Forslag til Lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. februar 2001 af Jan Petersen
(S), Anders Fogh Rasmussen (V), Bendt Bendtsen (KF), Jes Lunde (SF), Kristian
Thulesen Dahl (DF), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV), Jette Gottlieb
(EL) og Jann Sjursen (KRF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om private bidrag
til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber
(Straf for urigtige oplysninger i partiregnskaber)
§ 1
I lov nr. 404 af 13. juni 1990 om private bidrag til politiske partier og
offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, som ændret
ved lov nr. 394 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Der kan pålægges foreninger (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
2.
Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a.
Den, der afgiver urigtige eller
mangelfulde oplysninger efter § 3, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der
afgiver urigtige erklæring efter § 4, stk. 2.
Stk. 3. Der kan pålægges partiorganisationer
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
Læs alt
kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. Loven har virkning for regnskaber, som indsendes
til Folketinget efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter anmodning fra Udvalget for Folketingets
Forretningsorden er dette lovforslag udarbejdet af Justitsministeriet, og
forslaget fremsættes efter aftale med regeringen af formændene
for folketingsgrupperne. Lovforslaget fremsættes til fri debat, idet
Udvalget for Forretningsordenen har fundet det rimeligst at udskyde en
detaljeret realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der er
således ikke i forbindelse med fremsættelsen taget politisk
stilling til lovforslaget eller dets enkelte dele.
Lovforslaget har navnlig til formål at sikre
åbenhed om private bidrag til de politiske partier. Det foreslås
således, at der indføres strafansvar for urigtige eller
mangelfulde oplysninger herom i de partiregnskaber, der skal
offentliggøres af Folketinget. Samtidig foreslås det, at det
også i øvrigt gøres strafbart at afgive urigtige eller
mangelfulde oplysninger i partiregnskaber.
2. Gældende ret
2.1. Partiregnskabsloven
Den gældende lov om private bidrag til politiske
partier og offentliggørelse af partiregnskaber (partiregnskabsloven)
trådte i kraft den 1. januar 1991, jf. lov nr. 404 af 13. juni 1990.
Bestemmelserne om offentliggørelse af regnskaber findes i §§ 3-5.
Efter § 3 skal partier, der har været opstillet til det senest afholdte
valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, aflægge regnskab over
partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal
indeholde oplysninger om følgende indtægtstyper: offentlig
partistøtte, kontingentindtægter, yderligere private tilskud fra
private personer, renteindtægter samt tilskud fra internationale
organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer,
erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger. Regnskabet
skal underskrives af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at
partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet,
jf. § 4, stk. 2. Regnskabet skal senest 12 måneder efter
regnskabsårets afslutning indsendes til Folketinget, der
fremlægger det til gennemsyn for offentligheden, jf. § 5.
Ved lov nr. 394 af 14. juni 1995 blev der indsat en ny
bestemmelse i § 3, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal partiregnskabet, hvis
partiet i regnskabsåret fra samme private tilskudsyder har modtaget et
eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., indeholde oplysning
om tilskudsyderens navn og adresse. Regnskabet skal endvidere indeholde
oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og om
størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000
kr.
Efter § 3, stk. 3 der også blev indsat ved
1995-lovændringen skal regnskabet endvidere indeholde oplysning om
balance og egenkapital.
Partiregnskabsloven indeholder ikke bestemmelser om straf
for overtrædelse af bestemmelserne om pligt til at oplyse om private
bidrag til politiske partier. Der er heller ikke i øvrigt bestemmelser
om strafansvar for at afgive urigtige eller mangelfulde oplysninger i
partiregnskaber.
Af bemærkningerne til partiregnskabslovens § 5
fremgår det, at regnskabet ikke skal gennemgås, kontrolleres
eller godkendes af Folketinget, men alene gøres tilgængeligt for
offentligheden, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 4836. I
forarbejderne til § 3, stk. 2, anføres det, at bestemmelsen ikke
indebærer ændringer i Folketingets opgaver i forbindelse med
aflevering og offentliggørelse af partiregnskaber efter § 5, jf.
Folketingstidende 1994-95, tillæg B, s. 896-897. Endvidere
fremhæves det i forarbejderne, at partiregnskabsloven ikke indeholder
straffebestemmelser og således hviler på en forudsætning
om, at de politiske partier loyalt medvirker til at leve op til lovens
intentioner, jf. anf. st. s. 903-904.
2.2. Partistøtteloven
Efter § 7 a, stk. 1, i lov om økonomisk
støtte til partiske partier m.v. (partistøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 704 af 21. august 1995, skal politiske partier,
der er omfattet af partiregnskabslovens § 3, hvert år inden den 1.
marts til indenrigsministeren indsende en kopi af det seneste regnskab, som
partiet efter den nævnte lov er forpligtet til at aflægge. Det
gælder dog ikke for partier, som ikke er berettiget til
økonomisk støtte efter partistøtteloven, eller som ikke
ansøger om sådan støtte, jf. § 7 a, stk. 2. Efter § 7 a,
stk. 3, påser indenrigsministeren, at det indsendte regnskab indeholder
de oplysninger, der kræves efter partiregnskabslovens § 3. Er det ikke
tilfældet, udsættes udbetalingen af tilskud fra staten.
Bestemmelsen i partistøttelovens § 7 a blev
indført ved lov nr. 383 af 14. juni 1995. Af forarbejderne til
bestemmelsen fremgår det, at Indenrigsministeriet alene skal
påse, at det indsendte regnskab indeholder de oplysninger, som
kræves efter partiregnskabslovens § 3. Indenrigsministeriet skal
således ikke foretage en efterprøvelse af regnskabets rigtighed,
jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3599-3600.
2.3. Straffeloven
2.3.1.
Efter straffelovens § 162 straffes den, som for
eller til offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold,
angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive
forklaring, med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil
4 måneder. Efter straffelovens § 163 straffes den, som i øvrigt
til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved
andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner
noget, som den pågældende ikke har viden om, med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.
Justitsministeriet har oplyst, at henset til karakteren af
Folketingets opgaver i forbindelse med aflevering og offentliggørelse
af partiregnskaber er det efter ministeriets opfattelse er tvivlsomt, om
erklæringen (dvs. oplysningerne i partiregnskabet) kan anses for
afgivet »for eller til« en offentlig myndighed i den forstand, hvori dette
udtryk er anvendt i straffelovens § 162. Det forekommer endvidere efter det
af Justitsministeriet oplyste tvivlsomt, om partiregnskabet kan siges at
være afgivet til brug i »retsforhold, der vedkommer det offentlige«,
jf. straffelovens § 163, når afleveringen af regnskaber til Folketinget
alene har til formål at sætte Folketinget i stand til at
fremlægge det til gennemsyn for offentligheden.
Hertil kommer, at forarbejderne til partiregnskabsloven
(jf. ovenfor pkt. 2.1.) efter det af Justitsministeriet oplyste tyder
på, at partiregnskabsloven bygger på en forudsætning om, at
der ikke kan straffes for overtrædelse af loven i videre omfang, end
det fremgår af straffebestemmelsen i denne lov, jf. § 6, jf. § 2, stk.
4, om uberettiget videregivelse af oplysninger om, hvilke medlemmer af
arbejdsgiverforeninger og fagforeninger m.v. der er fritaget for betaling af
bidrag eller har anmodet herom.
På den baggrund har Justitsministeriet oplyst, at
det efter ministeriets opfattelse må antages, at urigtig angivelse af
private bidrag til politiske partier m.v. efter partiregnskabsloven ikke kan
straffes efter straffelovens § 162 eller § 163.
2.3.2.
Justitsministeriet har oplyst, at
indsendelse af et regnskab, der ikke opfylder partiregnskabslovens § 3, stk.
2, til Indenrigsministeriet med henblik på udbetaling af
partistøtte, jf. partistøttelovens § 7 a, efter
Justitsministeriets opfattelse ikke er omfattet af straffelovens § 162. Det
skyldes, at § 162 ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor det efter
loven påhviler en person at afgive en erklæring i forbindelse med
en ikke-pligtmæssig indgivelse af en ansøgning.
Aflevering af et regnskab i forbindelse med offentlig
støtte må anses for afgivet til brug for retsforhold, der
vedkommer det offentlige, jf. straffelovens § 163. Dette taler efter det af
Justitsministeriet oplyste umiddelbart for, at afgivelse af et partiregnskab
med urigtige oplysninger vil være omfattet af den nævnte
straffelovsbestemmelse.
Heroverfor kan anføres, at Indenrigsministeriet
alene skal påse, at det indsendte regnskab indeholder de oplysninger,
der kræves efter partiregnskabslovens § 3. Indenrigsministeriet skal
ikke foretage en efterprøvelse af regnskabets rigtighed. I
øvrigt indgår regnskabets oplysninger ikke i det materielle
grundlag for Indenrigsministeriets afgørelse om udbetaling af
partistøtte, idet partistøtten ikke afhænger af
regnskabsoplysningerne, men af det antal stemmer, som partiet opnåede
ved det senest valg.
