Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
23. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
(Opdeling af pantebreve og skifte for efterlevende
ægtefælle)
[af skatteministeren (Frode Sørensen)]
1. Ændringsforslag
Kirsten Jacobsen (UP) har stillet 7 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2001 og var til 1.
behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Ældre Sagen, som
skatteministeren har kommenteret over for udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
skatteministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i 2
samråd med udvalget den 23. maj 2001. Udvalget har stillet
spørgsmål til ministrene om at få oversendt de
talepapirer, der lå til grund for samrådene. Ministrene forventes
at tilsende udvalget talepapirerne inden 2. behandling af lovforslaget.
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har endvidere stillet 26 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål 23 og 26-28. Disse
spørgsmål forventes besvaret af skatteministeren inden 2.
behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
En del af mindretallet (SF) bemærker, at SF under 1.
behandling gav udtryk for, at lovforslaget isoleret set er fornuftigt, men
samtidig, at det er problematisk, at lovforslaget påfører staten
et provenutab på 20 mio. kr. Penge, som ikke kan anvendes til et andet
formål. Et formål som måske kunne være endnu mere
ønskeligt at fremme. SF mener også, at det kunne være
fornuftigt at se samlet på de forskellige skatter og afgifter, som
ejendomme er omfattet af, hvori også afgift ved tinglysning m.v.
naturligt måtte indgå. Uanset at der er enkelte af de stillede
ændringsforslag, der isoleret set kan forekomme rimelige at diskutere,
kan SF ikke støtte dem, bl.a. fordi det vil påføre staten
yderligere tab.
Et andet mindretal i udvalget (KF, DF, CD, KRF,
Kirsten Jacobsen (UP) og Kim Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (V) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4-6 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de
under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag.
Venstre bemærker, at når Venstre undlader at
stemme vedrørende de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag
om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved
tinglysning af rykningspåtegninger, skyldes det usikkerheden om
størrelsen af de provenumæssige konsekvenser af
ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et
mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):
Til § 1
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 7, stk.
3, udgår »,
såfremt de forskellige rettigheder er mellem samme parter.««
[Ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning
af samme rettighed på flere faste ejendomme]
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 8, stk.
1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»
7) Efterlevende
ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles
rettigheder og forpligtelser.««
[Afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på
1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende
ægtefælle]
Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et
mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»03.
I § 8, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) Tilbagerykning af rettigheder.«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.«
[Ophævelse af den faste tinglysningsafgift på
1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger]
Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et
mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):
4) Nr. 3 affattes således:
»3.
§ 10, stk. 1, nr. 2, ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 2 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift
på 1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende
ægtefælle]
Til § 2
5) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: », 01«.
[Konsekvensændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag
nr. 1 om ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning af samme
rettighed på flere faste ejendomme]
6) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: »,
02«.
[Konsekvensændring af
ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag
nr. 2 og 4 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.
ved skifte af afdødes bo til efterlevende
ægtefælle]
Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et
mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)):
7) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»§ 1, nr. 03, har virkning for tilbagerykninger, som er
meddelt efter lovens ikrafttræden.«
[Konsekvensændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag
nr. 3 om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.
ved tinglysning af rykningspåtegninger]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at kravet om
partsidentitet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ophæves med den
konsekvens, at samme type rettighed kan tinglyses på flere faste
ejendomme inden for samme retskreds (eller i løsøregenstande
m.v.) for samlet 1.400 kr. Ændringen foreslås at have virkning
for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse
den 5. april 2001.
Forslagsstilleren finder det naturligt at medtage
ændringsforslagene under henvisning til, at de i lovforslaget
foreslåede ændringer ifølge lovforslagets
bemærkninger har til formål at ændre uhensigtsmæssige
afgiftsforhold opstået i tilknytning til tinglysningsafgiftslovens
afløsning af stempelloven pr. 1. januar 2000.
Efter den gældende bestemmelse i
tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, koster tinglysning af samme type
rettigheder på flere faste ejendomme inden for samme retskreds eller i
flere løsøregenstande m.v. 1.400 kr., hvis rettighederne er
mellem samme parter. Er partsidentitetsbegrebet ikke opfyldt, skal
afgiften på 1.400 kr. betales for hver enkelt part.
Den nugældende tinglysningsafgiftslov blev
indført med virkning fra 1. januar 2000 og afløste
stempelafgiftsloven og bestemmelser i bl.a. retsafgiftsloven (L 208,
folketingsåret 1998-99).
Definitionen af partsidentitetsbegrebet i
tinglysningsafgiftslovens § 7 fremgik ikke direkte af lovteksten ved
vedtagelsen af L 208, men blev indsat ved en efterfølgende
ændring af tinglysningsafgiftsloven (L 25, folketingsåret
1999-2000). Den daværende skatteminister pointerede med henvisning til
bemærkningerne til L 208, at der ikke var tale om materielle
ændringer i forbindelse med L 25 s ændring af
tinglysningsafgiftsloven. Dette er der siden hen sat
spørgsmålstegn ved, jf. henvendelserne fra Hans Willumsen,
Århus C, til Skatteudvalget og skatteministerens kommentarer hertil
(alm. del bilag 419, 476, 477, 498 og 544).
Skatteministeren har i sine svar til udvalget
vedrørende problemstillingen om partsidentitet oplyst, at bl.a.
ejerlejligheder i et ejendomskompleks i relation til
tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ikke anses som en og samme part, men
derimod som selvstændige enheder. Konsekvensen heraf er, at det koster
1.400 kr. pr. lejlighed, når der skal tinglyses en rettighed mellem
lejlighederne og en anden part. Ejerlejligheder i et ejendomskompleks, som
f.eks. ønsker at give naboejendommen ret til at færdes igennem
en port eller benytte parkeringspladser, kan derfor ikke få tinglyst
denne rettighed til samlet 1.400 kr. for alle lejligheder. Er der 100
lejligheder i et sådant ejendomskompleks koster det således
140.000 kr. at få tinglyst en sådan rettighed. Det
bemærkes, at problemstillingen ikke kun gør sig gældende i
forhold til ejerlejligheder, men også har betydning i forhold til bl.a.
grundejerforeninger.
Efter forslagsstillerens opfattelse er det helt urimeligt,
at der i de omhandlede situationer, hvor den samme rettighed skal tinglyses
på flere naturligt sammenhørende matrikelnumre, skal svares
afgift for hvert enkelt matrikelnummer. Dertil kommer, at der er en reel
risiko for, at omkostningerne forbundet med sådanne tinglysninger kan
få et sådant samlet omfang, at de omhandlede parter vil afholde
sig fra at få rettighederne tinglyst, hvilket synes ganske
uhensigtsmæssigt henset til, at der er knyttet særlige
retsvirkninger til disse registreringer. Den gældende høje
samlede afgift i disse situationer kan således i realiteten komme til
at fungere som et »tinglysningsforbud«.
Forslagsstilleren finder endvidere, at det vil være
naturligt afgiftsmæssigt at sidestille de omhandlede situationer med
tilfælde, hvor en ejerforening får tinglyst rettigheden på
flere ejendomme og tilfælde, hvor offentligretlige byrder tinglyses
på flere ejendomme.
Forslagsstilleren har således noteret sig, at
skatteministeren har oplyst, at der efter praksis i visse tilfælde kun
betales 1.400 kr. i afgift ved tinglysning af en rettighed for
ejerforeninger, fordi ejerforeninger betragtes som samme part. Dette
er efter det oplyste tilfældet, hvis rettigheden vedtages på
generalforsamlingen i henhold til ejerforeningens vedtægter med
fornødent flertal og der ved vedtægtsændringen ikke sker
indgreb i ejernes individuelle rettigheder over lejlighederne.
Videre har skatteministeren oplyst, at tinglysning af
offentligretlige byrder på flere ejendomme med forskellige
ejere, f.eks. lokalplaner, anlægsprojekter og andre rettigheder, der
ikke kræver ejernes aktive medvirken, kan tinglyses samlet for kun
1.400 kr.
Forslagsstilleren skal i øvrigt henlede
opmærksomheden på, at det også i andre henseender
forekommer, at flere naturligt »sammenhørende « ejendomme anses for én ejendom. Der kan bl.a. henvises
til boligreguleringslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter flere ejerlejligheder,
der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, i
relation til boligreguleringsloven anses som én ejendom.
Til nr. 2, 4 og 6
Ændringsforslagene har til formål at
gøre skifte af afdødes bo til efterlevende
ægtefælle afgiftsfrit efter tinglysningsafgiftslovens § 8,
således at der ikke skal betales den faste afgift på 1.400 kr.
for tinglysning efter § 10. Det følger af loven om registreret
partnerskab, at afgiftsfritagelsen for efterlevende ægtefæller
også gælder for registrerede partnere. Ændringen
foreslås at have virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra
lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001.
Forslagsstilleren finder det positivt, at det i
lovforslaget foreslås, at procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes
ved alle skifter af afdøde ægtefælles bo til efterlevende
ægtefælle. Forslagsstilleren finder imidlertid, at der er behov
for yderligere forbedringer på området.
Som anført af Ældre Sagen, jf. L 217 bilag
4, vil det ikke mindst blandt den ældre generation ofte være
tilfældet, at det kun er manden, der er tinglyst som ejer af parrets
fælles bolig. I det tilfælde, at manden dør, vil det ofte
være nødvendigt for den efterlevende hustru at få tinglyst
ejerskabet af boligen, f.eks. for at kunne indefryse ejendomsskatter,
konvertere m.v. Også hvor begge ægtefæller er tinglyst som
ejere, kan det være nødvendigt at få ændret
tinglysningen, for at den efterlevende ægtefælle har reel
mulighed for at indefryse, konvertere m.v.
Forslagsstilleren finder det ganske urimeligt, at
efterlevende ægtefæller i disse situationer efter gældende
regler skal betale den faste afgift på 1.400 kr. for at kunne få
fuld råderet over det hus, som ægtefællerne ofte har
været fælles om gennem det meste af tilværelsen og som
den efterlevende ægtefælle ganske naturligt betragter som sin
egen ejendom.
Efter forslagsstillerens mening er der i disse situationer
som i mange andre sammenhænge ved overgang til ægtefælle
ikke tale om et egentligt »ejerskifte «.
På den baggrund finder forslagsstilleren det rigtigt
og rimeligt, at ikke kun procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes ved
tinglysning af skifte af afdødes bo til efterlevende
ægtefælle/registreret partner, men tillige den faste
tinglysningsafgift på 1.400 kr.
Skatteministeriet har skønnet, at
ændringsforslagene vil medføre et provenutab for staten på
ca. 10 mio. kr.
Til nr. 3 og 7
Ændringsforslagene har til formål at
ophæve den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning
af rykningspåtegninger.
Tinglysningslovens § 15 a er indsat i 1974 som led i
bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed konkret for at
modvirke misbrug af rykningsklausuler. Indtil 1974 kunne der ske tinglysning
af pant forud for pantebreve, der efter deres indhold skulle rykke for senere
panterettigheder det vil sige uden en af kreditor underskrevet
påtegning på det rykkende pantebrev. Ved at fordre, at
pantebrevet blev påtegnet, fik kreditor mulighed for at tage konkret
stilling til, om forprioriteten opfyldte rykningsbetingelserne. Der er ingen
tvivl om, at formålet med § 15 a at modvirke misbrug af
rykningsklausuler er blevet opfyldt i og med, at der ikke kan ske
tinglysning af sådanne uden pantekreditors medvirken. § 15 a indeholder
dog ikke i sig selv et krav om, at rykningspåtegningen skal
tinglyses, og der har i teorien flere gange været rejst tvivl om,
hvorvidt en manglende tinglysning af en § 15 a-påtegning skal
føre til en retsanmærkning på det pantebrev, der
ifølge rykningsklausulen skal rykkes for, eller om
retsanmærkningen kan undgås ved i forbindelse med tinglysning af
det nye pantebrev at forevise men ikke tinglyse en
rykningspåtegning.
§ 15 a er af rent tinglysningsmæssig karakter i
det omfang der sker tinglysning. Der er ikke i forholdet mellem pantekreditor
og pantedebitor noget behov for, at der sker tinglysning af
rykningspåtegningen. Det antages således i såvel teori som
praksis, at indehaveren af et pantebrev med en rykningsklausul i
almindelighed er forpligtet til at give pantebrevet respektpåtegning,
når ejeren af ejendommen ønsker at benytte sig af sin ret til at
besætte den reserverede prioritetsplads. Der er heller ikke mellem de
enkelte pantekreditorer noget reelt behov for tinglysning af
rykningspåtegningen. Mod forevisning af behørig
rykningspåtegning, kan indehaveren af det pantebrev, der skal rykkes
for, i givet fald vælge at acceptere, at dennes pantebrev får
retsanmærkning om det pantebrev, der skal rykke. I tilfælde af,
at der skal ske et opgør mellem de forskellige rettighedshavere
eksempelvis i forbindelse med tvangsauktion vil fogeden nemlig ikke
lægge de tingslysningsmæssige registreringer til grund, men
derimod det materielle retsforhold mellem pantehaverne. Dette er flere gange
fastslået i retspraksis. Det indbærer, at
prioritetsrækkefølgen afgøres ud fra pantebrevenes
indhold, således at et pantebrev med en rykningsklausul bliver
efterstillet de pantehæftelser, som det efter sit indhold enten konkret
har rykket for (ved rykningspåtegning), eller som det efter sit indhold
er forpligtet til at rykke tilbage for.
Tinglysningen er således ikke som i de fleste
andre tilfælde nødvendig for parterne for at opnå
beskyttelse mod tredjemandsrettigheder. Uanset dette må tinglysning af
rykningspåtegninger betragtes som værende af stor
ordensmæssig betydning, idet tingbogen derved i videst muligt omfang
afspejler det materielle retsforhold. Derved styrkes ikke alene tilliden til
tingbogsoplysningerne, men der skabes også en forenkling af fremtidige
tinglysnings- og fogedekspeditioner, ligesom senere tvister om
prioritetsstillingen i videst muligt omfang undgås.
Det kan ikke afvises, at der allerede i dag i et vist
omfang undlades tinglysning af rykningspåtegninger, og at omfanget
heraf kan forøges. Det er derfor afgørende, at der hos
pantebrevskreditorer og -debitorer er et incitament til at lade
rykningspåtegningerne tinglyse, så der ikke opstår de
ovenfor nævnte ordensmæssige problemer. På andre
områder, hvor der er et tilsvarende ordensmæssigt hensyn
eksempelvis ved aflysninger af panterettigheder (hvor retsforholdet mellem
parterne er ophørt allerede ved pantekreditors kvittering af
pantebrevet) sker dette afgiftsfrit. Det samme burde gælde for
rykningspåtegninger, herunder fordi det forekommer urimeligt, at det er
den enkelte borger, som afholder omkostningerne ved sådanne rene
ordensbestemmelser.
I øvrigt er der god overensstemmelse mellem den
foreslåede bestemmelse og Sø- og Handelsrettens dom af 24. april
2001 (sag N 1/1999), hvori retten forbød indehaveren af et pantebrev
med en såkaldt almindelig omprioriteringsklausul uden særskilt
hjemmel i aftalegrundlaget at kræve et ekspeditionsgebyr for at
udfærdige en rykningspåtegning.
Ved indsættelsen af § 15 a i 1974 var der ingen
afgiftsmæssige konsekvenser af bestemmelsen. Dette blev først
tilfældet ved indførelsen af tinglysningsafgift i december 1983.
Heller ikke i de første år herefter fik bestemmelsen den store
afgiftsmæssige betydning, idet omfanget af tilbagerykninger var
beskedent. De senere års lave renteniveau har ført til mange
lånomlægninger, og omkostningsniveauet på sådanne er
stærkt præget af tinglysningsafgiften på
rykningspåtegningerne (der i øvrigt siden indførelsen
heraf i 1983 trinvis er steget fra 400 kr. til 1.400 kr.). Ligesom § 1, nr.
5, i det af skatteministeren fremsatte lovforslag (L 217) vil
nærværende ændringsforslag således medvirke til, at
boligejernes konverteringer billiggøres, og at boligejere, der har
efterstående pantebreve, som af tinglysningsmæssige årsager
skal forsynes med rykningspåtegninger, ikke afgiftsmæssigt
stilles ringere end boligejere, der ikke har efterstående pantebreve.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad nr. 3
Såvel tilbagerykning i henhold til rykningsklausul
som øvrige tilbagerykninger af rettigheder foreslås omfattet af
bestemmelsen.
Ad nr. 7
Bestemmelsen finder alene anvendelse på
rykningspåtegninger, der er underskrevet af rettighedshaveren fra og
med lovens ikrafttræden, og som herefter indleveres til
tinglysning.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Thomas Adelskov (S)
René Skau Björnsson (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V)
fmd. Kirsten Jacobsen (UP)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)
Kim Behnke (UP)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 217
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse vedrørende spørgsmål m.v.
