Betænkning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget
den 24. oktober 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om dansk
maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af
Middelhavet
[af udenrigsministeren (Mogens Lykketoft)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. oktober 2001 og
var til 1. behandling den 23. oktober 2001. Beslutningsforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
Spørgsmål og artikler
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til
forsvarsministeren og 11 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 10 af udvalgets
spørgsmål samt forsvarsministerens og udenrigsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Endvidere er der
som bilag 3 til betænkningen optrykt 2 artikler fra
Jyllands-Posten.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af
EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
For Dansk Folkepartis medlem af udvalget er det
afgørende, at når danske marinesoldater sendes på
farefulde opgaver i fremmede farvande, så skal udstyret være
Læs alt
moderne, tidssvarende og i orden, og der skal være gjort, hvad der er
muligt, for at sikre både mandskab og materiel optimalt. Efter
terrorangrebet på »USS Cole« ved Yemen den 12. oktober 2000 har
nærsikring af skibe med lette våben og forstærkning af
skibsskrog med panserstål stået højere på
ønskesedlen hos NATO-landene. Dansk Folkeparti har derfor under
udvalgsbehandlingen af forslaget set nærmere på denne del af
trusselsvurderingen imod skibet. Ud fra de foreliggende oplysninger kan der
efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke under hensyntagen til den
nødvendige manøvrehurtighed gøres mere til sikring af
skibet end det, der blandt andet er sket ved forsyning af skibet med
såkaldte kevlarplader. Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med de givne
besvarelser.
Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget udtrykker
tilfredshed med, at marinesoldaterne på korvetten beordres af sted
på opgaven i det østlige Middelhav, således at man ikke
bringer den enkelte kontraktansatte soldat og hans familie i den ubehagelige
situation, som opstår, hvis udsendelsen er en frivillig sag. Kristeligt
Folkepartis medlem af udvalget ønsker herudover at udtrykke fuld
tillid til, at den danske korvet og dens mandskab er i stand til at
løse alle opgaver, som måtte komme under opholdet på
Middelhavet på fuldt tilfredsstillende måde.
Et mindretal
i udvalget (EL) indstiller forslaget
til forkastelse.
Enhedslistens medlem af udvalget er imod en udsendelse af
korvetten »Niels Juel«
til deltagelse i USA s og NATO s militære operationer i Middelhavet i
forbindelse med de militære aktioner imod Afghanistan og Osama bin
Laden.
Enhedslisten har den grundlæggende holdning, at
terroraktionerne imod den amerikanske civilbefolkning er forkastelige og en
forbrydelse mod menneskeheden. Derfor har partiet foreslået, at der i
FN s regi skal iværksættes en international politiaktion for at
fange de skyldige og stille dem for en international straffedomstol. En
sådan FN-politiaktion må i givet fald anvende de militære
midler, som skønnes nødvendige for at udføre
opgaverne.
På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte,
at NATO skal gå ind i den militære aktion under henvisning til en
aktivering af artikel 5 i NATO-traktaten. Det er principielt forkert, at NATO
for første gang i alliancens historie bruger artikel 5, eftersom denne
artikel efter Enhedslistens opfattelse ikke kan finde anvendelse i den
konkrete situation, hvor der er tale om, at en terrororganisation
udfører flyaktioner imod civilbefolkningen i USA.
Enhedslisten kan heller ikke støtte, at Danmark
indgår i de af USA og England ledede militære aktioner, da disse
aktioner efterhånden er ude af proportion med det, der må siges
at være nødvendigt for at fange Osama bin Laden og hans
terrorister. Efter Enhedslistens opfattelse har aktionerne efterhånden
fået karakter af en egentlig militær krig, hvor civilbefolkningen
i stigende grad bliver offer. Således er civilbefolkningen blevet ramt
af bomber eller missiler. Endvidere bliver befolkningen flygtninge i eget
land med alle de konsekvenser, som dette kan medføre i de kommende
måneder, hvor vinteren sætter ind i Afghanistan.
Enhedslisten er heller ikke tryg ved, at et stort flertal
i Folketinget åbenbart er parat til at udstyre korvetten »Niels Juel« med det » robuste mandat«, som
regeringen har anmodet om.
I den forbindelse henviser Enhedslisten til artiklen i
Jyllands-Posten den 20. september 2001, hvori professor i statsret ved
Århus Universitet Jens Peter Christensen giver udtryk for den
opfattelse, at regeringen ikke behøver at spørge Folketinget,
hvis det drejer sig om, at »Niels Juel« udelukkende skal deltage i overvågnings-,
kontrol- og patruljeringsopgaver samt til aflastning af USA i forbindelse med
krigen mod Afghanistan. Denne avisartikel skal sammenholdes med en artikel af
19. oktober 2001 i Jyllands-Posten, hvoraf det fremgår, at Folketinget
skal give sin grundlovsmæssige accept, hvis korvetten skal indgå
i egentlige krigshandlinger, samt at dette kan komme på tale, hvis NATO
skønner det nødvendigt og krigen udvides til
Mellemøsten. Begge disse artikler optrykkes som bilag til
betænkningen.
Efter Enhedslistens vurdering har regeringen med sin
besvarelse af spørgsmål 7 og 9 ikke villet tage stilling til, om
dette er tilfældet. Regeringen har i stedet for valgt bl.a. at henvise
til, at »flådestyrkens mandat for
magtanvendelse vil omfatte adgang til at anvende magt til at
gennemføre de pålagte opgaver« samt
at »styrkens anvendelse af militære
magtmidler kan få karakter af tvangshåndhævelse over for en
anden stat«. Spørgsmål 7 og 9 samt
besvarelserne heraf optrykkes i bilag til betænkningen.
Samtidig med disse meget ufuldstændige svar har
regeringen med sit svar på spørgsmål 1 oplyst, at der er
overensstemmelse mellem den danske risikovurdering og NATO s risikovurdering.
Af svaret fremgår det også, at »ingen
af staterne, der grænser op til den østlige del af Middelhavet,
vurderes at have nogen interesse i at gennemføre militære
aktioner mod en NATO-flådestyrke og et eventuelt dansk bidrag
hertil«. Endvidere anføres det i
ministerens besvarelse af spørgsmålet, at heller ikke de
islamiske terrorgrupper, som eksisterer i dette område, vil »udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på
åbent hav«. I svaret tages der dog forbehold
over for den situation, hvor NATO s militære flåde skulle komme
tæt på land eller anløbe havn i stater, hvor terrorgrupper
opererer.
På den samlede baggrund er det Enhedslistens
vurdering, at der med formuleringen af et »robust
mandat« sammenholdt med regeringens meget
elastiske bemærkninger til beslutningsforslag nr. B 65 samt
udenrigsministerens og forsvarsministerens besvarelser af de
spørgsmål, der er stillet under udvalgsbehandlingen, åbnes
op for den eventuelle udvidelse af NATO s militære aktioner, som
Jyllands-Posten skrev om i den anførte artikel den 19. oktober
2001.
I forlængelse heraf erindrer Enhedslisten om
indholdet af det brev, som den amerikanske FN-ambassadør John
Negroponte sendte til FN s Sikkerhedsråd søndag den 7. oktober
2001, hvor USA startede de militære bombninger af Afghanistan. I brevet
tages der forbehold over for en mulig udvidelse af de militære aktioner
til andre lande i Mellemøsten, hvis dette skønnes
nødvendigt. En tilsvarende vurdering har den amerikanske
forsvarsminister Rumsfeld for få uger siden også givet udtryk
for.