Det kan endvidere anføres, at en forudsætning
i partiregnskabsloven om, at overtrædelse af § 3, stk. 2, i forhold til
Folketinget ikke skal kunne straffes, også må føre til, at
der ikke kan straffes for overtrædelse af § 3, stk. 2, når
regnskabet indsendes til Indenrigsministeriet med henblik på udbetaling
af partistøtte. Den tætte sammenhæng mellem de to love
taler således for, at aflevering af partiregnskabet til
Indenrigsministeriet til brug for udbetaling af partistøtte ikke i
strafferetlig henseende behandles anderledes end afleveringen af
partiregnskabet til Folketinget med henblik på fremlæggelse for
offentligheden.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet
sammenfattende finder, at straffelovens § 163 næppe med den sikkerhed,
der kræves for at pålægge strafansvar, kan anses for at
omfatte tilfælde, hvor der med henblik på udbetaling af
partistøtte er indsendt et regnskab til Indenrigsministeriet, som ikke
opfylder § 3, stk. 2, i partiregnskabsloven.
3. Overvejelser om ændringer i partiregnskabsloven
3.1.
Navnlig af principielle grunde bør det
overvejes gennem en ændring af partiregnskabsloven at give mulighed for
at straffe urigtige eller mangelfulde oplysninger om private bidrag til
politiske partier efter partiregnskabslovens § 3, stk. 2.
3.2.
Som det fremgår af pkt. 2.1. og 2.3.1.,
bygger partiregnskabsloven oprindelig på en forudsætning om, at
de politiske partier loyalt medvirker til at leve op til lovens intentioner,
og at overtrædelse af § 3, stk. 2, i forhold til Folketinget ikke kan
straffes. Da bestemmelserne således i sin tid ikke blev udformet med
henblik på, at de skulle være strafsanktioneret, kan der
være anledning til at overveje, om bestemmelsernes formuleringer er
egnede til at medføre strafansvar, jf. herved princippet i
straffelovens § 1.
I forbindelse med Folketingets behandling af
lovændringen i 1995 blev der navnlig rejst spørgsmål om,
hvad der skal forstås ved et »tilskud« fra en privat
tilskudsgiver. I besvarelsen af et spørgsmål herom fra Udvalget
for Forretningsordenen (jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B, s.
903-904) anføres det, at det er vanskeligt på en
udtømmende måde præcist at angive, hvilke former for
privat partistøtte, som ydes på anden måde end ved
pengebeløb, der er omfattet af lovens tilskudsbegreb. Det understreges
dog samtidig, at det ikke er usædvanligt, at lovgivningen anvender
udtryk, hvis anvendelsesområde ikke kan fastlægges præcist
i abstrakte vendinger, men som må forstås i lyset af, hvad
sædvanlig sprogbrug, formålet med reguleringen, praksis på
området, anvendelsen af tilsvarende udtryk på beslægtede
områder m.v. tilsiger.
I besvarelsen af spørgsmålet opstillede
Justitsministeriet imidlertid nogle vejledende kriterier med henblik på
afgrænsning af tilskudsbegrebet:
»3. I vurderingen af, om en støtte i form af andet
end pengebeløb har karakter af tilskud i lovens forstand, må
bl.a. indgå, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis
opgøres i penges værdi.
Er der f.eks. tale om en ydelse, som den, der leverer
ydelsen, normalt tager betaling for som led i en erhvervsmæssig
virksomhed, eller må ydelsen på anden måde siges at
substituere et pengebeløb, taler det for at betragte ydelsen som
tilskud i lovens forstand. Er der tale om tilskud i lovens forstand, må
støtten efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed medtages
i regnskabet med den værdi, støtten har for partiet, dvs. med et
beløb svarende til, hvad partiet på sædvanlige
vilkår ellers skulle have betalt for ydelsen.
Er der på den anden side tale om en personlig
arbejdsindsats ydet af medlemmer og bekendte, som udføres frivilligt
og ulønnet, f.eks. ophængning af plakater i forbindelse med
valgkamp, foreligger der ikke en støtte, der er tilskud i lovens
forstand. Det samme må formentlig gælde ved privates gratis
udlån af lokaler og genstande, i det omfang de pågældende
private ikke driver erhvervsmæssig virksomhed af den
pågældende art.
Også andre hensyn vil kunne tillægges
betydning, herunder praktiske hensyn.
F.eks. vil et krav om, at annonceudgifter, rabatter og
lignende, der afholdes eller ydes af private, skal medtages i regnskabet,
være forbundet med en række praktiske problemer, idet man
næppe kan forlange, at et politisk parti f.eks. under en valgkamp skal
have nøje kendskab til enhver annonce, som måtte blive indrykket
i dags- eller ugepressen, og som udtrykker støtte til partiet.«
Tilsvarende uddybede Justitsministeriet i svar til
Udvalget for Forretningsordenen (jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg
B, s. 901 og 902), hvad der skal forstås ved »anonyme« tilskud.
I besvarelserne anføres, at anonymitet alene foreligger i de
tilfælde, hvor tilskud ydes uden angivelse af tilskudsyderens navn, og
hvor det parti, der modtager tilskuddet, heller ikke på anden
måde er bekendt med tilskudsgiverens identitet. Et parti er
således ikke berettiget til at imødekomme et ønske om
anonymitet fra en skatteyder, der i regnskabsåret har ydet et eller
flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., hvis den
pågældendes identitet er oplyst over for partiet, eller hvor
partiet på anden måde er bekendt hermed.
Justitsministeriet har oplyst, at efter ministeriets
opfattelse er tilskuds- og anonymitetsbegreberne tilstrækkelig
præcise til, at urigtige eller mangelfulde oplysninger kan
medføre strafansvar ved afgivelse af urigtige eller manglefulde
oplysninger herom.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der helt
undtagelsesvis vil kunne blive tale om strafnedsættelse eller
strafbortfald, hvis gerningsmanden har handlet i undskyldelig
misforståelse af reglerne. jf. straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2.
3.3.
I forbindelse med en kriminalisering af
urigtige eller mangelfulde oplysninger i partiregnskaber om private bidrag
foreslås en tilsvarende kriminalisering af andre urigtige eller
mangelfulde oplysninger i partiregnskaber. Hensynet til tilliden til
partiregnskabers pålidelighed taler således for, at der
også indføres strafansvar for urigtige eller mangelfulde
oplysninger med hensyn til de øvrige pligtmæssige poster i
partiregnskaber, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1 (oplysninger om
offentlig partistøtte, kontingentindtægter, yderligere private
tilskud fra private personer, renteindtægter samt tilskud fra
internationale organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige
organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og
foreninger) og stk. 3 (balance og egenkapital).
3.4.
På den baggrund forslås det, at
der i partiregnskabsloven som en ny § 6 a (stk. 1) indsættes en
bestemmelse, hvorefter den, der afgiver urigtige eller mangelfulde
oplysninger efter § 3, straffes med bøde eller fængsel i 4
måneder. Den foreslåede strafferamme svarer til den strafferamme,
der pr. 1. juli 2001 gælder efter straffelovens § 162 og
§ 163 om urigtig erklæring til offentlig myndighed, sml. ovenfor
pkt. 2.3.1.
3.5.
Efter partiregnskabslovens § 4, stk. 2,
skal regnskabet underskrives af partiets ledelse og indeholde en
erklæring om, at partiet ikke har haft andre indtægter end
anført i regnskabet. Det kan anføres, at der ikke er behov for
selvstændigt at pålægge strafansvar for overtrædelse
af denne bestemmelse, hvis ledelsen afgiver en urigtig erklæring. En
urigtig erklæring efter § 4, stk. 2, forudsætter
således, at der afgives urigtige eller mangelfulde oplysninger efter
§ 3, og sidstnævnte forhold vil kunne straffes efter den
foreslåede nye bestemmelse i § 6 a, stk. 1, jf. ovenfor pkt. 3.4.
For imidlertid at udelukke enhver tvivl om rækkevidden af den
tilsigtede kriminalisering forslås som en ny § 6 a, stk. 2, i
partiregnskabsloven indsat en bestemmelse, der udtrykkeligt giver hjemmel til
også at straffe den, der afgiver urigtig erklæring efter
§ 4, stk. 2. I det omfang et forhold både udgør en
overtrædelse af § 3 og § 4, stk. 2, kan der straffes i
sammenstød (dvs. begge bestemmelser citeres i dommen).
3.6.
Det bør endvidere overvejes, om partiet
(landsorganisationen) som juridisk person skal kunne straffes for
overtrædelse af den foreslåede nye straffebestemmelse, eventuelt
således at strafansvar for enkeltpersoner udelukkes.
Baggrunden for strafansvar for juridiske personer er, at
ansvaret er egnet til at styrke den præventive virkning af
særlovgivningens regler, at det kan medføre en
hensigtsmæssig placering af ansvaret, og at det giver mulighed for en
bødeudmåling, der står i passende forhold til den
juridiske persons størrelse og økonomi og til den eventuelt
indvundne eller tilsigtede fortjeneste, jf. Folketingstidende 1995-96,
tillæg A, s. 4051.
Disse hensyn kan tale for også på dette
område at indføre strafansvar for juridiske personer
(partiorganisationer). Det kan i den forbindelse nævnes, at en eventuel
fortjeneste f.eks. kan bestå i, at partiet opnår et tilskud, som
ikke ville være opnået, hvis ikke det (ulovligt) var blevet
»skjult« som et anonymt tilskud.
Den almindelige ordning i lovgivningen er, at et
strafansvar for juridiske personer gælder ved siden af det individuelle
strafansvar for enkeltpersoner. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet
ikke er bekendt med tilfælde, hvor en handling alene er kriminaliseret
for juridiske personer, men ikke for fysiske personer.
Dette indebærer ikke, at både den juridiske
person og den eller de eventuelt ansvarlige enkeltpersoner i alle
tilfælde tiltales og dømmes for lovovertrædelserne.
I Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 af 6.
oktober 1999 er der fastsat nærmere retningslinjer til
anklagemyndigheden om valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor
anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffesag mod en
juridisk person og en eller flere enkeltpersoner i anledning af samme
forhold.
I overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens
bestemmelser om strafansvar for juridiske personer er det fastsat, at der som
udgangspunkt rejses tiltale mod den juridiske person som sådan. Har
ledelsen eller en overordnet ansat, herunder en direktør,
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, rejses tiltalen
foruden mod den juridiske person også mod den eller de personligt
ansvarlige. Der rejses i almindelighed ikke tiltale mod underordnede
ansatte, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en grov
overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået
forsætligt og eventuelt også på eget initiativ. Der rejses
i denne situation også tiltale mod den juridiske person. Hvis det
strafbare forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at
nedlægge påstand om frihedsstraf, må dette
nødvendigvis ske over for en fysisk person.
Justitsministeriet har oplyst, at disse retningslinjer
efter ministeriets opfattelse også vil være anvendelige på
overtrædelser af forbudet mod urigtige eller mangelfulde oplysninger i
partiregnskaber, og der ses ikke at være behov for eller anledning til
særligt på dette område helt at udelukke strafansvar for
enkeltpersoner.
Der foreslås derfor som § 6 a, stk. 3, indsat
en bestemmelse, der også giver mulighed for at pålægge
strafansvar for juridiske personer. Herved opnås det, at partiet
(landsorganisationen) som juridisk person kan straffes for overtrædelse
af § 3 og § 4, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslagets skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen af betydning
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen af betydning
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
5. Hørte myndigheder
Inden lovforslagets fremsættelse har
Justitsministeriet efter forretningsordensudvalgets anmodning hørt
følgende myndigheder: Præsidenterne for Østre Landsret,
Vestre Landsret og Københavns Byret samt for retterne i Aalborg,
Århus, Odense og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder og
Nævnet for Etnisk Ligestilling.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede regler
sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 6, stk. 2)
Den gældende bestemmelse i partiregnskabslovens
§ 6, stk. 2, indebærer, at der kan pålægges foreninger
(dvs. arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, jf. § 1, stk. 1) strafansvar for uberettiget
videregivelse af oplysninger om, hvem der er fritaget for betaling af bidrag
til politiske partier eller har anmodet herom.
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af
straffeloven blev der fastsat regler om strafansvar for selskaber m.v.
(juridiske personer) i straffeloven, således at bestemmelser i andre
love kan udformes som en henvisning til reglerne i straffeloven. Det var i
bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at allerede gældende
bestemmelser om strafansvar for juridiske personer blev ændret i
overensstemmelse hermed ved førstkommende lejlighed.
Det foreslås derfor, at bestemmelse i
partiregnskabslovens § 6, stk. 2, ændres til en henvisning til
reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske
personer.
Formuleringen »foreninger (juridiske personer)« er
foretrukket frem for den sædvanlige formulering i bestemmelser om
strafansvar for juridiske personer: »selskaber m.v. (juridiske personer)«.
Sidstnævnte formulering findes ikke særlig vejledende i netop
denne sammenhæng, hvor ansvarssubjektet er en arbejdsgiverforening, en
fagforening eller anden faglig sammenslutning og ikke en virksomhed. Der er
med den ændrede formulering ikke tilsigtet nogen begrænsning i
arten af juridiske personer, der kan ifalde ansvar, jf. herved straffelovens
§ 26.
Til nr. 2 (§ 6 a)
Efter partiregnskabslovens § 3, stk. 1, skal partier,
der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget
eller Europa-Parlamentet, aflægge regnskab over partiets
landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indeholde
oplysninger om følgende indtægtstyper: offentlig
partistøtte, kontingentindtægter, yderligere private tilskud fra
private personer, renteindtægter samt tilskud fra internationale
organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer,
erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger.
Har et parti i regnskabsåret fra samme tilskudsyder
modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal
tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal
endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelt
anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt
tilskud på mere end 20.000 kr., jf. § 3, stk. 2.
Endelig skal regnskabet endvidere indeholde oplysning om
balance og egenkapital, jf. § 3, stk. 3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der som
en ny § 6 a (stk. 1) indsat en bestemmelse, hvorefter den, der afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 3, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Bestemmelsen
indebærer, at der skabes hjemmel til at straffe urigtig angivelse af
private bidrag til politiske partier. Den foreslåede bestemmelse er en
særlovsbestemmelse. Bestemmelsen omfatter derfor i modsætning til
straffelovens § 162 og § 163 ikke alene forsætlige forhold,
men også uagtsomme forhold, jf. straffelovens § 19. Der findes
ikke grundlag for at fravige dette almindelige princip i
særlovgivningen.
Endvidere forslås i § 6 a, stk. 2, indsat en
bestemmelse, hvorefter den, der afgiver urigtig erklæring efter
§ 4, stk. 2, straffes på samme måde som den, der afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 6 a, stk. 1. Bestemmelsen
indebærer, at den, der afgiver urigtig erklæring om, at partiet
ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen omfatter i lighed med den foreslåede nykriminalisering i §
6 a, stk. 1, både forsætlige og uagtsomme forhold, jf.
straffelovens § 19.
Herudover foreslås i § 6 a, stk. 3, en
bestemmelse, hvorefter der kan pålægges partiorganisationer
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen medfører bl.a., at også partiet
(landsorganisationen) som juridisk person kan straffes for overtrædelse
af § 3. Om der skal ske strafforfølgning alene i forhold til
partiet eller også i forhold til en eller flere fysiske personer, beror
på en konkret vurdering efter de almindelige regler om valg af
ansvarssubjekt, jf. pkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Formuleringen »partiorganisationer (juridiske personer)«
er foretrukket frem for den sædvanlige formulering i bestemmelser om
strafansvar for juridiske personer: »selskaber m.v. (juridiske personer)«.
Sidstnævnte formulering ville ikke være særlig vejledende i
netop denne sammenhæng, hvor ansvarssubjekter er et politisk parti og
ikke en virksomhed, og den ville eventuelt give anledning til
misforståelser, f.eks. at strafansvaret ville påhvile en privat
virksomhed, der formår et politisk parti til (ulovligt) at anonymisere
et bidrag fra virksomheden. Der er med den ændrede formulering ikke
tilsigtet nogen begrænsning i arten af juridiske personer, der kan
ifalde ansvar, jf. herved straffelovens § 26. Selv om alle politiske
partier i dag har karakter af foreninger, vil også partier organiseret
som et selskab eller en fond kunne straffes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2001, og at den foreslåede nye straffebestemmelse finder
anvendelse på urigtige oplysninger og erklæringer i
partiregnskaber, som indsendes til Folketinget efter lovens
ikrafttræden.
Til § 3
Bestemmelsen indebærer, at ændringsloven
ligesom hovedloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 404 af 13. juni 1990 om private bidrag til politiske partier og
offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, som ændret
ved lov nr. 394 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændring:
§ 6.
For overtrædelse af § 2, stk.
4, straffes med bøde.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2. For overtrædelse af § 2, stk. 4, kan
foreningen som sådan pålægges bødeansvar.
Stk. 3. ---
»Stk. 2.
Der kan pålægges foreninger (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
2.
Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a.
Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde
oplysninger efter § 3, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der
afgiver urigtig erklæring efter § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Der kan pålægges
partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Retsinformation · 15. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 25. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for omkostningstillæg og udgifter ved dobbelt husførelse m.v. Retsinformation · 14. maj 2001
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget Retsinformation · 17. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (21. februar 2001) - L 170, L 171 Retsinformation · 21. februar 2001