Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af reglerne for adgang til patientbehandling i udlandet

2001/1 BSF 39Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2001 af

Jørgen Winther (V), Tove Fergo (V),

Preben Rudiengaard (V), Henriette Kjær (KF),

Pia Christmas-Møller (KF), Gitte Seeberg (KF) og

Birthe Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidelse af reglerne for adgang til patientbehandling i

udlandet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af denne folketingssamling at fremsætte lovforslag med henblik på

udvidelse af de nuværende regler om adgangen til sygdomsbehandling i

udlandet, således at der skabes mulighed for, under visse betingelser,

at bevilge behandling i udlandet, selv om denne behandling finder sted i en

forskningsmæssig eller eksperimentel sammenhæng.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret

2000-01, jf. Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 3389 og 8998,

tillæg A side 2832 og 2834 og tillæg B side 1478. Dette forslag

var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag B 146 fra

folketingsåret 1999-2000, jf. Folketingstidende 1999-2000,

forhandlingerne side 7864 og 8432, tillæg A side 7728 og 7730 og

tillæg B side 1336.

En amtskommune skal i dag henvise en person til behandling

i udlandet, hvis1)

patienten forinden har været undersøgt eller behandlet

på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det

pågældende sygdomsområde betegner den højeste

indenlandske specialkundskab

videre behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus

Læs alt

og Sundhedsstyrelsens godkendelse i øvrigt foreligger.

I de tilfælde, hvor behandlingsformen har

forskningsmæssig eller eksperimentel karakter, kan der dog ikke ydes

offentlig støtte til behandling i udlandet.

Hvis disse betingelser er opfyldt, skal sygehusafdelingen

henvise til en nødvendig behandling på en nærmere angivet

specialafdeling m.v. i udlandet.

Sundhedsstyrelsen afgør, hvorvidt en

behandlingsform har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter. Det

er samtidig staten, der afholder udgifterne forbundet med behandlingerne i

udlandet.

Sundhedsstyrelsen behandlede i 1999 omkring 130

anmodninger om behandling i udlandet. Heraf blev der givet afslag på

omkring 20 anmodninger.

Dette giver dog ikke det fulde billede af antallet af

årlige afslag. Der er desværre flere eksempler på personer,

som allerede er blevet afvist i det amtskommunale system. I disse

tilfælde har amtskommunerne ikke ønsket at videresende en

indstilling til Sundhedsstyrelsen, hvis amtskommunen på forhånd

har vurderet, at den ønskede behandling har forskningsmæssig

eller eksperimentel karakter.

I Sverige og Tyskland er der imidlertid eksempler

på, at kræftpatienter tilbydes nye og lovende behandlinger

på offentlige sygehuse, behandlinger, som danske borgere ikke har

mulighed for at opnå offentlige tilskud til.

De gældende regler er udtryk for en meget

konservativ vurdering af det behandlingspotentiale, der ligger i

eksperimentelle behandlingsformer. Således er der inden for

kræftbehandlingen eksempler på eksperimentelle behandlingsformer

med lovende resultater. Indtil videre er kun få patienter i Danmark

behandlet med stereotaktisk strålebehandling for extracranielle

metastaser. Ikke desto mindre forventer den lægefaglige ekspertise

på området, at behandlingen kan medføre lindring af smerte

og måske endda levetidsforlængelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at samfundet derfor

skylder disse patienter at ændre de nuværende bestemmelser

på området, så patienter ikke blot afvises under henvisning

til, at der er tale om behandlinger af enten forskningsmæssig eller

eksperimentel karakter. Der er derfor behov for at ændre det

lovgrundlag, som Sundhedsstyrelsen arbejder med på dette område.

Det foreslås, at bestemmelserne i lov om

sygehusvæsenet og regler udstedt i medfør heraf ændres

således, at Sundhedsstyrelsen under visse nærmere betingelser

fremover har adgang til at bevilge behandling i udlandet, også hvis

denne behandling finder sted i en forskningsmæssig eller i en

eksperimentel sammenhæng.

Sundhedsstyrelsen skal have hjemmel til at bevilge

offentlige tilskud til behandling i udlandet i følgende

tilfælde:

Hvis ansøgeren forinden har været undersøgt eller

behandlet på en offentlig eller privat sygehusafdeling her i landet,

der inden for det pågældende sygdomsområde råder over

den højeste danske ekspertise på området.

Hvis det herefter skønnes, at det danske sundhedsvæsen,

herunder private danske hospitaler, ikke vil være i stand til at

tilbyde ansøgeren en kvalificeret behandling.

Hvis det i øvrigt skønnes, at behandlingen vil give

patienten en bedre livskvalitet i den sidste periode af livet, i form af

enten livsforlængelse eller lindring af smerte.

Sundhedsstyrelsen skal i behandlingen af sagerne generelt

foretage en helhedsvurdering af den enkelte patient.

Det er forslagsstillernes forhåbning, at de

ændrede vurderingskriterier særligt kan give patienter med

livstruende sygdomme nyt håb. Desuden vil den enkelte patient for alvor

blive sat i centrum.

Samtidig vil en mere smidig adgang til behandling i

udlandet også medvirke til en bedre erfaringsudveksling mellem danske

og udenlandske behandlingssteder.

Skriftlig fremsættelse

Jørgen Winther

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af

reglerne for adgang til patientbehandling i udlandet.

(Beslutningsforslag nr. B 39).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Officielle noter

1) Reglerne om

behandling i udlandet er nærmere beskrevet i »Bekendtgørelse

nr. 1132 af 16. december 1999 om ret til sygehusbehandling og

fødselshjælp m.v.«.

Lignende dokumenter