Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab

2000/1 BSF 139Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. marts 2001 af

Hanne Severinsen (V), Gitte Lillelund Bech (V),

Brian Mikkelsen (KF),

Christian H. Hansen (DF) og Kim Behnke (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige

fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af

et Center for Naturvidenskab

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde

en handlingsplan, som kan forelægges Folketinget i næste

folketingssamling. Følgende initiativer skal indgå i denne

handlingsplan:

1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de

naturvidenskabelige fag.

2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i

uddannelsessystemet.

3. Erhvervslivet skal inviteres til et samarbejde om at finde veje til

en mere anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne

redskaber i undervisningen.

4. Der skal etableres et Center for Naturvidenskab, der skal være

katalysator for fornyelsen af undervisningen og stimulator for den generelle

interesse for naturvidenskab.

Bemærkninger til forslaget

Begrundelse

Siden forespørgselsdebatten 30. januar 1996 om i

uddannelsessystemet at indlægge incitamenter, der stimulerer de

uddannelsessøgendes interesse for de naturvidenskabelige og tekniske

fag ved de videregående uddannelser (se Folketingstidende 1995-96,

forhandlingerne side 1103, 1383 og 3284), har der været forskellige

forsøg på tiltag med henblik på at stimulere interessen

Læs alt

for naturvidenskab.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det nu er

på tide at få udarbejdet en samlet handlingsplan for at sikre, at

naturvidenskaben får en mere central plads på alle niveauer i

uddannelsessystemet.

Den naturvidenskabelige tankegang har præget store

dele af samfundets filosofi, og den rummer mange udviklende aspekter og

bør derfor betragtes som led i vores almene dannelse.

Naturvidenskab er ét af fundamenterne i vort

højtudviklede og teknologiske samfund. Mange af samfundets

værdier er baseret på naturvidenskab, og vores hverdag tager i

stor udstrækning udgangspunkt heri. Gennem hele livet er vi i daglig

kontakt med resultaterne af den naturvidenskabelige forskning gennem blandt

andet vores mad, bolig, sundhed, transport, arbejde og fritid.

Og ikke mindst kan vi takke naturvidenskaben for den

høje levealder i de industrialiserede lande.

Naturvidenskaben har i moderne tid haft central betydning

for vores samfundsudvikling, og der er ikke tegn på, at

naturvidenskabens rolle i fremtiden vil blive reduceret

tværtimod.

Men resultaterne af naturvidenskaben har også skabt

problemer for vort samfund og natur. Og disse problemer kan ikke negligeres.

Det er derfor også vigtigt at øge kendskabet til

naturvidenskaben for at kunne løse de problemer, naturvidenskaben

frembringer eksempelvis miljøproblemer.

Der bør derfor skabes øget interesse for

naturvidenskaben via følgende initiativer:

1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de

naturvidenskabelige fag

Der skal skabes glæde og begejstring for

naturvidenskab via entusiastiske og inspirerende lærere med de

nødvendige faglige kvalifikationer, der kan bidrage til at øge

skoleelevernes og de studerende interesse for faget.

Allerede i dag er der mangel på personer med en

naturvidenskabelig uddannelse, og alle prognoser peger på, at der de

nærmeste år vil opstå alvorlig mangel på lærere

inden for naturvidenskabelige fag.

Derfor skal det være mere attraktivt at undervise i

disse fag. Der skal skabes synlige karrieremuligheder for lærere i hele

uddannelsessystemet via større fleksibilitet i ansættelsen og

mulighed for ordninger, hvor både studie- og arbejdsophold ved andre

uddannelsesinstitutioner eller virksomheder gøres muligt.

Entusiasmen og glæden ved at undervise bør

også stimuleres ved en bedre faglig og didaktisk efteruddannelse i hele

systemet.

2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i

uddannelsessystemet

Rammerne for de naturvidenskabelige fag skal være i

orden. Læseplanerne skal forbedres, og der skal være en

rød tråd gennem hele skolesystemet, således at

undervisningen i naturvidenskab ikke er en påklistret, men en

integreret del af undervisningen i forskellige fag.

