Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler

2000/1 BSF 189Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. april 2001 af

Jens Rohde (V), Ester Larsen (V),

Kim Andersen (V), Kristian Jensen (V),

Brian Mikkelsen (KF), Flemming Hansen (KF),

Poul Nødgaard (DF),

Tove Videbæk (KRF) og Kim Behnke (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere

to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler

Med det formål at skabe frekvensmæssig

mulighed for at styrke lokalradioernes sendeforhold i Danmark samt åbne

mulighed for to landsdækkende radiokanaler pålægges

regeringen følgende initiativer inden udgangen af 2001:

Der gennemføres en uafhængig undersøgelse af

frekvensfordelingen i Danmark, gerne med bistand fra udlandet.

Formålet med frekvenskortlægningen er at skabe plads for

to nye landsdækkende radiokanaler (en 5. og 6. radiokanal) samt

åbne op for, at flest mulige lokalradioer kan sende med mindst 160 W,

men også med større styrke, hvor det er muligt.

Der gennemføres en undersøgelse af, hvilke muligheder

det vil give, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis princippet om

separate frekvensmuligheder i den enkelte kommune - på alle frekvenser,

der sender med 160 W eller derover - opgives.

Kommercielle lokalradioer gives tilladelse til at samsende alle

programtyper med det formål at styrke sende- og programforholdene for

lokalradioer samt åbne for den 5. og 6. landsdækkende

radiokanal.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

der er behov for en undersøgelse af mulighederne for ny

Læs alt

frekvensfordeling på det danske FM-bånd.

For det første har tildelingen af den fjerde

landsdækkende radiokanal til Danmarks Radio cementeret statens monopol

på landsdækkende radio, idet der med det nuværende

frekvenslandkort ikke kan etableres en fuldt ud landsdækkende femte

kanal. Forslagsstillerne ønsker dette monopol brudt. Det er meget

vigtigt, at den danske frekvensfordeling bliver udsat for et kritisk

eftersyn. Derfor må uafhængige folk gennemgå det danske

frekvensnet og komme med forslag til en helt ny fordeling. Det er sket i en

række andre lande, f.eks. Sverige og Holland, med nye radiomuligheder

til følge. En udenlandsk undersøgelse kan blive en vigtig

inspiration for vores egen Telestyrelse.

For det andet har strukturerne på

lokalradioområdet ændret sig drastisk siden 1980 erne, hvor

kriterierne for frekvensfordelingen blev fastlagt. Der er ingen kommercielle

lokalradioer, der kan klare sig i konkurrencen ved kun at sende i en enkelt

kommune. I dag sender næsten alle lokalradioer over langt større

geografiske områder til glæde for mange lyttere. På grund

af princippet om separate frekvensmuligheder i hver kommune i Danmark

tvinges disse radiostationer til at benytte sig af mange frekvenser med en

beskeden sendestyrke på 160 W. Hvis frekvensfordelingen tillader, at en

lokalradio kan sende med 3 kW eller 10 kW, så skal det naturligvis

tillades. Danmarks Radio sender til sammenligning med 60.000 W, så der

er ingen risiko for, at lokalradioerne vil

»overdøve« DR. Det er uhensigtsmæssigt for

radiostationerne, der dels må markedsføre en lang række

frekvenser, dels må leve med stærkt svingende sendekvalitet. Det

er ligeledes uhensigtsmæssigt for lytterne, at de skal skifte frekvens

flere gange, når de flytter sig i f.eks. bil over større

områder. Moderne bilradioer med RDS-system finder selv det bedste

signal og dermed frekvens på den radiostation, som modtageren er

indstillet på, men da de fleste biler kører på

motorvejene, og da lokalradioerne typisk er i byområderne, kan selv

RDS-radioer have problemer med at fastholde andre radiostationer end Danmarks

Radio. Vejdirektoratet har altid afvist at tillade opstilling af skilte med

lokalradioernes frekvenser, som det ellers kendes fra Tyskland, og nu er

Vejdirektoratet begyndt at nedtage skiltene med DR-frekvenser. Radiolytterne

er derfor henvist til selv at lede efter radiostationerne. Med svage

sendestyrker bliver dette meget besværligt. Derfor er der grund til at

tillade en så høj sendestyrke, som frekvensfordelingen

tillader.

Når forslaget indeholder ønske om tilladelse

for kommercielle stationer til samsending af alle programtyper, skal dette

ses i en konkurrencesammenhæng. Et stærkt programsamarbejde

mellem radiostationerne er vigtigt for at kunne klare sig i konkurrencen med

flere landsdækkende kanaler. I dag må lokalradioer samsende

nyheder, men ikke musik. Det er ulogisk, da musik lyder ens uafhængigt

af, om det sendes fra Frederikshavn eller Viborg. De lokale nyheder er

derimod vigtige for en lokalradios identitet. Adgangen til at samsende f.eks.

koncerter, hitlister og andre populære programmer kan være med

til at styrke lokalradioerne, både gennem øgede

reklameindtægter og ved at begrænse udgifterne. Skal det

gøres muligt med en 5. og en 6. landsdækkende radio, vil kravet

om samsending også være nødvendigt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at udgangspunktet

for en ny frekvensfordeling skal være fastholdelse af kommuneprincippet

på alle frekvenser på under 160 W til sikring af bl.a. lokale

græsrodsstationer. Herudover bør frekvensstyrkerne justeres i

forhold til de eksisterende radiostationers naturlige sendeområde i

dag. Dette vil rydde op i frekvenslandkortet og give plads til nye

frekvenser, der skal sammenstykkes til nye landsdækkende kanaler. I

forbindelse med en ny frekvensfordeling bør teknikker som SFN (single

frequency networking) samt retningsbestemt sendeafskærmning indgå

og afprøves. SFN, som muliggør, at man sender på samme

frekvens over et større område fra flere sendere, vil kunne

medføre interferens (forstyrrelser i radiobølger) i de

områder, hvor to senderes signaler møder hinanden, men med

hensigtsmæssige senderplaceringer vil man kunne

»placere« disse interferensområder i tyndt eller

ubefolkede områder som f.eks. på store markarealer eller over

vand. Både i Sverige og Norge har man opdelt frekvensbåndet

således, at lokalradioer ligger i den øverste del af

båndet og statsradiofonierne ligger i den nederste del af

frekvensbåndet. Det giver en nemmere adgang til radioen for lytterne,

men er ikke nødvendigvis løsningen i Danmark, da vi også

skal tage hensyn til frekvensoverlapning i forhold til nabolande. I USA har

en typisk større by op imod 50 forskellige FM-stereo-radiostationer

fordelt på det samme FM-bånd, som vi kender. Når det er

muligt i USA, er det også muligt at få plads til langt mere radio

i den danske anvendelse af FM-båndet.

Undersøgelser i andre europæiske lande har

sandsynliggjort, at det er muligt at udnytte frekvensbåndet bedre, end

det sker i dag, og det tilmed i lande, hvor frekvensbåndet er langt

mere tætpakket end i Danmark. Som følge af disse

undersøgelser pågår der i øjeblikket intense

nabolandsforhandlinger om frekvensressourcer. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at Danmark skal sætte sig nogle klare mål om flere

frekvensressourcer og indgå aktivt i disse forhandlinger, således

at Danmark ikke bliver sat tilbage i det internationale spil om frekvenser.

Det kræver, at Danmark går offensivt til værks.

Skriftlig fremsættelse

Jens Rohde

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at skabe bedre

sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og

6. radiokanaler.

(Beslutningsforslag nr. B 189).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter