Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2002 af
Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reglerne om udrykningskørsel
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at
ændre eller præcisere reglerne om udrykningskørsel, jf.
bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel,
så frivillige brandfolk bliver omfattet af reglerne.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
frivillige brandmænd skal have mulighed for at benytte deres private
køretøj til at nå frem til deres brandstation efter
reglerne om udrykning. Det skal ske, for at de frivillige brandmænd kan
nå frem til stationen hurtigt uden samtidigt at blive idømt
bøde for at have kørt for stærkt.
De frivillige brandmænd står i dag i et
dilemma mellem på den ene side at skulle overholde færdselslovens
hastighedsbestemmelser og på den anden side at komme så hurtigt
frem til brandstationen som muligt og dermed efterfølgende til
brandstedet.
At frivillige brandmænd ikke i dag er omfattet af
reglerne om udrykningskørsel, har desværre ført til
situationer, hvor brandmænd under kørsel i privatbil fra hjem
eller arbejde til brandstationen er blevet taget for overtrædelse af
færdselslovens hastighedsbestemmelser og har fået
bøde.
I en konkret sag fra Fyn blev tre deltidsbrandmænd
taget i en automatisk fartkontrol, da de kørte forbi en af politiets
Læs alt
fotofælder, der stod mindre end 500 meter fra Falckstationen i Otterup.
Alarmen lød for en markbrand, og de tre brandmænd kørte
mod stationen med en fart på henholdsvis 60, 62 og 76 km/t. på en
strækning, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t. De tre
brandmænd modtog derfor bødeforlæg på mellem 1.000
og 1.500 kr., som de imidlertid nægtede at betale, idet de af
principielle årsager ønskede en retlig afgørelse, fordi
de følte sig klemt mellem færdsels- og beredskabsloven. Byretten
i Odense kom i en dom i begyndelsen af marts 2002 frem til, at
færdselsloven også gælder for frivillige brandmænd,
at lovovertrædelsen var erkendt, og at kravene til lovlig
udrykningskørsel ikke var opfyldt, idet der under kørslen ikke
var kørt med hverken hvidt flag, horn eller lyssignal.
Det virker helt grotesk på forslagsstillerne, at
frivillige brandfolk kan blive dømt for at overskride
fartbegrænsningerne undervejs til en helt nødvendig
brandudrykning. Sagen er, at så snart brandmændene er nået
frem til brandstationen og har skiftet deres eget køretøj ud
med brandvæsenets, har de pligt til at køre så hurtigt
frem til brandstedet, som det er forsvarligt, uanset fartgrænserne.
Problemet er forstærket af de nye elektroniske
fartkontroller. Hvis de frivillige brandfolk var blevet stoppet af en
færdselsbetjent, ville betjenten jo straks have ladet brandfolkene
køre videre i erkendelse af opgavens vigtighed. De elektroniske
fartfælder kan derimod ikke skelne mellem almindelige fartbilister og
brandfolk på en måske livsvigtig opgave.
Forslagsstillerne finder, at reglerne må laves om,
så det sikres, at de frivillige brandfolk ikke straffes for at
udføre deres vigtige hverv. Enhver ved jo, at det er helt
afgørende, at brandmændene når frem til brandstedet
så hurtigt som muligt. Ofte står liv på spil.
Det er desuden forslagsstillernes indtryk, at det
frivillige mandskab generelt består af særdeles samfundsbevidste
og seriøse mennesker, og derfor har forslagsstillerne ingen
betænkeligheder ved at give disse frivillige mulighed for at
køre udrykningskørsel, når nødvendigheden tilsiger
det.
Reglerne om udrykning findes dels i færdselslovens §
7, dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om
udrykningskørsel, der er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget.
Tillige er optrykt spørgsmål og svar på
spørgsmål nr. S 123 af 17. december 2001 til justitsministeren
som bilag 2, hvor der har været spurgt til, om ministeren ville tage
initiativ til at ændre på reglerne.
Det fremgår blandt andet af svaret, at der efter
Rigspolitichefens opfattelse ikke bør udarbejdes særlige regler
om udrykningskørsel for de frivillige brandfolk og heller ikke
indføres et særligt offentligt godkendt
identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler.
Justitsministeren anfører ingen egne synspunkter til
spørgsmålet.
Det er forslagsstillernes håb, at et flertal i
Folketinget kan se det uhensigtsmæssige i reglerne, som de er i dag, og
vil være med til at sende det budskab til de frivillige
brandmænd, at takken for at være ansvarsbevidst ikke skal
være et bødeforlæg.
Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget lade det
være op til ministeren at udforme de nærmere præcise
regler, der imødekommer dette.
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
reglerne om udrykningskørsel.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Bekendtgørelse om udrykningskørsel
BEK nr. 510 af 11/06/1996 (Gældende)
Bekendtgørelse om
udrykningskørsel
I henhold til § 7, stk. 1, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret
ved lov nr. 1123 af 20. december 1995, fastsættes:
Kapitel 1
Udrykningskørsel
§ 1.
Motorkøretøj må kun føres
efter reglerne om udrykningskørsel, når
1) det skønnes nødvendigt af hensyn til
politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld,
færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader, og
2) motorkøretøjet er registreret som
udrykningskøretøj, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kravet om registrering som
udrykningskøretøj gælder ikke for
1) motorkøretøjer, der tilhører politiet og
normalt anvendes til kontrolkørsel og lignende formål og kun
undtagelsesvis til udrykningskørsel, og
2) motorkøretøjer, der i et enkelt tilfælde
benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i
andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, jf.
færdselslovens § 7, stk. 4.
Kapitel 2
Godkendelse og registrering af
udrykningskøretøjer
§ 2.
Motorkøretøj kan kun registreres som
udrykningskøretøj, såfremt det forinden er godkendt til
udrykningskørsel af Statens Bilinspektion eller er godkendt til
ambulancekørsel ved standardtypegodkendelse.
Stk. 2. Motorkøretøj, der tilhører
forsvaret, godkendes af Hærens Materielkommando.
§ 3.
Som udrykningskøretøj kan registreres
motorkøretøj, der tilhører:
1) politi, det statslige eller kommunale redningsberedskab og
forsvaret,
2) indsatsledere, der af kommunalbestyrelsen er udpeget til at varetage
ledelsen af den tekniske indsats på et skadested.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan tillade, at
motorkøretøj, der tilhører anden offentlig myndighed,
samt ambulance, redningskøretøj eller lignende
motorkøretøj, der tilhører private, registreres som
udrykningskøretøj.
Kapitel 3
Udrykningssignaler
§ 4.
Motorkøretøjer, der er registreret som
udrykningskøretøj, skal være forsynet med en eller flere
blå udrykningslygter, der opfylder bestemmelserne i
bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers
indretning og udstyr udstedt af Færdselsstyrelsen.
Stk. 2. Udrykningskøretøj skal endvidere
være forsynet med et klart lydende to-tonet udrykningshorn, der
opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om detailforskrifter for
køretøjers indretning og udstyr udstedt af
Færdselsstyrelsen. Udrykningskøretøjet kan yderligere
være forsynet med enten et tilsvarende særligt kraftigt horn
eller et elektronisk horn, der udsender hurtige periodiske signaler med
kontinuerligt stigende frekvenser (»Mc Cloud-horn«) til anvendelse på
landevej, i vejkryds eller andre steder, hvor omstændighederne
gør anvendelse heraf påkrævet. Færdselsstyrelsen kan
tillade, at udrykningskøretøjer, der er omfattet af § 3, stk.
2, godkendes og registreres uden at være udstyret med
udrykningshorn.
Stk. 3. Lygtebroer med udrykningssignaler på
motorkøretøjer, der tilhører politiet eller det
statslige redningsberedskab, og som er godkendt til udrykningskørsel,
kan afmonteres ved anden form for kørsel.
Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan tillade, at
supplerende lydsignaler anvendes i særlige situationer.
§ 5.
Motorkøretøj, der af politiet anvendes til
kontrolkørsel og lignende formål og kun lejlighedsvis til
udrykningskørsel, kan udstyres med udrykningssignaler.
§ 6.
Udrykningslygte skal anvendes under
udrykningskørsel. Udrykningslygte kan tillige anvendes under
standsning ved uheldssted eller lignende.
Stk. 2. Udrykningshorn skal anvendes under
udrykningskørsel, medmindre anvendelse af udrykningslygte efter
omstændighederne skønnes tilstrækkeligt til at advare
andre trafikanter. De i § 4, stk. 2, nævnte udrykningshorn må
ikke anvendes samtidigt.
Stk. 3. Ved udrykningskørsel med
motorkøretøj tilhørende politiet kan anvendelse af
udrykningslygte og udrykningshorn dog undlades, såfremt sådan
undladelse skønnes nødvendig af hensyn til formålet med
udrykningskørslen, og omstændighederne i øvrigt ikke
taler imod. Ved kørsel med sådanne køretøjer kan
endvidere gøres ganske kortvarig brug af udrykningshorn uden samtidig
anvendelse af udrykningslygte, f.eks. i forbindelse med standsning af andet
køretøj.
Stk. 4. I øvrigt må udrykningssignaler ikke
anvendes andet end ved reparation og prøvning.
Kapitel 4
Færdselsregler
§ 7.
Under udrykningskørsel kan føreren af
køretøjet i tilfælde, hvor det skønnes
påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises
ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i
færdselslovens
1) § 4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som
gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane
eller cykelsti, signalanlæg, m.v.,
2) kapitel 4 om færdselsregler for kørende,
3) kapitel 5 om hastighed, og
4) kapitel 6 om særlige regler for færdsel på
motorvej og motortrafikvej.
