Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om social service

2001/1 LSF 63Lovforslag som fremsatFolketinget1. november 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. november 2001 af

Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),

Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),

Pia Christmas-Møller (KF) og Knud Erik

;Kirkegaard (KF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

social service

(Udvidelse af ordningen om frit valg af

hjemmehjælp)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24.

september 2001, foretages følgende ændring:

1.

§ 71, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

En person, som efter en afgørelse truffet af

kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr.

2, skal kunne vælge selv at udpege en person eller et privat firma til

at udføre opgaverne. Den udpegede person eller det udpegede firma skal

godkendes af kommunen, som herefter skal indgå skriftlig aftale med den

pågældende person eller det pågældende firma om

omfang og indhold af opgaverne samt om betaling m.v.«

2.

Efter § 71, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5.

Såfremt kommunen ikke er i stand til

at levere den visiterede hjemmehjælp, har den ældre inden for 48

timer ret til erstatning i form af erstatningstimer hos den kommunale

Læs alt

hjemmehjælp eller hos et privat firma.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til

lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse af

lovforslag nr. L 189 fra folketingsåret 2000-01, men indeholder desuden

en pligt for kommunen til inden for 48 timer at yde erstatning i form af

hjemmehjælp for aflyst hjemmehjælp. Om lovforslag nr. L 189 se

Folketingstidende, forhandlingerne side 7045 og tillæg A side 5614 og

5616.

Forslaget knytter sig til servicelovens kapitel 14 og

lægger op til fuld valgfrihed, når det drejer sig om praktisk

bistand til ældre.

Lovforslaget skal præcisere, at de ældre skal

sikres trygge rammer for deres liv, men at det ikke på nogen måde

skal begrænse de ældres muligheder eller hindre de ældre i

selv at bestemme over deres eget liv.

Lovforslaget skal desuden sikre, at de ældre

fremover hurtigt modtager erstatningstimer i tilfælde, hvor den

kommunalt visiterede hjemmehjælp udebliver. De ældre får

her muligheden for at vælge, om erstatningstimerne skal leveres af

kommunen eller af et privat firma.

Serviceloven har indført et begrænset frit

valg af hjemmehjælp, men det frie valg er underlagt så mange

restriktioner, at det ikke har den store betydning. Det er ikke

tilfredsstillende, at ældre borgere kun kan udpege en anden person til

at udføre den praktiske bistand i hjemmet frem for den kommunale

hjemmehjælper. Ældre kan have andre præferencer end

flertallet i det lokale byråd og bør derfor have mulighed for

også at udpege private firmaer til at varetage hjemmehjælpen.

Hvis ældre skal tage del i de beslutningsprocesser,

som vedrører deres liv, er det særlig vigtigt at sikre dem fuld

valgfrihed, når det drejer sig om hjemmehjælpen. Ved at der gives

ældre borgere mulighed for at vælge deres hjemmehjælper

blandt et langt mere varieret udbud, sikres det, at de ældre får

friheden til at vælge service og kvalitet efter behov og ønske.

Disse forbedrede valgmuligheder er et udtryk for langt større respekt

for ældres personlige integritet.

Når kommunen i øvrigt skal godkende den

arbejdskraft, der stilles til rådighed, burde der ikke være

tungtvejende argumenter for ikke at udvide de ældres valgmuligheder.

Forslaget vil dermed også imødekomme

regeringens tanker på området. Regeringen har i det seneste

regeringsgrundlag skrevet, at »hjælpen skal i højere grad

være individuelt tilpasset og de ældre og deres

pårørende skal have medindflydelse.«

Forslagsstillerne ønsker derfor at tage regeringen

på ordet og sikre, at det fremover er de ældre og ikke

kommunerne, som har den reelle valgfrihed, når det kommer til valg

mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.

Forslaget går også videre end det lovforslag

om fleksibel hjemmehjælp, Folketinget vedtog før jul 2000, jf. L

109, folketingsåret 2000-01, og som kun åbner op for at give de

ældre en smule mere fleksibilitet i hjemmehjælpen.

En brugerundersøgelse i Odense Kommune foretaget i

1999 viste udbredt tilfredshed med muligheden for at vælge mellem den

kommunale hjemmepleje og en privat leverandør. Odense Kommune startede

forsøget med en brugervalgsmodel i dele af Odense Kommune, men har nu

gjort modellen til en permanent ordning i hele kommunen.

En anden brugerundersøgelse, fra Greve Kommune,

viser, at tilfredsheden er størst blandt de ældre, der modtager

praktisk bistand fra et privat firma, frem for ældre, der modtager

kommunens tilbud om praktisk bistand i hjemmet. Samtidig oplever betydelig

flere brugere af den private hjemmehjælp i Greve Kommune at have den

samme hjemmehjælper til rådighed. Brugere af den kommunale

hjemmehjælp oplever derimod i højere grad flere forskellige

hjemmehjælpere i løbet af en måned. Det siger sig selv, at

en fast hjemmehjælper er garant for, at der kan opstå det

personlige kendskab, som kan være så afgørende i hverdagen

for den ældre.

Herning Kommune indførte en fritvalgordning for

hjemmehjælpen i foråret 2000. Samtidig blev det aftalt, at der

årligt skal gennemføres en brugerundersøgelse, hvor

hjemmehjælpsmodtagerne under fritvalgordningen bliver spurgt om

kvaliteten af hjemmehjælpen. Den første

brugerundersøgelse har ført til øget fokus på

kvaliteten af den kommunale hjemmehjælp, idet den private

leverandør gennemgående har mere tilfredse brugere end den

kommunale hjemmehjælp.

Eksemplerne fra de tre kommuner illustrerer tydeligt, at

introduktion af frit valg på hjemmehjælpsområdet bliver

fulgt op med større kommunal fokus på kvaliteten af den leverede

hjemmehjælp både den, de private firmaer leverer, og kommunens

egen hjemmehjælp. Netop derfor er det så afgørende, at det

er op til den enkelte modtager af hjemmehjælp og ikke op til kommunen

at beslutte, hvorvidt der ønskes et alternativ til den kommunale

hjemmehjælp.

Samtidig viser de mange eksempler på dårlig og

uanstændig hjemmehjælp i Københavns Kommune, hvor vigtigt

det er med en valgmulighed. De ældre i Københavns Kommune har jo

ingen mulighed for at vælge andre til at udføre

hjemmehjælpen for sig. De må blot finde sig i, at

hjemmehjælpen gang på gang udebliver. Derfor ønsker

forslagsstillerne, at de ældre fremover sikres erstatningstimer, hvis

den visiterede hjemmehjælp udebliver.

At et mere frit valg for den enkelte kan medføre,

at der bliver høstet nogle kontante gevinster ved en mere effektiv

kommunal hjemmehjælp, er også et argument, der bør tale

for en velvillig behandling af forslaget.

Lovforslaget får ingen økonomiske

konsekvenser i forhold til eksisterende lovgivning, da ændringerne

alene vedrører ældre, der allerede er visiteret til hjælp

eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Skriftlig

fremsættelse

Erik Larsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social

service. (Udvidelse af ordningen om frit valg af hjemmehjælp).

(Lovforslag nr. L 63).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter