Forslag til folketingsbeslutning om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. april 2001 af
Jens Rohde (V), Ester Larsen (V),
Kim Andersen (V), Kristian Jensen (V),
Brian Mikkelsen (KF), Flemming Hansen (KF),
Poul Nødgaard (DF),
Tove Videbæk (KRF) og Kim Behnke (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere
to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler
Med det formål at skabe frekvensmæssig
mulighed for at styrke lokalradioernes sendeforhold i Danmark samt åbne
mulighed for to landsdækkende radiokanaler pålægges
regeringen følgende initiativer inden udgangen af 2001:
Der gennemføres en uafhængig undersøgelse af
frekvensfordelingen i Danmark, gerne med bistand fra udlandet.
Formålet med frekvenskortlægningen er at skabe plads for
to nye landsdækkende radiokanaler (en 5. og 6. radiokanal) samt
åbne op for, at flest mulige lokalradioer kan sende med mindst 160 W,
men også med større styrke, hvor det er muligt.
Der gennemføres en undersøgelse af, hvilke muligheder
det vil give, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis princippet om
separate frekvensmuligheder i den enkelte kommune - på alle frekvenser,
der sender med 160 W eller derover - opgives.
Kommercielle lokalradioer gives tilladelse til at samsende alle
programtyper med det formål at styrke sende- og programforholdene for
lokalradioer samt åbne for den 5. og 6. landsdækkende
radiokanal.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
der er behov for en undersøgelse af mulighederne for ny
Læs alt
frekvensfordeling på det danske FM-bånd.
For det første har tildelingen af den fjerde
landsdækkende radiokanal til Danmarks Radio cementeret statens monopol
på landsdækkende radio, idet der med det nuværende
frekvenslandkort ikke kan etableres en fuldt ud landsdækkende femte
kanal. Forslagsstillerne ønsker dette monopol brudt. Det er meget
vigtigt, at den danske frekvensfordeling bliver udsat for et kritisk
eftersyn. Derfor må uafhængige folk gennemgå det danske
frekvensnet og komme med forslag til en helt ny fordeling. Det er sket i en
række andre lande, f.eks. Sverige og Holland, med nye radiomuligheder
til følge. En udenlandsk undersøgelse kan blive en vigtig
inspiration for vores egen Telestyrelse.
For det andet har strukturerne på
lokalradioområdet ændret sig drastisk siden 1980 erne, hvor
kriterierne for frekvensfordelingen blev fastlagt. Der er ingen kommercielle
lokalradioer, der kan klare sig i konkurrencen ved kun at sende i en enkelt
kommune. I dag sender næsten alle lokalradioer over langt større
geografiske områder til glæde for mange lyttere. På grund
af princippet om separate frekvensmuligheder i hver kommune i Danmark
tvinges disse radiostationer til at benytte sig af mange frekvenser med en
beskeden sendestyrke på 160 W. Hvis frekvensfordelingen tillader, at en
lokalradio kan sende med 3 kW eller 10 kW, så skal det naturligvis
tillades. Danmarks Radio sender til sammenligning med 60.000 W, så der
er ingen risiko for, at lokalradioerne vil
»overdøve« DR. Det er uhensigtsmæssigt for
radiostationerne, der dels må markedsføre en lang række
frekvenser, dels må leve med stærkt svingende sendekvalitet. Det
er ligeledes uhensigtsmæssigt for lytterne, at de skal skifte frekvens
flere gange, når de flytter sig i f.eks. bil over større
områder. Moderne bilradioer med RDS-system finder selv det bedste
signal og dermed frekvens på den radiostation, som modtageren er
indstillet på, men da de fleste biler kører på
motorvejene, og da lokalradioerne typisk er i byområderne, kan selv
RDS-radioer have problemer med at fastholde andre radiostationer end Danmarks
Radio. Vejdirektoratet har altid afvist at tillade opstilling af skilte med
lokalradioernes frekvenser, som det ellers kendes fra Tyskland, og nu er
Vejdirektoratet begyndt at nedtage skiltene med DR-frekvenser. Radiolytterne
er derfor henvist til selv at lede efter radiostationerne. Med svage
sendestyrker bliver dette meget besværligt. Derfor er der grund til at
tillade en så høj sendestyrke, som frekvensfordelingen
tillader.
Når forslaget indeholder ønske om tilladelse
for kommercielle stationer til samsending af alle programtyper, skal dette
ses i en konkurrencesammenhæng. Et stærkt programsamarbejde
mellem radiostationerne er vigtigt for at kunne klare sig i konkurrencen med
flere landsdækkende kanaler. I dag må lokalradioer samsende
nyheder, men ikke musik. Det er ulogisk, da musik lyder ens uafhængigt
af, om det sendes fra Frederikshavn eller Viborg. De lokale nyheder er
derimod vigtige for en lokalradios identitet. Adgangen til at samsende f.eks.
koncerter, hitlister og andre populære programmer kan være med
til at styrke lokalradioerne, både gennem øgede
reklameindtægter og ved at begrænse udgifterne. Skal det
gøres muligt med en 5. og en 6. landsdækkende radio, vil kravet
om samsending også være nødvendigt.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at udgangspunktet
for en ny frekvensfordeling skal være fastholdelse af kommuneprincippet
på alle frekvenser på under 160 W til sikring af bl.a. lokale
græsrodsstationer. Herudover bør frekvensstyrkerne justeres i
forhold til de eksisterende radiostationers naturlige sendeområde i
dag. Dette vil rydde op i frekvenslandkortet og give plads til nye
frekvenser, der skal sammenstykkes til nye landsdækkende kanaler. I
forbindelse med en ny frekvensfordeling bør teknikker som SFN (single
frequency networking) samt retningsbestemt sendeafskærmning indgå
og afprøves. SFN, som muliggør, at man sender på samme
frekvens over et større område fra flere sendere, vil kunne
medføre interferens (forstyrrelser i radiobølger) i de
områder, hvor to senderes signaler møder hinanden, men med
hensigtsmæssige senderplaceringer vil man kunne
»placere« disse interferensområder i tyndt eller
ubefolkede områder som f.eks. på store markarealer eller over
vand. Både i Sverige og Norge har man opdelt frekvensbåndet
således, at lokalradioer ligger i den øverste del af
båndet og statsradiofonierne ligger i den nederste del af
frekvensbåndet. Det giver en nemmere adgang til radioen for lytterne,
men er ikke nødvendigvis løsningen i Danmark, da vi også
skal tage hensyn til frekvensoverlapning i forhold til nabolande. I USA har
en typisk større by op imod 50 forskellige FM-stereo-radiostationer
fordelt på det samme FM-bånd, som vi kender. Når det er
muligt i USA, er det også muligt at få plads til langt mere radio
i den danske anvendelse af FM-båndet.
Undersøgelser i andre europæiske lande har
sandsynliggjort, at det er muligt at udnytte frekvensbåndet bedre, end
det sker i dag, og det tilmed i lande, hvor frekvensbåndet er langt
mere tætpakket end i Danmark. Som følge af disse
undersøgelser pågår der i øjeblikket intense
nabolandsforhandlinger om frekvensressourcer. Det er forslagsstillernes
opfattelse, at Danmark skal sætte sig nogle klare mål om flere
frekvensressourcer og indgå aktivt i disse forhandlinger, således
at Danmark ikke bliver sat tilbage i det internationale spil om frekvenser.
Det kræver, at Danmark går offensivt til værks.
Skriftlig fremsættelse
Jens Rohde
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at skabe bedre
sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og
6. radiokanaler.
(Beslutningsforslag nr. B 189).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler Retsinformation · 30. maj 2001
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001-2004 m.v.) Retsinformation · 15. december 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Retsinformation · 15. december 2000
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026