Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

2000/1 BTL 217Betænkning over lovforslagFolketinget26. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

(Opdeling af pantebreve og skifte for efterlevende

ægtefælle)

[af skatteministeren (Frode Sørensen)]

1. Ændringsforslag

Kirsten Jacobsen (UP) har stillet 7 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2001 og var til 1.

behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Ældre Sagen, som

skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

skatteministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i 2

samråd med udvalget den 23. maj 2001. Udvalget har stillet

spørgsmål til ministrene om at få oversendt de

talepapirer, der lå til grund for samrådene. Ministrene forventes

at tilsende udvalget talepapirerne inden 2. behandling af lovforslaget.

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har endvidere stillet 26 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål 23 og 26-28. Disse

spørgsmål forventes besvaret af skatteministeren inden 2.

behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (SF) bemærker, at SF under 1.

behandling gav udtryk for, at lovforslaget isoleret set er fornuftigt, men

samtidig, at det er problematisk, at lovforslaget påfører staten

et provenutab på 20 mio. kr. Penge, som ikke kan anvendes til et andet

formål. Et formål som måske kunne være endnu mere

ønskeligt at fremme. SF mener også, at det kunne være

fornuftigt at se samlet på de forskellige skatter og afgifter, som

ejendomme er omfattet af, hvori også afgift ved tinglysning m.v.

naturligt måtte indgå. Uanset at der er enkelte af de stillede

ændringsforslag, der isoleret set kan forekomme rimelige at diskutere,

kan SF ikke støtte dem, bl.a. fordi det vil påføre staten

yderligere tab.

Et andet mindretal i udvalget (KF, DF, CD, KRF,

Kirsten Jacobsen (UP) og Kim Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (V) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4-6 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag.

Venstre bemærker, at når Venstre undlader at

stemme vedrørende de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag

om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved

tinglysning af rykningspåtegninger, skyldes det usikkerheden om

størrelsen af de provenumæssige konsekvenser af

ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin

stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et

mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 7, stk.

3, udgår »,

såfremt de forskellige rettigheder er mellem samme parter.««

[Ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning

af samme rettighed på flere faste ejendomme]

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 8, stk.

1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»

7) Efterlevende

ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles

rettigheder og forpligtelser.««

[Afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på

1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende

ægtefælle]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et

mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03.

I § 8, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt

nummer:

»2) Tilbagerykning af rettigheder.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.«

[Ophævelse af den faste tinglysningsafgift på

1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et

mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):

4) Nr. 3 affattes således:

»3.

§ 10, stk. 1, nr. 2, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 2 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift

på 1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende

ægtefælle]

Til § 2

5) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: », 01«.

[Konsekvensændring af

ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag

nr. 1 om ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning af samme

rettighed på flere faste ejendomme]

6) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: »,

02«.

[Konsekvensændring af

ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag

nr. 2 og 4 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.

ved skifte af afdødes bo til efterlevende

ægtefælle]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et

mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):

7) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»§ 1, nr. 03, har virkning for tilbagerykninger, som er

meddelt efter lovens ikrafttræden.«

[Konsekvensændring af

ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag

nr. 3 om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.

ved tinglysning af rykningspåtegninger]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at kravet om

partsidentitet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ophæves med den

konsekvens, at samme type rettighed kan tinglyses på flere faste

ejendomme inden for samme retskreds (eller i løsøregenstande

m.v.) for samlet 1.400 kr. Ændringen foreslås at have virkning

for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse

den 5. april 2001.

Forslagsstilleren finder det naturligt at medtage

ændringsforslagene under henvisning til, at de i lovforslaget

foreslåede ændringer ifølge lovforslagets

bemærkninger har til formål at ændre uhensigtsmæssige

afgiftsforhold opstået i tilknytning til tinglysningsafgiftslovens

afløsning af stempelloven pr. 1. januar 2000.

Efter den gældende bestemmelse i

tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, koster tinglysning af samme type

rettigheder på flere faste ejendomme inden for samme retskreds eller i

flere løsøregenstande m.v. 1.400 kr., hvis rettighederne er

mellem samme parter. Er partsidentitetsbegrebet ikke opfyldt, skal

afgiften på 1.400 kr. betales for hver enkelt part.

Den nugældende tinglysningsafgiftslov blev

indført med virkning fra 1. januar 2000 og afløste

stempelafgiftsloven og bestemmelser i bl.a. retsafgiftsloven (L 208,

folketingsåret 1998-99).

Definitionen af partsidentitetsbegrebet i

tinglysningsafgiftslovens § 7 fremgik ikke direkte af lovteksten ved

vedtagelsen af L 208, men blev indsat ved en efterfølgende

ændring af tinglysningsafgiftsloven (L 25, folketingsåret

1999-2000). Den daværende skatteminister pointerede med henvisning til

bemærkningerne til L 208, at der ikke var tale om materielle

ændringer i forbindelse med L 25 s ændring af

tinglysningsafgiftsloven. Dette er der siden hen sat

spørgsmålstegn ved, jf. henvendelserne fra Hans Willumsen,

Århus C, til Skatteudvalget og skatteministerens kommentarer hertil

(alm. del bilag 419, 476, 477, 498 og 544).

Skatteministeren har i sine svar til udvalget

vedrørende problemstillingen om partsidentitet oplyst, at bl.a.

ejerlejligheder i et ejendomskompleks i relation til

tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ikke anses som en og samme part, men

derimod som selvstændige enheder. Konsekvensen heraf er, at det koster

1.400 kr. pr. lejlighed, når der skal tinglyses en rettighed mellem

lejlighederne og en anden part. Ejerlejligheder i et ejendomskompleks, som

f.eks. ønsker at give naboejendommen ret til at færdes igennem

en port eller benytte parkeringspladser, kan derfor ikke få tinglyst

denne rettighed til samlet 1.400 kr. for alle lejligheder. Er der 100

lejligheder i et sådant ejendomskompleks koster det således

140.000 kr. at få tinglyst en sådan rettighed. Det

bemærkes, at problemstillingen ikke kun gør sig gældende i

forhold til ejerlejligheder, men også har betydning i forhold til bl.a.

grundejerforeninger.

Efter forslagsstillerens opfattelse er det helt urimeligt,

at der i de omhandlede situationer, hvor den samme rettighed skal tinglyses

på flere naturligt sammenhørende matrikelnumre, skal svares

afgift for hvert enkelt matrikelnummer. Dertil kommer, at der er en reel

risiko for, at omkostningerne forbundet med sådanne tinglysninger kan

få et sådant samlet omfang, at de omhandlede parter vil afholde

sig fra at få rettighederne tinglyst, hvilket synes ganske

uhensigtsmæssigt henset til, at der er knyttet særlige

retsvirkninger til disse registreringer. Den gældende høje

samlede afgift i disse situationer kan således i realiteten komme til

at fungere som et »tinglysningsforbud«.

Forslagsstilleren finder endvidere, at det vil være

naturligt afgiftsmæssigt at sidestille de omhandlede situationer med

tilfælde, hvor en ejerforening får tinglyst rettigheden på

flere ejendomme og tilfælde, hvor offentligretlige byrder tinglyses

på flere ejendomme.

Forslagsstilleren har således noteret sig, at

skatteministeren har oplyst, at der efter praksis i visse tilfælde kun

betales 1.400 kr. i afgift ved tinglysning af en rettighed for

ejerforeninger, fordi ejerforeninger betragtes som samme part. Dette

er efter det oplyste tilfældet, hvis rettigheden vedtages på

generalforsamlingen i henhold til ejerforeningens vedtægter med

fornødent flertal og der ved vedtægtsændringen ikke sker

indgreb i ejernes individuelle rettigheder over lejlighederne.

Videre har skatteministeren oplyst, at tinglysning af

offentligretlige byrder på flere ejendomme med forskellige

ejere, f.eks. lokalplaner, anlægsprojekter og andre rettigheder, der

ikke kræver ejernes aktive medvirken, kan tinglyses samlet for kun

1.400 kr.

Forslagsstilleren skal i øvrigt henlede

opmærksomheden på, at det også i andre henseender

forekommer, at flere naturligt »sammenhørende « ejendomme anses for én ejendom. Der kan bl.a. henvises

til boligreguleringslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter flere ejerlejligheder,

der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, i

relation til boligreguleringsloven anses som én ejendom.

Til nr. 2, 4 og 6

Ændringsforslagene har til formål at

gøre skifte af afdødes bo til efterlevende

ægtefælle afgiftsfrit efter tinglysningsafgiftslovens § 8,

således at der ikke skal betales den faste afgift på 1.400 kr.

for tinglysning efter § 10. Det følger af loven om registreret

partnerskab, at afgiftsfritagelsen for efterlevende ægtefæller

også gælder for registrerede partnere. Ændringen

foreslås at have virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra

lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001.

Forslagsstilleren finder det positivt, at det i

lovforslaget foreslås, at procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes

ved alle skifter af afdøde ægtefælles bo til efterlevende

ægtefælle. Forslagsstilleren finder imidlertid, at der er behov

for yderligere forbedringer på området.

Som anført af Ældre Sagen, jf. L 217 bilag

4, vil det ikke mindst blandt den ældre generation ofte være

tilfældet, at det kun er manden, der er tinglyst som ejer af parrets

fælles bolig. I det tilfælde, at manden dør, vil det ofte

være nødvendigt for den efterlevende hustru at få tinglyst

ejerskabet af boligen, f.eks. for at kunne indefryse ejendomsskatter,

konvertere m.v. Også hvor begge ægtefæller er tinglyst som

ejere, kan det være nødvendigt at få ændret

tinglysningen, for at den efterlevende ægtefælle har reel

mulighed for at indefryse, konvertere m.v.

Forslagsstilleren finder det ganske urimeligt, at

efterlevende ægtefæller i disse situationer efter gældende

regler skal betale den faste afgift på 1.400 kr. for at kunne få

fuld råderet over det hus, som ægtefællerne ofte har

været fælles om gennem det meste af tilværelsen og som

den efterlevende ægtefælle ganske naturligt betragter som sin

egen ejendom.

Efter forslagsstillerens mening er der i disse situationer

som i mange andre sammenhænge ved overgang til ægtefælle

ikke tale om et egentligt »ejerskifte «.

På den baggrund finder forslagsstilleren det rigtigt

og rimeligt, at ikke kun procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes ved

tinglysning af skifte af afdødes bo til efterlevende

ægtefælle/registreret partner, men tillige den faste

tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Skatteministeriet har skønnet, at

ændringsforslagene vil medføre et provenutab for staten på

ca. 10 mio. kr.

Til nr. 3 og 7

Ændringsforslagene har til formål at

ophæve den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning

af rykningspåtegninger.

Tinglysningslovens § 15 a er indsat i 1974 som led i

bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed konkret for at

modvirke misbrug af rykningsklausuler. Indtil 1974 kunne der ske tinglysning

af pant forud for pantebreve, der efter deres indhold skulle rykke for senere

panterettigheder det vil sige uden en af kreditor underskrevet

påtegning på det rykkende pantebrev. Ved at fordre, at

pantebrevet blev påtegnet, fik kreditor mulighed for at tage konkret

stilling til, om forprioriteten opfyldte rykningsbetingelserne. Der er ingen

tvivl om, at formålet med § 15 a at modvirke misbrug af

rykningsklausuler er blevet opfyldt i og med, at der ikke kan ske

tinglysning af sådanne uden pantekreditors medvirken. § 15 a indeholder

dog ikke i sig selv et krav om, at rykningspåtegningen skal

tinglyses, og der har i teorien flere gange været rejst tvivl om,

hvorvidt en manglende tinglysning af en § 15 a-påtegning skal

føre til en retsanmærkning på det pantebrev, der

ifølge rykningsklausulen skal rykkes for, eller om

retsanmærkningen kan undgås ved i forbindelse med tinglysning af

det nye pantebrev at forevise men ikke tinglyse en

rykningspåtegning.

§ 15 a er af rent tinglysningsmæssig karakter i

det omfang der sker tinglysning. Der er ikke i forholdet mellem pantekreditor

og pantedebitor noget behov for, at der sker tinglysning af

rykningspåtegningen. Det antages således i såvel teori som

praksis, at indehaveren af et pantebrev med en rykningsklausul i

almindelighed er forpligtet til at give pantebrevet respektpåtegning,

når ejeren af ejendommen ønsker at benytte sig af sin ret til at

besætte den reserverede prioritetsplads. Der er heller ikke mellem de

enkelte pantekreditorer noget reelt behov for tinglysning af

rykningspåtegningen. Mod forevisning af behørig

rykningspåtegning, kan indehaveren af det pantebrev, der skal rykkes

for, i givet fald vælge at acceptere, at dennes pantebrev får

retsanmærkning om det pantebrev, der skal rykke. I tilfælde af,

at der skal ske et opgør mellem de forskellige rettighedshavere

eksempelvis i forbindelse med tvangsauktion vil fogeden nemlig ikke

lægge de tingslysningsmæssige registreringer til grund, men

derimod det materielle retsforhold mellem pantehaverne. Dette er flere gange

fastslået i retspraksis. Det indbærer, at

prioritetsrækkefølgen afgøres ud fra pantebrevenes

indhold, således at et pantebrev med en rykningsklausul bliver

efterstillet de pantehæftelser, som det efter sit indhold enten konkret

har rykket for (ved rykningspåtegning), eller som det efter sit indhold

er forpligtet til at rykke tilbage for.

Tinglysningen er således ikke som i de fleste

andre tilfælde nødvendig for parterne for at opnå

beskyttelse mod tredjemandsrettigheder. Uanset dette må tinglysning af

rykningspåtegninger betragtes som værende af stor

ordensmæssig betydning, idet tingbogen derved i videst muligt omfang

afspejler det materielle retsforhold. Derved styrkes ikke alene tilliden til

tingbogsoplysningerne, men der skabes også en forenkling af fremtidige

tinglysnings- og fogedekspeditioner, ligesom senere tvister om

prioritetsstillingen i videst muligt omfang undgås.

Det kan ikke afvises, at der allerede i dag i et vist

omfang undlades tinglysning af rykningspåtegninger, og at omfanget

heraf kan forøges. Det er derfor afgørende, at der hos

pantebrevskreditorer og -debitorer er et incitament til at lade

rykningspåtegningerne tinglyse, så der ikke opstår de

ovenfor nævnte ordensmæssige problemer. På andre

områder, hvor der er et tilsvarende ordensmæssigt hensyn

eksempelvis ved aflysninger af panterettigheder (hvor retsforholdet mellem

parterne er ophørt allerede ved pantekreditors kvittering af

pantebrevet) sker dette afgiftsfrit. Det samme burde gælde for

rykningspåtegninger, herunder fordi det forekommer urimeligt, at det er

den enkelte borger, som afholder omkostningerne ved sådanne rene

ordensbestemmelser.

I øvrigt er der god overensstemmelse mellem den

foreslåede bestemmelse og Sø- og Handelsrettens dom af 24. april

2001 (sag N 1/1999), hvori retten forbød indehaveren af et pantebrev

med en såkaldt almindelig omprioriteringsklausul uden særskilt

hjemmel i aftalegrundlaget at kræve et ekspeditionsgebyr for at

udfærdige en rykningspåtegning.

Ved indsættelsen af § 15 a i 1974 var der ingen

afgiftsmæssige konsekvenser af bestemmelsen. Dette blev først

tilfældet ved indførelsen af tinglysningsafgift i december 1983.

Heller ikke i de første år herefter fik bestemmelsen den store

afgiftsmæssige betydning, idet omfanget af tilbagerykninger var

beskedent. De senere års lave renteniveau har ført til mange

lånomlægninger, og omkostningsniveauet på sådanne er

stærkt præget af tinglysningsafgiften på

rykningspåtegningerne (der i øvrigt siden indførelsen

heraf i 1983 trinvis er steget fra 400 kr. til 1.400 kr.). Ligesom § 1, nr.

5, i det af skatteministeren fremsatte lovforslag (L 217) vil

nærværende ændringsforslag således medvirke til, at

boligejernes konverteringer billiggøres, og at boligejere, der har

efterstående pantebreve, som af tinglysningsmæssige årsager

skal forsynes med rykningspåtegninger, ikke afgiftsmæssigt

stilles ringere end boligejere, der ikke har efterstående pantebreve.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad nr. 3

Såvel tilbagerykning i henhold til rykningsklausul

som øvrige tilbagerykninger af rettigheder foreslås omfattet af

bestemmelsen.

Ad nr. 7

Bestemmelsen finder alene anvendelse på

rykningspåtegninger, der er underskrevet af rettighedshaveren fra og

med lovens ikrafttræden, og som herefter indleveres til

tinglysning.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Thomas Adelskov (S)

René Skau Björnsson (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V)

fmd. Kirsten Jacobsen (UP)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)

Kim Behnke (UP)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 217

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse vedrørende spørgsmål m.v.

2

Henvendelse af 23/4-01 fra Finansrådet

3

Spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været afgiftsfri, og

baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i gældende

regler, til skatteministeren

Spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten har fået

som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer, til

skatteministeren

Spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet opkrævede

beløb, til skatteministeren

4

Henvendelse af 30/4-01 fra Ældre Sagen

5

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

6

1. udkast til betænkning

7

Spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til medejer eller

ægtefælle ikke anses som ejerskifte, til skatteministeren

Spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer eller

ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses som et

ikke-ejerskifte, til skatteministeren

Spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag,

som imødekommer ønsket fra Ældre Sagen, til

skatteministeren

8

Svar på spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været

afgiftsfri, og baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i

gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten

har fået som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer,

fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet

opkrævede beløb, fra skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/4-01 fra Ældre

Sagen

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-01 fra

Finansrådet

11

Svar på spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til

medejer eller ægtefælle ikke anses som ejerskifte, fra

skatteministeren

Svar på spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer

eller ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses

som et ikke-ejerskifte, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, som imødekommer ønsket fra Ældre

Sagen, fra skatteministeren

12

Spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere har

været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes

ordenshensyn, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er

afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når

tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, til skatteministeren

Spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke

understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af

respektpåtegninger, til skatteministeren

Spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag (evt. lovforslag)

om ophævelse af afgiften på tinglysning af

respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til

ændringsforslag herom, til skatteministeren

13

Svar på spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere

har været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes

ordenshensyn, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er

afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når

tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke

understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af

respektpåtegninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag

(evt. lovforslag) om ophævelse af afgiften på tinglysning af

respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til

ændringsforslag herom, fra skatteministeren

14

Meddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til

udvalgsmødet den 16. maj 2001

15

2. udkast til betænkning

16

Spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslag

nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet i

tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, til skatteministeren

17

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt til

udvalgsmødet den 23. maj 2001

18

Spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske forløb

vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, til skatteministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens § 15 a, til

skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 14 om hjemmel til at kræve rykningspåtegninger tinglyst,

til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i forhold til

beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, til skatteministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 16, om det kan bekræftes, at rykningspåtegninger

først blev afgiftsbelagt i 1983, til skatteministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 17 om forudsætninger for det anslåede provenutab på

200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af tinglysningsafgiften på

rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af

tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, til

skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4 år, til

skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer medfører

behov for rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 21, om en afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger ikke i

større omfang vil gøre konverteringer billigere for boligejere,

til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere af, at

konvertering til flere lån medfører øgede udgifter til

rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

19

Samrådsspm. A om en uddybende redegørelse for svarene

på spm. 7-10 og de kommende svar på spm. 12-22, til

skatteministeren, kopi til justitsministeren

20

3. udkast til betænkning

21

Svar på spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af

ændringsforslag nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet

i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, fra skatteministeren

22

Svar på spm. 17 om forudsætninger for det anslåede

provenutab på 200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af

tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af

tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra

skatteministeren

Svar på spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4

år, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer

medfører behov for rykningspåtegninger, fra skatteministeren

23

Svar på spm. 21, om en afgiftsfritagelse for

rykningspåtegninger ikke i større omfang vil gøre

konverteringer billigere for boligejere, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere

af, at konvertering til flere lån medfører øgede udgifter

til rykningspåtegninger, fra skatteministeren

24

Samrådsspm. B om en uddybende redegørelse for

justitsministerens bidrag til skatteministerens kommende besvarelser af

spørgsmål 12-16, til justitsministeren, kopi til

skatteministeren

25

4. udkast til betænkning

26

Svar på spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske

forløb vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, fra

skatteministeren

Svar på spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens

§ 15 a, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om hjemmel til at kræve

rykningspåtegninger tinglyst, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i

forhold til beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om det kan bekræftes, at

rykningspåtegninger først blev afgiftsbelagt i 1983, fra

skatteministeren

27

Spm. 23 om en nærmere redegørelse for ministerens svar

på spm. 20 om forudsætningerne for provenuskønnet på

200 mio. kr. ved en afskaffelse af afgiften på tinglysning af

rykningspåtegninger, til skatteministeren

28

Spm. 24 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01

vedrørende samrådsspm. A, til skatteministeren, kopi til

justitsministeren

29

Spm. 25 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01

vedrørende samrådsspm. B, til justitsministeren, kopi til

skatteministeren

30

Spm. 26 om provenuet vedrørende afgifter på

rykningspåtegninger i L 208 (1998-99) til skatteministeren

Spm. 27, om Folketinget i forbindelse med L 208 (1998-99) har taget

stilling til, om der skal betales tinglysningsafgift af

rykningspåtegninger, til skatteministeren

Spm. 28 om provenuvirkningen af de stillede ændringsforslag, til

skatteministeren

Lignende dokumenter