Enhedslisten finder det meget lidt betryggende, at
regeringen ikke har villet svare klart på spørgsmål om
dette problem. Enhedslisten er imod at udsende »Niels Juel « i henhold til
NATO s beslutninger, som de er formuleret den 2. oktober 2001. Samtidig
finder Enhedslisten, at det store flertal i Folketinget, der er villig til at
sende »Niels Juel« af
sted til Middelhavet, som minimum burde stille krav om, at udsendelsen sker
under forudsætning af, at korvetten kun indgår i de
militære aktioner, som hidtil er lagt frem for offentligheden: nemlig
af fange Osama bin Laden og det Taliban-styre, som har huset ham. Og dermed
tillige, at aktionerne ikke kan udvides til at omfatte andre stater i
Mellemøsten.
Endelig vil Enhedslisten skarpt kritisere hele
forløbet i denne sag. Det er helt urimeligt, at et beslutningsforslag
som B 65 skal underkastes en hastebehandling i det danske Folketing,
hvorunder der i løbet af et par dage med helt urimelige tidsfrister
skal stilles spørgsmål, modtages svar, skrives betænkning
og endelig gennemføres en kvalificeret første- og anden
behandling af forslaget.
Samtidig er Enhedslisten opmærksom på, at det,
sagen drejer sig om: nemlig en udsendelse af korvetten »Niels Juel«, rent
faktisk først vil kunne finde sted om
flere uger. Derfor har der efter Enhedslistens vurdering været rigelig
tid til at give hele behandlingen af B 65 de dage mere, som en saglig
behandling af forslaget som minimum kræver.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at dette
betænkningsbidrag på grund af de helt urimelige tidsfrister
er blevet skrevet, før de sidste svar er modtaget fra
forsvarsministeren og udenrigsministeren.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd.
Poul Andersen (S) Svend Erik Larsen (S)
Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S)
Villy Søvndal (SF) Ebbe Kalnæs (CD)
Morten Helveg Petersen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Svend Aage Jensby (V) Ellen Kristensen (V)
Erik Jacobsen (V) Ulrik Kragh (V)
Helge Adam Møller (KF) fmd.
Kaj Ikast (KF) Peter Skaarup (DF)
Frank Dahlgaard (KRF)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
5
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
7
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 65
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om dansk
maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af
Middelhavet
2
Åbning for spørgsmål til B 65 om dansk maritimt bidrag
til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet
3
Endelig udgave af tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om
dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige
del af Middelhavet
4
Spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s risikovurdering,
til forsvarsministeren
Spm. 2 om forstærkning af skrog, til forsvarsministeren
Spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed, til
forsvarsministeren
5
Spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketinget,
til udenrigsministeren
6
Spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, til
forsvarsministeren
Spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses funktioner, til
forsvarsministeren
Spm. 7 om begrebet »robust mandat«, til forsvarsministeren
Spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED s varetagelse
af opgaver, til forsvarsministeren
Spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, til forsvarsministeren
7
Spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, til forsvarsministeren
8
Spm. 11 om bevogtning af korvetten, til forsvarsministeren
9
Spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, til forsvarsministeren
10
Spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, til udenrigsministeren
Spm. 14 om mandat, til udenrigsministeren
Spm. 15 om kommentar til artikel, til udenrigsministeren
Spm. 16 om risikovurdering for krig, til udenrigsministeren
11
Spm. 17 om fremsætter, til udenrigsministeren
12
Spm. 18 om beordring eller frivillighed, til forsvarsministeren
Spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk deltagelse, til
forsvarsministeren
13
1. udkast til betænkning over B 65
14
Svar på spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s
risikovurdering, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 2 om forstærkning af skrog, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed,
fra forsvarsministeren
15
Svar på spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og
Folketinget, fra udenrigsministeren
16
Svar på spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses
funktioner, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED
s varetagelse af opgaver, fra forsvarsministeren
17
Svar på spm. 7 om begrebet »robust mandat«, fra forsvarsministeren
18
Svar på spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, fra
forsvarsministeren
19
Svar på spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, fra
forsvarsministeren
20
Svar på spm. 11 om bevogtning af korvetten, fra forsvarsministeren
21
Svar på spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, fra
forsvarsministeren
22
Svar på spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, fra udenrigsministeren
23
Svar på spm. 14 om mandat, fra udenrigsministeren
24
Svar på spm. 15 om kommentar til artikel, fra udenrigsministeren
25
Svar på spm. 16 om risikovurdering for krig, fra udenrigsministeren
26
Svar på spm. 17 om fremsætter, fra udenrigsministeren
27
Svar på spm. 18 om beordring eller frivillighed, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk
deltagelse, fra forsvarsministeren
28
Spm. 20 om mandat, til udenrigsministeren
Spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, til
udenrigsministeren
Spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver, til
udenrigsministeren
29
Spm. 23 om risikovurdering, til forsvarsministeren
30
Svar på spm. 20 om mandat, fra udenrigsministeren
31
Svar på spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, fra
udenrigsministeren
32
Svar på spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver,
fra udenrigsministeren
33
Svar på spm. 23 om risikovurdering, fra udenrigsministeren
34
Spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater, til
udenrigsministeren
Spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til
udenrigsministeren
35
Betænkning over B 65
36
Svar på spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater,
fra udenrigsministeren
37
Svar på spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til
udenrigsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
samt disses svar herpå
Spørgsmål 1 samt forsvarsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra EL
Spørgsmål 2 og 11 samt forsvarsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF
Spørgsmål 5, 6 og 10 samt forsvarsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra V og KF
Spørgsmål 7 og 9 samt udenrigsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra EL
Spørgsmål 14 og 22 samt udenrigsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra SF
Spørgsmål 1:
Ministeren anmodes om at redegøre for
risikovurderingen for NATO-flådestyrken og det danske bidrag i den
østlige del af Middelhavet, herunder anmodes ministeren om at
redegøre for eventuelle forskelle mellem regeringens egen
risikovurdering og risikovurderingen fra NATO?
Svar:
Ingen af staterne, der grænser op til den
østlige del af Middelhavet, vurderes at have nogen interesse i at
gennemføre militære aktioner mod en NATO flådestyrke og et
eventuelt dansk bidrag hertil. Staterne har i større eller mindre grad
støttet den internationale koalition mod terror og forventes at ville
fortsætte denne politik.
Der vurderes ikke at være nogen militær
trussel mod STANAVFORLANT, hverken under forlægning eller under ophold
i selve operationsområdet.
I visse nordafrikanske og mellemøstlige stater kan
identificeres et antal islamiske terrorgrupper. Disse har i varierende omfang
gennemført en række terrorhandlinger primært internt i de
respektive stater. Det anses imidlertid for lidet sandsynligt, at disse
terrorgrupper vil udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på
åbent hav.
Truslen kan imidlertid ændre sig, såfremt
STANAVFORLANT og det eventuelle danske bidrag hertil opererer tæt
på land eller anløber havn i stater, hvor terrorgrupper
opererer. Der foreligger ingen oplysninger, der indikerer nogen konkret
terrortrussel mod STANAVFORLANT.
Der er overensstemmelse mellem den danske risikovurdering
og NATO s risikovurdering.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, om der på det
danske bidrag i form af en korvet er eller vil blive foretaget en
forstærkning af skroget med panserstål og en påmontering af
maskingeværer med henblik på at imødegå et
terrorangreb i stil med det angreb, som »USS Cole« blev udsat for ved Yemen
den 12. oktober 2000?
Svar:
Der er ikke planer om at forstærke NIELS JUEL med
panserstål, ligesom der ikke er planer om at påmontere yderligere
maskingeværer. Korvettens nuværende bevæbning med 20 mm
maskinkanoner og 7,62 mm maskingeværer vurderes tilstrækkelig til
at imødegå en sådan trussel, som USS COLE blev udsat
for.
