Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde

2001/1 BSF 16Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2001 af

Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),

Pia Christmas-Møller (KF),

Knud Erik Kirkegaard (KF), Klaus Kjær (DF),

Poul Nødgaard (DF), Ebbe Kalnæs (CD) og

Annie Lunde Hansen (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om

hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde

Folketinget pålægger regeringen snarest at

fremsætte forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, der

indebærer, at det af lovens § 4 kommer til at fremgå, at lovens

almindelige bestemmelser om hviletid og fridøgn ikke gælder for

arbejde, der udføres i den ansattes hjem.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 24 fra folketingsåret

2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 1770 og 8571,

tillæg A side 1574 og 1576 og tillæg B side 1465. Forslaget har

tidligere været fremsat som beslutningsforslag nr. B 147 i

folketingsåret 1999-2000. Se Folketingstidende 1999-2000,

forhandlingerne side 7698 og 8377, tillæg A side 7731 og tillæg B

side 1167. Forslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B

15, Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets

beføjelser ved arbejde i private hjem. Under 1. behandling af B 147 i

folketingsåret 1999-2000 sagde arbejdsministeren, at

»reglerne ikke

må forhindre en fleksibilisering af arbejdskraften«. Forslagsstillerne

ønsker endvidere at fastholde arbejdsministeren på løftet

om at gennemføre »ændringer i arbejdstidsreglerne for ansatte,

Læs alt

der arbejder hjemme«, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets alm. del bilag 203

(folketingsåret 2000-01) »snarest muligt«, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets

alm. del. bilag 266, (folketingsåret 2000-01). Arbejdsministeren har

endnu ikke fulgt disse positive hensigtserklæringer op med konkrete

forslag, hvilket er baggrunden for forslagets genfremsættelse.

Forslagsstillerne bemærker herunder, at HK/Service har indgået en

aftale med Dansk Handel & Service den 31. oktober 2000, der sikrer

større fleksibilitet til at indrette egen arbejdstid, end

arbejdsministeren tillader alle andre lønmodtagere.

Med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 6.

januar 2000 om begrænsninger i anvendelsen af lov om

arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem,

blev reglerne ændret således, at hjemmearbejde nu også blev

omfattet af arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds-

og sundhedsarbejde, arbejdsstedets indretning samt hviletid og

fridøgn. Dette var ikke tilfældet tidligere, hvor den enkelte

lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren selv tilrettelagde

arbejde, der udførtes i hjemmet.

EU har gennemført et direktiv om arbejdstidens

tilrettelæggelse (Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november

1993). Det forhindrer ikke, at arbejde, der udføres i den ansattes

hjem, undtages fra de almindelige hviletids- og fridøgnsbestemmelser.

Således fremgår det af direktivets artikel 17 om

undtagelsesbestemmelser, at »under overholdelse af de generelle principper

for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne

fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som

følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke

måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når

arbejdstagerne selv kan fastsætte den«. EU-kommissæren for

beskæftigelse og sociale anliggender har i et svar til

Europa-Parlamentet bekræftet, at hjemmearbejde kan undtages fra

11-timers-reglen efter direktivets artikel 17. Europa-Kommissionen

erklærer sig i denne forbindelse også enig i, at alle former for

distancearbejde kan øge produktiviteten og skabe bedre ligevægt

mellem arbejde og privatliv. Til trods herfor valgte arbejdsministeren i

bekendtgørelsen om hjemmearbejde at fastsætte strengere regler,

end arbejdstidsdirektivet direkte stiller krav om. Dette er i strid med

normal implementeringspraksis, og det var da også oprindelig

Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet kunne implementeres i Danmark

uden yderligere regelfastsættelser. I et svar til Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg (1999-2000, B 147 - bilag 4) har arbejdsministeren da

også efterfølgende måttet erkende, at formuleringen af

arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1 »rummer mange

fortolkningsmuligheder og kan give anledning til tvivl i forhold til konkrete

arbejdssituationer«. Alligevel har ministeren fastholdt en vidtgående

fortolkning af direktivet.

Hviletids- og fridøgnsreglerne har særlig

betydning i Danmark, som i de seneste år har oplevet en markant

stigning i antallet af hjemmearbejdende, således at ca. 12 pct. af

arbejdsstyrken nu er helt eller delvis hjemmearbejdende. Hjemmearbejde er i

dag helt overvejende identisk med pc-arbejde, hvormed nu ca. 225.000

lønmodtagere fra tid til anden arbejder hjemme. Tidligere tiders

hjemmesystuer og småproduktion, der i højere grad end pc-arbejde

krævede beskyttelse af de hjemmearbejdende, er i dag stort set

ikke-eksisterende. Øget fleksibilitet ved pc-arbejde kan føre

til et bedre arbejdsmiljø, idet arbejdet kan udføres med

passende afbrydelser i skærmarbejdet, jf. EGA-problematikken. Hvad

angår dagplejere, som omfatter ca. 25.000 lønmodtagere, finder

forslagsstillerne, at det trygt kan overlades til forældre, dagplejere

og kommuner indbyrdes at aftale de nærmere betingelser for arbejdet

uden statslig regulering. Forslagsstillerne mener derfor, at hviletids- og

fridøgnsreglerne ikke skal gælde for hjemmearbejde, idet de er

stærkt hindrende for fleksibiliteten på et moderne arbejdsmarked.

Hviletidsbestemmelserne betyder, at den enkelte hjemmearbejdende

lønmodtager ikke længere har mulighed for selv at

tilrettelægge arbejdet. De nuværende undtagelsesbestemmelser er

reelt helt ubrugelige. Hvileperioden kan 20 gange årligt

nedsættes til 8 timer, men kun efter aftale mellem medarbejderen,

tillidsmanden og virksomheden. Dette betyder, at der i praksis skal

dispenseres hver gang.

De ændrede hviletids- og fridøgnsbestemmelser

rammer især hjemmearbejdende forældre med mindre børn.

Reglerne medfører reelt, at forældrene ikke kan være

sammen med børnene om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer,

når de ikke må arbejde om aftenen. Regeringen undergraver

altså sin egen målsætning om forbedrede forhold for

børnefamilierne, når reglerne bliver så ufleksible, at

incitamentet til at oprette hjemmearbejdspladser forsvinder.

Arbejdsministeren har i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 14.

februar 2000 (1999-2000, alm. del - bilag 250) forsøgt at bortforklare

problemet med pc-arbejde. Der er behov for en undtagelsesbestemmelse fra de

generelle hvile- og fridøgnsregler, så den enkelte arbejdstager

helt selv afhængig af familiens rytme bestemmer, hvornår

arbejdet i hjemmet skal udføres.

Det stigende antal internationale distancearbejdspladser

rammes også af især 11-timers-reglen, idet kommunikation på

tværs af tidszoner vanskeliggøres. Dette betyder, at store

internationale virksomheder, der benytter distancearbejde, vil undlade at

investere i Danmark.

Det er også helt umuligt både for

arbejdsgivere og myndigheder at kontrollere, om hviletidsbestemmelserne

overholdes. Folketinget bør ikke vedtage love, som ikke kan

håndhæves. Hvis de nye regler virkelig skal

håndhæves, giver det også anledning til en række

principielle betænkeligheder i forhold til Arbejdstilsynets adgang til

private hjem uden retskendelse, se beslutningforslag nr. B 15.

Skriftlig fremsættelse

Charlotte Antonsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra

arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved

hjemmearbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 16).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter