Forslag til folketingsbeslutning om mere lempelige regler for opførelse af privat udlejningsbyggeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. november 2001 af
Rikke Hvilshøj (V), Gyda Kongsted (V),
Karsten Nonbo (V), John Vinther (KF),
Pernille Sams (KF) og Flemming Kofod-Svendsen
;(KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mere lempelige regler for
opførelse af privat udlejningsbyggeri
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer,
så forsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde igen får
mulighed for at investere i udlejningsboliger uden at skulle betale
kapitalafkastskat.
Bemærkninger til
forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 95 fra folketingsåret
2000-01 (se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 4358 og 8248,
tillæg A side 3598 og 3600 og tillæg B side 1092).
Af en analyse af fremtidens boligbehov udarbejdet af
Byggeriets Arbejdsgivere fremgår det, at der i gennemsnit vil blive
efterspurgt godt 20.000 nye boliger om året i den kommende
40-års-periode. Dette er væsentlig flere boliger, end der er
blevet opført under den seneste højkonjunktur i 1990 erne, hvor
der i gennemsnit blev opført ca. 15.000 boliger om året.
Samtidig er det et gennemgående træk ved fremskrivningerne, at
boligefterspørgslen i stigende grad drejes over mod leje- og
andelsboliger. Det skyldes bl.a. den ændrede alderssammensætning
i befolkningen med en øget andel af ældre.
Læs alt
Allerede i dag er der klare tegn på en stigende
boligmangel. Ventelisterne til det almene byggeri er lange, og det er
næsten umuligt at komme i nærheden af private lejeboliger.
For at imødekomme denne efterspørgsel er det
afgørende, at der igen kommer gang i byggeriet af private
udlejningsboliger. I dag har almene boligorganisationer i praksis monopol
på opførelsen af udlejningsboliger i og med, at skatte- og
tilskudsregler tillader, at almene boligorganisationer kan leje den samme
bolig ud for en betydelig mindre husleje, end private udlejere kan. Det er da
også ganske begrænset, hvad der i de seneste år er blevet
opført af private udlejningsboliger.
Kommunerne ønsker imidlertid et bredt og varieret
udbud af boliger, som dels kan imødekomme individuelle behov og
ønsker hos kommunens indbyggere og dels give mulighed for at blande de
forskellige boligformer på en fornuftig måde, hvorved risikoen
for boligsociale problemer mindskes.
Enkelte kommuner har allerede lanceret projekter med en
blanding af almene boliger, almene medejerboliger og private
udlejningsboliger.
Et første skridt på vejen mod disse blandede
boligområder er at give pensionsselskaber og forsikringsselskaber lyst
til igen at bygge lejeboliger til den almindelige dansker. I dag er det
sådan, at det kun kan betale sig for private at opføre meget
dyrt og mondænt udlejningsbyggeri, hvor kun familier med høje
indkomster har råd til at bo. Afkastet på byggeri og udlejning af
almindelige private lejeboliger er ganske enkelt for lavt til, at det kan
konkurrere med afkastet på alternative investeringsmuligheder.
Pensionskasser og andre er således for længst holdt op med at
opføre lejeboliger til borgere med almindelige indtægter.
Grunden hertil er primært, at man med pinsepakken
afskaffede den realrenteafgiftsfri kvote for investeringer i fast ejendom
på 1.530 mio. kr. årligt. Dermed pålagde regeringen
investeringer i fast ejendom en beskatning fra år 2000 på ikke
mindre end 26 pct. De seneste ændringer af kapitalafkastskatten betyder
dog, at pensionskassers afkast på boliginvesteringer nu beskattes med
15 pct. Senest har regeringen foreslået helt at ophæve
beskatningen på 15 pct. i perioden 2002-2004 inden for en årlig
investeringsramme på 1 mia. kr. Betingelsen er dog bl.a., at kommunerne
får anvisningsret til hver fjerde bolig, der bygges inden for denne
årlige investeringsramme.
Men særligt det forhold, at beskatningen kun vil
blive ophævet i en 3-årig periode, forhindrer, at
pensionskasserne kan se investeringer i udlejningsbyggeri som en langsigtet
investering på linje med andre investeringsgoder.
De almene boligselskaber vil derfor fortsat have et reelt
monopol på at opføre lejeboliger til den almindelige
dansker.
Hvis forslaget gennemføres, har Finansministeriet
skønnet, at der det første år opføres
udlejningsboliger for 1,2 mia. kr. Forslaget skønnes ikke at koste
statskassen penge det første år.
Skriftlig
fremsættelse
Rikke Hvilshøj
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mere lempelige
regler for opførelse af privat udlejningsbyggeri.
(Beslutningsforslag nr. B 78).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mere lempelige regler for opførelse af privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 28. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om større skattefrihed ved udlejning af værelser Retsinformation · 10. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om retten til at overtage sin almene bolig Retsinformation · 8. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om skattebegunstiget opsparing til boligformål Retsinformation · 11. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om retten til at overtage sin almene bolig Retsinformation · 10. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om lettere adgang til at købe andelsboliger for personer over 60 år Retsinformation · 16. januar 2001