Stk. 2. Føreren skal dog altid efterkomme de
anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som
trafikministeren har bemyndiget til at regulere færdslen.
Føreren skal endvidere altid efterkomme signaler eller andre
anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og broer.
Stk. 3. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod
rødt eller gult lys skal føreren endvidere nedsætte
hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel
tværgående trafik.
Stk. 4. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke
føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed over for andre trafikanter.
Kapitel 5
Straf
§ 8.
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 4, § 6 og § 7
straffes med bøde.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
1996.
Stk. 2. Tilladelser til udrykningskørsel, der er
meddelt i henhold til tidligere regler, forbliver gældende, forudsat at
de pågældende udrykningskøretøjer opfylder
bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 10.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 143 af 15.
april 1977 om udrykningskørsel ophæves.
Trafikministeriet, den 11. juni 1996
Jan Trøjborg
/ Vibeke R. von Stemann
Bilag 2
Spørgsmål nr. S 123
Til justitsministeren (17/12 01) af:
Kristian Thulesen
Dahl (DF):
»Hvad er regeringens holdning til spørgsmålet
om frivillige brandfolks ønske om at få dispensation fra
færdselsloven, så de i forbindelse med udrykning til brand i
private biler kan overskride hastighedsbestemmelserne, og hvad er ministerens
holdning til at introducere et særligt identifikationsmærke til
frivillige brandfolk, som skal bruges ved udrykning til brand?«
Begrundelse
Der har været eksempler på, at frivillige
brandfolk i deres privatbiler er blevet elektronisk noteret af politiets
automatiske fartkontrol på vej til en brand.
Det er spørgerens opfattelse, at frivillige
brandfolk skal kunne få dispensation fra færdselsloven og
få mulighed for at anvende en særlig nødretsregel i loven.
Spørgeren finder det paradoksalt, at brandfolk p.t. er klemt mellem
færdselsloven på den ene side og beredskabsloven på den
anden.
Det er afgørende vigtigt, at brandmandskab
når frem til et ulykkessted så hurtigt som muligt, og
spørgeren finder det derfor dybt kritisabelt, at fotofælderne
kan være årsag til, at udrykningstiderne bliver
forlænget.
Svar (20/12 01)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen, fg.):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.
Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende
tilbage til sagen.
Supplerende svar (8/2 02)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har
oplyst følgende:
»Reglerne om udrykning findes dels i færdselsloven
dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om
udrykningskørsel.
Efter færdselslovens § 7 kan der fastsættes
bestemmelser om udrykningskørsel, herunder bestemmelser som fraviger
de almindelige regler i færdselsloven. De mere detaljerede bestemmelser
om udrykningskørsel er som nævnt fastsat ved
bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om
udrykningskørsel.
Rigspolitichefen har om politiets bilkørsel
bestemt, at langt den overvejende kørsel i politiets biler bør
ske under overholdelse af færdselslovgivningens almindelige
bestemmelser. Det gælder også færdselslovgivningens
hastighedsbestemmelser. Udrykningskørsel med heraf følgende
adgang til at fravige færdselslovgivningen bør kun foregå
som en klar og begrundet undtagelse fra det nævnte udgangspunkt. Selv
om der foretages udrykningskørsel, bør færdselslovens
regler som udgangspunkt overholdes. Det gælder også
færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Er der undtagelsesvist og
ud fra en konkret vurdering behov for at foretage udrykningskørsel med
en højere hastighed end angivet i færdselsloven, vil der ikke
foreligge en overtrædelse af færdselsloven.
De her beskrevne regler om udrykningskørsel
gælder for alle, der efter lovgivningen er berettiget til at foretage
udrykningskørsel. I den forbindelse kan det nævnes, at
frivillige brandfolks private biler som hovedregel ikke er godkendt til at
foretage udrykningskørsel. Der bør efter Rigspolitichefens
opfattelse bl.a. af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke
udarbejdes særlige regler om udrykningskørsel for de frivillige
brandfolk og heller ikke indføres et særligt offentligt godkendt
identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler.«
Jeg kan henholde mig til Rigspolitichefens udtalelse.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel Retsinformation · 28. maj 2002
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 26. juni 2015
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om aflønning af deltidsansatte og frivillige brandfolk Retsinformation · 29. maj 2010
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 10. december 2002. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland. - Traktatbrud - direktiv 89/686/EØF - anvendelsesområde - undtagelser - personlige værnemidler, der er udformet og fremstillet specielt til de væbnede styrker eller til ordensmyndighederne. - Sag C-103/01 EU-domme · 10. december 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om aflønning af deltidsansatte og frivillige brandfolk Retsinformation · 11. december 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af frakendelsesmæssige sanktionsregler for udrykningskøretøjer Retsinformation · 21. oktober 2026