Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mere lempelige regler for opførelse af privat udlejningsbyggeri

2001/1 BSF 78Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. november 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. november 2001 af

Rikke Hvilshøj (V), Gyda Kongsted (V),

Karsten Nonbo (V), John Vinther (KF),

Pernille Sams (KF) og Flemming Kofod-Svendsen

;(KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mere lempelige regler for

opførelse af privat udlejningsbyggeri

Folketinget pålægger regeringen i

indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer,

så forsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde igen får

mulighed for at investere i udlejningsboliger uden at skulle betale

kapitalafkastskat.

Bemærkninger til

forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 95 fra folketingsåret

2000-01 (se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 4358 og 8248,

tillæg A side 3598 og 3600 og tillæg B side 1092).

Af en analyse af fremtidens boligbehov udarbejdet af

Byggeriets Arbejdsgivere fremgår det, at der i gennemsnit vil blive

efterspurgt godt 20.000 nye boliger om året i den kommende

40-års-periode. Dette er væsentlig flere boliger, end der er

blevet opført under den seneste højkonjunktur i 1990 erne, hvor

der i gennemsnit blev opført ca. 15.000 boliger om året.

Samtidig er det et gennemgående træk ved fremskrivningerne, at

boligefterspørgslen i stigende grad drejes over mod leje- og

andelsboliger. Det skyldes bl.a. den ændrede alderssammensætning

i befolkningen med en øget andel af ældre.

Læs alt

Allerede i dag er der klare tegn på en stigende

boligmangel. Ventelisterne til det almene byggeri er lange, og det er

næsten umuligt at komme i nærheden af private lejeboliger.

For at imødekomme denne efterspørgsel er det

afgørende, at der igen kommer gang i byggeriet af private

udlejningsboliger. I dag har almene boligorganisationer i praksis monopol

på opførelsen af udlejningsboliger i og med, at skatte- og

tilskudsregler tillader, at almene boligorganisationer kan leje den samme

bolig ud for en betydelig mindre husleje, end private udlejere kan. Det er da

også ganske begrænset, hvad der i de seneste år er blevet

opført af private udlejningsboliger.

Kommunerne ønsker imidlertid et bredt og varieret

udbud af boliger, som dels kan imødekomme individuelle behov og

ønsker hos kommunens indbyggere og dels give mulighed for at blande de

forskellige boligformer på en fornuftig måde, hvorved risikoen

for boligsociale problemer mindskes.

Enkelte kommuner har allerede lanceret projekter med en

blanding af almene boliger, almene medejerboliger og private

udlejningsboliger.

Et første skridt på vejen mod disse blandede

boligområder er at give pensionsselskaber og forsikringsselskaber lyst

til igen at bygge lejeboliger til den almindelige dansker. I dag er det

sådan, at det kun kan betale sig for private at opføre meget

dyrt og mondænt udlejningsbyggeri, hvor kun familier med høje

indkomster har råd til at bo. Afkastet på byggeri og udlejning af

almindelige private lejeboliger er ganske enkelt for lavt til, at det kan

konkurrere med afkastet på alternative investeringsmuligheder.

Pensionskasser og andre er således for længst holdt op med at

opføre lejeboliger til borgere med almindelige indtægter.

Grunden hertil er primært, at man med pinsepakken

afskaffede den realrenteafgiftsfri kvote for investeringer i fast ejendom

på 1.530 mio. kr. årligt. Dermed pålagde regeringen

investeringer i fast ejendom en beskatning fra år 2000 på ikke

mindre end 26 pct. De seneste ændringer af kapitalafkastskatten betyder

dog, at pensionskassers afkast på boliginvesteringer nu beskattes med

15 pct. Senest har regeringen foreslået helt at ophæve

beskatningen på 15 pct. i perioden 2002-2004 inden for en årlig

investeringsramme på 1 mia. kr. Betingelsen er dog bl.a., at kommunerne

får anvisningsret til hver fjerde bolig, der bygges inden for denne

årlige investeringsramme.

Men særligt det forhold, at beskatningen kun vil

blive ophævet i en 3-årig periode, forhindrer, at

pensionskasserne kan se investeringer i udlejningsbyggeri som en langsigtet

investering på linje med andre investeringsgoder.

De almene boligselskaber vil derfor fortsat have et reelt

monopol på at opføre lejeboliger til den almindelige

dansker.

Hvis forslaget gennemføres, har Finansministeriet

skønnet, at der det første år opføres

udlejningsboliger for 1,2 mia. kr. Forslaget skønnes ikke at koste

statskassen penge det første år.

Skriftlig

fremsættelse

Rikke Hvilshøj

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mere lempelige

regler for opførelse af privat udlejningsbyggeri.

(Beslutningsforslag nr. B 78).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter