Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget
den 14. december 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om dansk
militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk
i Afghanistan
[af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2001 og
var til 1. behandling den 13. december 2001. Beslutningsforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 68 spørgsmål, dels til
forsvarsministeren, dels til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som
disse har besvaret. En række af udvalgets spørgsmål til
udenrigsministeren og forsvarsministeren samt disses svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget kan tiltræde beslutningsforslaget i fortsættelse af
partiernes tidligere tilkendegivelse om solidaritet i den allierede indsats
mod terrorisme. Partierne bemærker, at det har tilskyndet regeringen
til at tilbyde en sammensætning af indsatsen, der i højere grad
Læs alt
kan bidrage til at imødegå den humanitære katastrofe i
Afghanistan. Partierne har ligeledes tilskyndet til, at indsatsen i langt
højere grad bliver sammenkoblet med et eventuelt dansk bidrag til den
forventede multilaterale sikringsstyrke under mandat fra FN s
Sikkerhedsråd.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Mindretallet skal bemærke, at der i denne weekend
afholdes to vigtige møder vedrørende Afghanistans fremtid: dels
mødes FN s Sikkerhedsråd for at skaffe hjemmel til at udsende en
FN-stabiliseringsstyrke (en udmøntning af Bonn-aftalen af 5. december
2001), dels afholdes Styrkegenereringskonferencen i London, hvor
sammensætningen af stabiliseringsstyrken skal fastlægges.
Danmark har haft tradition for at bakke FN-beslutninger
op. Blandt andet har man fra dansk side ofte understreget, at når den
militære aktion var afsluttet, så skulle FN spille den
afgørende rolle i stabiliseringen og genopbygningen af
Afghanistan.
På den baggrund finder mindretallet det
fuldstændig uforståeligt, at den borgerlige regering i Danmark nu
kaster sig ud i dette selvvalgte afghanske eventyr, der undergraver FN og
hele FN s autoritet, og det oven i købet i den nuværende
situation i Afghanistan. At Danmark har valgt at gå med i en USA-ledet
styrke, er dybt beklageligt, da det formentlig betyder, at Danmark vil sige
nej til en FN-stabiliseringsstyrke.
Hvad er så situationen lige nu? Talibanerne har
stort set opgivet den militære modstand. Der er daglige bulletiner
herom både i danske og udenlandske nyhedsmedier. Der er en politisk
aftale om en overgangsregering. Der er forskellige militære
grupperinger, i alt fald fire, måske flere: En FN-stabiliseringsstyrke,
en USA-ledet styrke (med dansk deltagelse), en Nordalliance, og endelig de
feltherrer, der ikke vil acceptere Bonn-aftalen. Billedet er broget, og den
afghanske historie siger noget om de vanskeligheder, man står over for.
Det er i denne situation, det er så skæbnesvangert, at FN
får tildelt den centrale rolle, ikke blot i forhold til den
nødvendige militære tilstedeværelse, men også i
forhold til stabilisering og genopbygning. Mindretallet skal understrege, at
man ikke er modstander af en militær tilstedeværelse
tværtimod, men det er FN, der skal tildeles denne rolle. Det er helt
afgørende for udfaldet af indsatsen.
Danmark har også valgt at deltage med en dyr
militær indsats. Prisen for seks måneders deltagelse er 200 mio.
kr. Samtidig lægger regeringen op til et humanitært bidrag
på 110 mio. kr. næste år og yderligere 100 mio. kr. de
følgende 4-5 år. Disse tal bekræfter endnu en gang denne
verdens gigantiske modsætningsforhold mellem viljen til militær
indsats og viljen til humanitær indsats og det oven i købet
til et land som Afghanistan, der er så sønderbombet, så
mishandlet af borgerkrige og af Talebanregimet.
Det er mindretallet opfattelse, at situationen er for
alvorlig til, at denne sag gøres til genstand for en tiltrængt
debat om de danske forsvarsudgifter. Men der er ingen tvivl om, at regeringen
på dette punkt har en underliggende dagsorden, som forsvarsministeren
allerede har meldt ud, nemlig at få øget de danske
forsvarsudgifter. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske
regerings lære af de afskyelige begivenheder den 11. september 2001 nu
vil være at beskære ulandshjælpen samtidig med, at
forsvarsudgifterne øges.
SF har brugt udvalgsarbejdet til at få afklaret en
række spørgsmål om sikkerheden for de soldater, som sendes
ud. For uanset at SF stemmer imod dette afghanske eventyr, er det en
fælles pligt at beskytte de soldater, der sendes ud i en farlig
militær operation.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Mindretallet finder den fremgangsmåde, regeringen
endnu en gang bringer i anvendelse i forbindelse med principielt vigtige
beslutninger i dansk udenrigspolitik, aldeles forkastelig. Dels er der tale
om en hasteprocedure, der er under al kritik. Dels afskaffer denne procedure
al snak om saglig politisk behandling i forbindelse med behandlingen af
beslutningsforslaget både i Folketingssalen og i Forsvarsudvalget. Det
er grotesk, at der kan bruges uger i forbindelse med mindre sager og detaljer
såvel i Folketingssalen som i Forsvarsudvalget, mens de mest
afgørende beslutninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken hastes
igennem Folketinget inden for 24 timer, som det er meningen at det skal ske i
dette tilfælde.
Samtidig skal der i forlængelse af denne
hastebeslutning muligvis vedtages en lignende beslutning i løbet af
december 2001 om dansk deltagelse i en mulig multinational
sikkerhedsstyrke.
Det er mindretallets opfattelse, at det er forkert at
sende fly og militært personel af sted i forbindelse med militære
operationer i Afghanistan samtidig med, at der arbejdes på at etablere
en omfattende multinational sikkerhedsstyrke, som skal indsættes som
fredsbevarende og humanitær styrke i Afghanistan for at støtte
den nylig etablerede overgangsregering.
De seneste måneders kraftige amerikanske
militære bombardementer, Den Nordlige Alliances militære sejre
samt lokale klanlederes desertering fra Talebanstyret har tilsammen
medført, at der næsten ikke er nogen regulære
militære Taleban-styrker tilbage. Desuden er det såkaldte Al
Qaida-netværk ved at være elimineret militært i selve
Afghanistan.
Alt dette er sket med store omkostninger for den afghanske
befolkning. Den første måneds militære bombardementer
kostede mange i civilbefolkningen livet. Den drev hundredtusinder på
flugt fra de store byer og de områder, som talebanerne kontrollerede.
De såkaldte »præcisionsbombninger« viste sig at være lige
så »præcise«, som de var under Golf-krigen i 1991.
Derfor er der da også opstået et tomrum efter
Talebanstyrets fald, som åbner op for, at en række af de gamle
klanledere kan komme til magten igen. F.eks. kæmpes der p.t. om magten
og den militære kontrol mellem to af de ledere, som har kunnet
genetablere sig i Kandahar by. Der rapporteres i stigende grad om
rivaliserende kampe mellem de forskellige klaner og lokale ledere. Samtidig
vokser overgrebene på både civilbefolkningen og på
medlemmerne af rivaliserende stammer eller etniske grupperinger.
Det vil sige, at behovet for en større
humanitær og civil indsats koblet sammen med en international
fredsstyrke er stigende, når situationen er endt, som den er. Men
»behovet« for en ny militær bilateral aftale mellem Danmark og USA om
dansk militær deltagelse i USA s krig i Afghanistan er absolut ikke til
stede -- medmindre den danske regering er meget vild med at blive involveret
i USA s militære krigsmaskine nu, hvor størstedelen af det
militære arbejde er lavet.
Det gør i langt højere grad det danske
personel til mulige skydeskiver under de fortsatte mindre delopgør
rundt om i landet, som måtte finde sted, end hvis Danmark indgår
i en FN-styrke, som har et andet perspektiv.
Derfor kan mindretallet ikke anbefale beslutningsforslaget
til vedtagelse. Det er et forkert politisk signal at sende, og det er
også mindretallets opfattelse, at beslutningsforslaget er udtryk for en
skjult dagsorden, hvor regeringen ved både at sende for hundreder af
millioner kroner personel og udstyr af sted som led i en bilateral aftale
med USA og samtidig at forpligte sig i forhold til en multinational
FN-sikkerhedsstyrke, som også vil koste mange penge, kan få et
påskud til en genforhandling af det gamle forsvarsforlig med henblik
på at skaffe en milliardbevilling mere til forsvaret.
Mindretallet finder det dybt beklageligt, at et flertal i
udvalget vedtog en tidsplan for behandlingen af beslutningsforslaget, som
ikke tillod en tilbundsgående afklaring af centrale
spørgsmål i sagen. F.eks. er det ikke lykkedes regeringen at
fremkomme med svar på spørgsmålet om, hvorfor
beslutningsforslaget skulle gennemføres med en sådan hast. Der
er ikke fremkommet svar på spørgsmålet om, hvorfor sagen
ikke kunne afvente møderne i London og FN, og hvad der ville ske ved,
at en beslutning ventede til mandag den 17. december 2001. Udvalget
besluttede på et møde den 13. december 2001, at svar på
spørgsmålene til beslutningsforslaget skulle foreligge kl.
23.00, og at supplerende spørgsmål kunne stilles indtil kl.
24.00. Dette var i sig selv en utilfredsstillende tidsramme. Regeringen kunne
da heller ikke overholde den, men fremkom først med svarene i
løbet af natten, og de supplerende spørgsmål måtte
stilles den 14. december 2001 i tidsrummet mellem kvart over tre og fire.
Det var meningen, at regeringen skulle besvare spørgsmålene
senest kl. 06.00 med henblik på udvalgsmødet kl. 7.00. Men
på tidspunktet for starten af dette udvalgsmøde havde
mindretallet endnu ikke modtaget samtlige svar på de supplerende
spørgsmål. Udvalgsmødet blev derefter udsat til kl. 7.45,
hvor de sidste svar kom, og der blev herefter afgivet betænkning.
Resultatet af dette hastværk er, at hverken svarene eller de
supplerende svar indeholder væsentlige nye oplysninger i forhold til
bemærkningerne til beslutningsforslaget. Og resultatet er, at
offentligheden i realiteten har været afskåret fra at
følge lovgivningsprocessen mellem 1. og 2. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (SIU) var ikke til
stede ved betænkningens afgivelse.
Det Republikanske Parti og Inuit Ataqatigiit var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Kim Andersen (V)
Søren Gade (V) Ulrik Kragh (V)
Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF)
Søren Krarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
fmd.
Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF)
Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S)
Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S)
Villy Søvndal (SF)
Morten Helveg Petersen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Lars Emil Johansen (SIU)
Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 37
Bilagsnr.
Titel
1
Åbning for spørgsmål
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 37
3
Spm. 1 om økonomien i relation til forsvarets deltagelse i
løsningen af internationale opgaver, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 2 om udviklingen fremover i økonomien til løsning af
internationale opgaver, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
4
Spm. 3 om, hvilke lande der yder bidrag til den internationale indsats,
samt karakteren af bidrag, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
5
Materiale om Afghanistan, Jægerkorpset, C-130 Hercules-
transportfly, F-16 Fighting Falcon-jagerfly samt
sikkerhedsrådsresolutionerne 1368 og 1373
6
Spm. 4 om afventning af Styrkegenereringskonference i London, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 5 om afventning af møde i FN s Sikkerhedsråd, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 6 om de samlede udgifter til genopbygning af Afghanistan, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 7 om antallet af styrker i Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi
til forsvarsministeren
Spm. 8 om danske soldaters inddragelse i en afghansk borgerkrig, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 9 om dansk deltagelse i en FN-stabiliseringsstyrke, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 10 om EU-medlemslandes prioriteringer, til udenrigsministeren, kopi
til forsvarsministeren
Spm. 11 om finansiering af militær operation samt
genopbygningsarbejde, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 12, om danske styrker skal operere uden for Afghanistans territorium,
til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 13 om eventuel tilfangetagelse, til udenrigsministeren, kopi til
forsvarsministeren
Spm. 14 om »statusaftale«, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 15 om artikel 5 i NATO-traktaten, til udenrigsministeren, kopi til
forsvarsministeren
7
Spm. 16 om risikovurdering, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 17 om risikovurdering for kemisk/biologisk krigsførelse, til
forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spm. 18 om plan for håndtering af følgevirkninger af
biologisk/kemisk krigsførelse, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 19 om truslen fra Al-Qaida- og Taleban-styrker, til
forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
8
Spm. 20 om F-16-flyenes rolle, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 21 om de danske soldaters opgaver, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 22 om danske specialstyrker, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 23 om risikoen for danske tab, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 24 om et dansk bidrag til en eventuel multinational sikkerhedsstyrke,
til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
9
Spm. 25 om tidsperspektiv for indsættelse af flybidraget, til
forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
10
Spm. 26 om definition af »robust mandat«, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
11
Spm. 27, om der pt. kun er Al-Qaida-styrker tilbage i bjergområderne
omkring Tora Bora, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spm. 28 om, hvor mange transportfly, kampfly m.v. Danmark maksimalt vil
kunne stille til rådighed, til forsvarsministeren, kopi til
udenrigsministeren
Spm. 29 om, hvilke koalitionslande USA har anmodet om styrkebidrag fra,
til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spm. 30 om, hvilke operationer de danske soldater forventes at deltage i,
til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spm. 31 om, hvad det betyder, at den militære,
sikkerhedsmæssige trussel mod de danske styrker vurderes som »høj«, til
forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
12
Spm. 32 om, hvorfor regeringen ikke vil afvente mødet i FN s
Sikkerhedsråd, før der tages stilling til, om Danmark skal
stille styrker m.v. til rådighed i Afghanistan, til udenrigsministeren,
kopi til forsvarsministeren
Spm. 33 om FN s deltagelse i nogen form for militære operationer i
Tora Bora-området, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 34 om politisk begrundelse for militært at indgå i den af
USA solo ledede militære operation, når der i løbet af
få dage forventes en beslutning fra FN s Sikkerhedsråd, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 35 om indgåelse af militært samarbejde under USA s
overkommando, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 36, om det er sandsynligt, at danske tropper m.v. opfattes som
legitime mål af de bander og mindre oprørsgrupper, som stadig
måtte operere uafhængigt af Den Nordlige Alliance m.fl. i
Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 37 om bemærkningerne til beslutningsforslaget om
rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 38, om man har overvejet problemet med modsætninger mellem en
USA-ledet militær operation, hvor Danmark skal deltage, og en kommende
FN-styrkes mål og midler i Afghanistan, til udenrigsministeren, kopi
til forsvarsministeren
Spm. 39 om uenighed mellem afghanske klanledere og USA, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 40 om ret til selvforsvar, som fremgår af FN-pagtens artikel
51, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 41 om definition af begrebet selvforsvar, til udenrigsministeren,
kopi til forsvarsministeren
Spm. 42 om, hvilke lande der indgår i den USA-ledede koalition mod
terrorisme, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 43 om oversendelse af Bonn-aftale indgået mellem afghanske
parter, til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 44 om oversendelse af FN-resolutioner, til udenrigsministeren, kopi
til forsvarsministeren
Spm. 45 om, hvad der menes med »den igangværende amerikanske ledede
militære indsats i Afghanistan og den multinationale sikkerhedsstyrke
vil være to separate, men indbyrdes koordinerede operationer«, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 46 om garanti for, at Danmark ikke udleverer eventuelle krigsfanger
til lande, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 47 om Danmark er i krig og i bekræftende fald med hvem, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 48 om redegørelse for det udsendte personels retlige status,
til udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 49 om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 50 om menneskerettighedssituationen i Tadjikistan, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 51 om, hvorfor regeringen er klar til at bruge flere penge på
den militære indsats end på den humanitære indsats, til
udenrigsministeren, kopi til forsvarsministeren
Spm. 52 om, hvem der har magten i Afghanistan, til udenrigsministeren,
kopi til forsvarsministeren
13
Spm. 53 om ændringer eller eventuelt begrænsninger i
tilbuddene i forhold til de forskellige landes oprindelige tilbud om bidrag,
til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
14
NATO-traktat af 4. april 1949
15
FN s charter - kapitel VII
16
Artikel fra Berlingske Tidende den 26. september 2001: »Fælles front mod terror«
17
Spm. 54, om nedkæmpningen af Talebanstyret og Al-Qaida er
overstået, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
18
Udkast til betænkning
19
Svar på spm. 1 om økonomien i relation til forsvarets
deltagelse i løsningen af internationale opgaver, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 2 om udviklingen fremover i økonomien til
løsning af internationale opgaver, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 3 om, hvilke lande der yder bidrag til den
internationale indsats, samt karakteren af bidrag, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 16 om risikovurdering, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 17 om risikovurdering for kemisk/biologisk
krigsførelse, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 18 om plan for håndtering af
følgevirkninger af biologisk/kemisk krigsførelse, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om truslen fra Al Qaida- og Taliban-styrker, fra
forsvarsministeren
20
Svar på spm. 54, om nedkæmpningen af Talebanstyret og al Qaida
er overstået, fra forsvarsministeren
21
Svar på spm. 7 om antallet af styrker i Afghanistan, fra
udenrigsministeren
22
Svar på spm. 20 om F-16 flyenes rolle, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 21 om de danske soldaters opgaver, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 22 om danske specialstyrker, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 23 om risikoen for danske tab, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 24 om et dansk bidrag til en eventuel multinational
sikkerhedsstyrke, fra forsvarsministeren
23
Svar på spm. 25 om tidsperspektiv for indsættelse af
flybidraget, fra forsvarsministeren
24
Svar på spm. 27, om der pt. kun er Al Qaida-styrker tilbage i
bjergområderne omkring Tora Bora, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 28 om, hvor mange transportfly, kampfly m.v. Danmark
maksimalt vil kunne stille til rådighed, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 29 om, hvilke koalitionslande USA har anmodet om
styrkebidrag fra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 30 om, hvilke operationer de danske soldater forventes
at deltage i, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 31 om, hvad det betyder, at den militære,
sikkerhedsmæssige trussel mod de danske styrker vurderes som »høj«, fra
forsvarsministeren
25
Svar på spm. 53 om ændringer eller eventuelt
begrænsninger i tilbuddene i forhold til de forskellige landes
oprindelige tilbud om bidrag, fra forsvarsministeren
26
Svar på spm. 4 om afventning af Styrkegenereringskonference i
London, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 5 om afventning af møde i FN s
Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 6 om de samlede udgifter til genopbygning af
Afghanistan, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 8 om danske soldaters inddragelse i en afghansk
borgerkrig, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 9 om dansk deltagelse i en FN-stabiliseringsstyrke, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 10 om EU-medlemslandes prioriteringer, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 11 om finansiering af militær operation samt
genopbygningsarbejde, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 12, om danske styrker skal operere uden
For Afghanistans territorium, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 13 om eventuel tilfangetagelse, fra udenrigsminister
Svar på spm. 14 om »statusaftale«, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 15 om artikel 5 i NATO-traktaten, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 26 om definition af »robust mandat«, fra
udenrigsminister
Svar på spm. 32 om, hvorfor regeringen ikke vil afvente mødet
i FN s Sikkerhedsråd, før der tages stilling til, om Danmark
skal stille styrker m.v. til rådighed i Afghanistan, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 33 om FN s deltagelse i nogen form for militære
operationer i Tora Bora-området, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 34 om politisk begrundelse for militært at
indgå i den af USA solo ledede militære operation, når der
i løbet af få dage forventes en beslutning fra FN s
Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 35 om indgåelse af militært samarbejde
under USA s overkommando, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 36, om det er sandsynligt, at danske tropper m.v.
opfattes som legitime mål af de bander og mindre oprørsgrupper
som stadig måtte operere uafhængigt af Den Nordlige Alliance
m.fl. i Afghanistan, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 37 om bemærkningerne til beslutningsforslaget om
rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 38, om man har overvejet problemet med
modsætninger mellem en USA-ledet militær operation, hvor Danmark
skal deltage, og en kommende FN-styrkes mål og midler i Afghanistan,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 39 om uenighed mellem afghanske klanledere og USA, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 40 om ret til selvforsvar, som fremgår af
FN-pagtens artikel 51, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 41 om definition af begrebet selvforsvar, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 42 om, hvilke lande der indgår i den USA-ledede
koalition mod terrorisme, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 43 om oversendelse af Bonn-aftale indgået mellem
afghanske parter, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 44 om oversendelse af FN-resolutioner, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 45 om, hvad der menes med »den igangværende
amerikanske ledede militære indsats i Afghanistan og den multinationale
sikkerhedsstyrke vil være to separate, men indbyrdes koordinerede
operationer«, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 46 om garanti for, at Danmark ikke udleverer eventuelle
krigsfanger til lande, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 47, om Danmark er i krig og i bekræftende fald
med hvem, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 48 om redegørelse for det udsendte personels
retlige status, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 49 om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 50 om menneskerettighedssituationen i Tadjikistan, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 51 om, hvorfor regeringen er klar til at bruge flere
penge på den militære indsats end på den humanitære
indsats, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 52 om, hvem der har magten i Afghanistan, fra
udenrigsministeren
27
Spm. 55 om forsvarsbudgettet, til forsvarsministeren
Spm. 56 om, hvilke situationer soldaterne kan komme i, til
forsvarsministeren
Spm. 57 om oplysninger om de danske styrker i Afghanistan, til
forsvarsministeren
Spm. 58, om det danske forsvars opgaver i Danmark kan løses ved
omprioritering, til forsvarsministeren
Spm. 59 om begrænsninger i de danske soldaters opgaver, til
forsvarsministeren
Spm. 60, om danske styrker skal deltage i regulære kamphandlinger,
til forsvarsministeren
Spm. 61 om andre landes deltagelse i hhv. den USA-ledede aktion og den
multinationale sikkerhedsstyrke, til forsvarsministeren
Spm. 62 om, hvilke maksimale straffe danske soldater kan idømmes,
til forsvarsministeren
28
Spm. 63 om vilkårene for den USA-ledede aktion og for den
multinationale sikkerhedsstyrke, til udenrigsministeren
Spm. 64 om tidsaspektet, til udenrigsministeren
Spm. 65 om forelæggelse for FN, til udenrigsministeren
Spm. 66 om udslettelse af Al-Qaida-netværket, til udenrigsministeren
Spm. 67, om artikel 5 ikke indebærer en folkeretlig pligt, til
udenrigsministeren
Spm. 68 om risiko for borgerkrig i Afghanistan, til udenrigsministeren
29
Svar på spm. 55 om forsvarsbudgettet, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 56 om, hvilke situationer soldaterne kan komme i, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 57 om oplysninger om de danske styrker i Afghanistan,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 58, om det danske forsvars opgaver i Danmark kan
løses ved omprioritering, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 59 om begrænsninger i de danske soldaters
opgaver, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 60, om danske styrker skal deltage i regulære
kamphandlinger, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 61 om andre landes deltagelse i hhv. den USA-ledede
aktion og den multinationale sikkerhedsstyrke, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 62 om, hvilke maksimale straffe danske soldater kan
idømmes, fra forsvarsministeren
30
Svar på spm. 63 om vilkårene for den USA-ledede aktion og for
den multinationale sikkerhedsstyrke, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 64 om tidsaspektet, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 65 om forelæggelse for FN, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 66 om udslettelse af Al-Qaida-netværket, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 67, om artikel 5 ikke indebærer en folkeretlig
pligt, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 68 om risiko for borgerkrig i Afghanistan, fra
udenrigsministeren
31
Betænkning afgivet den 14. december 2001
Bilag 2
En række af udvalgets spørgsmål til
forsvarsministeren og udenrigsministeren samt disses svar herpå
Spørgsmål 4, 7, 8, 11, 12, 13, 15, 27, 29,
39, 45, 52 og 67 samt udenrigsministerens og forsvarsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 24, 56, 63, 64 og 68 samt
udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra EL.
Spørgsmål nr. 4
Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorfor
regeringen tager et sådant skridt (som indeholdt i B 37) uden at
afvente Styrkegenereringskonferencen i London på fredag den 14.
december 2001.
Svar
Regeringen ser de to operationer - den amerikansk ledede
indsats til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan og den
multinationale sikkerhedsstyrke - i sammenhæng. Dansk bidrag hertil er
ikke et spørgsmål om enten/eller. Tidsaspektet er en
væsentlig faktor. Stillingtagen til et konkret dansk bidrag til den
multinationale sikkerhedsstyrke afventer styrkegenereringsmødet i
London den 14. december 2001 og vedtagelse af en resolution i FN s
Sikkerhedsråd. Regeringen har derfor vurderet, at et tilsagn til USA
ikke bør afvente afklaring på deltagelse i den multinationale
sikkerhedsstyrke.
Spørgsmål nr. 7
Ministeren anmodes om at fremsende en oversigt over
antallet af styrker i Afghanistan, herunder disses organisering, forskellige
militære mandater for magtanvendelse, kommandoforhold etc.
Svar
Af hensyn til operationssikkerheden er der generelt ikke
meddelt detaljer om styrketal, organisation, mandater og kommandoforhold.
Spørgsmål nr. 8
Ministeren anmodes om at oplyse, om danske soldater kan
risikere at blive direkte inddraget i en afghansk borgerkrig?
Svar
De danske militære bidrag vil indgå i den
amerikansk ledede internationale indsats mod terrornetværk i
Afghanistan. Indsatsen vil fortsætte, indtil terrortruslen fra Al-Qaida
og Talebanstyret er elimineret.
Spørgsmål nr. 11
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
såvel den militære operation som det langsigtede
genopbygningsarbejde i Afghanistan vil blive finansieret.
Svar
Som oplyst i svaret på spørgsmål 1
forventes den militære deltagelse i Afghanistan at andrage ca. 200 mio.
kr. for en seks måneders udsendelse. For så vidt angår
finansieringen heraf henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.
Regeringen agter at supplere det militære bidrag med et betydeligt
dansk humanitært bidrag på foreløbig 110 mio. kr. i 2002
samt et årligt bidrag på op til 100 mio. kr. de næste 4-5
år til genopbygning af Afghanistan. Udgifterne til den humanitære
indsats og til genopbygningsindsatsen i Afghanistan vil blive afholdt inden
for den samlede bistandsramme.
Spørgsmål nr. 12
Ministeren anmodes om at oplyse, om det indgår i
regeringens overvejelser, at de udsendte danske styrker skal operere uden for
Afghanistans territorium, hvis USA beslutter at udvide sin
anti-terrorkampagne.
Svar
I beslutningsforslaget beder regeringen Folketinget give
sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed
for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af
terrornetværk i Afghanistan.
Såfremt der skulle ske en væsentlige
ændring i opgavernes karakter, herunder ændring af
operationsområdet, vil regeringen rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny
forelægge sagen for Folketinget.
Spørgsmål nr. 13
Ministeren anmodes om at oplyse, hvilken retslig status de
udsendte danske styrker har i tilfælde af tilfangetagelse, både i
Afghanistan, Kirgisistan og Tadjikistan.
Svar
Med Kirgisistan og Tadjikistan vil der blive indgået
statusaftaler (jfr. besvarelsen af spørgsmål 14) Disse aftaler
vil bl.a. regulere spørgsmålet om jurisdiktionskompetence, og
fra dansk side vil man lægge stor vægt på, at Danmark
får fuld jurisdiktion over de danske soldater i de
pågældende lande.
For så vidt angår Afghanistan vil det
folkeretlige kompleks af normer til regulering af væbnede konflikter og
beskyttelse af konfliktens ofre, herunder 3. Genève-konvention om
behandling af krigsfanger, finde anvendelse. Der henvises i øvrigt til
besvarelsen af spørgsmål 48.
Spørgsmål nr. 15
Ministeren anmodes om at oplyse, om artikel 5 i
NATO-traktaten forpligter samtlige medlemslande til at bidrage til
operationen, eller om de enkelte medlemmer frit kan sige fra.
Svar
Washington-traktatens artikel 5 har følgende
ordlyd:
»Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en
eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb
mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant
angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelsen af retten til
individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i
De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne
deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de
øvrige medlemslande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse
af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at
genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.«
Den 12. september 2001 vedtog NATO en erklæring, der
kædede terrorangrebet mod USA sammen med NATO s kollektive
forsvarsforpligtelse. Hvis det viste sig, at terrorangrebet var af udenlandsk
oprindelse, ville man aktivere artikel 5 i Washington-traktaten. Den 2.
oktober 2001 fremlagde USA oplysninger, der klart knyttede Osama bin Laden og
terrornetværket Al-Qaida til terrorangrebet på USA den 11.
september 2001.
Dette betyder, at øvrige allierede, herunder
Danmark, under udøvelsen af retten til individuelt eller kollektivt
selvforsvar er forpligtet til at bistå USA med at tage de
nødvendige skridt til at genoprette og opretholde det nordatlantiske
områdes sikkerhed.
Spørgsmål 24
Ministeren bedes oplyse, om de danske styrker vil kunne
bruges som bidrag til en eventuel multinational sikkerhedsstyrke.
Svar
De danske styrkebidrag til den internationale indsats mod
terrornetværk i Afghanistan er ikke egnede som bidrag til
sikkerhedsstyrken. Der er tale om to forskellige operationer med behov for
forskellige styrker.
Eventuelle danske styrkebidrag til sikkerhedsstyrken vil
derfor være af en anden type end de bidrag, som behandles i det
fremlagte beslutningsforslag.
Spørgsmål nr. 27
Kan regeringen bekræfte, at der pt. kun er
Al-Qaida-styrker tilbage i bjergområderne omkring Tora Bora, og er det
der, de danske styrker skal sættes ind?
Svar
Talebans bevæbnede styrker i Afghanistan er stort
set ophørt med at eksistere. Grupper kæmper imidlertid videre
fra modstandslommer i uvejsomt terræn.
De bevæbnede udenlandske Al-Qaida-tilhængere,
der er tilbage i Afghanistan, kæmper ukoordineret videre i isolerede
lommer, herunder ved Tora Bora.
En konkretisering af indsættelsesområder kan
af hensyn til operationssikkerheden, og dermed af hensyn til danske styrkers
sikkerhed, ikke gives.
Spørgsmål nr. 29
Hvilke koalitionslande har USA anmodet om styrkebidrag
fra, og hvilke af dem har givet positivt tilsagn?
Svar
Anmodning og tilsagn om bidrag med militære styrker
er principielt et bilateralt anliggende mellem USA og det enkelte land.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 3.
Spørgsmål nr. 39
Er regeringen klar over den uenighed, som eksisterer
mellem afghanske klanledere og USA i forbindelse med, at klanlederne havde
indgået en aftale med de resterende Al-Qaida-folk i Tora Bora om, at de
var villige til at overgive sig til FN og diplomatiske repræsentanter
fra de lande, de kom fra, og hvor USA underkendte denne aftale, fordi - som
Hazrat Ali, sikkerhedschef for det østlige Afghanistan sagde til
Washington Post: »De (USA) ønsker at dræbe dem«, og derefter
fortsatte de kraftige militære bombardementer?
Svar
Regeringen er for indeværende ikke i besiddelse af
autoritative oplysninger, der kan bekræfte eksistensen af en
sådan aftale.
Spørgsmål nr. 45
Hvad menes præcist med, at »den igangværende
amerikansk ledede militære indsats i Afghanistan og den multinationale
sikkerhedsstyrke vil være to separate, men indbyrdes koordinerede
operationer«? Hvem vil i sidste ende forestå koordineringen og
træffe beslutningerne?
Svar
Den igangværende amerikansk ledede militære
indsats i Afghanistan har til formål at nedkæmpe Al-Qaida- og
Taleban-styrker i Afghanistan samt i bred forstand at etablere et sikkert
miljø for den afghanske overgangsadministration og den
humanitære indsats. Den multinationale sikkerhedsstyrke vil formentlig
få en mere direkte rolle i beskyttelsen af den midlertidige regerings
medlemmer og bygninger, opretholdelsen af sikkerheden i Kabul og
omkringliggende områder samt evt. i beskyttelsen af
nødhjælps- og genopbygningsindsatsen. Der vil i sagens natur
foregå en tæt koordination mellem de to styrker. De nærmere
kommandoforhold for den multinationale sikkerhedsstyrke er endnu ikke
afklaret.
Spørgsmål nr. 52
Ministeren bedes redegøre for, hvem der har magten
i Afghanistan, hvilke kræfter der indgår, og hvordan ministeren
vurderer disse kræfter i forhold til at udvikle et demokratisk
Afghanistan med respekt for menneskerettighederne.
Svar
Bonn-aftalen af 5. december 2001 om Afghanistans fremtid
bestemmer, at en midlertidig regering vil lede landet fra den 22. december
2001 frem til sommeren 2002, hvor der vil blive indkaldt et
ældreråd (Loya Jirga), der skal træffe beslutning om en
overgangsregering og et overgangsparlament, der bl.a. vil få til opgave
at udarbejde et forslag til forfatning. Den midlertidige regering
sammensættes af 30 medlemmer, som repræsenterer de
væsentligste befolkningsgrupper i landet. Bonn-aftalen understreger
behovet for demokrati og respekt for menneskerettigheder. Der etableres med
aftalen en uafhængig menneskerettighedskommission i Afghanistan.
Aftalen og den ny regering er generelt blevet positivt modtaget i
Afghanistan, og både FN og EU har endosseret aftalen og lovet den
midlertidige regering fuld støtte. Bonn-aftalen er det første
skridt mod etablering af en bredt baseret, multietnisk og repræsentativ
regering i Afghanistan.
Spørgsmål nr. 56
Kan ministeren give en indholdsmæssig beskrivelse af
de situationer, danske soldater kan komme i, eller skal svaret på
spørgsmål 21, jf. B 37 - bilag 22, forstås således,
at dette er helt uafklaret og op til USA?
Svar
C-130-transportflyet vil kunne indsættes til at
løse lufttransportopgaver, herunder humanitær flytransport af
nødhjælp.
De fire F-16-kampfly vil kunne indsættes i relevante
former for luftoperationer, herunder til udpegning af mål og til
fleksibel indsættelse mod styrker, der kan true et sikkert miljø
i landet.
Specialstyrkerne vil kunne indsættes med henblik
på at gennemføre informationsindhentning og kan også
indsættes i forbindelse med opfyldelse af indsatsens hovedformål.
Hensynet til operationssikkerhed, til allieredes sikkerhed
samt ikke mindst til personellets og pårørendes sikkerhed
gør, at de operative detaljer ikke kan beskrives mere detaljeret.
Forsvaret vil nøje følge og koordinere
styrkeindsættelsen gennem de etablerede forbindelsesarrangementer,
herunder forbindelseselementet ved US CENTCOM.
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld national
kommando over bidragene.
Indsættelsen af de danske styrkebidrag sker i
øvrigt på regeringens ansvar.
Spørgsmål nr. 63
Skal svaret på spørgsmål 45, jf. B 37
bilag 26, forstås således, at det er helt uklart, om der vil
kunne opnås aftaler med den midlertidige regering og med de forskellige
krigsherrer om vilkårene for den amerikansk ledede aktion og for den
multinationale sikkerhedsstyrke?
Svar
Svaret på spørgsmål 45 indeholder ingen
vurderinger af denne karakter.
Spørgsmål nr. 64
Kan ministeren oplyse, hvorfor tidsaspektet - som oplyst i
svaret på spørgsmål 4, jf. B 37 bilag 26 - er så
vigtigt, at en beslutning om deltagelse i USA's militære aktion ikke
kan vente til mandag den 17. december 2001?
Svar
USA har på et tidligt tidspunkt sendt et signal til
Danmark om interesse for et dansk bidrag til den amerikansk ledede
internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan. Regeringen har
efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn meddelt
USA, at Danmark var rede til at modtage en anmodning om et dansk bidrag. USA
fremsatte sin anmodning hurtigt, hvilket understreger den fortsatte
amerikanske interesse i de danske bidrag. På den baggrund finder
regeringen, at man fra dansk side hurtigt bør melde tilbage til den
amerikanske regering, at Danmark i solidaritet med USA og de øvrige
koalitionspartnere er rede til at yde et konkret militært bidrag til
indsatsen mod terrornetværk i Afghanistan.
Spørgsmål nr. 67
Kan ministeren bekræfte, at svaret på
spørgsmål 15, jf. B 37 bilag 26, forstås således,
at denne forpligtelse efter NATO s artikel 5 ikke indebærer en
folkeretligt bindende pligt til at stille konkret styrker til rådighed
for USA?
Svar
I henhold til Washington-traktatens artikel 5 er Danmark
forpligtet til at bistå USA med at tage de nødvendige skridt til
at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.
Regeringen finder, at Danmark med de konkrete styrkebidrag til indsatsen mod
terrornetværk i Afghanistan tager sådanne nødvendige
skridt.
Spørgsmål nr. 68
Skal svaret på spørgsmål 8, jf. B 37
bilag 26, forstås således, at regeringen ikke i dag har mulighed
for at vurdere risikoen for en borgerkrig i Afghanistan?
Svar
Svaret på spørgsmål 8 indeholder ikke
en vurdering af risikoen for en borgerkrig i Afghanistan. Den amerikansk
ledede militære indsats er rettet mod terrornetværk i landet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan Retsinformation · 4. april 2002
- Betænkning Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 3. december 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 15. februar 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 31. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Mali Retsinformation · 16. januar 2013
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan Retsinformation · 10. januar 2009