Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan

2001/2 BTB 37Betænkning over beslutningsforslagFolketinget6. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget

den 14. december 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om dansk

militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk

i Afghanistan

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2001 og

var til 1. behandling den 13. december 2001. Beslutningsforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to

møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 68 spørgsmål, dels til

forsvarsministeren, dels til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som

disse har besvaret. En række af udvalgets spørgsmål til

udenrigsministeren og forsvarsministeren samt disses svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget kan tiltræde beslutningsforslaget i fortsættelse af

partiernes tidligere tilkendegivelse om solidaritet i den allierede indsats

mod terrorisme. Partierne bemærker, at det har tilskyndet regeringen

til at tilbyde en sammensætning af indsatsen, der i højere grad

Læs alt

kan bidrage til at imødegå den humanitære katastrofe i

Afghanistan. Partierne har ligeledes tilskyndet til, at indsatsen i langt

højere grad bliver sammenkoblet med et eventuelt dansk bidrag til den

forventede multilaterale sikringsstyrke under mandat fra FN s

Sikkerhedsråd.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse.

Mindretallet skal bemærke, at der i denne weekend

afholdes to vigtige møder vedrørende Afghanistans fremtid: dels

mødes FN s Sikkerhedsråd for at skaffe hjemmel til at udsende en

FN-stabiliseringsstyrke (en udmøntning af Bonn-aftalen af 5. december

2001), dels afholdes Styrkegenereringskonferencen i London, hvor

sammensætningen af stabiliseringsstyrken skal fastlægges.

Danmark har haft tradition for at bakke FN-beslutninger

op. Blandt andet har man fra dansk side ofte understreget, at når den

militære aktion var afsluttet, så skulle FN spille den

afgørende rolle i stabiliseringen og genopbygningen af

Afghanistan.

På den baggrund finder mindretallet det

fuldstændig uforståeligt, at den borgerlige regering i Danmark nu

kaster sig ud i dette selvvalgte afghanske eventyr, der undergraver FN og

hele FN s autoritet, og det oven i købet i den nuværende

situation i Afghanistan. At Danmark har valgt at gå med i en USA-ledet

styrke, er dybt beklageligt, da det formentlig betyder, at Danmark vil sige

nej til en FN-stabiliseringsstyrke.

Hvad er så situationen lige nu? Talibanerne har

stort set opgivet den militære modstand. Der er daglige bulletiner

herom både i danske og udenlandske nyhedsmedier. Der er en politisk

aftale om en overgangsregering. Der er forskellige militære

grupperinger, i alt fald fire, måske flere: En FN-stabiliseringsstyrke,

en USA-ledet styrke (med dansk deltagelse), en Nordalliance, og endelig de

feltherrer, der ikke vil acceptere Bonn-aftalen. Billedet er broget, og den

afghanske historie siger noget om de vanskeligheder, man står over for.

Det er i denne situation, det er så skæbnesvangert, at FN

får tildelt den centrale rolle, ikke blot i forhold til den

nødvendige militære tilstedeværelse, men også i

forhold til stabilisering og genopbygning. Mindretallet skal understrege, at

man ikke er modstander af en militær tilstedeværelse

tværtimod, men det er FN, der skal tildeles denne rolle. Det er helt

afgørende for udfaldet af indsatsen.

Danmark har også valgt at deltage med en dyr

militær indsats. Prisen for seks måneders deltagelse er 200 mio.

kr. Samtidig lægger regeringen op til et humanitært bidrag

på 110 mio. kr. næste år og yderligere 100 mio. kr. de

følgende 4-5 år. Disse tal bekræfter endnu en gang denne

verdens gigantiske modsætningsforhold mellem viljen til militær

indsats og viljen til humanitær indsats og det oven i købet

til et land som Afghanistan, der er så sønderbombet, så

mishandlet af borgerkrige og af Talebanregimet.

Det er mindretallet opfattelse, at situationen er for

alvorlig til, at denne sag gøres til genstand for en tiltrængt

debat om de danske forsvarsudgifter. Men der er ingen tvivl om, at regeringen

på dette punkt har en underliggende dagsorden, som forsvarsministeren

allerede har meldt ud, nemlig at få øget de danske

forsvarsudgifter. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske

regerings lære af de afskyelige begivenheder den 11. september 2001 nu

vil være at beskære ulandshjælpen samtidig med, at

forsvarsudgifterne øges.

SF har brugt udvalgsarbejdet til at få afklaret en

række spørgsmål om sikkerheden for de soldater, som sendes

ud. For uanset at SF stemmer imod dette afghanske eventyr, er det en

fælles pligt at beskytte de soldater, der sendes ud i en farlig

militær operation.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse.

Mindretallet finder den fremgangsmåde, regeringen

endnu en gang bringer i anvendelse i forbindelse med principielt vigtige

beslutninger i dansk udenrigspolitik, aldeles forkastelig. Dels er der tale

om en hasteprocedure, der er under al kritik. Dels afskaffer denne procedure

al snak om saglig politisk behandling i forbindelse med behandlingen af

beslutningsforslaget både i Folketingssalen og i Forsvarsudvalget. Det

er grotesk, at der kan bruges uger i forbindelse med mindre sager og detaljer

såvel i Folketingssalen som i Forsvarsudvalget, mens de mest

afgørende beslutninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken hastes

igennem Folketinget inden for 24 timer, som det er meningen at det skal ske i

dette tilfælde.

Samtidig skal der i forlængelse af denne

hastebeslutning muligvis vedtages en lignende beslutning i løbet af

december 2001 om dansk deltagelse i en mulig multinational

sikkerhedsstyrke.

Det er mindretallets opfattelse, at det er forkert at

sende fly og militært personel af sted i forbindelse med militære

operationer i Afghanistan samtidig med, at der arbejdes på at etablere

en omfattende multinational sikkerhedsstyrke, som skal indsættes som

fredsbevarende og humanitær styrke i Afghanistan for at støtte

den nylig etablerede overgangsregering.

De seneste måneders kraftige amerikanske

militære bombardementer, Den Nordlige Alliances militære sejre

samt lokale klanlederes desertering fra Talebanstyret har tilsammen

medført, at der næsten ikke er nogen regulære

militære Taleban-styrker tilbage. Desuden er det såkaldte Al

Qaida-netværk ved at være elimineret militært i selve

Afghanistan.

Alt dette er sket med store omkostninger for den afghanske

befolkning. Den første måneds militære bombardementer

kostede mange i civilbefolkningen livet. Den drev hundredtusinder på

flugt fra de store byer og de områder, som talebanerne kontrollerede.

De såkaldte »præcisionsbombninger« viste sig at være lige

så »præcise«, som de var under Golf-krigen i 1991.

Derfor er der da også opstået et tomrum efter

Talebanstyrets fald, som åbner op for, at en række af de gamle

klanledere kan komme til magten igen. F.eks. kæmpes der p.t. om magten

og den militære kontrol mellem to af de ledere, som har kunnet

genetablere sig i Kandahar by. Der rapporteres i stigende grad om

rivaliserende kampe mellem de forskellige klaner og lokale ledere. Samtidig

vokser overgrebene på både civilbefolkningen og på

medlemmerne af rivaliserende stammer eller etniske grupperinger.

Det vil sige, at behovet for en større

humanitær og civil indsats koblet sammen med en international

fredsstyrke er stigende, når situationen er endt, som den er. Men

»behovet« for en ny militær bilateral aftale mellem Danmark og USA om

dansk militær deltagelse i USA s krig i Afghanistan er absolut ikke til

stede -- medmindre den danske regering er meget vild med at blive involveret

i USA s militære krigsmaskine nu, hvor størstedelen af det

militære arbejde er lavet.

Det gør i langt højere grad det danske

personel til mulige skydeskiver under de fortsatte mindre delopgør

rundt om i landet, som måtte finde sted, end hvis Danmark indgår

i en FN-styrke, som har et andet perspektiv.

Derfor kan mindretallet ikke anbefale beslutningsforslaget

til vedtagelse. Det er et forkert politisk signal at sende, og det er

også mindretallets opfattelse, at beslutningsforslaget er udtryk for en

skjult dagsorden, hvor regeringen ved både at sende for hundreder af

millioner kroner personel og udstyr af sted som led i en bilateral aftale

med USA og samtidig at forpligte sig i forhold til en multinational

FN-sikkerhedsstyrke, som også vil koste mange penge, kan få et

påskud til en genforhandling af det gamle forsvarsforlig med henblik

på at skaffe en milliardbevilling mere til forsvaret.

Mindretallet finder det dybt beklageligt, at et flertal i

udvalget vedtog en tidsplan for behandlingen af beslutningsforslaget, som

ikke tillod en tilbundsgående afklaring af centrale

spørgsmål i sagen. F.eks. er det ikke lykkedes regeringen at

fremkomme med svar på spørgsmålet om, hvorfor

beslutningsforslaget skulle gennemføres med en sådan hast. Der

er ikke fremkommet svar på spørgsmålet om, hvorfor sagen

ikke kunne afvente møderne i London og FN, og hvad der ville ske ved,

at en beslutning ventede til mandag den 17. december 2001. Udvalget

besluttede på et møde den 13. december 2001, at svar på

spørgsmålene til beslutningsforslaget skulle foreligge kl.

23.00, og at supplerende spørgsmål kunne stilles indtil kl.

24.00. Dette var i sig selv en utilfredsstillende tidsramme. Regeringen kunne

da heller ikke overholde den, men fremkom først med svarene i

løbet af natten, og de supplerende spørgsmål måtte

stilles den 14. december 2001 i tidsrummet mellem kvart over tre og fire.

Det var meningen, at regeringen skulle besvare spørgsmålene

senest kl. 06.00 med henblik på udvalgsmødet kl. 7.00. Men

på tidspunktet for starten af dette udvalgsmøde havde

mindretallet endnu ikke modtaget samtlige svar på de supplerende

spørgsmål. Udvalgsmødet blev derefter udsat til kl. 7.45,

hvor de sidste svar kom, og der blev herefter afgivet betænkning.

Resultatet af dette hastværk er, at hverken svarene eller de

supplerende svar indeholder væsentlige nye oplysninger i forhold til

bemærkningerne til beslutningsforslaget. Og resultatet er, at

offentligheden i realiteten har været afskåret fra at

følge lovgivningsprocessen mellem 1. og 2. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (SIU) var ikke til

stede ved betænkningens afgivelse.

Det Republikanske Parti og Inuit Ataqatigiit var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V)

Søren Gade (V) Ulrik Kragh (V)

Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF)

Søren Krarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

fmd.

Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF)

Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S)

Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S)

Villy Søvndal (SF)

Morten Helveg Petersen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Lars Emil Johansen (SIU)

Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 37

Bilagsnr.

Titel

1

Åbning for spørgsmål

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 37

3

Spm. 1 om økonomien i relation til forsvarets deltagelse i

løsningen af internationale opgaver, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 2 om udviklingen fremover i økonomien til løsning af

internationale opgaver, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

4

Spm. 3 om, hvilke lande der yder bidrag til den internationale indsats,

samt karakteren af bidrag, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

5

Materiale om Afghanistan, Jægerkorpset, C-130 Hercules-

transportfly, F-16 Fighting Falcon-jagerfly samt

sikkerhedsrådsresolutionerne 1368 og 1373

6

Spm. 4 om afventning af Styrkegenereringskonference i London, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 5 om afventning af møde i FN s Sikkerhedsråd, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 6 om de samlede udgifter til genopbygning af Afghanistan, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 7 om antallet af styrker i Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi

til forsvarsministeren

Spm. 8 om danske soldaters inddragelse i en afghansk borgerkrig, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 9 om dansk deltagelse i en FN-stabiliseringsstyrke, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 10 om EU-medlemslandes prioriteringer, til udenrigsministeren, kopi

til forsvarsministeren

Spm. 11 om finansiering af militær operation samt

genopbygningsarbejde, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 12, om danske styrker skal operere uden for Afghanistans territorium,

til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 13 om eventuel tilfangetagelse, til udenrigsministeren, kopi til

forsvarsministeren

Spm. 14 om »statusaftale«, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 15 om artikel 5 i NATO-traktaten, til udenrigsministeren, kopi til

forsvarsministeren

7

Spm. 16 om risikovurdering, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 17 om risikovurdering for kemisk/biologisk krigsførelse, til

forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spm. 18 om plan for håndtering af følgevirkninger af

biologisk/kemisk krigsførelse, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 19 om truslen fra Al-Qaida- og Taleban-styrker, til

forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

8

Spm. 20 om F-16-flyenes rolle, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 21 om de danske soldaters opgaver, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 22 om danske specialstyrker, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 23 om risikoen for danske tab, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 24 om et dansk bidrag til en eventuel multinational sikkerhedsstyrke,

til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

9

Spm. 25 om tidsperspektiv for indsættelse af flybidraget, til

forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

10

Spm. 26 om definition af »robust mandat«, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

11

Spm. 27, om der pt. kun er Al-Qaida-styrker tilbage i bjergområderne

omkring Tora Bora, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spm. 28 om, hvor mange transportfly, kampfly m.v. Danmark maksimalt vil

kunne stille til rådighed, til forsvarsministeren, kopi til

udenrigsministeren

Spm. 29 om, hvilke koalitionslande USA har anmodet om styrkebidrag fra,

til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spm. 30 om, hvilke operationer de danske soldater forventes at deltage i,

til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spm. 31 om, hvad det betyder, at den militære,

sikkerhedsmæssige trussel mod de danske styrker vurderes som »høj«, til

forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

12

Spm. 32 om, hvorfor regeringen ikke vil afvente mødet i FN s

Sikkerhedsråd, før der tages stilling til, om Danmark skal

stille styrker m.v. til rådighed i Afghanistan, til udenrigsministeren,

kopi til forsvarsministeren

Spm. 33 om FN s deltagelse i nogen form for militære operationer i

Tora Bora-området, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 34 om politisk begrundelse for militært at indgå i den af

USA solo ledede militære operation, når der i løbet af

få dage forventes en beslutning fra FN s Sikkerhedsråd, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 35 om indgåelse af militært samarbejde under USA s

overkommando, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 36, om det er sandsynligt, at danske tropper m.v. opfattes som

legitime mål af de bander og mindre oprørsgrupper, som stadig

måtte operere uafhængigt af Den Nordlige Alliance m.fl. i

Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 37 om bemærkningerne til beslutningsforslaget om

rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 38, om man har overvejet problemet med modsætninger mellem en

USA-ledet militær operation, hvor Danmark skal deltage, og en kommende

FN-styrkes mål og midler i Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi

til forsvarsministeren

Spm. 39 om uenighed mellem afghanske klanledere og USA, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 40 om ret til selvforsvar, som fremgår af FN-pagtens artikel

51, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 41 om definition af begrebet selvforsvar, til udenrigsministeren,

kopi til forsvarsministeren

Spm. 42 om, hvilke lande der indgår i den USA-ledede koalition mod

terrorisme, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 43 om oversendelse af Bonn-aftale indgået mellem afghanske

parter, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 44 om oversendelse af FN-resolutioner, til udenrigsministeren, kopi

til forsvarsministeren

Spm. 45 om, hvad der menes med »den igangværende amerikanske ledede

militære indsats i Afghanistan og den multinationale sikkerhedsstyrke

vil være to separate, men indbyrdes koordinerede operationer«, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 46 om garanti for, at Danmark ikke udleverer eventuelle krigsfanger

til lande, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 47 om Danmark er i krig og i bekræftende fald med hvem, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 48 om redegørelse for det udsendte personels retlige status,

til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 49 om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 50 om menneskerettighedssituationen i Tadjikistan, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 51 om, hvorfor regeringen er klar til at bruge flere penge på

den militære indsats end på den humanitære indsats, til

udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren

Spm. 52 om, hvem der har magten i Afghanistan, til udenrigsministeren,

kopi til forsvarsministeren

13

Spm. 53 om ændringer eller eventuelt begrænsninger i

tilbuddene i forhold til de forskellige landes oprindelige tilbud om bidrag,

til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

14

NATO-traktat af 4. april 1949

15

FN s charter - kapitel VII

16

Artikel fra Berlingske Tidende den 26. september 2001: »Fælles front mod terror«

17

Spm. 54, om nedkæmpningen af Talebanstyret og Al-Qaida er

overstået, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren

18

Udkast til betænkning

19

Svar på spm. 1 om økonomien i relation til forsvarets

deltagelse i løsningen af internationale opgaver, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 2 om udviklingen fremover i økonomien til

løsning af internationale opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke lande der yder bidrag til den

internationale indsats, samt karakteren af bidrag, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 16 om risikovurdering, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 17 om risikovurdering for kemisk/biologisk

krigsførelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 18 om plan for håndtering af

følgevirkninger af biologisk/kemisk krigsførelse, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om truslen fra Al Qaida- og Taliban-styrker, fra

forsvarsministeren

20

Svar på spm. 54, om nedkæmpningen af Talebanstyret og al Qaida

er overstået, fra forsvarsministeren

21

Svar på spm. 7 om antallet af styrker i Afghanistan, fra

udenrigsministeren

22

Svar på spm. 20 om F-16 flyenes rolle, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 21 om de danske soldaters opgaver, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 22 om danske specialstyrker, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om risikoen for danske tab, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 24 om et dansk bidrag til en eventuel multinational

sikkerhedsstyrke, fra forsvarsministeren

23

Svar på spm. 25 om tidsperspektiv for indsættelse af

flybidraget, fra forsvarsministeren

24

Svar på spm. 27, om der pt. kun er Al Qaida-styrker tilbage i

bjergområderne omkring Tora Bora, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 28 om, hvor mange transportfly, kampfly m.v. Danmark

maksimalt vil kunne stille til rådighed, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 29 om, hvilke koalitionslande USA har anmodet om

styrkebidrag fra, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 30 om, hvilke operationer de danske soldater forventes

at deltage i, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 31 om, hvad det betyder, at den militære,

sikkerhedsmæssige trussel mod de danske styrker vurderes som »høj«, fra

forsvarsministeren

25

Svar på spm. 53 om ændringer eller eventuelt

begrænsninger i tilbuddene i forhold til de forskellige landes

oprindelige tilbud om bidrag, fra forsvarsministeren

26

Svar på spm. 4 om afventning af Styrkegenereringskonference i

London, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om afventning af møde i FN s

Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 6 om de samlede udgifter til genopbygning af

Afghanistan, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 8 om danske soldaters inddragelse i en afghansk

borgerkrig, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9 om dansk deltagelse i en FN-stabiliseringsstyrke, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 10 om EU-medlemslandes prioriteringer, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 11 om finansiering af militær operation samt

genopbygningsarbejde, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 12, om danske styrker skal operere uden

For Afghanistans territorium, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 13 om eventuel tilfangetagelse, fra udenrigsminister

Svar på spm. 14 om »statusaftale«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 15 om artikel 5 i NATO-traktaten, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 26 om definition af »robust mandat«, fra

udenrigsminister

Svar på spm. 32 om, hvorfor regeringen ikke vil afvente mødet

i FN s Sikkerhedsråd, før der tages stilling til, om Danmark

skal stille styrker m.v. til rådighed i Afghanistan, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 33 om FN s deltagelse i nogen form for militære

operationer i Tora Bora-området, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 34 om politisk begrundelse for militært at

indgå i den af USA solo ledede militære operation, når der

i løbet af få dage forventes en beslutning fra FN s

Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 35 om indgåelse af militært samarbejde

under USA s overkommando, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36, om det er sandsynligt, at danske tropper m.v.

opfattes som legitime mål af de bander og mindre oprørsgrupper

som stadig måtte operere uafhængigt af Den Nordlige Alliance

m.fl. i Afghanistan, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 37 om bemærkningerne til beslutningsforslaget om

rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 38, om man har overvejet problemet med

modsætninger mellem en USA-ledet militær operation, hvor Danmark

skal deltage, og en kommende FN-styrkes mål og midler i Afghanistan,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 39 om uenighed mellem afghanske klanledere og USA, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 40 om ret til selvforsvar, som fremgår af

FN-pagtens artikel 51, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 41 om definition af begrebet selvforsvar, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 42 om, hvilke lande der indgår i den USA-ledede

koalition mod terrorisme, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 43 om oversendelse af Bonn-aftale indgået mellem

afghanske parter, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 44 om oversendelse af FN-resolutioner, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 45 om, hvad der menes med »den igangværende

amerikanske ledede militære indsats i Afghanistan og den multinationale

sikkerhedsstyrke vil være to separate, men indbyrdes koordinerede

operationer«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 46 om garanti for, at Danmark ikke udleverer eventuelle

krigsfanger til lande, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 47, om Danmark er i krig og i bekræftende fald

med hvem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 48 om redegørelse for det udsendte personels

retlige status, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 49 om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 50 om menneskerettighedssituationen i Tadjikistan, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 51 om, hvorfor regeringen er klar til at bruge flere

penge på den militære indsats end på den humanitære

indsats, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 52 om, hvem der har magten i Afghanistan, fra

udenrigsministeren

27

Spm. 55 om forsvarsbudgettet, til forsvarsministeren

Spm. 56 om, hvilke situationer soldaterne kan komme i, til

forsvarsministeren

Spm. 57 om oplysninger om de danske styrker i Afghanistan, til

forsvarsministeren

Spm. 58, om det danske forsvars opgaver i Danmark kan løses ved

omprioritering, til forsvarsministeren

Spm. 59 om begrænsninger i de danske soldaters opgaver, til

forsvarsministeren

Spm. 60, om danske styrker skal deltage i regulære kamphandlinger,

til forsvarsministeren

Spm. 61 om andre landes deltagelse i hhv. den USA-ledede aktion og den

multinationale sikkerhedsstyrke, til forsvarsministeren

Spm. 62 om, hvilke maksimale straffe danske soldater kan idømmes,

til forsvarsministeren

28

Spm. 63 om vilkårene for den USA-ledede aktion og for den

multinationale sikkerhedsstyrke, til udenrigsministeren

Spm. 64 om tidsaspektet, til udenrigsministeren

Spm. 65 om forelæggelse for FN, til udenrigsministeren

Spm. 66 om udslettelse af Al-Qaida-netværket, til udenrigsministeren

Spm. 67, om artikel 5 ikke indebærer en folkeretlig pligt, til

udenrigsministeren

Spm. 68 om risiko for borgerkrig i Afghanistan, til udenrigsministeren

29

Svar på spm. 55 om forsvarsbudgettet, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 56 om, hvilke situationer soldaterne kan komme i, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 57 om oplysninger om de danske styrker i Afghanistan,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 58, om det danske forsvars opgaver i Danmark kan

løses ved omprioritering, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 59 om begrænsninger i de danske soldaters

opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 60, om danske styrker skal deltage i regulære

kamphandlinger, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 61 om andre landes deltagelse i hhv. den USA-ledede

aktion og den multinationale sikkerhedsstyrke, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 62 om, hvilke maksimale straffe danske soldater kan

idømmes, fra forsvarsministeren

30

Svar på spm. 63 om vilkårene for den USA-ledede aktion og for

den multinationale sikkerhedsstyrke, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 64 om tidsaspektet, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 65 om forelæggelse for FN, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 66 om udslettelse af Al-Qaida-netværket, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 67, om artikel 5 ikke indebærer en folkeretlig

pligt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 68 om risiko for borgerkrig i Afghanistan, fra

udenrigsministeren

31

Betænkning afgivet den 14. december 2001

Bilag 2

En række af udvalgets spørgsmål til

forsvarsministeren og udenrigsministeren samt disses svar herpå

Spørgsmål 4, 7, 8, 11, 12, 13, 15, 27, 29,

39, 45, 52 og 67 samt udenrigsministerens og forsvarsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 24, 56, 63, 64 og 68 samt

udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra EL.

Spørgsmål nr. 4

Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorfor

regeringen tager et sådant skridt (som indeholdt i B 37) uden at

afvente Styrkegenereringskonferencen i London på fredag den 14.

december 2001.

Svar

Regeringen ser de to operationer - den amerikansk ledede

indsats til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan og den

multinationale sikkerhedsstyrke - i sammenhæng. Dansk bidrag hertil er

ikke et spørgsmål om enten/eller. Tidsaspektet er en

væsentlig faktor. Stillingtagen til et konkret dansk bidrag til den

multinationale sikkerhedsstyrke afventer styrkegenereringsmødet i

London den 14. december 2001 og vedtagelse af en resolution i FN s

Sikkerhedsråd. Regeringen har derfor vurderet, at et tilsagn til USA

ikke bør afvente afklaring på deltagelse i den multinationale

sikkerhedsstyrke.

Spørgsmål nr. 7

Ministeren anmodes om at fremsende en oversigt over

antallet af styrker i Afghanistan, herunder disses organisering, forskellige

militære mandater for magtanvendelse, kommandoforhold etc.

Svar

Af hensyn til operationssikkerheden er der generelt ikke

meddelt detaljer om styrketal, organisation, mandater og kommandoforhold.

Spørgsmål nr. 8

Ministeren anmodes om at oplyse, om danske soldater kan

risikere at blive direkte inddraget i en afghansk borgerkrig?

Svar

De danske militære bidrag vil indgå i den

amerikansk ledede internationale indsats mod terrornetværk i

Afghanistan. Indsatsen vil fortsætte, indtil terrortruslen fra Al-Qaida

og Talebanstyret er elimineret.

Spørgsmål nr. 11

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes

såvel den militære operation som det langsigtede

genopbygningsarbejde i Afghanistan vil blive finansieret.

Svar

Som oplyst i svaret på spørgsmål 1

forventes den militære deltagelse i Afghanistan at andrage ca. 200 mio.

kr. for en seks måneders udsendelse. For så vidt angår

finansieringen heraf henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

Regeringen agter at supplere det militære bidrag med et betydeligt

dansk humanitært bidrag på foreløbig 110 mio. kr. i 2002

samt et årligt bidrag på op til 100 mio. kr. de næste 4-5

år til genopbygning af Afghanistan. Udgifterne til den humanitære

indsats og til genopbygningsindsatsen i Afghanistan vil blive afholdt inden

for den samlede bistandsramme.

Spørgsmål nr. 12

Ministeren anmodes om at oplyse, om det indgår i

regeringens overvejelser, at de udsendte danske styrker skal operere uden for

Afghanistans territorium, hvis USA beslutter at udvide sin

anti-terrorkampagne.

Svar

I beslutningsforslaget beder regeringen Folketinget give

sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed

for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af

terrornetværk i Afghanistan.

Såfremt der skulle ske en væsentlige

ændring i opgavernes karakter, herunder ændring af

operationsområdet, vil regeringen rådføre sig med Det

Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny

forelægge sagen for Folketinget.

Spørgsmål nr. 13

Ministeren anmodes om at oplyse, hvilken retslig status de

udsendte danske styrker har i tilfælde af tilfangetagelse, både i

Afghanistan, Kirgisistan og Tadjikistan.

Svar

Med Kirgisistan og Tadjikistan vil der blive indgået

statusaftaler (jfr. besvarelsen af spørgsmål 14) Disse aftaler

vil bl.a. regulere spørgsmålet om jurisdiktionskompetence, og

fra dansk side vil man lægge stor vægt på, at Danmark

får fuld jurisdiktion over de danske soldater i de

pågældende lande.

For så vidt angår Afghanistan vil det

folkeretlige kompleks af normer til regulering af væbnede konflikter og

beskyttelse af konfliktens ofre, herunder 3. Genève-konvention om

behandling af krigsfanger, finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til

besvarelsen af spørgsmål 48.

Spørgsmål nr. 15

Ministeren anmodes om at oplyse, om artikel 5 i

NATO-traktaten forpligter samtlige medlemslande til at bidrage til

operationen, eller om de enkelte medlemmer frit kan sige fra.

Svar

Washington-traktatens artikel 5 har følgende

ordlyd:

»Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en

eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb

mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant

angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelsen af retten til

individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i

De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne

deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de

øvrige medlemslande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse

af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at

genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.«

Den 12. september 2001 vedtog NATO en erklæring, der

kædede terrorangrebet mod USA sammen med NATO s kollektive

forsvarsforpligtelse. Hvis det viste sig, at terrorangrebet var af udenlandsk

oprindelse, ville man aktivere artikel 5 i Washington-traktaten. Den 2.

oktober 2001 fremlagde USA oplysninger, der klart knyttede Osama bin Laden og

terrornetværket Al-Qaida til terrorangrebet på USA den 11.

september 2001.

Dette betyder, at øvrige allierede, herunder

Danmark, under udøvelsen af retten til individuelt eller kollektivt

selvforsvar er forpligtet til at bistå USA med at tage de

nødvendige skridt til at genoprette og opretholde det nordatlantiske

områdes sikkerhed.

Spørgsmål 24

Ministeren bedes oplyse, om de danske styrker vil kunne

bruges som bidrag til en eventuel multinational sikkerhedsstyrke.

Svar

De danske styrkebidrag til den internationale indsats mod

terrornetværk i Afghanistan er ikke egnede som bidrag til

sikkerhedsstyrken. Der er tale om to forskellige operationer med behov for

forskellige styrker.

Eventuelle danske styrkebidrag til sikkerhedsstyrken vil

derfor være af en anden type end de bidrag, som behandles i det

fremlagte beslutningsforslag.

Spørgsmål nr. 27

Kan regeringen bekræfte, at der pt. kun er

Al-Qaida-styrker tilbage i bjergområderne omkring Tora Bora, og er det

der, de danske styrker skal sættes ind?

Svar

Talebans bevæbnede styrker i Afghanistan er stort

set ophørt med at eksistere. Grupper kæmper imidlertid videre

fra modstandslommer i uvejsomt terræn.

De bevæbnede udenlandske Al-Qaida-tilhængere,

der er tilbage i Afghanistan, kæmper ukoordineret videre i isolerede

lommer, herunder ved Tora Bora.

En konkretisering af indsættelsesområder kan

af hensyn til operationssikkerheden, og dermed af hensyn til danske styrkers

sikkerhed, ikke gives.

Spørgsmål nr. 29

Hvilke koalitionslande har USA anmodet om styrkebidrag

fra, og hvilke af dem har givet positivt tilsagn?

Svar

Anmodning og tilsagn om bidrag med militære styrker

er principielt et bilateralt anliggende mellem USA og det enkelte land.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 3.

Spørgsmål nr. 39

Er regeringen klar over den uenighed, som eksisterer

mellem afghanske klanledere og USA i forbindelse med, at klanlederne havde

indgået en aftale med de resterende Al-Qaida-folk i Tora Bora om, at de

var villige til at overgive sig til FN og diplomatiske repræsentanter

fra de lande, de kom fra, og hvor USA underkendte denne aftale, fordi - som

Hazrat Ali, sikkerhedschef for det østlige Afghanistan sagde til

Washington Post: »De (USA) ønsker at dræbe dem«, og derefter

fortsatte de kraftige militære bombardementer?

Svar

Regeringen er for indeværende ikke i besiddelse af

autoritative oplysninger, der kan bekræfte eksistensen af en

sådan aftale.

Spørgsmål nr. 45

Hvad menes præcist med, at »den igangværende

amerikansk ledede militære indsats i Afghanistan og den multinationale

sikkerhedsstyrke vil være to separate, men indbyrdes koordinerede

operationer«? Hvem vil i sidste ende forestå koordineringen og

træffe beslutningerne?

Svar

Den igangværende amerikansk ledede militære

indsats i Afghanistan har til formål at nedkæmpe Al-Qaida- og

Taleban-styrker i Afghanistan samt i bred forstand at etablere et sikkert

miljø for den afghanske overgangsadministration og den

humanitære indsats. Den multinationale sikkerhedsstyrke vil formentlig

få en mere direkte rolle i beskyttelsen af den midlertidige regerings

medlemmer og bygninger, opretholdelsen af sikkerheden i Kabul og

omkringliggende områder samt evt. i beskyttelsen af

nødhjælps- og genopbygningsindsatsen. Der vil i sagens natur

foregå en tæt koordination mellem de to styrker. De nærmere

kommandoforhold for den multinationale sikkerhedsstyrke er endnu ikke

afklaret.

Spørgsmål nr. 52

Ministeren bedes redegøre for, hvem der har magten

i Afghanistan, hvilke kræfter der indgår, og hvordan ministeren

vurderer disse kræfter i forhold til at udvikle et demokratisk

Afghanistan med respekt for menneskerettighederne.

