Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. marts 2001 af
Hanne Severinsen (V), Gitte Lillelund Bech (V),
Brian Mikkelsen (KF),
Christian H. Hansen (DF) og Kim Behnke (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige
fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af
et Center for Naturvidenskab
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde
en handlingsplan, som kan forelægges Folketinget i næste
folketingssamling. Følgende initiativer skal indgå i denne
handlingsplan:
1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de
naturvidenskabelige fag.
2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i
uddannelsessystemet.
3. Erhvervslivet skal inviteres til et samarbejde om at finde veje til
en mere anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne
redskaber i undervisningen.
4. Der skal etableres et Center for Naturvidenskab, der skal være
katalysator for fornyelsen af undervisningen og stimulator for den generelle
interesse for naturvidenskab.
Bemærkninger til forslaget
Begrundelse
Siden forespørgselsdebatten 30. januar 1996 om i
uddannelsessystemet at indlægge incitamenter, der stimulerer de
uddannelsessøgendes interesse for de naturvidenskabelige og tekniske
fag ved de videregående uddannelser (se Folketingstidende 1995-96,
forhandlingerne side 1103, 1383 og 3284), har der været forskellige
forsøg på tiltag med henblik på at stimulere interessen
Læs alt
for naturvidenskab.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at det nu er
på tide at få udarbejdet en samlet handlingsplan for at sikre, at
naturvidenskaben får en mere central plads på alle niveauer i
uddannelsessystemet.
Den naturvidenskabelige tankegang har præget store
dele af samfundets filosofi, og den rummer mange udviklende aspekter og
bør derfor betragtes som led i vores almene dannelse.
Naturvidenskab er ét af fundamenterne i vort
højtudviklede og teknologiske samfund. Mange af samfundets
værdier er baseret på naturvidenskab, og vores hverdag tager i
stor udstrækning udgangspunkt heri. Gennem hele livet er vi i daglig
kontakt med resultaterne af den naturvidenskabelige forskning gennem blandt
andet vores mad, bolig, sundhed, transport, arbejde og fritid.
Og ikke mindst kan vi takke naturvidenskaben for den
høje levealder i de industrialiserede lande.
Naturvidenskaben har i moderne tid haft central betydning
for vores samfundsudvikling, og der er ikke tegn på, at
naturvidenskabens rolle i fremtiden vil blive reduceret
tværtimod.
Men resultaterne af naturvidenskaben har også skabt
problemer for vort samfund og natur. Og disse problemer kan ikke negligeres.
Det er derfor også vigtigt at øge kendskabet til
naturvidenskaben for at kunne løse de problemer, naturvidenskaben
frembringer eksempelvis miljøproblemer.
Der bør derfor skabes øget interesse for
naturvidenskaben via følgende initiativer:
1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de
naturvidenskabelige fag
Der skal skabes glæde og begejstring for
naturvidenskab via entusiastiske og inspirerende lærere med de
nødvendige faglige kvalifikationer, der kan bidrage til at øge
skoleelevernes og de studerende interesse for faget.
Allerede i dag er der mangel på personer med en
naturvidenskabelig uddannelse, og alle prognoser peger på, at der de
nærmeste år vil opstå alvorlig mangel på lærere
inden for naturvidenskabelige fag.
Derfor skal det være mere attraktivt at undervise i
disse fag. Der skal skabes synlige karrieremuligheder for lærere i hele
uddannelsessystemet via større fleksibilitet i ansættelsen og
mulighed for ordninger, hvor både studie- og arbejdsophold ved andre
uddannelsesinstitutioner eller virksomheder gøres muligt.
Entusiasmen og glæden ved at undervise bør
også stimuleres ved en bedre faglig og didaktisk efteruddannelse i hele
systemet.
2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i
uddannelsessystemet
Rammerne for de naturvidenskabelige fag skal være i
orden. Læseplanerne skal forbedres, og der skal være en
rød tråd gennem hele skolesystemet, således at
undervisningen i naturvidenskab ikke er en påklistret, men en
integreret del af undervisningen i forskellige fag.
Naturvidenskab er en del af historien og dermed en del af
vores historiebevidsthed. Derfor bør videnskabs- og teknologihistorie
indgå i samfundsfags- og historieundervisningen.
Naturvidenskabelig viden bliver perspektiveret, når
den dels indgår i en sammenhæng med andre fag, dels er mere
anvendelsesorienteret i samarbejde med virksomheder og organisationer.
Der skal udarbejdes en national strategi, der sigter mod
en samlet styrkelse af interessen for naturvidenskab på alle niveauer i
hele uddannelsessystemet ved, at lokaler, inventar og undervisningsmaterialer
gøres tidssvarende og attraktive for både lærere og
elever. Respektive forligspartnere skal selvfølgelig med i de konkrete
drøftelser.
Folkeskolen
Børn er fundamentet for vores samfunds fremtid, og
børn fascineres af naturvidenskab. Det er afgørende at
fastholde den naturlige interesse og begejstring for naturvidenskab gennem
opvæksten. Emner fra den naturvidenskabelige verden kan allerede i den
tidlige skolealder »leges« ind i
dagligdagen. I den forbindelse er det naturligt at inddrage børns
store interesse for computere.
Styrkelsen af naturvidenskab i folkeskolen skal for det
første ske ved en ændring af den vejledende læseplan,
eventuelt ved at hæve timetallet i de ældste klasser. Det skal
præciseres, dels hvad der skal undervises i (en kraftig opstramning af
curriculum), dels hvordan der skal undervises. Undervisningen skal i
større udstrækning udnytte elevernes undren, begejstring og
videbegærlighed, således at læring i betragteligt omfang
foregår via eksperimentelt arbejde.
Desuden skal der afsættes en pulje til
udviklingsprojekter inden for matematik, fysik/kemi, biologi og geografi,
eventuelt i samarbejde med virksomhedernes organisationer. Muligheden for
udviklingsprojekter skal konkretiseres i selve fagbeskrivelsen.
En styrkelse af faglokaler og fagmaterialer er
stærkt tiltrængt. Her kan der eventuelt samarbejdes med
interesserede virksomheder om sponsorering.
Initiativer som blandt andet »unge forskere« har høj status blandt folkeskoleelever og
bør styrkes og synliggøres. Lignende projekter kan sættes
i gang ved, at virksomheder og Center for Naturvidenskab udskriver
forskellige former for konkurrencer.
I tværfaglige uger skal det tilstræbes, at
skolerne prioriterer inddragelse af de naturvidenskabelige fag, for eksempel
via foredrag fra relevante personer og virksomhedsbesøg.
Det skal yderligere tilstræbes, at folkeskoler og
virksomheder udvikler netværksmodeller, der gør den teoretiske
viden mere praktisk orienteret og samtidig forøger elevernes
glæde og begejstring ved naturvidenskab. Dette vil også lede til
en perspektivering af naturvidenskab. Disse netværk kan for eksempel
inddrage virksomheder inden for miljø, IT, sundhed og medier og derved
gøre naturvidenskab levende i elevernes daglige omgivelser.
Ungdomsuddannelserne
I takt med at folkeskolens naturvidenskabelige niveau
styrkes, kan ambitionsniveauet i ungdomsuddannelserne øges. En
hurtigere omsætning af nyere forskningsresultater til
undervisningsmateriale stimuleres. Derfor bør
forskningsinstitutionerne og industrien bidrage med udarbejdelse af
undervisningsmateriale på gymnasialt niveau. Produktion af
undervisningsmateriale kan være et led i vedligeholdelse og opdatering
af den faglige viden for undervisere.
De naturvidenskabelige fag mangler status og evne til at
engagere især i gymnasiet blandt både lærere og elever. Der
er brug for et løft i undervisningen, så den bliver mere
varieret og vedkommende.
Lærermangelen vil accelerere de kommende år.
Der skal derfor meget hurtigt gøres en stor indsats for
at gøre det attraktivt for nyuddannede kandidater fra universitetet at
søge til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser som undervisere i
naturvidenskabelige fag. Inden for mange naturvidenskabelige fag er en
ansættelse som gymnasielærer ofte »den mindst attraktive « ansættelse efter endt studium på
grund af løn- og arbejdsforhold og mangel på karriere- og
udviklingsmuligheder.
En styrkelse af naturvidenskab i gymnasierne skal
herudover ske ved et bedre samarbejde med erhvervslivet. Virksomheder mangler
ofte medarbejdere med en naturvidenskabelig baggrund til at løse
specialopgaver i et kortere tidsrum. Der skal derfor skabes mulighed for, at
en gymnasielærer kan få orlov uden løn for at
udføre sådanne opgaver, som kan være til stor inspiration
og gavn for både lærer, gymnasium og virksomhed, ikke mindst for
at skabe inspiration og levendegøre de naturvidenskabelige fag.
Gymnasieforliget skal gennemgås med henblik på
at styrke de naturvidenskabelige fag på såvel sproglig som
matematisk linje. Naturvidenskabelige fag er ikke længere obligatorisk
i 3.g på den matematiske linje. Naturfag på sproglig linje skal
sikre C-kompetence i matematik.
Fagbekendtgørelsen i de naturvidenskabelige fag
skal justeres, så det bliver muligt for den enkelte lærer/klasse
at inddrage aktuelle og lokalt relevante elementer af naturvidenskaben. En
højere grad af valgfrihed kombineret med en mere problem- og
projektorienteret undervisning bør være resultatet. De
skriftlige eksaminer skal kunne indeholde både centralt og lokalt
stillede opgaver, hvor de sidstnævnte vil være specielle for den
enkelte klasse/hold.
Forsøget med naturvidenskabelige klasser, der har
A-niveau i matematik, fysik og kemi, skal udvides, så tilbudet
gælder for alle.
Der skal indføres gymnasiale suppleringskurser, som
vil give studenter, der ikke har valgt naturvidenskabelige fag i gymnasiet,
de fornødne naturvidenskabelige kundskaber til at kunne
påbegynde en videregående naturvidenskabelig uddannelse.
Læreruddannelsen
Problemet med den manglende interesse for naturvidenskab
forstærkes, fordi faget ikke har status i læreruddannelsen.
Efteruddannelse af allerede uddannede lærere til faget natur/teknik og
fysik skal derfor have høj prioritet.
Uddannelsen af lærere er den vigtigste side af
arbejdet med at opprioritere naturvidenskabernes position i samfundet, idet
et styrket lærerkorps på alle niveauer er en forudsætning
for en opadgående spiral med hensyn til naturvidenskabelig viden. I den
sammenhæng skal en reformeret bacheloruddannelse samt
gymnasielæreruddannelse gives en meget mere fremtrædende position
i de naturvidenskabelige fakulteters uddannelsestilbud.
Der skal ske en styrkelse af det naturvidenskabelige
miljø på seminarierne ved bedre ansættelsesforhold,
arbejdsbetingelser og karrieremuligheder for lærere ved
seminarierne.
Det faglige niveau i læreruddannelsen skal styrkes,
og der skal ske en markant styrkelse af den naturvidenskabelige fagdidaktik i
samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, universiteternes
naturvidenskabelige fakulteter samt Ingeniørhøjskolerne.
Forsøgene på universiteterne med
lærerbachelorer i naturvidenskab skal styrkes.
Universiteterne
Universiteterne må medvirke over en bred front til
en vitalisering af naturvidenskaben i samfundet. Universiteterne bør
være drivkraften og inspirere til en styrkelse af den
naturvidenskabelige uddannelse og være udgangspunkt for mange
initiativer til at befordre udbredelsen af en faglig entusiasme i samfundet.
De naturvidenskabelige fakulteter står stærkt, for så vidt
angår forskning og specialiserede uddannelser som kandidater og
ph.d.er. Deres rolle i formidling af uddannelse i naturvidenskab må
styrkes.
Universiteterne skal for det første medvirke til at
styrke naturvidenskab ved at udbyde naturvidenskabelige uddannelser rettet
mod et større udsnit af ungdommen/befolkningen og ved i større
udstrækning end i dag at forsøge at skabe nye og attraktive
uddannelser på tværs af de traditionelle naturvidenskabelige
faggrænser. Uddannelserne skal være af varierende omfang og
niveau for at opnå en bredere rekrutteringsbase og dermed en
øget tilgang.
Udviklingskontrakterne med universiteterne skal udbygges,
for så vidt angår uddannelse og fornyelse samt rekruttering af
undervisere. En model, der belønner aktiviteter og samarbejde med det
omgivende samfund og tiltrækning af virksomhedstilskud, skal
indføres.
En mere aktiv rolle for de naturvidenskabelige fakulteter
i læreruddannelsen skal øge naturvidenskabernes didaktik.
Studiestrukturen for naturvidenskab på
universiteterne skal opblødes, og der skal skabes et bredere udbud af
studieprogrammer, herunder (1) bacheloruddannelser, der ikke hovedsageligt
peger på naturvidenskabelige overbygninger, (2) kombinationsuddannelser
med ikke naturvidenskabelige fag, (3) programmer for studerende med lavere
adgangsniveau og (4) professionsretning af uddannelsernes afsluttende dele.
Desuden bør der sættes meget stærkere ind for at få
naturvidenskab placeret i forbindelse med Åben Uddannelse og
efteruddannelse.
Forskningen i naturvidenskabelig didaktik skal styrkes,
ligesom forskningen i pædagogikken i de videregående uddannelser
i naturfag skal styrkes.
På de videregående uddannelser er der behov
for at tilføre udviklingsmidler, så der kan skabes
læringsmiljøer, som både er praksisorienterede og har en
stærkere forskningstilknytning.
3. Erhvervslivets inddragelse
Undervisningsministeriet skal tage kontakt til
erhvervslivets organisationer med henblik på at udarbejde en plan for
erhvervslivets aktive, konkrete medvirken til at finde veje til en mere
anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne redskaber i
undervisningen.
For hele uddannelsessystemet gælder det, at
erhvervslivet skal engagere sig aktivt for at styrke de naturvidenskabelige
uddannelser.
Virksomheder skal stimuleres til at stille computere med
virksomhedsopgaver/naturvidenskabelige spil til rådighed for skoler og
institutioner, hvorved man kan vække interessen for konstruktive
opgaver og spil hos børn. Efteruddannelse af lærere kunne
inddrage virksomhederne. For virksomheden vil det have den fordel, at den
bliver synlig for elever og studerende.
4. Center for Naturvidenskab
Der skal oprettes et netværksorganiseret center for
naturvidenskab med nationalt ansvar. Centeret skal have en central rolle som
koordinator af arbejdet med at styrke undervisningen i naturvidenskab
på alle niveauer samt som stimulator af arbejdet med at højne
den enkelte borgers forståelse af naturvidenskab.
I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne,
eksperimentarier, planetarier, naturvidenskabelige museer og
oplevelsescentre, Danmarks Naturvidenskabsfestival m.v. skal centeret
være inspirator og igangsætter af aktiviteter, der sigter mod
information og oplevelser inden for naturvidenskab. Centerets aktiviteter
skal være rettet mod befolkningen som helhed.
Initiativet skal samtænkes med Dansk Center for
Naturvidenskabsdidaktik et netværkssamarbejde mellem Aalborg
Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde
Universitetscenter, Landbohøjskolen, Farmaceutisk Højskole og
Danmarks Pædagogiske Universitet.
Desuden skal centeret fungere som brobygger mellem
folkeskolen, gymnasierne, universiteterne og erhvervslivet.
Centeret skal råde over betydelige midler, dels til
at støtte decentrale aktiviteter til forbedring af uddannelse i
naturfag, herunder uddannelse af lærere i disse fag, dels til at
finansiere naturvidenskabelig folkeoplysning.
Skriftlig fremsættelse
Hanne Severinsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan
til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i
uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab.
(Beslutningsforslag nr. B 139).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den regionale uddannelses- og forskningsindsats Retsinformation · 4. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om øget gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessektoren Retsinformation · 4. oktober 2001
- 1988 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG FORSKNINGEN Retsinformation · 23. maj 1989
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af C-niveau i matematik på gymnasiets sproglige linje Retsinformation · 25. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser Retsinformation · 25. februar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk naturfag efter model II på gymnasiets sproglige linje Retsinformation · 6. april 2000