Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. januar 2001 af
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i
Schengenaftalen
Folketinget pålægger regeringen at opsige
dansk deltagelse i Schengenaftalen, alternativt at den forventede deltagelse
i Schengensamarbejdet fra den 25. marts 2001 udskydes på ubestemt tid.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
Danmark skal opsige deltagelsen i Schengensamarbejdet, alternativt at
tidspunktet for at deltage fuldt ud i samarbejdet udskydes på ubestemt
tid.
Danmark har ved en frivillig beslutning tiltrådt
Schengenaftalen om åbne grænser mellem de deltagende lande inden
for Den Europæiske Union, og hidtil er det blevet forventet, at Danmark
fra den 25. marts 2001 kunne deltage fuldt ud i den del af
Schengensamarbejdet, der er placeret under det mellemstatslige samarbejde i
søjle 3.
Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at
Danmark er bedst tjent med at stå helt uden for Schengensamarbejdet, da
forudsætningerne for at deltage i samarbejdet slet ikke er til stede.
Alternativt mener forslagsstillerne, at tidspunktet for at deltage fuldt ud i
samarbejdet bør udskydes på ubestemt tid.
Nedenfor redegøres nærmere for
beslutningsforslaget, ligesom Indenrigsministeriets notat om
Schengensamarbejdet og den nordiske pasunion er optrykt som bilag til
beslutningsforslaget.
Schengensamarbejdet bygger på den forestilling, at
Læs alt
EU s ydre grænser skulle kunne kontrolleres, og at yderligere kontrol
mellem landene skulle være unødvendig. Af EU-landene har kun
England og Irland ikke tiltrådt aftalen. Danmark planlægger at
åbne grænserne fra den 25. marts 2001. Derved vil det blive
nærmest umuligt at kontrollere indstrømningen af kriminelle og
illegale indvandrere til Danmark, således som det allerede er
tilfældet i de nuværende Schengenlande.
Forudsætningerne for Schengenaftalen er ganske klart
bristet. Det er i praksis umuligt at kontrollere de lange kystgrænser i
de sydeuropæiske lande og landegrænserne til de øst- og
centraleuropæiske lande. Dette var ellers forudsat ved Schengenaftalens
indgåelse.
Da flygtninge og indvandrere behandles med langt
større imødekommenhed og tilbydes langt mere lukrative
økonomiske vilkår i Nord- og Nordvesteuropa end i øvrige
lande, rejser illegale indvandrere i stort tal videre til disse lande
uhindret af grænsekontrol.
De åbne grænser er en foræring til den
internationale, grænseoverskridende kriminalitet, som er i voldsom
vækst. Den personlige sikkerhed i hele EU bliver i øjeblikket
fuldstændig undergravet af de internationale, kriminelle netværk,
som opererer med stor kynisme, og som effektivt organiserer sig i bestandigt
nye former.
Såvel EU s svigbekæmpelsesenhed (OLAF) som
Europol oplyser, at den grænseoverskridende økonomiske
kriminalitet er i voldsom vækst, og at EU-landenes økonomiske
systemer angribes heraf. Smugleriet af alle arter højtbeskattede
varer, narkotika, våben og mennesker er i en faretruende udvikling.
På møder i EU-parlamentet har
repræsentanter for Europol givet direkte udtryk for, at Europols og de
nationale politikorps' arbejde forhindres af, at politikerne tager det
nødvendige værktøj ud af hænderne på
politifolkene og toldmyndighederne ved at åbne grænserne og
mindske adgangen til relevante overvågningsmetoder. Det er igen og igen
fremhævet af EU s sagkyndige inden for kriminalitetsbekæmpelse,
at de kriminelle netværk har flere ressourcer og bedre udstyr end
politiet, og at de kriminelle omorganiserer sig meget hurtigere, end politiet
kan følge med til.
På et møde for justitsministrene i de tyske
delstater i november 2000 sagde formanden for EU-parlamentets
Budgetkontroludvalg, fru dr. Diemuth Theato, rent ud, at de åbne
grænser letter de kriminelles aktivitet, og at kriminaliteten vil blive
yderligere lettet ved indførelse af euroen som betalingsmiddel fra 1.
januar 2002.
I Berlingske Tidende torsdag den 21. december 2000 i
artiklen
»Kriminaliteten fra øst rykker nærmere « er afdelingschef i
Europols afdeling for organiseret kriminalitet, kriminalinspektør
Mogens Lundh, citeret for følgende:
»Når tilstrækkeligt mange, hvad enten det er
prostituerede, småtyve eller asylansøgere har fået foden
indenfor og har gjort nogle erfaringer samt er blevet mere eller mindre
etableret, så er basen til stede for, at nogle stærkere og mere
organiserede begynder at trække i trådene. Det er det
mønster, vi har set i andre europæiske lande«. Uden at
lægge det for hårdt op siger han også:
»Det går den vej. Danmark har tidligere ligget ret
isoleret, men det vil efter alt at dømme ændre sig. I 1994 blev
man opmærksom på et netværk af prostituerede og alfonser
fra de pågældende lande i Helsinki, i Stockholm. Dengang fandtes
det ikke i Danmark, men det er altså kommet til siden.«
I samme artikel udtaler kriminalinspektør Verner
Holm, Hobro politi: »Vi oplever bander af østeuropæere, der
drøner op gennem Jylland og bl.a. begår tyverier fra biler. Det
er helt sikkert organiseret. Løgstør politi har lige haft en
sag med en bil specielt indrettet med hemmelige rum til at transportere sager
ud af landet«, der heller ikke er i tvivl om, »at der er en organisering bag
den berigelseskriminalitet og menneskesmugling de er involveret i.«
Videre i artiklen siger hans kollega i Hillerød
politikreds, som huser Sandholmlejren, Henning Nielsen, der også har
erfaringer med organiseret kriminalitet fra Østeuropa: »Vi har flere
eksempler på, at der bliver sendt stjålne varer ud af Danmark til
navne og adresser i SNG-lande. Vi har fået stoppet nogle pakker, men
det har ikke ført os tilbage til afsenderen, fordi det har været
fiktive navne. Der har primært været tale om russiske
modtageradresser, hvor indholdet har været tøj og toiletartikler
- ting der typisk kan stjæles i et supermarked.«
Af dagbladet Aktuelt mandag den 8. januar 2001
fremgår, at:
»Kriminelle i millionbyen Hamburg vil begynde at
operere i Danmark, når grænsen til Tyskland forsvinder til marts.
Byer som Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og måske også Århus
og Odense vil kunne mærke, at grænsen til Tyskland bliver
fjernet. Hamburg er på størrelse med København med
næsten 1,8 millioner indbyggere, og især storbyens kriminelle
narko-miljø vil benytte de jyske byer som et nyt marked. Det vurderer
en højtstående politikommissær fra den specielle
grænsepoliti-afdeling i Padborg og Haderslev.«
Det fremgår videre af artiklen:
»Den
organiserede kriminalitet i især Hamburg vil helt klart udvide sit
råderum. Det er der slet ingen tvivl om. Og det er klart, at især
narkotika-kriminaliteten springer i øjnene, fordi den i forvejen er
grænseoverskridende«, siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen
fra Grænsepolitiet i Padborg, der også mener, at »deciderede
tyvebander, der tager rundt i landet, får lettere spil, og samtidig
forringes politiets muligheder for at stoppe især eksporten af
stjålne, danske biler til Østeuropa.«
Haderslevs politimester, Mikael Lyngbo, siger
i artiklen, at den grænseoverskridende kriminalitet har været i
stigning de sidste fem år. Stigningen vil fortsætte, når
grænse-båsene fjernes.
»Skulle man have set på Schengen-samarbejdet
med politi-sikkerhedsbrillerne på, så er det klart, at forholdene
er mere gunstige i dag end efter den 25. marts«, siger Mikael Lyngbo.
Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at det er
regeringens ansvar at sikre den danske befolkning mest muligt mod
kriminalitet. Alle undersøgelser og statistikker viser, at
retssikkerheden i øjeblikket svækkes, og at voldskriminaliteten
og store dele af berigelseskriminaliteten begås inden for rammerne af
kriminelle netværk, som består af mennesker, der ikke er
danskere. På den baggrund foreslår Dansk Folkeparti Danmarks
udtræden af Schengenaftalen og en skærpelse af den danske
grænsekontrol. Alternativt at tidspunktet for at deltage fuldt ud i
samarbejdet udskydes på ubestemt tid.
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller
udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen.
(Beslutningsforslag nr. B 106).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Indenrigsministeriets notat af 6. maj 1998 om
Schengensamarbejdet, herunder om den nordiske pasunion. Teksten stammer fra
Indenrigsministeriets hjemmeside.
1. Schengen-samarbejdet
Schengen-samarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde
mellem samtlige EU-lande undtagen Storbritannien og Irland. Herudover er der
indgået samarbejdsaftaler med Island og Norge.
Italien og Grækenland er pr. 1. oktober 1997 fuldt
ud indtrådt i Schengen-samarbejdet.
Den 19. december 1996 underskrev Danmark
Schengen-konventionen sammen med de andre nordiske lande, og den 30. maj 1997
vedtog Folketinget, at Danmark skulle ratificere Schengen-konventionen,
hvilket skete den 23. september 1997. Danmark og de andre nordiske lande
forventes at indtræde i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts
2001.
Formålet med Schengen-konventionen er at skabe fri
bevægelighed for personer mellem Schengen-landene, dvs. at ophæve
grænsekontrollen over for personer, der krydser en indre grænse
mellem to Schengen-lande. Ved indre grænser forstås fælles
landegrænser samt luft- og søhavne for så vidt angår
rejser mellem to Schengen-lande. Der gives dog mulighed for, at
medlemslandene midlertidig kan indføre grænsekontrol ved de
indre grænser, når den offentlige orden eller den nationale
sikkerhed kræver det.
Som en modvægt til den fri personbevægelighed
mellem Schengen-landene styrkes grænsekontrollen ved Schengen-landenes
ydre grænser til lande, der ikke er tilsluttet Schengen-samarbejdet.
Medlemslandene er således forpligtet til at foretage indrejsekontrol
efter en række ensartede regler af hver person, der indrejser via de
ydre grænser. Endvidere styrkes samarbejdet om bekæmpelse af
international kriminalitet og illegal indvandring. Dette sker bl.a. ved en
styrket baglandskontrol i de enkelte lande, ligesom der indføres et
tættere politisamarbejde på tværs af grænserne.
2. Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU
Inden for Schengen-samarbejdet er der fastsat regler om
grænsekontrol såvel ved de indre grænser mellem
Schengen-landene som ved Schengen-landenes ydre grænser til
tredjelande.
Med Amsterdam-traktaten indarbejdes Schengen-samarbejdet i
EU.
De nuværende regler inden for Schengen-samarbejdet
vil blive videreudviklet inden for EU, og de nuværende
Schengen-institutioner vil blive indarbejdet i EU s institutioner.
Senest ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal
Rådet med enstemmighed blandt samtlige de Schengen-lande, der
også er medlemmer af EU herunder Danmark fordele Schengen-reglerne
på søjle 1 og søjle 3. Kan landene ikke opnå
enighed, placeres reglerne i søjle 3.
3. Danmarks stilling
Danmark forventes fra den 25. marts 2001 at deltage fuldt
ud i den del af Schengen-samarbejdet, der placeres under det mellemstatslige
samarbejde i søjle 3.
For så vidt angår den del af
Schengen-samarbejdet, der placeres i søjle 1, vil Danmark som
følge af sit forbehold vedrørende retlige og indre anliggender
alene kunne deltage på et mellemstatsligt grundlag. Dette betyder, at
Danmark forbliver mellemstatsligt forpligtet/berettiget af de nuværende
regler inden for Schengen-samarbejdet, uanset at de placeres i søjle
1, og at Danmark ikke deltager på et overstatsligt niveau i den
fremtidige udbygning af Schengen-reglerne under søjle 1.
Dette følger af Protokol om integration af
Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (artikel 3) og Protokol om
Danmarks stilling (artikel 5).
Når Rådet vedtager en videreudvikling af
Schengen-reglerne under de overstatslige regler i søjle 1, vil Danmark
inden seks måneder skulle afgøre, om de samme regler skal
gennemføres i Danmark. Beslutter Danmark sig for dette, vil Danmark
være mellemstatsligt forpligtet over for de andre Schengen-lande.
Beslutter Danmark ikke at følge reglerne, og medfører en
sådan beslutning vanskeligheder for Schengen-samarbejdet, skal Danmark
og de øvrige Schengen-lande overveje, om der skal indføres
passende foranstaltninger.
4. Den nordiske Pasunion. Norge og Island
De nordiske lande er alle tilsluttet Schengen-konventionen
for Norges og Islands vedkommende i form af samarbejdsaftaler.
Schengen-medlemskabet forudses at træde i kraft på samme tid i
løbet af år 2000 for alle fem nordiske lande.
Forud for de nordiske landes tiltræden til
Schengen-samarbejdet har landene sikret sig, at Den nordiske Pasunion kan
videreføres ved siden af deltagelsen i Schengen-samarbejdet. Dette er
bl.a. kommet til udtryk i artikel 6 i Danmarks tiltrædelsesaftale,
hvoraf følger, at Danmarks tilslutning til Schengen-samarbejdet ikke
hindrer et fortsat samarbejde inden for den nordiske paskontroloverenskomst,
får så vidt dette ikke er i modstrid med eller hæmmer
anvendelsen af Schengen-aftalen.
I relation til Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU
følger det af Protokol om integration af Schengen-reglerne i Den
Europæiske Union (artikel 6), at Island og Norge vil deltage som
associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre
udvikling heraf på grundlag af de samarbejdsaftaler, der blev
indgået den 19. december 1996. Der er allerede indledt forhandlinger
med henblik på at få færdiggjort aftalerne herom,
således at disse kan træde i kraft senest samtidig med
Amsterdam-traktatens ikrafttræden.
Indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU vil således
ikke få betydning for Den nordiske Pasunion.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om flagning ved den dansk-tyske landegrænse Retsinformation · 2. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om fuld dansk selvbestemmelse over grænsekontrollen Retsinformation · 4. marts 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande Retsinformation · 6. december 2007
- 1996 BTL 221 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF SCHENGENKONVENTIONEN NR L 221 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed Retsinformation · 27. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af udbetaling af pension Retsinformation · 28. februar 2001