Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven (Indsættelse af revisionsbestemmelse og forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
3. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
vurderingsloven
(Indsættelse af revisionsbestemmelse og
forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode)
[af Jacob Buksti (S),
Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV),
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M.
;Nielsen (KRF)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2002 og var til 1.
behandling den 23. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til
lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre
skattelove. (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og
vurderingsprocessen m.v.) (lovforslag nr. L 180, fremsat af
skatteministeren).
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Kristeligt Folkeparti bemærker følgende:
Lovforslag nr. L 180 indeholder to adskilte
Læs alt
problemstillinger:
Lovens ikrafttræden, som indebærer, at man
afskaffer den eksisterende vurderingsorganisation, inden der er opbygget en
ny organisation til at forestå vurderingerne og tage sig af klager fra
borgerne.
Den nye vurderingsorganisation og de materielle
regler, som vurderingerne skal foregå efter fremover.
Ad 1: Allerede under lovbehandlingen af L 180 har
ministeren i praksis valgt at afskaffe den eksisterende
vurderingsorganisation, idet han har valgt ikke at udnævne
vurderingsråd og skyldråd den 1. maj 2002. Da
udnævnelsesperioden for de hidtidige vurderingsråd og
skyldråd udløb den 30. april 2002, har der ikke siden den 1. maj
2002 været nogen vurderingsorganisation til at foretage de
løbende vurderingsopgaver, tage sig af borgerhenvendelser eller
behandle de klager fra tidligere vurderinger, som ikke er
færdigbehandlede.
Det er en både usædvanlig og meget kritisabel
fremgangsmåde i almindelighed, men i særdeleshed i en situation,
hvor der indtil den 15. maj 2002 vil blive udsendt omkring 2 millioner
vurderingsmeddelelser til borgere og virksomheder med de offentlige
vurderinger pr. 1. januar 2002. I de vurderingsmeddelelser, der udsendes, vil
oplysninger om klagebehandlingen være forkert og dermed vildledende for
borgerne. Heraf fremgår det, at man skal indsende sin klage til de
vurderingsråd, som ikke længere eksisterer efter den 30. april
2002.
Sidste år indkom der over 31.000 klager over
vurderingerne. Ingen kan med sikkerhed skønne over antallet af klager
i år, men der er ikke noget belæg for at forudsætte
væsentlig færre klager end sidste år, idet vurderingen for
2002 bliver den mest afgørende i mange år med lovforslag nr. L
100, hvor der lægges loft over de kommende års
ejendomsværdiskat på baggrund af ejendomsvurderingen for 2001 +
højst 5 pct.
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt
nogen organisation, som kan overtage det arbejde, som hidtil er udført
af vurderingsrådene og skyldrådene. Det er medlemmer af
vurderingsråd og skyldråd, som har taget sig af besigtigelser og
forhandlinger med borgerne. Det er således den mest borgervendte del af
vurderingsarbejdet, som ministeren allerede har afskaffet, uden at have noget
at sætte i stedet for og umiddelbart forinden der udsendes ca. 2
millioner vurderingsmeddelelser med forkerte oplysninger om klageadgang og
klagebehandling.
Først i løbet af det kommende år vil
ministeren opbygge en ny vurderingsorganisation, som ikke har nogen
erfaringer med besigtigelse og forhandling. De nye vurderingsankenævn,
som oprettes amtsvis, vil tidligst blive oprettet pr. 1. juli 2002 og med
stor sikkerhed væsentlig senere, idet det virker urealistisk, at det
overhovedet vil være muligt at få indstillinger frem fra alle
amter til udnævnelse på denne side af sommerferien.
Sidste år afklarede vurderingsrådene over
26.000 af de indkomne klager til borgernes tilfredshed. Kun godt 5.000 klager
gik således videre til egentlig klagebehandling i skyldrådene.
Med vedtagelsen af L 180 vil de kommunale vurderingssekretariater alene kunne
rette faktuelle fejl i forhold til de indkomne klager. Det vil
uundgåeligt indebære, at den største del af klagerne over
2002-vurderingerne vil blive videresendt til de endnu ikke nedsatte
vurderingsankenævn.
Det er baggrunden for, at S, SF, RV og KRF (sammen med EL)
har fremsat L 202, som behandles sammen med L 180, og som indebærer, at
de hidtidige vurderingsråd og skyldråd får forlænget
deres funktionsperiode indtil den 1. juli 2002. Da alle partier har
erklæret sig parate til at drøfte en modernisering af
vurderingsområdet, indeholder forslaget endvidere et forslag om, at
skatteministeren inden udgangen af 2002 skal fremkomme med et gennemarbejdet
forslag til en ny vurderingsorganisation, som vil kunne vedtages i god tid,
inden man afskaffer den eksisterende organisation.
Under udvalgsbehandlingen har skatteministeren ikke udvist
nogen form for lydhørhed over for selv meget veldokumenterede
argumenter for de helt uoverskuelige problemer og den retsusikkerhed, som
regeringens lovforslag risikerer at medføre for tusindvis af borgere.
Ministeren har alene henholdt sig til, at regeringen har besluttet at spare
et beløb, og at man har flertal for lovforslaget sammen med Dansk
Folkeparti.
Ad. 2: Også det materielle indhold i den fremtidige
lovgivning indeholder en lang række problemer, som risikerer at ramme
borgerne på en helt tilfældig måde.
Med den nye organisation afskaffes det lokale kendskab til
prisforhold, beliggenhed m.v., som er meget afgørende inden for
vurderingsområdet. De meget store besparelser efterlader en
organisation, som ikke afsætter ressourcer til besigtigelser i
større omfang. De hidtidige vurderingsråd har årligt
foretaget besigtigelser af over 100.000 ejendomme. Lokalkendskab kombineret
med et stort antal besigtigelser er afgørende for vurderingernes
kvalitet. Derfor risikerer ministerens lovforslag at få som konsekvens,
at vurderingernes kvalitet vil falde år for år, og dermed en
modsatrettet udvikling af den kvalitetsforbedring af vurderingerne, som vi
har oplevet, siden der blev indført årlige vurderinger.
Også afskaffelse af de årlige vurderinger er
et problem. Fremover vil der blive foretaget automatiske amtsvise
reguleringer af vurderingerne, som borgerne ikke kan klage over, selv om de
giver et forkert resultat.
De amtsvise fremskrivninger udgør et særligt
problem, idet en gennemsnitlig prisudvikling i et helt amt kan dække
over store forskelle, med stigende priser i visse dele af amtet og faldende
priser i andre områder af amtet. Det kan betyde, at borgerne bliver
pålagt såvel forkert grundskyld som forkert
ejendomsværdiskat, og at virksomhederne herudover pålægges
en forkert dækningsafgift, uden at de har mulighed for at gøre
indsigelse herimod og få det rettet.
Automatiske årsreguleringer er ikke et ukendt
fænomen. Indtil den nye vurderingslov fra midt i 1990’erne
opererede man også med årsreguleringer, som borgerne ikke kunne
klage over. De mange problemer og uretfærdigheder, som det
medførte, var netop et hovedargument for ændringen af loven.
Hertil kommer, at man dengang ikke foretog fremskrivningerne på
amtsplan, men tog væsentlig større hensyn til forskellene i
prisudviklingen inden for de enkelte amter. Alligevel affødte det
uacceptable problemer med forkerte vurderinger og forkerte
skatteopkrævninger hos borgerne.
Også den lovmæssige fastlæggelse af, at
man ikke ved fremtidige vurderinger skal tage hensyn til særlige »faciliteter« som f.eks. to
badeværelser, stråtag eller brændeovn m.v.,
indebærer, at vurderingerne bliver forkerte. Da man giver udtryk for,
at gennemsnittet skal passe, betyder det, at de dyre huse bliver vurderet for
lavt og de billigere huse uden disse faciliteter vil blive vurderet for
højt, for at gennemsnittet kan passe. Vurderingsgrundlaget i detaljer
har aldrig tidligere været et lovgivningsspørgsmål. Det
har været overladt til vurderingsmyndighederne at anvende de faktorer
og redskaber, som har ført til det mest rigtige vurderingsresultat.
Derfor forekommer det bemærkelsesværdigt, at man nu
indsætter lovmæssige bestemmelser, som direkte fratager
vurderingsmyndighederne denne mulighed, og som med sikkerhed vil føre
til et mere forkert resultat.
Også bestemmelsen om, at vurderingsmyndighederne
fremover alene er forpligtet til at foretage vurderinger for de ejendomme,
som kan pålægges grundskyld og ejendomsværdiskat, virker
urimelig og utrolig. Under udvalgsbehandlingen har ministeren oplyst, at alle
amter udskriver dækningsafgift, og at et meget stort antal kommuner
også benytter deres lovhjemlede ret hertil. Derfor må ministerens
forslag alene have det formål at kunne opkræve brugerbetaling af
kommuner og amter for en opgave, som hidtil har været udført
vederlagsfrit af staten. Det er endvidere uacceptabelt, at ministeren under
udvalgsbehandlingen har nægtet at svare på, hvordan han vil
benytte bemyndigelsen på området. Det har ikke været muligt
at få oplyst, hvilke ejendomme der rent faktisk ikke vil blive omfattet
af de offentlige vurderinger uden brugerbetaling. Det har heller ikke
været muligt at få oplyst brugerbetalingens størrelse.
Vedtages lovforslaget som foreslået, vil Folketinget og offentligheden
derfor intet vide om konsekvenserne på det her område.
Der kunne fremføres flere argumenter imod L 180,
som er resultatet af et politisk direktiv uden hensyn til konsekvenserne for
borgerne. Omvendt kan man ikke betegne lovgivningen som »lovsjusk «, da der under en
grundig udvalgsbehandling er påpeget så mange klart uacceptable
virkninger, uden at det har gjort noget indtryk på ministeren og
flertallet Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Man er
tilsyneladende parat til med åbne øjne at vedtage en ny lov,
hvor der er dokumenteret så mange problemer og uacceptable virkninger,
at det i det mindste må betegnes som »bevidst lovsjusk« fra
flertallets side.
Ministerens argument om, at regeringens skattestop
gør de fremtidige vurderinger næsten uinteressante for borgerne,
holder heller ikke. Ministeren har under udvalgsbehandlingen selv leveret
dokumentationen for, hvor mange steder den offentlige vurdering har betydning
for borgernes skattebetaling og offentlige ydelser. En betydning, som
vurderingerne fortsat vil have uanset regeringens skattestop.
På den baggrund vil Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti stemme imod L 180
og kraftigt opfordre til at vedtage L 202, så der bliver tid til og
mulighed for at gennemføre en holdbar lovgivning på
området.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 202
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
2
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven (Indsættelse af revisionsbestemmelse og forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode) Retsinformation · 22. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger Retsinformation · 21. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 9. september 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 4. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Udligningsordning for kunstnere) Retsinformation · 16. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 4. november 2002