Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel

2001/2 BSF 95Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2002 af

Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reglerne om udrykningskørsel

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

ændre eller præcisere reglerne om udrykningskørsel, jf.

bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel,

så frivillige brandfolk bliver omfattet af reglerne.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

frivillige brandmænd skal have mulighed for at benytte deres private

køretøj til at nå frem til deres brandstation efter

reglerne om udrykning. Det skal ske, for at de frivillige brandmænd kan

nå frem til stationen hurtigt uden samtidigt at blive idømt

bøde for at have kørt for stærkt.

De frivillige brandmænd står i dag i et

dilemma mellem på den ene side at skulle overholde færdselslovens

hastighedsbestemmelser og på den anden side at komme så hurtigt

frem til brandstationen som muligt og dermed efterfølgende til

brandstedet.

At frivillige brandmænd ikke i dag er omfattet af

reglerne om udrykningskørsel, har desværre ført til

situationer, hvor brandmænd under kørsel i privatbil fra hjem

eller arbejde til brandstationen er blevet taget for overtrædelse af

færdselslovens hastighedsbestemmelser og har fået

bøde.

I en konkret sag fra Fyn blev tre deltidsbrandmænd

taget i en automatisk fartkontrol, da de kørte forbi en af politiets

Læs alt

fotofælder, der stod mindre end 500 meter fra Falckstationen i Otterup.

Alarmen lød for en markbrand, og de tre brandmænd kørte

mod stationen med en fart på henholdsvis 60, 62 og 76 km/t. på en

strækning, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t. De tre

brandmænd modtog derfor bødeforlæg på mellem 1.000

og 1.500 kr., som de imidlertid nægtede at betale, idet de af

principielle årsager ønskede en retlig afgørelse, fordi

de følte sig klemt mellem færdsels- og beredskabsloven. Byretten

i Odense kom i en dom i begyndelsen af marts 2002 frem til, at

færdselsloven også gælder for frivillige brandmænd,

at lovovertrædelsen var erkendt, og at kravene til lovlig

udrykningskørsel ikke var opfyldt, idet der under kørslen ikke

var kørt med hverken hvidt flag, horn eller lyssignal.

Det virker helt grotesk på forslagsstillerne, at

frivillige brandfolk kan blive dømt for at overskride

fartbegrænsningerne undervejs til en helt nødvendig

brandudrykning. Sagen er, at så snart brandmændene er nået

frem til brandstationen og har skiftet deres eget køretøj ud

med brandvæsenets, har de pligt til at køre så hurtigt

frem til brandstedet, som det er forsvarligt, uanset fartgrænserne.

Problemet er forstærket af de nye elektroniske

fartkontroller. Hvis de frivillige brandfolk var blevet stoppet af en

færdselsbetjent, ville betjenten jo straks have ladet brandfolkene

køre videre i erkendelse af opgavens vigtighed. De elektroniske

fartfælder kan derimod ikke skelne mellem almindelige fartbilister og

brandfolk på en måske livsvigtig opgave.

Forslagsstillerne finder, at reglerne må laves om,

så det sikres, at de frivillige brandfolk ikke straffes for at

udføre deres vigtige hverv. Enhver ved jo, at det er helt

afgørende, at brandmændene når frem til brandstedet

så hurtigt som muligt. Ofte står liv på spil.

Det er desuden forslagsstillernes indtryk, at det

frivillige mandskab generelt består af særdeles samfundsbevidste

og seriøse mennesker, og derfor har forslagsstillerne ingen

betænkeligheder ved at give disse frivillige mulighed for at

køre udrykningskørsel, når nødvendigheden tilsiger

det.

Reglerne om udrykning findes dels i færdselslovens §

7, dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om

udrykningskørsel, der er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget.

Tillige er optrykt spørgsmål og svar på

spørgsmål nr. S 123 af 17. december 2001 til justitsministeren

som bilag 2, hvor der har været spurgt til, om ministeren ville tage

initiativ til at ændre på reglerne.

Det fremgår blandt andet af svaret, at der efter

Rigspolitichefens opfattelse ikke bør udarbejdes særlige regler

om udrykningskørsel for de frivillige brandfolk og heller ikke

indføres et særligt offentligt godkendt

identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler.

Justitsministeren anfører ingen egne synspunkter til

spørgsmålet.

Det er forslagsstillernes håb, at et flertal i

Folketinget kan se det uhensigtsmæssige i reglerne, som de er i dag, og

vil være med til at sende det budskab til de frivillige

brandmænd, at takken for at være ansvarsbevidst ikke skal

være et bødeforlæg.

Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget lade det

være op til ministeren at udforme de nærmere præcise

regler, der imødekommer dette.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

reglerne om udrykningskørsel.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Bekendtgørelse om udrykningskørsel

BEK nr. 510 af 11/06/1996 (Gældende)

Bekendtgørelse om

udrykningskørsel

I henhold til § 7, stk. 1, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret

ved lov nr. 1123 af 20. december 1995, fastsættes:

Kapitel 1

Udrykningskørsel

§ 1.

Motorkøretøj må kun føres

efter reglerne om udrykningskørsel, når

1) det skønnes nødvendigt af hensyn til

politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld,

færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader, og

2) motorkøretøjet er registreret som

udrykningskøretøj, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kravet om registrering som

udrykningskøretøj gælder ikke for

1) motorkøretøjer, der tilhører politiet og

normalt anvendes til kontrolkørsel og lignende formål og kun

undtagelsesvis til udrykningskørsel, og

2) motorkøretøjer, der i et enkelt tilfælde

benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i

andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, jf.

færdselslovens § 7, stk. 4.

Kapitel 2

Godkendelse og registrering af

udrykningskøretøjer

§ 2.

Motorkøretøj kan kun registreres som

udrykningskøretøj, såfremt det forinden er godkendt til

udrykningskørsel af Statens Bilinspektion eller er godkendt til

ambulancekørsel ved standardtypegodkendelse.

Stk. 2. Motorkøretøj, der tilhører

forsvaret, godkendes af Hærens Materielkommando.

§ 3.

Som udrykningskøretøj kan registreres

motorkøretøj, der tilhører:

1) politi, det statslige eller kommunale redningsberedskab og

forsvaret,

2) indsatsledere, der af kommunalbestyrelsen er udpeget til at varetage

ledelsen af den tekniske indsats på et skadested.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan tillade, at

motorkøretøj, der tilhører anden offentlig myndighed,

samt ambulance, redningskøretøj eller lignende

motorkøretøj, der tilhører private, registreres som

udrykningskøretøj.

Kapitel 3

Udrykningssignaler

§ 4.

Motorkøretøjer, der er registreret som

udrykningskøretøj, skal være forsynet med en eller flere

blå udrykningslygter, der opfylder bestemmelserne i

bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers

indretning og udstyr udstedt af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Udrykningskøretøj skal endvidere

være forsynet med et klart lydende to-tonet udrykningshorn, der

opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om detailforskrifter for

køretøjers indretning og udstyr udstedt af

Færdselsstyrelsen. Udrykningskøretøjet kan yderligere

være forsynet med enten et tilsvarende særligt kraftigt horn

eller et elektronisk horn, der udsender hurtige periodiske signaler med

kontinuerligt stigende frekvenser (»Mc Cloud-horn«) til anvendelse på

landevej, i vejkryds eller andre steder, hvor omstændighederne

gør anvendelse heraf påkrævet. Færdselsstyrelsen kan

tillade, at udrykningskøretøjer, der er omfattet af § 3, stk.

2, godkendes og registreres uden at være udstyret med

udrykningshorn.

Stk. 3. Lygtebroer med udrykningssignaler på

motorkøretøjer, der tilhører politiet eller det

statslige redningsberedskab, og som er godkendt til udrykningskørsel,

kan afmonteres ved anden form for kørsel.

Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan tillade, at

supplerende lydsignaler anvendes i særlige situationer.

§ 5.

Motorkøretøj, der af politiet anvendes til

kontrolkørsel og lignende formål og kun lejlighedsvis til

udrykningskørsel, kan udstyres med udrykningssignaler.

§ 6.

Udrykningslygte skal anvendes under

udrykningskørsel. Udrykningslygte kan tillige anvendes under

standsning ved uheldssted eller lignende.

Stk. 2. Udrykningshorn skal anvendes under

udrykningskørsel, medmindre anvendelse af udrykningslygte efter

omstændighederne skønnes tilstrækkeligt til at advare

andre trafikanter. De i § 4, stk. 2, nævnte udrykningshorn må

ikke anvendes samtidigt.

Stk. 3. Ved udrykningskørsel med

motorkøretøj tilhørende politiet kan anvendelse af

udrykningslygte og udrykningshorn dog undlades, såfremt sådan

undladelse skønnes nødvendig af hensyn til formålet med

udrykningskørslen, og omstændighederne i øvrigt ikke

taler imod. Ved kørsel med sådanne køretøjer kan

endvidere gøres ganske kortvarig brug af udrykningshorn uden samtidig

anvendelse af udrykningslygte, f.eks. i forbindelse med standsning af andet

køretøj.

Stk. 4. I øvrigt må udrykningssignaler ikke

anvendes andet end ved reparation og prøvning.

Kapitel 4

Færdselsregler

§ 7.

Under udrykningskørsel kan føreren af

køretøjet i tilfælde, hvor det skønnes

påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises

ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i

færdselslovens

1) § 4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som

gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane

eller cykelsti, signalanlæg, m.v.,

2) kapitel 4 om færdselsregler for kørende,

3) kapitel 5 om hastighed, og

4) kapitel 6 om særlige regler for færdsel på

motorvej og motortrafikvej.

Stk. 2. Føreren skal dog altid efterkomme de

anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som

trafikministeren har bemyndiget til at regulere færdslen.

Føreren skal endvidere altid efterkomme signaler eller andre

anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og broer.

Stk. 3. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod

rødt eller gult lys skal føreren endvidere nedsætte

hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel

tværgående trafik.

Stk. 4. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke

føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise

agtpågivenhed over for andre trafikanter.

Kapitel 5

Straf

§ 8.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 4, § 6 og § 7

straffes med bøde.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli

1996.

Stk. 2. Tilladelser til udrykningskørsel, der er

meddelt i henhold til tidligere regler, forbliver gældende, forudsat at

de pågældende udrykningskøretøjer opfylder

bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 10.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 143 af 15.

april 1977 om udrykningskørsel ophæves.

Trafikministeriet, den 11. juni 1996

Jan Trøjborg

/ Vibeke R. von Stemann

Bilag 2

Spørgsmål nr. S 123

Til justitsministeren (17/12 01) af:

Kristian Thulesen

Dahl (DF):

»Hvad er regeringens holdning til spørgsmålet

om frivillige brandfolks ønske om at få dispensation fra

færdselsloven, så de i forbindelse med udrykning til brand i

private biler kan overskride hastighedsbestemmelserne, og hvad er ministerens

holdning til at introducere et særligt identifikationsmærke til

frivillige brandfolk, som skal bruges ved udrykning til brand?«

Begrundelse

Der har været eksempler på, at frivillige

brandfolk i deres privatbiler er blevet elektronisk noteret af politiets

automatiske fartkontrol på vej til en brand.

Det er spørgerens opfattelse, at frivillige

brandfolk skal kunne få dispensation fra færdselsloven og

få mulighed for at anvende en særlig nødretsregel i loven.

Spørgeren finder det paradoksalt, at brandfolk p.t. er klemt mellem

færdselsloven på den ene side og beredskabsloven på den

anden.

Det er afgørende vigtigt, at brandmandskab

når frem til et ulykkessted så hurtigt som muligt, og

spørgeren finder det derfor dybt kritisabelt, at fotofælderne

kan være årsag til, at udrykningstiderne bliver

forlænget.

Svar (20/12 01)

Justitsministeren

(Brian Mikkelsen, fg.):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende

tilbage til sagen.

Supplerende svar (8/2 02)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har

oplyst følgende:

»Reglerne om udrykning findes dels i færdselsloven

dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om

udrykningskørsel.

Efter færdselslovens § 7 kan der fastsættes

bestemmelser om udrykningskørsel, herunder bestemmelser som fraviger

de almindelige regler i færdselsloven. De mere detaljerede bestemmelser

om udrykningskørsel er som nævnt fastsat ved

bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om

udrykningskørsel.

Rigspolitichefen har om politiets bilkørsel

bestemt, at langt den overvejende kørsel i politiets biler bør

ske under overholdelse af færdselslovgivningens almindelige

bestemmelser. Det gælder også færdselslovgivningens

hastighedsbestemmelser. Udrykningskørsel med heraf følgende

adgang til at fravige færdselslovgivningen bør kun foregå

som en klar og begrundet undtagelse fra det nævnte udgangspunkt. Selv

om der foretages udrykningskørsel, bør færdselslovens

regler som udgangspunkt overholdes. Det gælder også

færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Er der undtagelsesvist og

ud fra en konkret vurdering behov for at foretage udrykningskørsel med

en højere hastighed end angivet i færdselsloven, vil der ikke

foreligge en overtrædelse af færdselsloven.

De her beskrevne regler om udrykningskørsel

gælder for alle, der efter lovgivningen er berettiget til at foretage

udrykningskørsel. I den forbindelse kan det nævnes, at

frivillige brandfolks private biler som hovedregel ikke er godkendt til at

foretage udrykningskørsel. Der bør efter Rigspolitichefens

opfattelse bl.a. af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke

udarbejdes særlige regler om udrykningskørsel for de frivillige

brandfolk og heller ikke indføres et særligt offentligt godkendt

identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler.«

Jeg kan henholde mig til Rigspolitichefens udtalelse.

Lignende dokumenter