Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning

2001/1 BTB 65Betænkning over beslutningsforslagFolketinget16. november 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget

den 24. oktober 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om dansk

maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af

Middelhavet

[af udenrigsministeren (Mogens Lykketoft)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. oktober 2001 og

var til 1. behandling den 23. oktober 2001. Beslutningsforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2

møder.

Spørgsmål og artikler

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til

forsvarsministeren og 11 spørgsmål til udenrigsministeren til

skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 10 af udvalgets

spørgsmål samt forsvarsministerens og udenrigsministerens svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Endvidere er der

som bilag 3 til betænkningen optrykt 2 artikler fra

Jyllands-Posten.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af

EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

For Dansk Folkepartis medlem af udvalget er det

afgørende, at når danske marinesoldater sendes på

farefulde opgaver i fremmede farvande, så skal udstyret være

Læs alt

moderne, tidssvarende og i orden, og der skal være gjort, hvad der er

muligt, for at sikre både mandskab og materiel optimalt. Efter

terrorangrebet på »USS Cole« ved Yemen den 12. oktober 2000 har

nærsikring af skibe med lette våben og forstærkning af

skibsskrog med panserstål stået højere på

ønskesedlen hos NATO-landene. Dansk Folkeparti har derfor under

udvalgsbehandlingen af forslaget set nærmere på denne del af

trusselsvurderingen imod skibet. Ud fra de foreliggende oplysninger kan der

efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke under hensyntagen til den

nødvendige manøvrehurtighed gøres mere til sikring af

skibet end det, der blandt andet er sket ved forsyning af skibet med

såkaldte kevlarplader. Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med de givne

besvarelser.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget udtrykker

tilfredshed med, at marinesoldaterne på korvetten beordres af sted

på opgaven i det østlige Middelhav, således at man ikke

bringer den enkelte kontraktansatte soldat og hans familie i den ubehagelige

situation, som opstår, hvis udsendelsen er en frivillig sag. Kristeligt

Folkepartis medlem af udvalget ønsker herudover at udtrykke fuld

tillid til, at den danske korvet og dens mandskab er i stand til at

løse alle opgaver, som måtte komme under opholdet på

Middelhavet på fuldt tilfredsstillende måde.

Et mindretal

i udvalget (EL) indstiller forslaget

til forkastelse.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod en udsendelse af

korvetten »Niels Juel«

til deltagelse i USA s og NATO s militære operationer i Middelhavet i

forbindelse med de militære aktioner imod Afghanistan og Osama bin

Laden.

Enhedslisten har den grundlæggende holdning, at

terroraktionerne imod den amerikanske civilbefolkning er forkastelige og en

forbrydelse mod menneskeheden. Derfor har partiet foreslået, at der i

FN s regi skal iværksættes en international politiaktion for at

fange de skyldige og stille dem for en international straffedomstol. En

sådan FN-politiaktion må i givet fald anvende de militære

midler, som skønnes nødvendige for at udføre

opgaverne.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte,

at NATO skal gå ind i den militære aktion under henvisning til en

aktivering af artikel 5 i NATO-traktaten. Det er principielt forkert, at NATO

for første gang i alliancens historie bruger artikel 5, eftersom denne

artikel efter Enhedslistens opfattelse ikke kan finde anvendelse i den

konkrete situation, hvor der er tale om, at en terrororganisation

udfører flyaktioner imod civilbefolkningen i USA.

Enhedslisten kan heller ikke støtte, at Danmark

indgår i de af USA og England ledede militære aktioner, da disse

aktioner efterhånden er ude af proportion med det, der må siges

at være nødvendigt for at fange Osama bin Laden og hans

terrorister. Efter Enhedslistens opfattelse har aktionerne efterhånden

fået karakter af en egentlig militær krig, hvor civilbefolkningen

i stigende grad bliver offer. Således er civilbefolkningen blevet ramt

af bomber eller missiler. Endvidere bliver befolkningen flygtninge i eget

land med alle de konsekvenser, som dette kan medføre i de kommende

måneder, hvor vinteren sætter ind i Afghanistan.

Enhedslisten er heller ikke tryg ved, at et stort flertal

i Folketinget åbenbart er parat til at udstyre korvetten »Niels Juel« med det » robuste mandat«, som

regeringen har anmodet om.

I den forbindelse henviser Enhedslisten til artiklen i

Jyllands-Posten den 20. september 2001, hvori professor i statsret ved

Århus Universitet Jens Peter Christensen giver udtryk for den

opfattelse, at regeringen ikke behøver at spørge Folketinget,

hvis det drejer sig om, at »Niels Juel« udelukkende skal deltage i overvågnings-,

kontrol- og patruljeringsopgaver samt til aflastning af USA i forbindelse med

krigen mod Afghanistan. Denne avisartikel skal sammenholdes med en artikel af

19. oktober 2001 i Jyllands-Posten, hvoraf det fremgår, at Folketinget

skal give sin grundlovsmæssige accept, hvis korvetten skal indgå

i egentlige krigshandlinger, samt at dette kan komme på tale, hvis NATO

skønner det nødvendigt og krigen udvides til

Mellemøsten. Begge disse artikler optrykkes som bilag til

betænkningen.

Efter Enhedslistens vurdering har regeringen med sin

besvarelse af spørgsmål 7 og 9 ikke villet tage stilling til, om

dette er tilfældet. Regeringen har i stedet for valgt bl.a. at henvise

til, at »flådestyrkens mandat for

magtanvendelse vil omfatte adgang til at anvende magt til at

gennemføre de pålagte opgaver« samt

at »styrkens anvendelse af militære

magtmidler kan få karakter af tvangshåndhævelse over for en

anden stat«. Spørgsmål 7 og 9 samt

besvarelserne heraf optrykkes i bilag til betænkningen.

Samtidig med disse meget ufuldstændige svar har

regeringen med sit svar på spørgsmål 1 oplyst, at der er

overensstemmelse mellem den danske risikovurdering og NATO s risikovurdering.

Af svaret fremgår det også, at »ingen

af staterne, der grænser op til den østlige del af Middelhavet,

vurderes at have nogen interesse i at gennemføre militære

aktioner mod en NATO-flådestyrke og et eventuelt dansk bidrag

hertil«. Endvidere anføres det i

ministerens besvarelse af spørgsmålet, at heller ikke de

islamiske terrorgrupper, som eksisterer i dette område, vil »udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på

åbent hav«. I svaret tages der dog forbehold

over for den situation, hvor NATO s militære flåde skulle komme

tæt på land eller anløbe havn i stater, hvor terrorgrupper

opererer.

På den samlede baggrund er det Enhedslistens

vurdering, at der med formuleringen af et »robust

mandat« sammenholdt med regeringens meget

elastiske bemærkninger til beslutningsforslag nr. B 65 samt

udenrigsministerens og forsvarsministerens besvarelser af de

spørgsmål, der er stillet under udvalgsbehandlingen, åbnes

op for den eventuelle udvidelse af NATO s militære aktioner, som

Jyllands-Posten skrev om i den anførte artikel den 19. oktober

2001.

I forlængelse heraf erindrer Enhedslisten om

indholdet af det brev, som den amerikanske FN-ambassadør John

Negroponte sendte til FN s Sikkerhedsråd søndag den 7. oktober

2001, hvor USA startede de militære bombninger af Afghanistan. I brevet

tages der forbehold over for en mulig udvidelse af de militære aktioner

til andre lande i Mellemøsten, hvis dette skønnes

nødvendigt. En tilsvarende vurdering har den amerikanske

forsvarsminister Rumsfeld for få uger siden også givet udtryk

for.