Svar

Bonn-aftalen af 5. december 2001 om Afghanistans fremtid

bestemmer, at en midlertidig regering vil lede landet fra den 22. december

2001 frem til sommeren 2002, hvor der vil blive indkaldt et

ældreråd (Loya Jirga), der skal træffe beslutning om en

overgangsregering og et overgangsparlament, der bl.a. vil få til opgave

at udarbejde et forslag til forfatning. Den midlertidige regering

sammensættes af 30 medlemmer, som repræsenterer de

væsentligste befolkningsgrupper i landet. Bonn-aftalen understreger

behovet for demokrati og respekt for menneskerettigheder. Der etableres med

aftalen en uafhængig menneskerettighedskommission i Afghanistan.

Aftalen og den ny regering er generelt blevet positivt modtaget i

Afghanistan, og både FN og EU har endosseret aftalen og lovet den

midlertidige regering fuld støtte. Bonn-aftalen er det første

skridt mod etablering af en bredt baseret, multietnisk og repræsentativ

regering i Afghanistan.

Spørgsmål nr. 56

Kan ministeren give en indholdsmæssig beskrivelse af

de situationer, danske soldater kan komme i, eller skal svaret på

spørgsmål 21, jf. B 37 - bilag 22, forstås således,

at dette er helt uafklaret og op til USA?

Svar

C-130-transportflyet vil kunne indsættes til at

løse lufttransportopgaver, herunder humanitær flytransport af

nødhjælp.

De fire F-16-kampfly vil kunne indsættes i relevante

former for luftoperationer, herunder til udpegning af mål og til

fleksibel indsættelse mod styrker, der kan true et sikkert miljø

i landet.

Specialstyrkerne vil kunne indsættes med henblik

på at gennemføre informationsindhentning og kan også

indsættes i forbindelse med opfyldelse af indsatsens hovedformål.

Hensynet til operationssikkerhed, til allieredes sikkerhed

samt ikke mindst til personellets og pårørendes sikkerhed

gør, at de operative detaljer ikke kan beskrives mere detaljeret.

Forsvaret vil nøje følge og koordinere

styrkeindsættelsen gennem de etablerede forbindelsesarrangementer,

herunder forbindelseselementet ved US CENTCOM.

Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld national

kommando over bidragene.

Indsættelsen af de danske styrkebidrag sker i

øvrigt på regeringens ansvar.

Spørgsmål nr. 63

Skal svaret på spørgsmål 45, jf. B 37

bilag 26, forstås således, at det er helt uklart, om der vil

kunne opnås aftaler med den midlertidige regering og med de forskellige

krigsherrer om vilkårene for den amerikansk ledede aktion og for den

multinationale sikkerhedsstyrke?

Svar

Svaret på spørgsmål 45 indeholder ingen

vurderinger af denne karakter.

Spørgsmål nr. 64

Kan ministeren oplyse, hvorfor tidsaspektet - som oplyst i

svaret på spørgsmål 4, jf. B 37 bilag 26 - er så

vigtigt, at en beslutning om deltagelse i USA's militære aktion ikke

kan vente til mandag den 17. december 2001?

Svar

USA har på et tidligt tidspunkt sendt et signal til

Danmark om interesse for et dansk bidrag til den amerikansk ledede

internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan. Regeringen har

efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn meddelt

USA, at Danmark var rede til at modtage en anmodning om et dansk bidrag. USA

fremsatte sin anmodning hurtigt, hvilket understreger den fortsatte

amerikanske interesse i de danske bidrag. På den baggrund finder

regeringen, at man fra dansk side hurtigt bør melde tilbage til den

amerikanske regering, at Danmark i solidaritet med USA og de øvrige

koalitionspartnere er rede til at yde et konkret militært bidrag til

indsatsen mod terrornetværk i Afghanistan.

Spørgsmål nr. 67

Kan ministeren bekræfte, at svaret på

spørgsmål 15, jf. B 37 bilag 26, forstås således,

at denne forpligtelse efter NATO s artikel 5 ikke indebærer en

folkeretligt bindende pligt til at stille konkret styrker til rådighed

for USA?

Svar

I henhold til Washington-traktatens artikel 5 er Danmark

forpligtet til at bistå USA med at tage de nødvendige skridt til

at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.

Regeringen finder, at Danmark med de konkrete styrkebidrag til indsatsen mod

terrornetværk i Afghanistan tager sådanne nødvendige

skridt.

Spørgsmål nr. 68

Skal svaret på spørgsmål 8, jf. B 37

bilag 26, forstås således, at regeringen ikke i dag har mulighed

for at vurdere risikoen for en borgerkrig i Afghanistan?

Svar

Svaret på spørgsmål 8 indeholder ikke

en vurdering af risikoen for en borgerkrig i Afghanistan. Den amerikansk

ledede militære indsats er rettet mod terrornetværk i landet.

Lignende dokumenter