Naturvidenskab er en del af historien og dermed en del af

vores historiebevidsthed. Derfor bør videnskabs- og teknologihistorie

indgå i samfundsfags- og historieundervisningen.

Naturvidenskabelig viden bliver perspektiveret, når

den dels indgår i en sammenhæng med andre fag, dels er mere

anvendelsesorienteret i samarbejde med virksomheder og organisationer.

Der skal udarbejdes en national strategi, der sigter mod

en samlet styrkelse af interessen for naturvidenskab på alle niveauer i

hele uddannelsessystemet ved, at lokaler, inventar og undervisningsmaterialer

gøres tidssvarende og attraktive for både lærere og

elever. Respektive forligspartnere skal selvfølgelig med i de konkrete

drøftelser.

Folkeskolen

Børn er fundamentet for vores samfunds fremtid, og

børn fascineres af naturvidenskab. Det er afgørende at

fastholde den naturlige interesse og begejstring for naturvidenskab gennem

opvæksten. Emner fra den naturvidenskabelige verden kan allerede i den

tidlige skolealder »leges« ind i

dagligdagen. I den forbindelse er det naturligt at inddrage børns

store interesse for computere.

Styrkelsen af naturvidenskab i folkeskolen skal for det

første ske ved en ændring af den vejledende læseplan,

eventuelt ved at hæve timetallet i de ældste klasser. Det skal

præciseres, dels hvad der skal undervises i (en kraftig opstramning af

curriculum), dels hvordan der skal undervises. Undervisningen skal i

større udstrækning udnytte elevernes undren, begejstring og

videbegærlighed, således at læring i betragteligt omfang

foregår via eksperimentelt arbejde.

Desuden skal der afsættes en pulje til

udviklingsprojekter inden for matematik, fysik/kemi, biologi og geografi,

eventuelt i samarbejde med virksomhedernes organisationer. Muligheden for

udviklingsprojekter skal konkretiseres i selve fagbeskrivelsen.

En styrkelse af faglokaler og fagmaterialer er

stærkt tiltrængt. Her kan der eventuelt samarbejdes med

interesserede virksomheder om sponsorering.

Initiativer som blandt andet »unge forskere« har høj status blandt folkeskoleelever og

bør styrkes og synliggøres. Lignende projekter kan sættes

i gang ved, at virksomheder og Center for Naturvidenskab udskriver

forskellige former for konkurrencer.

I tværfaglige uger skal det tilstræbes, at

skolerne prioriterer inddragelse af de naturvidenskabelige fag, for eksempel

via foredrag fra relevante personer og virksomhedsbesøg.

Det skal yderligere tilstræbes, at folkeskoler og

virksomheder udvikler netværksmodeller, der gør den teoretiske

viden mere praktisk orienteret og samtidig forøger elevernes

glæde og begejstring ved naturvidenskab. Dette vil også lede til

en perspektivering af naturvidenskab. Disse netværk kan for eksempel

inddrage virksomheder inden for miljø, IT, sundhed og medier og derved

gøre naturvidenskab levende i elevernes daglige omgivelser.

Ungdomsuddannelserne

I takt med at folkeskolens naturvidenskabelige niveau

styrkes, kan ambitionsniveauet i ungdomsuddannelserne øges. En

hurtigere omsætning af nyere forskningsresultater til

undervisningsmateriale stimuleres. Derfor bør

forskningsinstitutionerne og industrien bidrage med udarbejdelse af

undervisningsmateriale på gymnasialt niveau. Produktion af

undervisningsmateriale kan være et led i vedligeholdelse og opdatering

af den faglige viden for undervisere.

De naturvidenskabelige fag mangler status og evne til at

engagere især i gymnasiet blandt både lærere og elever. Der

er brug for et løft i undervisningen, så den bliver mere

varieret og vedkommende.

Lærermangelen vil accelerere de kommende år.