Enhedslisten finder det meget lidt betryggende, at

regeringen ikke har villet svare klart på spørgsmål om

dette problem. Enhedslisten er imod at udsende »Niels Juel « i henhold til

NATO s beslutninger, som de er formuleret den 2. oktober 2001. Samtidig

finder Enhedslisten, at det store flertal i Folketinget, der er villig til at

sende »Niels Juel« af

sted til Middelhavet, som minimum burde stille krav om, at udsendelsen sker

under forudsætning af, at korvetten kun indgår i de

militære aktioner, som hidtil er lagt frem for offentligheden: nemlig

af fange Osama bin Laden og det Taliban-styre, som har huset ham. Og dermed

tillige, at aktionerne ikke kan udvides til at omfatte andre stater i

Mellemøsten.

Endelig vil Enhedslisten skarpt kritisere hele

forløbet i denne sag. Det er helt urimeligt, at et beslutningsforslag

som B 65 skal underkastes en hastebehandling i det danske Folketing,

hvorunder der i løbet af et par dage med helt urimelige tidsfrister

skal stilles spørgsmål, modtages svar, skrives betænkning

og endelig gennemføres en kvalificeret første- og anden

behandling af forslaget.

Samtidig er Enhedslisten opmærksom på, at det,

sagen drejer sig om: nemlig en udsendelse af korvetten »Niels Juel«, rent

faktisk først vil kunne finde sted om

flere uger. Derfor har der efter Enhedslistens vurdering været rigelig

tid til at give hele behandlingen af B 65 de dage mere, som en saglig

behandling af forslaget som minimum kræver.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at dette

betænkningsbidrag på grund af de helt urimelige tidsfrister

er blevet skrevet, før de sidste svar er modtaget fra

forsvarsministeren og udenrigsministeren.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd.

Poul Andersen (S) Svend Erik Larsen (S)

Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S)

Villy Søvndal (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Morten Helveg Petersen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Svend Aage Jensby (V) Ellen Kristensen (V)

Erik Jacobsen (V) Ulrik Kragh (V)

Helge Adam Møller (KF) fmd.

Kaj Ikast (KF) Peter Skaarup (DF)

Frank Dahlgaard (KRF)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

5

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

7

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om dansk

maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af

Middelhavet

2

Åbning for spørgsmål til B 65 om dansk maritimt bidrag

til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet

3

Endelig udgave af tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om

dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige

del af Middelhavet

4

Spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s risikovurdering,

til forsvarsministeren

Spm. 2 om forstærkning af skrog, til forsvarsministeren

Spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed, til

forsvarsministeren

5

Spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketinget,

til udenrigsministeren

6

Spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, til

forsvarsministeren

Spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses funktioner, til

forsvarsministeren

Spm. 7 om begrebet »robust mandat«, til forsvarsministeren

Spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED s varetagelse

af opgaver, til forsvarsministeren

Spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, til forsvarsministeren

7

Spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, til forsvarsministeren

8

Spm. 11 om bevogtning af korvetten, til forsvarsministeren

9

Spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, til forsvarsministeren

10

Spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, til udenrigsministeren

Spm. 14 om mandat, til udenrigsministeren

Spm. 15 om kommentar til artikel, til udenrigsministeren

Spm. 16 om risikovurdering for krig, til udenrigsministeren

11

Spm. 17 om fremsætter, til udenrigsministeren

12

Spm. 18 om beordring eller frivillighed, til forsvarsministeren

Spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk deltagelse, til

forsvarsministeren

13

1. udkast til betænkning over B 65

14

Svar på spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s

risikovurdering, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 2 om forstærkning af skrog, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed,

fra forsvarsministeren

15

Svar på spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og

Folketinget, fra udenrigsministeren

16

Svar på spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses

funktioner, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED

s varetagelse af opgaver, fra forsvarsministeren

17

Svar på spm. 7 om begrebet »robust mandat«, fra forsvarsministeren

18

Svar på spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, fra

forsvarsministeren

19

Svar på spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, fra

forsvarsministeren

20

Svar på spm. 11 om bevogtning af korvetten, fra forsvarsministeren

21

Svar på spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, fra

forsvarsministeren

22

Svar på spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, fra udenrigsministeren

23

Svar på spm. 14 om mandat, fra udenrigsministeren

24

Svar på spm. 15 om kommentar til artikel, fra udenrigsministeren

25

Svar på spm. 16 om risikovurdering for krig, fra udenrigsministeren

26

Svar på spm. 17 om fremsætter, fra udenrigsministeren

27

Svar på spm. 18 om beordring eller frivillighed, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk

deltagelse, fra forsvarsministeren

28

Spm. 20 om mandat, til udenrigsministeren

Spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, til

udenrigsministeren

Spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver, til

udenrigsministeren

29

Spm. 23 om risikovurdering, til forsvarsministeren

30

Svar på spm. 20 om mandat, fra udenrigsministeren

31

Svar på spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, fra

udenrigsministeren

32

Svar på spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver,

fra udenrigsministeren

33

Svar på spm. 23 om risikovurdering, fra udenrigsministeren

34

Spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater, til

udenrigsministeren

Spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til

udenrigsministeren

35

Betænkning over B 65

36

Svar på spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater,

fra udenrigsministeren

37

Svar på spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til

udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

samt disses svar herpå

Spørgsmål 1 samt forsvarsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 2 og 11 samt forsvarsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra DF

Spørgsmål 5, 6 og 10 samt forsvarsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra V og KF

Spørgsmål 7 og 9 samt udenrigsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 14 og 22 samt udenrigsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra SF

Spørgsmål 1:

Ministeren anmodes om at redegøre for

risikovurderingen for NATO-flådestyrken og det danske bidrag i den

østlige del af Middelhavet, herunder anmodes ministeren om at

redegøre for eventuelle forskelle mellem regeringens egen

risikovurdering og risikovurderingen fra NATO?

Svar:

Ingen af staterne, der grænser op til den

østlige del af Middelhavet, vurderes at have nogen interesse i at

gennemføre militære aktioner mod en NATO flådestyrke og et

eventuelt dansk bidrag hertil. Staterne har i større eller mindre grad

støttet den internationale koalition mod terror og forventes at ville

fortsætte denne politik.

Der vurderes ikke at være nogen militær

trussel mod STANAVFORLANT, hverken under forlægning eller under ophold

i selve operationsområdet.

I visse nordafrikanske og mellemøstlige stater kan

identificeres et antal islamiske terrorgrupper. Disse har i varierende omfang

gennemført en række terrorhandlinger primært internt i de

respektive stater. Det anses imidlertid for lidet sandsynligt, at disse

terrorgrupper vil udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på

åbent hav.

Truslen kan imidlertid ændre sig, såfremt

STANAVFORLANT og det eventuelle danske bidrag hertil opererer tæt

på land eller anløber havn i stater, hvor terrorgrupper

opererer. Der foreligger ingen oplysninger, der indikerer nogen konkret

terrortrussel mod STANAVFORLANT.

Der er overensstemmelse mellem den danske risikovurdering

og NATO s risikovurdering.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, om der på det

danske bidrag i form af en korvet er eller vil blive foretaget en

forstærkning af skroget med panserstål og en påmontering af

maskingeværer med henblik på at imødegå et

terrorangreb i stil med det angreb, som »USS Cole« blev udsat for ved Yemen

den 12. oktober 2000?

Svar:

Der er ikke planer om at forstærke NIELS JUEL med

panserstål, ligesom der ikke er planer om at påmontere yderligere

maskingeværer. Korvettens nuværende bevæbning med 20 mm

maskinkanoner og 7,62 mm maskingeværer vurderes tilstrækkelig til

at imødegå en sådan trussel, som USS COLE blev udsat

for.

Korvetten er på særligt udsatte steder

udrustet med kevlarplader, som kan beskytte personel og materiel mod

småkalibrede våben og sprængstykker. En forstærkning

med panserstål vurderes ikke at være hverken hensigtsmæssig

eller mulig bl.a. af hensyn til den ekstra vægt, som en sådan

pansring ville påføre korvetten.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren oplyse, om der er værnepligtige

ombord på de norske skibe, der som enheder i STANAVFORLANT ligesom

korvetten »Niels Juel« skal deployeres til det østlige Middelhav?

Svar:

Det er fra den norske marine mundtligt oplyst, at der for

øjeblikket er værnepligtigt personel ombord på et norsk

skib, som p.t. indgår i STANAVFORLANT.

Spørgsmål 6:

Hvor mange værnepligtige gør normalt tjeneste

ombord på korvetten »Niels Juel«, hvilke funktioner varetager de, og

hvor lang tid mangler de i at være færdiguddannede?

Svar:

Der er normalt 20 værnepligtige menige ombord

på en korvet af NIELS JUEL-klassen, hvoraf fire gør tjeneste som

kampinformationsgaster i operationsrummet, tre som kommunikationsgaster, fire

som dæksgaster, tre som maskingaster og seks som forplejningsgaster.

Herudover kan der være op til to værnepligtige

maskinofficerer.

De værnepligtige, som p.t. gør tjeneste

ombord i korvetten NIELS JUEL, skal efter planen hjemsendes 11. januar 2002.

Den resterende del af den planlagte værnepligtsuddannelse i de

pågældende funktioner vil blive gennemført enten i de

øvrige korvetter af NIELS JUEL-klassen eller i andre af 2. Eskadres

enheder.

Spørgsmål 7:

Hvad ligger der i begrebet »robust mandat«?

Svar:

At flådestyrkens mandat for magtanvendelse vil

omfatte adgang til at anvende magt til at gennemføre de pålagte

opgaver.

Spørgsmål 9:

Hvilke egentlige kamphandlinger kan korvetten »Niels Juel« blive involveret

i, siden regeringen har ment det påkrævet at indhente

Folketingets samtykke til udsendelsen?

Svar:

I udførelsen af de pålagte opgaver kan det

ikke på forhånd udelukkes, at styrkens anvendelse af

militære magtmidler kan få karakter af

tvangshåndhævelse over for en anden stat. Regeringen har på

denne baggrund vurderet, at mandatet for magtanvendelse falder inden for

Grundlovens § 19, stk. 2.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren være indstillet

på at lade eventuelle værnepligtige på korvetten »Niels Juel« deltage i

operationen under forudsætning af, at de selv ønsker det, og at

de fuldt forsvarligt kan bestride den militære funktion, de har

på skibet?

Svar:

Jeg har valgt ikke at lade værnepligtige deltage i

operationen, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Spørgsmål 11:

Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorledes

korvetten »Niels Juel« bevogtes, når skibet ligger til kaj?

Svar:

Afhængig af den aktuelle trusselsvurdering vil der

blive etableret bevogtning af skibet, og et område omkring skibet holdt

frit for ukendte personer, køretøjer samt mindre

fartøjer og lignende. Hvis truslen er af en sådan

størrelse, at der vurderes at være fare for besætning og

skib, vil korvetten normalt kun anløbe militære flådebaser

med et decideret perimeterforsvar.

Spørgsmål 14:

Hvad forstås ved muligheden for at »anvende magt til at gennemføre de pålagte

opgaver«?

- er der begrænsninger på dette mandat?

- kan dette mandat rumme egentlige krigshandlinger i

tilfælde af, at krigen i Afghanistan breder sig til

Mellemøsten?

Svar:

NATO s stående flådestyrker i den

østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise

tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere

søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan

indebære, at flåden får til opgave at beskytte essentielle

allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere strategiske

punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts

forbindelseslinier. Flådestyrken har mandat til at anvende magt til at

løse ovennævnte opgaver. Herudover får flådestyrken

mandat til at anvende magt til at forsvare sig selv.

Spørgsmål 22:

Under henvisning til det i besvarelsen af

spørgsmål 7 anførte om, at et »robust mandat« vil »omfatte adgang til at anvende magt til at

gennemføre de pålagte opgaver«,

anmodes ministeren om at oplyse, om sådanne pålagte opgaver vil

kunne omfatte militære aktioner imod andre lande i Mellemøsten

end Afghanistan eller de terrorister/netværk som opererer i

Afghanistan?

Svar:

NATO s stående flådestyrker i den

østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise

tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere

søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan

indebære, at flåden får til opgave at skulle beskytte

essentielle allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere

strategiske punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts

forbindelseslinier. Det indebærer ikke, at flådestyrken på

grundlag af sit nuværende mandat vil kunne indsættes i direkte,

offensive operationer mod fremmede stater.

Bilag 3

2 artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Artiklerne fra Morgenavisen Jyllands-Posten af 19. og 20.

oktober 2001 er optrykt efter ønske fra EL

Offentliggjort 19.10 2001 01.00 i Morgenavisen

Jyllands-Posten

Danmark øger krigsindsatsen

Af SANNE GRAM og HELLE IB

Korvetten »Niels

Juel

« skal indgå i NATO's

flådestyrke i Middelhavet. Risikoen for at komme i kamp anses for

ringe, med mindre krigen breder sig til Mellemøsten.

Danmark optrapper nu sin indsats i den globale krig mod

terror. Regeringen besluttede i går at indsætte korvetten »Niels Juel« med 94 mand i

NATO's flådestyrke i det østlige Middelhav. På

nuværende tidspunkt tyder intet på, at »Niels Juel« risikerer at

komme i direkte kamp, da opgaverne for det danske fartøj vil

bestå af overvågning, kontrol, patrulje og regulær

aflastning af USA.

Men Folketinget skal under en hastebehandling af sagen

allerede i næste uge give sin grundlovsmæssige accept af, at

korvetten kan indgå i egentlige krigshandlinger. Det kan komme på

tale, hvis NATO skønner det nødvendigt, og krigen udvides til

Mellemøsten.

»Danmark har givet sin uforbeholdne støtte til

kampen mod terrorisme, og derfor er Danmark også klar til at give sit

konkrete bidrag og løfte sin del af opgaven,« sagde statsminister Poul

Nyrup Rasmussen (S) på et pressemøde i går - flankeret af

udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og forsvarsminister Jan Trøjborg

(S).

Korvetten indsættes i NATO-styrken den 7. december -

præcis to måneder efter, at USA indledte sine angreb mod

Afghanistan og det Taleban-styre, som nægter at udlevere den

terrormistænkte Osama bin Laden. I første omgang sendes

korvetten af sted i tre måneder - men med mulighed for

forlængelse.

Selv om der sendes danske soldater tættere på

krigszonen, maner statsministeren til besindighed:

»Risikoen for de danske soldater i Middelhavet vil

være rimelig lav, og Danmark er heller ikke i en særligt truet

situation efter beslutningen,« sagde statsministeren.

Før pressemødet havde han sammen med

forsvarsministeren og udenrigsministeren orienteret Folketingets partier i

Det Udenrigspolitiske Nævn om NATO's anmodning.

Regeringen fik øjeblikkelig opbakning fra Venstre,

Det Konservative Folkeparti og CD, som tilsluttede sig regeringens

ønske om at udstationere den danske korvet stort set uden

reservationer. Dansk Folkeparti støttede ligeledes regeringen, men

krævede dog sikkerhed for, at »Niels Juel« vil være i stand til

at forsvare sig.

Mens Enhedslisten konsekvent afviste aktionen, udbad SF

sig en tænkepause. Partiets formand Holger K. Nielsen finder

regeringens oplysninger mangelfulde og efterlyser flere informationer fra

regeringen om NATO-flådeoperationen.

»Før vi giver vores tilslutning, vil vi have nogle

flere konkrete oplysninger om aktionen. Vi vil se på det nærmere

forhold og på hvor involveret, vi bliver i aktionen,« sagde Holger K.

Nielsen.

Den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold, vil anbefale

sine partifæller at stemme ja - men siger dog:

»Hvis der er nogle, der vil være imod det, så

har de også lov til det. Man er jo ikke bundet af andet end sin

overbevisning. Men jeg går ud fra, at hele gruppen støtter

det.«

Hos Enhedslisten påpeger Keld Albrechtsen, at det

danske bidrag vil frigøre kræfter hos amerikanerne, som så

kan bruge flere ressourcer på krigen inde i Afghanistan.

»Så vi stemmer helt klart imod,« siger han.

Offentliggjort 20.10 2001 01.00 i Morgenavisen

Jyllands-Posten

Nyrup behøver ikke spørge før

NATO-aktion

Af SANNE GRAM

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) behøver ikke

at samle et flertal i Folketinget, før regeringen kan indsætte

korvetten »Niels Juel«

i NATOs flådestyrke i den østlige del af Middelhavet. Den danske

korvet skal nemlig udelukkende deltage i overvågning, kontrol,

patruljering og aflastning af USA i krigen mod Afghanistan.

Derfor hører aktionen ikke under »anvendelse af militære magtmidler«, som netop kræver en accept fra det danske

Folketing. Det siger danske eksperter, som dog påpeger, at Danmarks

regeringer har tradition for at have et politisk flertal i ryggen, når

de træffer så væsentlige beslutninger:

»Juridisk set skal man ikke spørge Folketinget, men

man gør det for en sikkerheds skyld. Man kan jo godt bede om samtykke,

selv om det ikke er nødvendigt,« siger Ole Espersen, professor i

folkeret ved Københavns Universitet.

Det er grundlovens paragraf 19, stk. 2, som kræver

en accept fra Folketinget, hvis danske soldater og materiel skal deltage i

direkte kamp, men ifølge professor i statsret ved Århus

Universitet Jens Peter Christensen, er paragraffen ikke aktuel i dette

tilfælde.

Politisk klogt

I realiteten behøver regeringen kun at

rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, men

det er politisk klogt at få en opbakning i Folketinget, vurderer han:

»Regeringen har pligt til at rådføre sig med

Udenrigspolitisk Nævn, men der er tradition for, at man hellere

spørger én gang for meget end én gang for lidt. Det er

en politisk fornuftig handling og en måde at markere vigtigheden af

aktionen,« siger Jens Peter Christensen og påpeger, at

nødvendigheden af Folketingets opbakning er et led i, at

udenrigspolitikken bliver trukket mere ind i det almindelige politiske

spil.

»Historisk set har Folketinget gnavet sig ind på

regeringens kompetencer og fungerer i høj grad som en kontrollant af

udenrigspolitikken. Det er det, vi ser her,« vurderer Jens Peter

Christensen.

Udsendelsen af den danske korvet sker et par måneder

tidligere, end Danmark i henhold til sine forpligtelser overfor NATO skulle

indsætte styrker i alliancens stående flådestyrke.

Træning

Blandt andet for træningens skyld sender Danmark

korvetter af sted tre måneder om året, og den periode skulle have

ligget i det kommende forår, oplyser kommandørkaptajn Gustav

Lang, der er chef for operationssektionen ved Søværnets

Operative Kommando.

Beslutningen om at sende korvetten af sted for at aflaste

amerikanerne i deres krig mod Afghanistan og Taleban-styret tages i

Folketinget i den kommende uge.

Lignende dokumenter