Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen

2000/1 BSF 106Beslutningsforslag som fremsatFolketinget31. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. januar 2001 af

Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i

Schengenaftalen

Folketinget pålægger regeringen at opsige

dansk deltagelse i Schengenaftalen, alternativt at den forventede deltagelse

i Schengensamarbejdet fra den 25. marts 2001 udskydes på ubestemt tid.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

Danmark skal opsige deltagelsen i Schengensamarbejdet, alternativt at

tidspunktet for at deltage fuldt ud i samarbejdet udskydes på ubestemt

tid.

Danmark har ved en frivillig beslutning tiltrådt

Schengenaftalen om åbne grænser mellem de deltagende lande inden

for Den Europæiske Union, og hidtil er det blevet forventet, at Danmark

fra den 25. marts 2001 kunne deltage fuldt ud i den del af

Schengensamarbejdet, der er placeret under det mellemstatslige samarbejde i

søjle 3.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at

Danmark er bedst tjent med at stå helt uden for Schengensamarbejdet, da

forudsætningerne for at deltage i samarbejdet slet ikke er til stede.

Alternativt mener forslagsstillerne, at tidspunktet for at deltage fuldt ud i

samarbejdet bør udskydes på ubestemt tid.

Nedenfor redegøres nærmere for

beslutningsforslaget, ligesom Indenrigsministeriets notat om

Schengensamarbejdet og den nordiske pasunion er optrykt som bilag til

beslutningsforslaget.

Schengensamarbejdet bygger på den forestilling, at

Læs alt

EU s ydre grænser skulle kunne kontrolleres, og at yderligere kontrol

mellem landene skulle være unødvendig. Af EU-landene har kun

England og Irland ikke tiltrådt aftalen. Danmark planlægger at

åbne grænserne fra den 25. marts 2001. Derved vil det blive

nærmest umuligt at kontrollere indstrømningen af kriminelle og

illegale indvandrere til Danmark, således som det allerede er

tilfældet i de nuværende Schengenlande.

Forudsætningerne for Schengenaftalen er ganske klart

bristet. Det er i praksis umuligt at kontrollere de lange kystgrænser i

de sydeuropæiske lande og landegrænserne til de øst- og

centraleuropæiske lande. Dette var ellers forudsat ved Schengenaftalens

indgåelse.

Da flygtninge og indvandrere behandles med langt

større imødekommenhed og tilbydes langt mere lukrative

økonomiske vilkår i Nord- og Nordvesteuropa end i øvrige

lande, rejser illegale indvandrere i stort tal videre til disse lande

uhindret af grænsekontrol.

De åbne grænser er en foræring til den

internationale, grænseoverskridende kriminalitet, som er i voldsom

vækst. Den personlige sikkerhed i hele EU bliver i øjeblikket

fuldstændig undergravet af de internationale, kriminelle netværk,

som opererer med stor kynisme, og som effektivt organiserer sig i bestandigt

nye former.

Såvel EU s svigbekæmpelsesenhed (OLAF) som

Europol oplyser, at den grænseoverskridende økonomiske

kriminalitet er i voldsom vækst, og at EU-landenes økonomiske

systemer angribes heraf. Smugleriet af alle arter højtbeskattede

varer, narkotika, våben og mennesker er i en faretruende udvikling.

På møder i EU-parlamentet har

repræsentanter for Europol givet direkte udtryk for, at Europols og de

nationale politikorps' arbejde forhindres af, at politikerne tager det

nødvendige værktøj ud af hænderne på

politifolkene og toldmyndighederne ved at åbne grænserne og

mindske adgangen til relevante overvågningsmetoder. Det er igen og igen

fremhævet af EU s sagkyndige inden for kriminalitetsbekæmpelse,

at de kriminelle netværk har flere ressourcer og bedre udstyr end

politiet, og at de kriminelle omorganiserer sig meget hurtigere, end politiet

kan følge med til.

På et møde for justitsministrene i de tyske

delstater i november 2000 sagde formanden for EU-parlamentets

Budgetkontroludvalg, fru dr. Diemuth Theato, rent ud, at de åbne

grænser letter de kriminelles aktivitet, og at kriminaliteten vil blive

yderligere lettet ved indførelse af euroen som betalingsmiddel fra 1.

januar 2002.

I Berlingske Tidende torsdag den 21. december 2000 i

artiklen

»Kriminaliteten fra øst rykker nærmere « er afdelingschef i

Europols afdeling for organiseret kriminalitet, kriminalinspektør

Mogens Lundh, citeret for følgende:

»Når tilstrækkeligt mange, hvad enten det er

prostituerede, småtyve eller asylansøgere har fået foden

indenfor og har gjort nogle erfaringer samt er blevet mere eller mindre

etableret, så er basen til stede for, at nogle stærkere og mere

organiserede begynder at trække i trådene. Det er det

mønster, vi har set i andre europæiske lande«. Uden at

lægge det for hårdt op siger han også:

»Det går den vej. Danmark har tidligere ligget ret

isoleret, men det vil efter alt at dømme ændre sig. I 1994 blev

man opmærksom på et netværk af prostituerede og alfonser

fra de pågældende lande i Helsinki, i Stockholm. Dengang fandtes

det ikke i Danmark, men det er altså kommet til siden.«

I samme artikel udtaler kriminalinspektør Verner

Holm, Hobro politi: »Vi oplever bander af østeuropæere, der

drøner op gennem Jylland og bl.a. begår tyverier fra biler. Det

er helt sikkert organiseret. Løgstør politi har lige haft en

sag med en bil specielt indrettet med hemmelige rum til at transportere sager

ud af landet«, der heller ikke er i tvivl om, »at der er en organisering bag

den berigelseskriminalitet og menneskesmugling de er involveret i.«

Videre i artiklen siger hans kollega i Hillerød

politikreds, som huser Sandholmlejren, Henning Nielsen, der også har

erfaringer med organiseret kriminalitet fra Østeuropa: »Vi har flere

eksempler på, at der bliver sendt stjålne varer ud af Danmark til

navne og adresser i SNG-lande. Vi har fået stoppet nogle pakker, men

det har ikke ført os tilbage til afsenderen, fordi det har været

fiktive navne. Der har primært været tale om russiske

modtageradresser, hvor indholdet har været tøj og toiletartikler

- ting der typisk kan stjæles i et supermarked.«

Af dagbladet Aktuelt mandag den 8. januar 2001

fremgår, at:

»Kriminelle i millionbyen Hamburg vil begynde at

operere i Danmark, når grænsen til Tyskland forsvinder til marts.

Byer som Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og måske også Århus

og Odense vil kunne mærke, at grænsen til Tyskland bliver

fjernet. Hamburg er på størrelse med København med

næsten 1,8 millioner indbyggere, og især storbyens kriminelle

narko-miljø vil benytte de jyske byer som et nyt marked. Det vurderer

en højtstående politikommissær fra den specielle

grænsepoliti-afdeling i Padborg og Haderslev.«

Det fremgår videre af artiklen:

»Den

organiserede kriminalitet i især Hamburg vil helt klart udvide sit

råderum. Det er der slet ingen tvivl om. Og det er klart, at især

narkotika-kriminaliteten springer i øjnene, fordi den i forvejen er

grænseoverskridende«, siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen

fra Grænsepolitiet i Padborg, der også mener, at »deciderede

tyvebander, der tager rundt i landet, får lettere spil, og samtidig

forringes politiets muligheder for at stoppe især eksporten af

stjålne, danske biler til Østeuropa.«

Haderslevs politimester, Mikael Lyngbo, siger

i artiklen, at den grænseoverskridende kriminalitet har været i

stigning de sidste fem år. Stigningen vil fortsætte, når

grænse-båsene fjernes.

»Skulle man have set på Schengen-samarbejdet

med politi-sikkerhedsbrillerne på, så er det klart, at forholdene

er mere gunstige i dag end efter den 25. marts«, siger Mikael Lyngbo.

Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at det er

regeringens ansvar at sikre den danske befolkning mest muligt mod

kriminalitet. Alle undersøgelser og statistikker viser, at

retssikkerheden i øjeblikket svækkes, og at voldskriminaliteten

og store dele af berigelseskriminaliteten begås inden for rammerne af

kriminelle netværk, som består af mennesker, der ikke er

danskere. På den baggrund foreslår Dansk Folkeparti Danmarks

udtræden af Schengenaftalen og en skærpelse af den danske

grænsekontrol. Alternativt at tidspunktet for at deltage fuldt ud i

samarbejdet udskydes på ubestemt tid.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller

udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen.

(Beslutningsforslag nr. B 106).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Indenrigsministeriets notat af 6. maj 1998 om

Schengensamarbejdet, herunder om den nordiske pasunion. Teksten stammer fra

Indenrigsministeriets hjemmeside.

1. Schengen-samarbejdet

Schengen-samarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde

mellem samtlige EU-lande undtagen Storbritannien og Irland. Herudover er der

indgået samarbejdsaftaler med Island og Norge.

Italien og Grækenland er pr. 1. oktober 1997 fuldt

ud indtrådt i Schengen-samarbejdet.

Den 19. december 1996 underskrev Danmark

Schengen-konventionen sammen med de andre nordiske lande, og den 30. maj 1997

vedtog Folketinget, at Danmark skulle ratificere Schengen-konventionen,

hvilket skete den 23. september 1997. Danmark og de andre nordiske lande

forventes at indtræde i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts

2001.

Formålet med Schengen-konventionen er at skabe fri

bevægelighed for personer mellem Schengen-landene, dvs. at ophæve

grænsekontrollen over for personer, der krydser en indre grænse

mellem to Schengen-lande. Ved indre grænser forstås fælles

landegrænser samt luft- og søhavne for så vidt angår

rejser mellem to Schengen-lande. Der gives dog mulighed for, at

medlemslandene midlertidig kan indføre grænsekontrol ved de

indre grænser, når den offentlige orden eller den nationale

sikkerhed kræver det.

Som en modvægt til den fri personbevægelighed

mellem Schengen-landene styrkes grænsekontrollen ved Schengen-landenes

ydre grænser til lande, der ikke er tilsluttet Schengen-samarbejdet.

Medlemslandene er således forpligtet til at foretage indrejsekontrol

efter en række ensartede regler af hver person, der indrejser via de

ydre grænser. Endvidere styrkes samarbejdet om bekæmpelse af

international kriminalitet og illegal indvandring. Dette sker bl.a. ved en

styrket baglandskontrol i de enkelte lande, ligesom der indføres et

tættere politisamarbejde på tværs af grænserne.

2. Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU

Inden for Schengen-samarbejdet er der fastsat regler om

grænsekontrol såvel ved de indre grænser mellem

Schengen-landene som ved Schengen-landenes ydre grænser til

tredjelande.

Med Amsterdam-traktaten indarbejdes Schengen-samarbejdet i

EU.

De nuværende regler inden for Schengen-samarbejdet

vil blive videreudviklet inden for EU, og de nuværende

Schengen-institutioner vil blive indarbejdet i EU s institutioner.

Senest ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal

Rådet med enstemmighed blandt samtlige de Schengen-lande, der

også er medlemmer af EU herunder Danmark fordele Schengen-reglerne

på søjle 1 og søjle 3. Kan landene ikke opnå

enighed, placeres reglerne i søjle 3.

3. Danmarks stilling

Danmark forventes fra den 25. marts 2001 at deltage fuldt

ud i den del af Schengen-samarbejdet, der placeres under det mellemstatslige

samarbejde i søjle 3.

For så vidt angår den del af

Schengen-samarbejdet, der placeres i søjle 1, vil Danmark som

følge af sit forbehold vedrørende retlige og indre anliggender

alene kunne deltage på et mellemstatsligt grundlag. Dette betyder, at

Danmark forbliver mellemstatsligt forpligtet/berettiget af de nuværende

regler inden for Schengen-samarbejdet, uanset at de placeres i søjle

1, og at Danmark ikke deltager på et overstatsligt niveau i den

fremtidige udbygning af Schengen-reglerne under søjle 1.

Dette følger af Protokol om integration af

Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (artikel 3) og Protokol om

Danmarks stilling (artikel 5).

Når Rådet vedtager en videreudvikling af

Schengen-reglerne under de overstatslige regler i søjle 1, vil Danmark

inden seks måneder skulle afgøre, om de samme regler skal

gennemføres i Danmark. Beslutter Danmark sig for dette, vil Danmark

være mellemstatsligt forpligtet over for de andre Schengen-lande.

Beslutter Danmark ikke at følge reglerne, og medfører en

sådan beslutning vanskeligheder for Schengen-samarbejdet, skal Danmark

og de øvrige Schengen-lande overveje, om der skal indføres

passende foranstaltninger.

4. Den nordiske Pasunion. Norge og Island

De nordiske lande er alle tilsluttet Schengen-konventionen

for Norges og Islands vedkommende i form af samarbejdsaftaler.

Schengen-medlemskabet forudses at træde i kraft på samme tid i

løbet af år 2000 for alle fem nordiske lande.

Forud for de nordiske landes tiltræden til

Schengen-samarbejdet har landene sikret sig, at Den nordiske Pasunion kan

videreføres ved siden af deltagelsen i Schengen-samarbejdet. Dette er

bl.a. kommet til udtryk i artikel 6 i Danmarks tiltrædelsesaftale,

hvoraf følger, at Danmarks tilslutning til Schengen-samarbejdet ikke

hindrer et fortsat samarbejde inden for den nordiske paskontroloverenskomst,

får så vidt dette ikke er i modstrid med eller hæmmer

anvendelsen af Schengen-aftalen.

I relation til Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU

følger det af Protokol om integration af Schengen-reglerne i Den

Europæiske Union (artikel 6), at Island og Norge vil deltage som

associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre

udvikling heraf på grundlag af de samarbejdsaftaler, der blev

indgået den 19. december 1996. Der er allerede indledt forhandlinger

med henblik på at få færdiggjort aftalerne herom,

således at disse kan træde i kraft senest samtidig med

Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU vil således

ikke få betydning for Den nordiske Pasunion.

Lignende dokumenter