Der skal derfor meget hurtigt gøres en stor indsats for

at gøre det attraktivt for nyuddannede kandidater fra universitetet at

søge til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser som undervisere i

naturvidenskabelige fag. Inden for mange naturvidenskabelige fag er en

ansættelse som gymnasielærer ofte »den mindst attraktive « ansættelse efter endt studium på

grund af løn- og arbejdsforhold og mangel på karriere- og

udviklingsmuligheder.

En styrkelse af naturvidenskab i gymnasierne skal

herudover ske ved et bedre samarbejde med erhvervslivet. Virksomheder mangler

ofte medarbejdere med en naturvidenskabelig baggrund til at løse

specialopgaver i et kortere tidsrum. Der skal derfor skabes mulighed for, at

en gymnasielærer kan få orlov uden løn for at

udføre sådanne opgaver, som kan være til stor inspiration

og gavn for både lærer, gymnasium og virksomhed, ikke mindst for

at skabe inspiration og levendegøre de naturvidenskabelige fag.

Gymnasieforliget skal gennemgås med henblik på

at styrke de naturvidenskabelige fag på såvel sproglig som

matematisk linje. Naturvidenskabelige fag er ikke længere obligatorisk

i 3.g på den matematiske linje. Naturfag på sproglig linje skal

sikre C-kompetence i matematik.

Fagbekendtgørelsen i de naturvidenskabelige fag

skal justeres, så det bliver muligt for den enkelte lærer/klasse

at inddrage aktuelle og lokalt relevante elementer af naturvidenskaben. En

højere grad af valgfrihed kombineret med en mere problem- og

projektorienteret undervisning bør være resultatet. De

skriftlige eksaminer skal kunne indeholde både centralt og lokalt

stillede opgaver, hvor de sidstnævnte vil være specielle for den

enkelte klasse/hold.

Forsøget med naturvidenskabelige klasser, der har

A-niveau i matematik, fysik og kemi, skal udvides, så tilbudet

gælder for alle.

Der skal indføres gymnasiale suppleringskurser, som

vil give studenter, der ikke har valgt naturvidenskabelige fag i gymnasiet,

de fornødne naturvidenskabelige kundskaber til at kunne

påbegynde en videregående naturvidenskabelig uddannelse.

Læreruddannelsen

Problemet med den manglende interesse for naturvidenskab

forstærkes, fordi faget ikke har status i læreruddannelsen.

Efteruddannelse af allerede uddannede lærere til faget natur/teknik og

fysik skal derfor have høj prioritet.

Uddannelsen af lærere er den vigtigste side af

arbejdet med at opprioritere naturvidenskabernes position i samfundet, idet

et styrket lærerkorps på alle niveauer er en forudsætning

for en opadgående spiral med hensyn til naturvidenskabelig viden. I den

sammenhæng skal en reformeret bacheloruddannelse samt

gymnasielæreruddannelse gives en meget mere fremtrædende position

i de naturvidenskabelige fakulteters uddannelsestilbud.

Der skal ske en styrkelse af det naturvidenskabelige

miljø på seminarierne ved bedre ansættelsesforhold,

arbejdsbetingelser og karrieremuligheder for lærere ved

seminarierne.

Det faglige niveau i læreruddannelsen skal styrkes,

og der skal ske en markant styrkelse af den naturvidenskabelige fagdidaktik i

samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, universiteternes

naturvidenskabelige fakulteter samt Ingeniørhøjskolerne.

Forsøgene på universiteterne med

lærerbachelorer i naturvidenskab skal styrkes.

Universiteterne

Universiteterne må medvirke over en bred front til

en vitalisering af naturvidenskaben i samfundet. Universiteterne bør

være drivkraften og inspirere til en styrkelse af den

naturvidenskabelige uddannelse og være udgangspunkt for mange

initiativer til at befordre udbredelsen af en faglig entusiasme i samfundet.

De naturvidenskabelige fakulteter står stærkt, for så vidt

angår forskning og specialiserede uddannelser som kandidater og

ph.d.er. Deres rolle i formidling af uddannelse i naturvidenskab må

styrkes.

Universiteterne skal for det første medvirke til at

styrke naturvidenskab ved at udbyde naturvidenskabelige uddannelser rettet

mod et større udsnit af ungdommen/befolkningen og ved i større

udstrækning end i dag at forsøge at skabe nye og attraktive

uddannelser på tværs af de traditionelle naturvidenskabelige

faggrænser. Uddannelserne skal være af varierende omfang og

niveau for at opnå en bredere rekrutteringsbase og dermed en

øget tilgang.

Udviklingskontrakterne med universiteterne skal udbygges,

for så vidt angår uddannelse og fornyelse samt rekruttering af

undervisere. En model, der belønner aktiviteter og samarbejde med det

omgivende samfund og tiltrækning af virksomhedstilskud, skal

indføres.

En mere aktiv rolle for de naturvidenskabelige fakulteter

i læreruddannelsen skal øge naturvidenskabernes didaktik.

Studiestrukturen for naturvidenskab på

universiteterne skal opblødes, og der skal skabes et bredere udbud af

studieprogrammer, herunder (1) bacheloruddannelser, der ikke hovedsageligt

peger på naturvidenskabelige overbygninger, (2) kombinationsuddannelser

med ikke naturvidenskabelige fag, (3) programmer for studerende med lavere

adgangsniveau og (4) professionsretning af uddannelsernes afsluttende dele.

Desuden bør der sættes meget stærkere ind for at få

naturvidenskab placeret i forbindelse med Åben Uddannelse og

efteruddannelse.

Forskningen i naturvidenskabelig didaktik skal styrkes,

ligesom forskningen i pædagogikken i de videregående uddannelser

i naturfag skal styrkes.

På de videregående uddannelser er der behov

for at tilføre udviklingsmidler, så der kan skabes

læringsmiljøer, som både er praksisorienterede og har en

stærkere forskningstilknytning.

3. Erhvervslivets inddragelse

Undervisningsministeriet skal tage kontakt til

erhvervslivets organisationer med henblik på at udarbejde en plan for

erhvervslivets aktive, konkrete medvirken til at finde veje til en mere

anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne redskaber i

undervisningen.

For hele uddannelsessystemet gælder det, at

erhvervslivet skal engagere sig aktivt for at styrke de naturvidenskabelige

uddannelser.

Virksomheder skal stimuleres til at stille computere med

virksomhedsopgaver/naturvidenskabelige spil til rådighed for skoler og

institutioner, hvorved man kan vække interessen for konstruktive

opgaver og spil hos børn. Efteruddannelse af lærere kunne

inddrage virksomhederne. For virksomheden vil det have den fordel, at den

bliver synlig for elever og studerende.

4. Center for Naturvidenskab

Der skal oprettes et netværksorganiseret center for

naturvidenskab med nationalt ansvar. Centeret skal have en central rolle som

koordinator af arbejdet med at styrke undervisningen i naturvidenskab

på alle niveauer samt som stimulator af arbejdet med at højne

den enkelte borgers forståelse af naturvidenskab.

I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne,

eksperimentarier, planetarier, naturvidenskabelige museer og

oplevelsescentre, Danmarks Naturvidenskabsfestival m.v. skal centeret

være inspirator og igangsætter af aktiviteter, der sigter mod

information og oplevelser inden for naturvidenskab. Centerets aktiviteter

skal være rettet mod befolkningen som helhed.

Initiativet skal samtænkes med Dansk Center for

Naturvidenskabsdidaktik et netværkssamarbejde mellem Aalborg

Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde

Universitetscenter, Landbohøjskolen, Farmaceutisk Højskole og

Danmarks Pædagogiske Universitet.

Desuden skal centeret fungere som brobygger mellem

folkeskolen, gymnasierne, universiteterne og erhvervslivet.

Centeret skal råde over betydelige midler, dels til

at støtte decentrale aktiviteter til forbedring af uddannelse i

naturfag, herunder uddannelse af lærere i disse fag, dels til at

finansiere naturvidenskabelig folkeoplysning.

Skriftlig fremsættelse

Hanne Severinsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan

til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i

uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab.

(Beslutningsforslag nr. B 139).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter