Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen

2001/2 LSV 96Lovforslag som vedtagetFolketinget9. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

9. april 2002

Forslag

til

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen

§ 1.

Overenskomst af 6. december 2001 mellem Kongeriget

Danmark og Republikken Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og

formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er

optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og finder

anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28.

Stk. 3.

Aftale mellem Den Polske Folkerepubliks regering og

Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning, for

så vidt angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i

København den 6. april 1976, som ændret ved protokol undertegnet

i Warszawa den 17. maj 1994, ophæves, og dens bestemmelser

ophører med at have virkning efter bestemmelserne i artikel 28,

stk. 4, i overenskomst af 6. december 2001.

§ 2.

Personer, som den 6. december 2001 var

hjemmehørende i Polen, og som på dette tidspunkt modtog

pensioner eller andre ydelser, der kan beskattes i Danmark i medfør af

artikel 17 i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, fritages

for beskatning i Danmark af de pågældende pensioner m.v., hvis

disse i medfør af artikel 18 eller artikel 21 i den i § 1,

Læs alt

stk. 3, nævnte aftale kun kunne beskattes i Polen.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag

O V E R E N S K O M S T

mellem

Kongeriget Danmark og Republikken Polen til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt

angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmark og Republikken Polen,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt

angår indkomst- og formueskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af overenskomsten

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

Skatter omfattet af overenskomsten

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på

indkomst og på formue, der udskrives på vegne af en kontraherende

stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden

hensyn til, hvordan de opkræves.

2. Som skatter på indkomst og på formue skal anses alle

skatter, der pålægges hele indkomsten eller formuen eller dele af

indkomst eller formue, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse

af rørlig eller fast ejendom, skatter, der pålignes den samlede

lønsum, der er betalt af foretagender, samt skatter på

formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde

anvendelse, er:

a) i Polen:

(i) den personlige indkomstskat og

(ii) selskabsskatten

(herefter omtalt som »polsk skat«);

b) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) ejendomsværdiskatten;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af

samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens

undertegnelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de

gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i

deres skattelovgivning.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har

følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«

betyder Danmark eller Polen, alt efter sammenhængen.

b) Udtrykket »Polen« betyder Republikken Polen. Når udtrykket

anvendes i geografisk sammenhæng, betyder det hele det område,

hvor polsk skattelovgivning er i kraft.

c) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark. Når udtrykket

anvendes i geografisk sammenhæng, betyder det hele det område,

hvor dansk skattelovgivning er i kraft.

d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver

anden sammenslutning af personer.

e) Udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person.

f) Udtrykket »foretagende« finder anvendelse på driften af enhver

form for erhvervsvirksomhed.

g) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat.

h) Udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib,

fly eller køretøj, der anvendes af et foretagende, som har sin

virkelige ledelses sæde i en kontraherende stat, bortset fra

tilfælde, hvor skibet, flyet eller køretøjet udelukkende

anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat.

i) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i Polen:

finansministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder;

(ii) i Danmark:

skatteministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder.

j) Udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende

stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat.

k) Udtrykket »erhvervsvirksomhed« omfatter udøvelse af liberalt

erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid

skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet

følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det

har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning vedrørende de

skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, idet enhver betydning

i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den

betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i denne stats lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold

til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af

bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af

lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil

hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk

omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af

indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er

hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status

bestemmes efter følgende regler:

a) Han skal anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast

bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser).

b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis

han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. Hvis en ikkefysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er

hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har

sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast

forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis

udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde

udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12

måneder.

4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved

efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis

det varer eller virksomheden vedvarer i mere end 90 dage. Virksomhed, som

udøves af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende,

anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet,

hvis den pågældende virksomhed:

a) i det væsentlige er den samme som den, der udøves af

det sidstnævnte foretagende, og

b) er beskæftiget med det samme projekt eller den samme

operation,

medmindre de pågældende aktiviteter udøves samtidig.

Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses for forbundne,

når de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen over eller kapitalen i foretagenderne.

5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket

»fast driftssted« ikke anses for at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller

afhjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at

udøve enhver kombination af de i litra a)-e) nævnte former for

virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed som

resultat af denne kombination er af forberedende eller afhjælpende

karakter.

6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig

repræsentant som omhandlet i stk. 7, handler på et

foretagendes vegne og denne person i en kontraherende stat har og

sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i

foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1

og 2 anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver

virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som

er nævnt i stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et

fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en

kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat

gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig

repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for

rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

8. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller

på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene

selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller

skovbrug), som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i

denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det

har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende

ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes

i land- og skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i

civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og

retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af

eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster. Skibe, både, fly og køretøjer skal ikke

anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der

hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form

af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér

beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i

den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted,

skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hver

kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den

fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde

været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme

eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold

gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det

være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og

administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat, hvor det

faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at

ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast

driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede

fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2

forhindre denne kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige

fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig

fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at

resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i

denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,

blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,

der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme

metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende

grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i

andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre

artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Fortjeneste ved international trafik

1. Fortjeneste, der oppebæres ved drift af skibe, fly og

køretøjer i international trafik, kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

2. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder

anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der

anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i

denne stat.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse

på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab

eller en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske

og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. Hvis

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en

kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende

stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt

eller fastsat vilkår vedrørende deres forretningsmæssige

eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville

være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville

være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat

medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et

foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne

anden stat, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som

ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,

hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde

været de samme, som ville have været aftalt mellem

uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af

fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der

tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst,

og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt

rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende

stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i

henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af

udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålignede skat ikke overstige:

a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den

retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), som

direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler

udbyttet, og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på

mindst 1 år og udbyttet fastsættes inden for denne periode;

b) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den

retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution,

der udbyder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik

på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse

eller lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og

kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden stat;

c) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre

tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse

begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier,

»jouissance«-aktier eller »jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele

eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret

til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager

udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,

hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et

dér beliggende fast driftssted og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7

finde anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat,

må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som

udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er

hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse,

som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse

med et fast driftssted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive

selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets

ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller

indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. Hvis en kontraherende stat har opkrævet kildeskat med et

højere beløb end den skat, der kan pålignes i henhold til

bestemmelserne i denne overenskomst, skal ansøgning om refusion af det

overskydende beløb indsendes til den kompetente myndighed i denne stat

inden for en periode på 3 år efter udløbet af det

kalenderår, i hvilket skatten er blevet opkrævet. Refusionen skal

gives inden for en 6-måneders-periode fra den dato, hvor anmodningen om

refusion blev forelagt den kompetente myndighed. Denne

6-måneders-periode kan forlænges, hvis begge de kontraherende

stater er enige om, at fornøden dokumentation ikke er blevet forelagt

den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en

person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende

stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i

denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålagte skat ikke overstige 5 pct. af

bruttobeløbet af renterne.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan renter som omhandlet i stykke 1

kun beskattes i den kontraherende stat, hvor modtageren er

hjemmehørende, når modtageren er den retmæssige ejer af

renterne, og når renterne betales

1) på et lån af en hvilken som helst art, når

lånet er ydet, sikret eller garanteret af en finansiel institution, som

ejes eller kontrolleres af en kontraherende stat;

2) i forbindelse med salg på kredit af enhver form for

industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;

3) vedrørende statsobligationer, forskrivninger og andre

lignende forpligtelser, som påhviler regeringen i en kontraherende stat

eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal

myndighed;

4) til den anden kontraherende stat eller en dertil hørende

politisk underafdeling eller lokal myndighed.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,

herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,

hvorfra renten hidrører, gennem et dér beliggende fast

driftssted og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal

bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,

når de betales af denne stat selv, af en dertil hørende politisk

underafdeling eller lokal myndighed eller af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler renterne,

hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke,

har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket

gældsforholdet, hvoraf renten er betalt, var stiftet, og sådanne

renter påhviler et sådant fast driftssted, skal sådanne

renter anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted er

beliggende.

7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den

retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at

renterne set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem

betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det

overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen

i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af

royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

må den således pålagte skat ikke overstige 5 pct. af

bruttobeløbet af royaltybeløbet.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,

der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller

mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller for anvendelsen eller retten til at anvende

industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om

industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér

beliggende fast driftssted og den rettighed eller det formuegode, som ligger

til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7

finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,

når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat.

Hvis den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er

hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast

driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen

til at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties

påhviler et sådant fast driftssted, skal sådanne royalties

anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted er

beliggende.

6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den

retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at

royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse, rettighed eller

oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville

være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis

en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne

artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I

så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som

omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til

driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den stat, hvor

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og

lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af

varer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en

interesse i et selskab, i andre juridiske personer eller i et

interessentskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom eller

af rettigheder over fast ejendom beliggende i en stat eller af aktier i et

selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af

rettigheder over fast ejendom beliggende i en stat, kan beskattes i den stat,

hvori den faste ejendom er beliggende, hvis sådan fortjeneste efter

lovgivningen i denne stat er undergivet samme skatteregler som fortjeneste

ved afhændelse af fast ejendom.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end dem, der

er nævnt i stykke 1-5, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor

afhænderen er hjemmehørende.

7. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske

og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

8. Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat,

bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat og den

førstnævnte kontraherende stat beskatter fortjeneste, som kunne

have været oppebåret af den pågældende person ved

afhændelse af formuegoder på det tidspunkt, hvor personen bliver

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal fortjeneste

oppebåret i tiden forud for det tidspunkt, hvor personen bliver

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ikke beskattes i den

anden stat ved senere afhændelse af et sådant formuegode.

Artikel 14

Personligt arbejde i ansættelsesforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører

andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for

personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er

udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført

dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne

anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for

personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun

beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders-periode, der

begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag

for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib, der

anvendes i international trafik, kun beskattes i den stat, hvor foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag

for personligt arbejde, som udføres om bord på et fly, der

anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvor foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab

af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan indkomst, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, som optrædende kunstner såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsudøver ved dennes

personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i egenskab af

optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder

kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne

indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 beskattes i den

kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed

udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på

indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en

kontraherende stat af kunstnere eller sportsudøvere, hvis

besøget i denne stat helt eller i det væsentlige er

støttet af offentlige midler fra den ene af eller begge de

kontraherende stater eller en dertil hørende politisk underafdeling

eller lokal myndighed. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun

beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstneren eller

sportsudøveren er hjemmehørende.

Artikel 17

Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger

1. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, modtager efter den sociale sikringslovgivning i den anden

kontraherende stat eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt

af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling

eller lokal myndighed, kan beskattes i denne anden stat.

2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og artikel 18,

stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag,

der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person, der

er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten dette sker

for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes i denne anden stat,

medmindre:

i) bidrag indbetalt af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket

i modtagerens skattepligtige indkomst i den førstnævnte

kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat eller

ii) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst

for modtageren i den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne

stat.

I så fald kan pensionerne beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat.

3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,

hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution,

der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med

henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan

pensionskasse eller anden tilsvarende institution er oprettet,

skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat.

4. Ved anvendelsen af denne artikel skal de pensionsordninger, der er

nævnt i stykke 3, omfatte:

a) i Polen: pensioner ydet i medfør af lov af 17.12.1998 (Dz.U.

Nr 162, poz. 1118) om pension og invalidepension fra den sociale

sikringsfond;

b) i Danmark: pensionsordninger, der henhører under afsnit I i

pensionsbeskatningsloven.

Artikel 18

Offentligt hverv

1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag undtagen

pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en dertil

hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk

person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller

myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan dog kun

beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i

denne stat og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller

en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed eller

fra midler tilvejebragt af disse til en fysisk person for udførelse af

hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i

denne stat.

b) En sådan pension kan dog kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger

i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 14-17 skal finde anvendelse på gage,

løn og andre lignende vederlag og på pensioner, der udbetales

for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der

drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk

underafdeling eller lokal myndighed.

Artikel 19

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, der er eller,

umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i

den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,

studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra

kilder uden for denne stat.

Artikel 20

Andre indkomster

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de

forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de

hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst

bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,

hvis den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan

indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et

dér beliggende fast driftssted og den rettighed eller det formuegode,

som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med

et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i

artikel 7 finde anvendelse.

Artikel 21

Formue

1. Fast ejendom som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den

anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et

fast driftssted, som et foretagende har i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

3. Skibe og fly, som anvendes i international trafik, og rørlig

formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og fly, kan kun

beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

4. Al anden formue tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne

stat.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

a) Hvis en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne

i denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den

førstnævnte stat - medmindre bestemmelserne i litra c)

medfører andet - indrømme:

(i) fradrag i den pågældende persons skat på

indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i

denne anden stat;

(ii) fradrag i den pågældende persons skat på formue

med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i denne anden

stat.

b) Fradraget skal dog ikke i noget tilfælde kunne overstige den

del af indkomstskatten eller formueskatten som beregnet inden fradraget er

givet, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne

anden stat.

c) Hvis en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne

i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, kan

den førstnævnte kontraherende stat medregne denne indkomst eller

formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller

formueskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten eller

formueskatten, som kan henføres til den indkomst eller formue, der

hidrører fra den anden kontraherende stat.

Artikel 23

Ikkediskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden

kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne

krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold,

særlig med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde

anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller

begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,

særlig med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke

være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende

stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,

lempelser og nedsættelser, som den som følge af

ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,

eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og

andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved

ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste

være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var

blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den

førstnævnte stat. Ligeledes skal enhver gældsforpligtelse,

som et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har

til et foretagende, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige

formue være fradragsberettiget under de samme betingelser, som hvis den

var blevet indgået med en person, der er hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis

ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den

førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel

finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge

de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være

foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den

kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er

hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 23, stykke

1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er

statsborger. Sagen skal indbringes inden 3 år fra den dag, hvor der er

givet ham den første underretning om den foranstaltning, der

medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at

være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig

løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den

kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at

undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke

tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved

gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke

er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i

direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission

bestående af dem selv eller deres repræsentanter, med henblik

på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de

foregående stykker.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter af enhver art, der pålægges

på vegne af de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger

eller lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider

mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af

artikel 1 og 2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal

behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er

opnået i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun

meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,

opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til eller

klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i det

første punktum. Sådanne personer eller myndigheder må kun

benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i

retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes

således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt

til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne

eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

Artikel 26

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige

begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller

konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler

eller særlige aftaler.

Artikel 27

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne

ændringer udvides til Færøerne eller Grønland.

Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra sådant tidspunkt og

være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder

betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og

aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad

diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af

overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 29 på den måde,

som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af

overenskomsten på Færøerne og i Grønland til

ophør.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om,

at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens

ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste

af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have

virkning, for så vidt angår skatter for det indkomstår, som

følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten

træder i kraft, og følgende indkomstår.

3. For Polens vedkommende skal bestemmelserne i artikel 14, stykke 3, have

virkning for vederlag oppebåret af en person, som er

hjemmehørende i Polen forud for denne overenskomsts

ikrafttræden.

4. Aftale mellem Den Polske Folkerepubliks regering og Kongeriget Danmarks

regering til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt

angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i København den 6.

april 1976, som ændret ved protokol undertegnet i Warszawa den 17. maj

1994, ophæves, og dens bestemmelser ophører med at have virkning

fra den dato, hvor denne overenskomst finder anvendelse.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, lige indtil den opsiges af en

kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten

ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6

måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, hvor

overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten

ophøre med at have virkning, for så vidt angår skatter for

det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i

hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende

indkomstår.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne

overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Warszawa den 6. december 2001 på

dansk, polsk og engelsk, alle tekster med samme gyldighed. I

tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmark

For Republikken Polen

Laurids Mikaelsen

Marek Belka

Lignende dokumenter