Korvetten er på særligt udsatte steder
udrustet med kevlarplader, som kan beskytte personel og materiel mod
småkalibrede våben og sprængstykker. En forstærkning
med panserstål vurderes ikke at være hverken hensigtsmæssig
eller mulig bl.a. af hensyn til den ekstra vægt, som en sådan
pansring ville påføre korvetten.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse, om der er værnepligtige
ombord på de norske skibe, der som enheder i STANAVFORLANT ligesom
korvetten »Niels Juel« skal deployeres til det østlige Middelhav?
Svar:
Det er fra den norske marine mundtligt oplyst, at der for
øjeblikket er værnepligtigt personel ombord på et norsk
skib, som p.t. indgår i STANAVFORLANT.
Spørgsmål 6:
Hvor mange værnepligtige gør normalt tjeneste
ombord på korvetten »Niels Juel«, hvilke funktioner varetager de, og
hvor lang tid mangler de i at være færdiguddannede?
Svar:
Der er normalt 20 værnepligtige menige ombord
på en korvet af NIELS JUEL-klassen, hvoraf fire gør tjeneste som
kampinformationsgaster i operationsrummet, tre som kommunikationsgaster, fire
som dæksgaster, tre som maskingaster og seks som forplejningsgaster.
Herudover kan der være op til to værnepligtige
maskinofficerer.
De værnepligtige, som p.t. gør tjeneste
ombord i korvetten NIELS JUEL, skal efter planen hjemsendes 11. januar 2002.
Den resterende del af den planlagte værnepligtsuddannelse i de
pågældende funktioner vil blive gennemført enten i de
øvrige korvetter af NIELS JUEL-klassen eller i andre af 2. Eskadres
enheder.
Spørgsmål 7:
Hvad ligger der i begrebet »robust mandat«?
Svar:
At flådestyrkens mandat for magtanvendelse vil
omfatte adgang til at anvende magt til at gennemføre de pålagte
opgaver.
Spørgsmål 9:
Hvilke egentlige kamphandlinger kan korvetten »Niels Juel« blive involveret
i, siden regeringen har ment det påkrævet at indhente
Folketingets samtykke til udsendelsen?
Svar:
I udførelsen af de pålagte opgaver kan det
ikke på forhånd udelukkes, at styrkens anvendelse af
militære magtmidler kan få karakter af
tvangshåndhævelse over for en anden stat. Regeringen har på
denne baggrund vurderet, at mandatet for magtanvendelse falder inden for
Grundlovens § 19, stk. 2.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren være indstillet
på at lade eventuelle værnepligtige på korvetten »Niels Juel« deltage i
operationen under forudsætning af, at de selv ønsker det, og at
de fuldt forsvarligt kan bestride den militære funktion, de har
på skibet?
Svar:
Jeg har valgt ikke at lade værnepligtige deltage i
operationen, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.
Spørgsmål 11:
Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorledes
korvetten »Niels Juel« bevogtes, når skibet ligger til kaj?
Svar:
Afhængig af den aktuelle trusselsvurdering vil der
blive etableret bevogtning af skibet, og et område omkring skibet holdt
frit for ukendte personer, køretøjer samt mindre
fartøjer og lignende. Hvis truslen er af en sådan
størrelse, at der vurderes at være fare for besætning og
skib, vil korvetten normalt kun anløbe militære flådebaser
med et decideret perimeterforsvar.
Spørgsmål 14:
Hvad forstås ved muligheden for at »anvende magt til at gennemføre de pålagte
opgaver«?
- er der begrænsninger på dette mandat?
- kan dette mandat rumme egentlige krigshandlinger i
tilfælde af, at krigen i Afghanistan breder sig til
Mellemøsten?
Svar:
NATO s stående flådestyrker i den
østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise
tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere
søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan
indebære, at flåden får til opgave at beskytte essentielle
allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere strategiske
punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts
forbindelseslinier. Flådestyrken har mandat til at anvende magt til at
løse ovennævnte opgaver. Herudover får flådestyrken
mandat til at anvende magt til at forsvare sig selv.
Spørgsmål 22:
Under henvisning til det i besvarelsen af
spørgsmål 7 anførte om, at et »robust mandat« vil »omfatte adgang til at anvende magt til at
gennemføre de pålagte opgaver«,
anmodes ministeren om at oplyse, om sådanne pålagte opgaver vil
kunne omfatte militære aktioner imod andre lande i Mellemøsten
end Afghanistan eller de terrorister/netværk som opererer i
Afghanistan?
Svar:
NATO s stående flådestyrker i den
østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise
tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere
søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan
indebære, at flåden får til opgave at skulle beskytte
essentielle allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere
strategiske punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts
forbindelseslinier. Det indebærer ikke, at flådestyrken på
grundlag af sit nuværende mandat vil kunne indsættes i direkte,
offensive operationer mod fremmede stater.
Bilag 3
2 artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten
Artiklerne fra Morgenavisen Jyllands-Posten af 19. og 20.
oktober 2001 er optrykt efter ønske fra EL
Offentliggjort 19.10 2001 01.00 i Morgenavisen
Jyllands-Posten
Danmark øger krigsindsatsen
Af SANNE GRAM og HELLE IB
Korvetten »Niels
Juel
« skal indgå i NATO's
flådestyrke i Middelhavet. Risikoen for at komme i kamp anses for
ringe, med mindre krigen breder sig til Mellemøsten.
Danmark optrapper nu sin indsats i den globale krig mod
terror. Regeringen besluttede i går at indsætte korvetten »Niels Juel« med 94 mand i
NATO's flådestyrke i det østlige Middelhav. På
nuværende tidspunkt tyder intet på, at »Niels Juel« risikerer at
komme i direkte kamp, da opgaverne for det danske fartøj vil
bestå af overvågning, kontrol, patrulje og regulær
aflastning af USA.
Men Folketinget skal under en hastebehandling af sagen
allerede i næste uge give sin grundlovsmæssige accept af, at
korvetten kan indgå i egentlige krigshandlinger. Det kan komme på
tale, hvis NATO skønner det nødvendigt, og krigen udvides til
Mellemøsten.
»Danmark har givet sin uforbeholdne støtte til
kampen mod terrorisme, og derfor er Danmark også klar til at give sit
konkrete bidrag og løfte sin del af opgaven,« sagde statsminister Poul
Nyrup Rasmussen (S) på et pressemøde i går - flankeret af
udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og forsvarsminister Jan Trøjborg
(S).
Korvetten indsættes i NATO-styrken den 7. december -
præcis to måneder efter, at USA indledte sine angreb mod
Afghanistan og det Taleban-styre, som nægter at udlevere den
terrormistænkte Osama bin Laden. I første omgang sendes
korvetten af sted i tre måneder - men med mulighed for
forlængelse.
Selv om der sendes danske soldater tættere på
krigszonen, maner statsministeren til besindighed:
»Risikoen for de danske soldater i Middelhavet vil
være rimelig lav, og Danmark er heller ikke i en særligt truet
situation efter beslutningen,« sagde statsministeren.
Før pressemødet havde han sammen med
forsvarsministeren og udenrigsministeren orienteret Folketingets partier i
Det Udenrigspolitiske Nævn om NATO's anmodning.
Regeringen fik øjeblikkelig opbakning fra Venstre,
Det Konservative Folkeparti og CD, som tilsluttede sig regeringens
ønske om at udstationere den danske korvet stort set uden
reservationer. Dansk Folkeparti støttede ligeledes regeringen, men
krævede dog sikkerhed for, at »Niels Juel« vil være i stand til
at forsvare sig.
Mens Enhedslisten konsekvent afviste aktionen, udbad SF
sig en tænkepause. Partiets formand Holger K. Nielsen finder
regeringens oplysninger mangelfulde og efterlyser flere informationer fra
regeringen om NATO-flådeoperationen.
»Før vi giver vores tilslutning, vil vi have nogle
flere konkrete oplysninger om aktionen. Vi vil se på det nærmere
forhold og på hvor involveret, vi bliver i aktionen,« sagde Holger K.
Nielsen.
Den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold, vil anbefale
sine partifæller at stemme ja - men siger dog:
»Hvis der er nogle, der vil være imod det, så
har de også lov til det. Man er jo ikke bundet af andet end sin
overbevisning. Men jeg går ud fra, at hele gruppen støtter
det.«
Hos Enhedslisten påpeger Keld Albrechtsen, at det
danske bidrag vil frigøre kræfter hos amerikanerne, som så
kan bruge flere ressourcer på krigen inde i Afghanistan.
»Så vi stemmer helt klart imod,« siger han.
Offentliggjort 20.10 2001 01.00 i Morgenavisen
Jyllands-Posten
Nyrup behøver ikke spørge før
NATO-aktion
Af SANNE GRAM
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) behøver ikke
at samle et flertal i Folketinget, før regeringen kan indsætte
korvetten »Niels Juel«
i NATOs flådestyrke i den østlige del af Middelhavet. Den danske
korvet skal nemlig udelukkende deltage i overvågning, kontrol,
patruljering og aflastning af USA i krigen mod Afghanistan.
Derfor hører aktionen ikke under »anvendelse af militære magtmidler«, som netop kræver en accept fra det danske
Folketing. Det siger danske eksperter, som dog påpeger, at Danmarks
regeringer har tradition for at have et politisk flertal i ryggen, når
de træffer så væsentlige beslutninger:
»Juridisk set skal man ikke spørge Folketinget, men
man gør det for en sikkerheds skyld. Man kan jo godt bede om samtykke,
selv om det ikke er nødvendigt,« siger Ole Espersen, professor i
folkeret ved Københavns Universitet.
Det er grundlovens paragraf 19, stk. 2, som kræver
en accept fra Folketinget, hvis danske soldater og materiel skal deltage i
direkte kamp, men ifølge professor i statsret ved Århus
Universitet Jens Peter Christensen, er paragraffen ikke aktuel i dette
tilfælde.
Politisk klogt
I realiteten behøver regeringen kun at
rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, men
det er politisk klogt at få en opbakning i Folketinget, vurderer han:
»Regeringen har pligt til at rådføre sig med
Udenrigspolitisk Nævn, men der er tradition for, at man hellere
spørger én gang for meget end én gang for lidt. Det er
en politisk fornuftig handling og en måde at markere vigtigheden af
aktionen,« siger Jens Peter Christensen og påpeger, at
nødvendigheden af Folketingets opbakning er et led i, at
udenrigspolitikken bliver trukket mere ind i det almindelige politiske
spil.
»Historisk set har Folketinget gnavet sig ind på
regeringens kompetencer og fungerer i høj grad som en kontrollant af
udenrigspolitikken. Det er det, vi ser her,« vurderer Jens Peter
Christensen.
Udsendelsen af den danske korvet sker et par måneder
tidligere, end Danmark i henhold til sine forpligtelser overfor NATO skulle
indsætte styrker i alliancens stående flådestyrke.
Træning
Blandt andet for træningens skyld sender Danmark
korvetter af sted tre måneder om året, og den periode skulle have
ligget i det kommende forår, oplyser kommandørkaptajn Gustav
Lang, der er chef for operationssektionen ved Søværnets
Operative Kommando.
Beslutningen om at sende korvetten af sted for at aflaste
amerikanerne i deres krig mod Afghanistan og Taleban-styret tages i
Folketinget i den kommende uge.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet dansk maritimt bidrag til NATO's flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet Retsinformation · 24. maj 2002
- Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2001) - B 65 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en NATO-indsats i Makedonien (FYROM) Retsinformation · 10. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 23. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet Retsinformation · 13. januar 2018
- Skriftlig fremsættelse (8. maj 2002) - B 109 Retsinformation · 8. maj 2002