2
Henvendelse af 23/4-01 fra Finansrådet
3
Spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været afgiftsfri, og
baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i gældende
regler, til skatteministeren
Spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten har fået
som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer, til
skatteministeren
Spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet opkrævede
beløb, til skatteministeren
4
Henvendelse af 30/4-01 fra Ældre Sagen
5
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
6
1. udkast til betænkning
7
Spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til medejer eller
ægtefælle ikke anses som ejerskifte, til skatteministeren
Spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer eller
ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses som et
ikke-ejerskifte, til skatteministeren
Spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag,
som imødekommer ønsket fra Ældre Sagen, til
skatteministeren
8
Svar på spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været
afgiftsfri, og baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i
gældende regler, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten
har fået som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer,
fra skatteministeren
Svar på spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet
opkrævede beløb, fra skatteministeren
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/4-01 fra Ældre
Sagen
10
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-01 fra
Finansrådet
11
Svar på spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til
medejer eller ægtefælle ikke anses som ejerskifte, fra
skatteministeren
Svar på spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer
eller ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses
som et ikke-ejerskifte, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, som imødekommer ønsket fra Ældre
Sagen, fra skatteministeren
12
Spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere har
været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes
ordenshensyn, til skatteministeren
Spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er
afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når
tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, til skatteministeren
Spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke
understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af
respektpåtegninger, til skatteministeren
Spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag (evt. lovforslag)
om ophævelse af afgiften på tinglysning af
respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til
ændringsforslag herom, til skatteministeren
13
Svar på spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere
har været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes
ordenshensyn, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er
afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når
tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, fra skatteministeren
Svar på spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke
understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af
respektpåtegninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag
(evt. lovforslag) om ophævelse af afgiften på tinglysning af
respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til
ændringsforslag herom, fra skatteministeren
14
Meddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til
udvalgsmødet den 16. maj 2001
15
2. udkast til betænkning
16
Spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslag
nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet i
tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, til skatteministeren
17
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt til
udvalgsmødet den 23. maj 2001
18
Spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske forløb
vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens § 15 a, til
skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 14 om hjemmel til at kræve rykningspåtegninger tinglyst,
til skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i forhold til
beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 16, om det kan bekræftes, at rykningspåtegninger
først blev afgiftsbelagt i 1983, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 17 om forudsætninger for det anslåede provenutab på
200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af tinglysningsafgiften på
rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af
tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, til
skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4 år, til
skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer medfører
behov for rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 21, om en afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger ikke i
større omfang vil gøre konverteringer billigere for boligejere,
til skatteministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere af, at
konvertering til flere lån medfører øgede udgifter til
rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren
19
Samrådsspm. A om en uddybende redegørelse for svarene
på spm. 7-10 og de kommende svar på spm. 12-22, til
skatteministeren, kopi til justitsministeren
20
3. udkast til betænkning
21
Svar på spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af
ændringsforslag nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet
i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, fra skatteministeren
22
Svar på spm. 17 om forudsætninger for det anslåede
provenutab på 200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af
tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af
tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra
skatteministeren
Svar på spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4
år, fra skatteministeren
Svar på spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer
medfører behov for rykningspåtegninger, fra skatteministeren
23
Svar på spm. 21, om en afgiftsfritagelse for
rykningspåtegninger ikke i større omfang vil gøre
konverteringer billigere for boligejere, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere
af, at konvertering til flere lån medfører øgede udgifter
til rykningspåtegninger, fra skatteministeren
24
Samrådsspm. B om en uddybende redegørelse for
justitsministerens bidrag til skatteministerens kommende besvarelser af
spørgsmål 12-16, til justitsministeren, kopi til
skatteministeren
25
4. udkast til betænkning
26
Svar på spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske
forløb vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, fra
skatteministeren
Svar på spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens
§ 15 a, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om hjemmel til at kræve
rykningspåtegninger tinglyst, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i
forhold til beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, fra skatteministeren
Svar på spm. 16, om det kan bekræftes, at
rykningspåtegninger først blev afgiftsbelagt i 1983, fra
skatteministeren
27
Spm. 23 om en nærmere redegørelse for ministerens svar
på spm. 20 om forudsætningerne for provenuskønnet på
200 mio. kr. ved en afskaffelse af afgiften på tinglysning af
rykningspåtegninger, til skatteministeren
28
Spm. 24 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01
vedrørende samrådsspm. A, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren
29
Spm. 25 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01
vedrørende samrådsspm. B, til justitsministeren, kopi til
skatteministeren
30
Spm. 26 om provenuet vedrørende afgifter på
rykningspåtegninger i L 208 (1998-99) til skatteministeren
Spm. 27, om Folketinget i forbindelse med L 208 (1998-99) har taget
stilling til, om der skal betales tinglysningsafgift af
rykningspåtegninger, til skatteministeren
Spm. 28 om provenuvirkningen af de stillede ændringsforslag, til
skatteministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love (Digital tinglysning m.v.) Retsinformation · 18. januar 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Retsinformation · 31. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven Retsinformation · 22. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.) Retsinformation · 22. februar 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) Retsinformation · 7. marts 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer Retsinformation · 22. maj 2001