Forslag til Lov om ændring af lov om social service
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. november 2001 af
Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),
Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),
Pia Christmas-Møller (KF) og Knud Erik
;Kirkegaard (KF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
social service
(Udvidelse af ordningen om frit valg af
hjemmehjælp)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24.
september 2001, foretages følgende ændring:
1.
§ 71, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
En person, som efter en afgørelse truffet af
kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr.
2, skal kunne vælge selv at udpege en person eller et privat firma til
at udføre opgaverne. Den udpegede person eller det udpegede firma skal
godkendes af kommunen, som herefter skal indgå skriftlig aftale med den
pågældende person eller det pågældende firma om
omfang og indhold af opgaverne samt om betaling m.v.«
2.
Efter § 71, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5.
Såfremt kommunen ikke er i stand til
at levere den visiterede hjemmehjælp, har den ældre inden for 48
timer ret til erstatning i form af erstatningstimer hos den kommunale
Læs alt
hjemmehjælp eller hos et privat firma.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til
lovforslaget
Lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 189 fra folketingsåret 2000-01, men indeholder desuden
en pligt for kommunen til inden for 48 timer at yde erstatning i form af
hjemmehjælp for aflyst hjemmehjælp. Om lovforslag nr. L 189 se
Folketingstidende, forhandlingerne side 7045 og tillæg A side 5614 og
5616.
Forslaget knytter sig til servicelovens kapitel 14 og
lægger op til fuld valgfrihed, når det drejer sig om praktisk
bistand til ældre.
Lovforslaget skal præcisere, at de ældre skal
sikres trygge rammer for deres liv, men at det ikke på nogen måde
skal begrænse de ældres muligheder eller hindre de ældre i
selv at bestemme over deres eget liv.
Lovforslaget skal desuden sikre, at de ældre
fremover hurtigt modtager erstatningstimer i tilfælde, hvor den
kommunalt visiterede hjemmehjælp udebliver. De ældre får
her muligheden for at vælge, om erstatningstimerne skal leveres af
kommunen eller af et privat firma.
Serviceloven har indført et begrænset frit
valg af hjemmehjælp, men det frie valg er underlagt så mange
restriktioner, at det ikke har den store betydning. Det er ikke
tilfredsstillende, at ældre borgere kun kan udpege en anden person til
at udføre den praktiske bistand i hjemmet frem for den kommunale
hjemmehjælper. Ældre kan have andre præferencer end
flertallet i det lokale byråd og bør derfor have mulighed for
også at udpege private firmaer til at varetage hjemmehjælpen.
Hvis ældre skal tage del i de beslutningsprocesser,
som vedrører deres liv, er det særlig vigtigt at sikre dem fuld
valgfrihed, når det drejer sig om hjemmehjælpen. Ved at der gives
ældre borgere mulighed for at vælge deres hjemmehjælper
blandt et langt mere varieret udbud, sikres det, at de ældre får
friheden til at vælge service og kvalitet efter behov og ønske.
Disse forbedrede valgmuligheder er et udtryk for langt større respekt
for ældres personlige integritet.
Når kommunen i øvrigt skal godkende den
arbejdskraft, der stilles til rådighed, burde der ikke være
tungtvejende argumenter for ikke at udvide de ældres valgmuligheder.
Forslaget vil dermed også imødekomme
regeringens tanker på området. Regeringen har i det seneste
regeringsgrundlag skrevet, at »hjælpen skal i højere grad
være individuelt tilpasset og de ældre og deres
pårørende skal have medindflydelse.«
Forslagsstillerne ønsker derfor at tage regeringen
på ordet og sikre, at det fremover er de ældre og ikke
kommunerne, som har den reelle valgfrihed, når det kommer til valg
mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.
Forslaget går også videre end det lovforslag
om fleksibel hjemmehjælp, Folketinget vedtog før jul 2000, jf. L
109, folketingsåret 2000-01, og som kun åbner op for at give de
ældre en smule mere fleksibilitet i hjemmehjælpen.
En brugerundersøgelse i Odense Kommune foretaget i
1999 viste udbredt tilfredshed med muligheden for at vælge mellem den
kommunale hjemmepleje og en privat leverandør. Odense Kommune startede
forsøget med en brugervalgsmodel i dele af Odense Kommune, men har nu
gjort modellen til en permanent ordning i hele kommunen.
En anden brugerundersøgelse, fra Greve Kommune,
viser, at tilfredsheden er størst blandt de ældre, der modtager
praktisk bistand fra et privat firma, frem for ældre, der modtager
kommunens tilbud om praktisk bistand i hjemmet. Samtidig oplever betydelig
flere brugere af den private hjemmehjælp i Greve Kommune at have den
samme hjemmehjælper til rådighed. Brugere af den kommunale
hjemmehjælp oplever derimod i højere grad flere forskellige
hjemmehjælpere i løbet af en måned. Det siger sig selv, at
en fast hjemmehjælper er garant for, at der kan opstå det
personlige kendskab, som kan være så afgørende i hverdagen
for den ældre.
Herning Kommune indførte en fritvalgordning for
hjemmehjælpen i foråret 2000. Samtidig blev det aftalt, at der
årligt skal gennemføres en brugerundersøgelse, hvor
hjemmehjælpsmodtagerne under fritvalgordningen bliver spurgt om
kvaliteten af hjemmehjælpen. Den første
brugerundersøgelse har ført til øget fokus på
kvaliteten af den kommunale hjemmehjælp, idet den private
leverandør gennemgående har mere tilfredse brugere end den
kommunale hjemmehjælp.
Eksemplerne fra de tre kommuner illustrerer tydeligt, at
introduktion af frit valg på hjemmehjælpsområdet bliver
fulgt op med større kommunal fokus på kvaliteten af den leverede
hjemmehjælp både den, de private firmaer leverer, og kommunens
egen hjemmehjælp. Netop derfor er det så afgørende, at det
er op til den enkelte modtager af hjemmehjælp og ikke op til kommunen
at beslutte, hvorvidt der ønskes et alternativ til den kommunale
hjemmehjælp.
Samtidig viser de mange eksempler på dårlig og
uanstændig hjemmehjælp i Københavns Kommune, hvor vigtigt
det er med en valgmulighed. De ældre i Københavns Kommune har jo
ingen mulighed for at vælge andre til at udføre
hjemmehjælpen for sig. De må blot finde sig i, at
hjemmehjælpen gang på gang udebliver. Derfor ønsker
forslagsstillerne, at de ældre fremover sikres erstatningstimer, hvis
den visiterede hjemmehjælp udebliver.
At et mere frit valg for den enkelte kan medføre,
at der bliver høstet nogle kontante gevinster ved en mere effektiv
kommunal hjemmehjælp, er også et argument, der bør tale
for en velvillig behandling af forslaget.
Lovforslaget får ingen økonomiske
konsekvenser i forhold til eksisterende lovgivning, da ændringerne
alene vedrører ældre, der allerede er visiteret til hjælp
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Skriftlig
fremsættelse
Erik Larsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om social
service. (Udvidelse af ordningen om frit valg af hjemmehjælp).
(Lovforslag nr. L 63).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service Retsinformation · 29. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kvalitetsstandarder i plejesektoren Retsinformation · 28. november 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frit valg og hjemmehjælpsgaranti efter klippekortmodel Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden) Retsinformation · 1. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension Retsinformation · 13. december 2000
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026