Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven (Indsættelse af revisionsbestemmelse og forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode)

2001/2 BTL 202Betænkning over lovforslagFolketinget3. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

3. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

vurderingsloven

(Indsættelse af revisionsbestemmelse og

forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode)

[af Jacob Buksti (S),

Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV),

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M.

;Nielsen (KRF)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2002 og var til 1.

behandling den 23. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til

lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre

skattelove. (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og

vurderingsprocessen m.v.) (lovforslag nr. L 180, fremsat af

skatteministeren).

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Kristeligt Folkeparti bemærker følgende:

Lovforslag nr. L 180 indeholder to adskilte

Læs alt

problemstillinger:

Lovens ikrafttræden, som indebærer, at man

afskaffer den eksisterende vurderingsorganisation, inden der er opbygget en

ny organisation til at forestå vurderingerne og tage sig af klager fra

borgerne.

Den nye vurderingsorganisation og de materielle

regler, som vurderingerne skal foregå efter fremover.

Ad 1: Allerede under lovbehandlingen af L 180 har

ministeren i praksis valgt at afskaffe den eksisterende

vurderingsorganisation, idet han har valgt ikke at udnævne

vurderingsråd og skyldråd den 1. maj 2002. Da

udnævnelsesperioden for de hidtidige vurderingsråd og

skyldråd udløb den 30. april 2002, har der ikke siden den 1. maj

2002 været nogen vurderingsorganisation til at foretage de

løbende vurderingsopgaver, tage sig af borgerhenvendelser eller

behandle de klager fra tidligere vurderinger, som ikke er

færdigbehandlede.

Det er en både usædvanlig og meget kritisabel

fremgangsmåde i almindelighed, men i særdeleshed i en situation,

hvor der indtil den 15. maj 2002 vil blive udsendt omkring 2 millioner

vurderingsmeddelelser til borgere og virksomheder med de offentlige

vurderinger pr. 1. januar 2002. I de vurderingsmeddelelser, der udsendes, vil

oplysninger om klagebehandlingen være forkert og dermed vildledende for

borgerne. Heraf fremgår det, at man skal indsende sin klage til de

vurderingsråd, som ikke længere eksisterer efter den 30. april

2002.

Sidste år indkom der over 31.000 klager over

vurderingerne. Ingen kan med sikkerhed skønne over antallet af klager

i år, men der er ikke noget belæg for at forudsætte

væsentlig færre klager end sidste år, idet vurderingen for

2002 bliver den mest afgørende i mange år med lovforslag nr. L

100, hvor der lægges loft over de kommende års

ejendomsværdiskat på baggrund af ejendomsvurderingen for 2001 +

højst 5 pct.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt

nogen organisation, som kan overtage det arbejde, som hidtil er udført

af vurderingsrådene og skyldrådene. Det er medlemmer af

vurderingsråd og skyldråd, som har taget sig af besigtigelser og

forhandlinger med borgerne. Det er således den mest borgervendte del af

vurderingsarbejdet, som ministeren allerede har afskaffet, uden at have noget

at sætte i stedet for og umiddelbart forinden der udsendes ca. 2

millioner vurderingsmeddelelser med forkerte oplysninger om klageadgang og

klagebehandling.

Først i løbet af det kommende år vil

ministeren opbygge en ny vurderingsorganisation, som ikke har nogen

erfaringer med besigtigelse og forhandling. De nye vurderingsankenævn,

som oprettes amtsvis, vil tidligst blive oprettet pr. 1. juli 2002 og med

stor sikkerhed væsentlig senere, idet det virker urealistisk, at det

overhovedet vil være muligt at få indstillinger frem fra alle

amter til udnævnelse på denne side af sommerferien.

Sidste år afklarede vurderingsrådene over

26.000 af de indkomne klager til borgernes tilfredshed. Kun godt 5.000 klager

gik således videre til egentlig klagebehandling i skyldrådene.

Med vedtagelsen af L 180 vil de kommunale vurderingssekretariater alene kunne

rette faktuelle fejl i forhold til de indkomne klager. Det vil

uundgåeligt indebære, at den største del af klagerne over

2002-vurderingerne vil blive videresendt til de endnu ikke nedsatte

vurderingsankenævn.

Det er baggrunden for, at S, SF, RV og KRF (sammen med EL)

har fremsat L 202, som behandles sammen med L 180, og som indebærer, at

de hidtidige vurderingsråd og skyldråd får forlænget

deres funktionsperiode indtil den 1. juli 2002. Da alle partier har

erklæret sig parate til at drøfte en modernisering af

vurderingsområdet, indeholder forslaget endvidere et forslag om, at

skatteministeren inden udgangen af 2002 skal fremkomme med et gennemarbejdet

forslag til en ny vurderingsorganisation, som vil kunne vedtages i god tid,

inden man afskaffer den eksisterende organisation.

Under udvalgsbehandlingen har skatteministeren ikke udvist

nogen form for lydhørhed over for selv meget veldokumenterede

argumenter for de helt uoverskuelige problemer og den retsusikkerhed, som

regeringens lovforslag risikerer at medføre for tusindvis af borgere.

Ministeren har alene henholdt sig til, at regeringen har besluttet at spare

et beløb, og at man har flertal for lovforslaget sammen med Dansk

Folkeparti.

Ad. 2: Også det materielle indhold i den fremtidige

lovgivning indeholder en lang række problemer, som risikerer at ramme

borgerne på en helt tilfældig måde.

Med den nye organisation afskaffes det lokale kendskab til

prisforhold, beliggenhed m.v., som er meget afgørende inden for

vurderingsområdet. De meget store besparelser efterlader en

organisation, som ikke afsætter ressourcer til besigtigelser i

større omfang. De hidtidige vurderingsråd har årligt

foretaget besigtigelser af over 100.000 ejendomme. Lokalkendskab kombineret

med et stort antal besigtigelser er afgørende for vurderingernes

kvalitet. Derfor risikerer ministerens lovforslag at få som konsekvens,

at vurderingernes kvalitet vil falde år for år, og dermed en

modsatrettet udvikling af den kvalitetsforbedring af vurderingerne, som vi

har oplevet, siden der blev indført årlige vurderinger.

Også afskaffelse af de årlige vurderinger er

et problem. Fremover vil der blive foretaget automatiske amtsvise

reguleringer af vurderingerne, som borgerne ikke kan klage over, selv om de

giver et forkert resultat.

De amtsvise fremskrivninger udgør et særligt

problem, idet en gennemsnitlig prisudvikling i et helt amt kan dække

over store forskelle, med stigende priser i visse dele af amtet og faldende

priser i andre områder af amtet. Det kan betyde, at borgerne bliver

pålagt såvel forkert grundskyld som forkert

ejendomsværdiskat, og at virksomhederne herudover pålægges

en forkert dækningsafgift, uden at de har mulighed for at gøre

indsigelse herimod og få det rettet.

Automatiske årsreguleringer er ikke et ukendt

fænomen. Indtil den nye vurderingslov fra midt i 1990’erne

opererede man også med årsreguleringer, som borgerne ikke kunne

klage over. De mange problemer og uretfærdigheder, som det

medførte, var netop et hovedargument for ændringen af loven.

Hertil kommer, at man dengang ikke foretog fremskrivningerne på

amtsplan, men tog væsentlig større hensyn til forskellene i

prisudviklingen inden for de enkelte amter. Alligevel affødte det

uacceptable problemer med forkerte vurderinger og forkerte

skatteopkrævninger hos borgerne.

Også den lovmæssige fastlæggelse af, at

man ikke ved fremtidige vurderinger skal tage hensyn til særlige »faciliteter« som f.eks. to

badeværelser, stråtag eller brændeovn m.v.,

indebærer, at vurderingerne bliver forkerte. Da man giver udtryk for,

at gennemsnittet skal passe, betyder det, at de dyre huse bliver vurderet for

lavt og de billigere huse uden disse faciliteter vil blive vurderet for

højt, for at gennemsnittet kan passe. Vurderingsgrundlaget i detaljer

har aldrig tidligere været et lovgivningsspørgsmål. Det

har været overladt til vurderingsmyndighederne at anvende de faktorer

og redskaber, som har ført til det mest rigtige vurderingsresultat.

Derfor forekommer det bemærkelsesværdigt, at man nu

indsætter lovmæssige bestemmelser, som direkte fratager

vurderingsmyndighederne denne mulighed, og som med sikkerhed vil føre

til et mere forkert resultat.

Også bestemmelsen om, at vurderingsmyndighederne

fremover alene er forpligtet til at foretage vurderinger for de ejendomme,

som kan pålægges grundskyld og ejendomsværdiskat, virker

urimelig og utrolig. Under udvalgsbehandlingen har ministeren oplyst, at alle

amter udskriver dækningsafgift, og at et meget stort antal kommuner

også benytter deres lovhjemlede ret hertil. Derfor må ministerens

forslag alene have det formål at kunne opkræve brugerbetaling af

kommuner og amter for en opgave, som hidtil har været udført

vederlagsfrit af staten. Det er endvidere uacceptabelt, at ministeren under

udvalgsbehandlingen har nægtet at svare på, hvordan han vil

benytte bemyndigelsen på området. Det har ikke været muligt

at få oplyst, hvilke ejendomme der rent faktisk ikke vil blive omfattet

af de offentlige vurderinger uden brugerbetaling. Det har heller ikke

været muligt at få oplyst brugerbetalingens størrelse.

Vedtages lovforslaget som foreslået, vil Folketinget og offentligheden

derfor intet vide om konsekvenserne på det her område.

Der kunne fremføres flere argumenter imod L 180,

som er resultatet af et politisk direktiv uden hensyn til konsekvenserne for

borgerne. Omvendt kan man ikke betegne lovgivningen som »lovsjusk «, da der under en

grundig udvalgsbehandling er påpeget så mange klart uacceptable

virkninger, uden at det har gjort noget indtryk på ministeren og

flertallet Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Man er

tilsyneladende parat til med åbne øjne at vedtage en ny lov,

hvor der er dokumenteret så mange problemer og uacceptable virkninger,

at det i det mindste må betegnes som »bevidst lovsjusk« fra

flertallets side.

Ministerens argument om, at regeringens skattestop

gør de fremtidige vurderinger næsten uinteressante for borgerne,

holder heller ikke. Ministeren har under udvalgsbehandlingen selv leveret

dokumentationen for, hvor mange steder den offentlige vurdering har betydning

for borgernes skattebetaling og offentlige ydelser. En betydning, som

vurderingerne fortsat vil have uanset regeringens skattestop.

På den baggrund vil Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti stemme imod L 180

og kraftigt opfordre til at vedtage L 202, så der bliver tid til og

mulighed for at gennemføre en holdbar lovgivning på

området.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 202

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

2

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter