Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2001 af
Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),
Pia Christmas-Møller (KF),
Knud Erik Kirkegaard (KF), Klaus Kjær (DF),
Poul Nødgaard (DF), Ebbe Kalnæs (CD) og
Annie Lunde Hansen (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om
hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Folketinget pålægger regeringen snarest at
fremsætte forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, der
indebærer, at det af lovens § 4 kommer til at fremgå, at lovens
almindelige bestemmelser om hviletid og fridøgn ikke gælder for
arbejde, der udføres i den ansattes hjem.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 24 fra folketingsåret
2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 1770 og 8571,
tillæg A side 1574 og 1576 og tillæg B side 1465. Forslaget har
tidligere været fremsat som beslutningsforslag nr. B 147 i
folketingsåret 1999-2000. Se Folketingstidende 1999-2000,
forhandlingerne side 7698 og 8377, tillæg A side 7731 og tillæg B
side 1167. Forslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B
15, Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets
beføjelser ved arbejde i private hjem. Under 1. behandling af B 147 i
folketingsåret 1999-2000 sagde arbejdsministeren, at
»reglerne ikke
må forhindre en fleksibilisering af arbejdskraften«. Forslagsstillerne
ønsker endvidere at fastholde arbejdsministeren på løftet
om at gennemføre »ændringer i arbejdstidsreglerne for ansatte,
Læs alt
der arbejder hjemme«, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets alm. del bilag 203
(folketingsåret 2000-01) »snarest muligt«, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets
alm. del. bilag 266, (folketingsåret 2000-01). Arbejdsministeren har
endnu ikke fulgt disse positive hensigtserklæringer op med konkrete
forslag, hvilket er baggrunden for forslagets genfremsættelse.
Forslagsstillerne bemærker herunder, at HK/Service har indgået en
aftale med Dansk Handel & Service den 31. oktober 2000, der sikrer
større fleksibilitet til at indrette egen arbejdstid, end
arbejdsministeren tillader alle andre lønmodtagere.
Med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 6.
januar 2000 om begrænsninger i anvendelsen af lov om
arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem,
blev reglerne ændret således, at hjemmearbejde nu også blev
omfattet af arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds-
og sundhedsarbejde, arbejdsstedets indretning samt hviletid og
fridøgn. Dette var ikke tilfældet tidligere, hvor den enkelte
lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren selv tilrettelagde
arbejde, der udførtes i hjemmet.
EU har gennemført et direktiv om arbejdstidens
tilrettelæggelse (Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november
1993). Det forhindrer ikke, at arbejde, der udføres i den ansattes
hjem, undtages fra de almindelige hviletids- og fridøgnsbestemmelser.
Således fremgår det af direktivets artikel 17 om
undtagelsesbestemmelser, at »under overholdelse af de generelle principper
for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne
fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som
følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke
måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når
arbejdstagerne selv kan fastsætte den«. EU-kommissæren for
beskæftigelse og sociale anliggender har i et svar til
Europa-Parlamentet bekræftet, at hjemmearbejde kan undtages fra
11-timers-reglen efter direktivets artikel 17. Europa-Kommissionen
erklærer sig i denne forbindelse også enig i, at alle former for
distancearbejde kan øge produktiviteten og skabe bedre ligevægt
mellem arbejde og privatliv. Til trods herfor valgte arbejdsministeren i
bekendtgørelsen om hjemmearbejde at fastsætte strengere regler,
end arbejdstidsdirektivet direkte stiller krav om. Dette er i strid med
normal implementeringspraksis, og det var da også oprindelig
Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet kunne implementeres i Danmark
uden yderligere regelfastsættelser. I et svar til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg (1999-2000, B 147 - bilag 4) har arbejdsministeren da
også efterfølgende måttet erkende, at formuleringen af
arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1 »rummer mange
fortolkningsmuligheder og kan give anledning til tvivl i forhold til konkrete
arbejdssituationer«. Alligevel har ministeren fastholdt en vidtgående
fortolkning af direktivet.
Hviletids- og fridøgnsreglerne har særlig
betydning i Danmark, som i de seneste år har oplevet en markant
stigning i antallet af hjemmearbejdende, således at ca. 12 pct. af
arbejdsstyrken nu er helt eller delvis hjemmearbejdende. Hjemmearbejde er i
dag helt overvejende identisk med pc-arbejde, hvormed nu ca. 225.000
lønmodtagere fra tid til anden arbejder hjemme. Tidligere tiders
hjemmesystuer og småproduktion, der i højere grad end pc-arbejde
krævede beskyttelse af de hjemmearbejdende, er i dag stort set
ikke-eksisterende. Øget fleksibilitet ved pc-arbejde kan føre
til et bedre arbejdsmiljø, idet arbejdet kan udføres med
passende afbrydelser i skærmarbejdet, jf. EGA-problematikken. Hvad
angår dagplejere, som omfatter ca. 25.000 lønmodtagere, finder
forslagsstillerne, at det trygt kan overlades til forældre, dagplejere
og kommuner indbyrdes at aftale de nærmere betingelser for arbejdet
uden statslig regulering. Forslagsstillerne mener derfor, at hviletids- og
fridøgnsreglerne ikke skal gælde for hjemmearbejde, idet de er
stærkt hindrende for fleksibiliteten på et moderne arbejdsmarked.
Hviletidsbestemmelserne betyder, at den enkelte hjemmearbejdende
lønmodtager ikke længere har mulighed for selv at
tilrettelægge arbejdet. De nuværende undtagelsesbestemmelser er
reelt helt ubrugelige. Hvileperioden kan 20 gange årligt
nedsættes til 8 timer, men kun efter aftale mellem medarbejderen,
tillidsmanden og virksomheden. Dette betyder, at der i praksis skal
dispenseres hver gang.
De ændrede hviletids- og fridøgnsbestemmelser
rammer især hjemmearbejdende forældre med mindre børn.
Reglerne medfører reelt, at forældrene ikke kan være
sammen med børnene om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer,
når de ikke må arbejde om aftenen. Regeringen undergraver
altså sin egen målsætning om forbedrede forhold for
børnefamilierne, når reglerne bliver så ufleksible, at
incitamentet til at oprette hjemmearbejdspladser forsvinder.
Arbejdsministeren har i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 14.
februar 2000 (1999-2000, alm. del - bilag 250) forsøgt at bortforklare
problemet med pc-arbejde. Der er behov for en undtagelsesbestemmelse fra de
generelle hvile- og fridøgnsregler, så den enkelte arbejdstager
helt selv afhængig af familiens rytme bestemmer, hvornår
arbejdet i hjemmet skal udføres.
Det stigende antal internationale distancearbejdspladser
rammes også af især 11-timers-reglen, idet kommunikation på
tværs af tidszoner vanskeliggøres. Dette betyder, at store
internationale virksomheder, der benytter distancearbejde, vil undlade at
investere i Danmark.
Det er også helt umuligt både for
arbejdsgivere og myndigheder at kontrollere, om hviletidsbestemmelserne
overholdes. Folketinget bør ikke vedtage love, som ikke kan
håndhæves. Hvis de nye regler virkelig skal
håndhæves, giver det også anledning til en række
principielle betænkeligheder i forhold til Arbejdstilsynets adgang til
private hjem uden retskendelse, se beslutningforslag nr. B 15.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Antonsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra
arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved
hjemmearbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 16).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde Retsinformation · 17. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem Retsinformation · 4. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet Retsinformation · 4. oktober 2001
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne Retsinformation · 9. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af den direkte støtte til og mindstepriser for el fra vedvarende energianlæg Retsinformation · 25. maj 2001