Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. januar 2001 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),
Gitte Seeberg (KF),
Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase D. Madsen
;(DF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen
Folketinget pålægger regeringen at ændre
planloven således, at kommunerne får kompetence til at foretage
afgrænsninger af de centrale bydele, inden for hvilke detailhandelen
kan placeres. Endvidere skal kommunerne vurdere behovet for nybyggeri og
omdannelse af eksisterende bebyggelse i byerne til butiksformål.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag er på
nær en ændring i eksemplerne i bemærkningerne en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 60 fra
folketingsåret 1999-2000, se Folketingstidende, forhandlingerne s. 3923
og 7639, tillæg A s. 3472 og 3475 og tillæg B s. 673.
Forslaget skal bringe planloven i overensstemmelse med
princippet om, at det er kommunerne, der er planmyndighed inden for byzonen.
Forslaget vil give kommunerne kompetence til at planlægge i byzonen
på et niveau, der forudsætter et detaljeret kendskab til
byområderne og bygningerne. Kun de lokale myndigheder kan være i
besiddelse af et sådant kendskab. Det er kun på det lokale
niveau, at beslutninger kan træffes i et tæt samspil mellem
kommune, borgerne og detailhandelen.
Alt for ofte sker det, at planloven forhindrer
Læs alt
eksisterende virksomheder eller butikker i at udvide driften. Tilsvarende
forhindrer loven gang på gang nye virksomheder i at etablere sig i
lokalområder. Begge tendenser er til stor skade for såvel landets
selvstændighedskultur som for økonomien og beskæftigelsen.
Forslaget vil gøre op med denne tendens. Erhvervslivet skal igen have
lettere ved at anlægge og udvide virksomheder.
Følgende eksempler viser med al tydelighed, hvor
problematisk den nuværende lov er indrettet. Eksemplerne er citater fra
pjecen »Da Verden Gik i Stå« (1998, 1. udgave, 1. oplag) udgivet
af Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600
København V.
1. Planloven ødelagde sammenhængende planlægning
»I Nordborg Kommune medførte planloven masser af
bureaukrati og den sammenhængende planlægning for bymidten blev
spoleret. Kommunen har ingen mulighed for at ændre en gammel
byplanvedtægt.
Planloven forhindrer Nordborg Kommune i at lave en samlet
planlægning for et 2,8 hektar stort areal i midtbyen. I området
ligger rutebilstationen med garager og et Kvickly varehus. Den tidligere ejer
af arealet DSB har solgt arealet til Nordborg Kommune. Flere gamle
bygninger skal rives ned. I stedet skal der opføres seniorboliger,
busterminaler, detailhandel og en udvidelse af Kvickly med 600 kvadratmeter.
Kvickly er i forvejen 4000 kvadratmeter, og udvidelsen kolliderer derfor med
planloven, der kræver et maksimalt butiksareal på 3000
kvadratmeter.
Kommunen udarbejdede i 1997 en lokalplan for hele
området i et forsøg med helhedsplanlægning og
sammenhæng mellem den eksisterende handelsgade, de ubenyttede
DSB-arealer og Kvickly. Planen er imidlertid afvist af Miljø- og
Energiministeriet, fordi udvidelsen af Kvickly kolliderer med
arealgrænserne i planloven. For at sikre udviklingen af området
har kommunen derfor besluttet at opdele arealet i to. Den del, som Kvickly
ligger på, skal administreres efter den gamle byplanvedtægt fra
1975. Den giver Kvickly lov til at udvide med op til 6000 kvadratmeter
altså væsentlig mere end de ønskede 600 kvadratmeter. For
resten af området udarbejdes en ny lokalplan, der baner vejen for
forretninger, boliger og busterminal.«
Teknisk chef i Nordborg Kommune, Henry Grosmann, betegner
planloven som meget bureaukratisk. »Det ville være langt lettere at
udarbejde en samlet plan for hele området i stedet for at skulle
operere med to planer. Hertil kommer, at vi gerne ville forny den gamle
byplanvedtægt. Den giver os for eksempel ikke mulighed for at stille
krav til bygningernes ydre fremtræden, siger Henry Grosmann.«
»Sønderjyllands Amt ventes først at have
vedtaget en regionplan om fire til fem år. Amtet vil ikke lave
specielle tillæg til regionplanen for de enkelte kommuner heller ikke
selv om plangrundlaget i Nordborg var klart.
Intentionerne var at give helhed i planlægningen
skabe sammenhæng. Resultatet er, at der i perioden indtil
regionplanlægningen for detailhandel vedtages, kun vil blive planlagt
små »frimærker« ad gangen. Det medfører en øget
arbejdsbyrde i den kommunale detailplanlægning, hvor der i forvejen er
opgaver nok at løse, siger Henry Grosmann.
Nordborg Kommune adskiller sig fra de fleste af landets
øvrige kommuner ved, at det eneste opland, den har, er indbyggerne
på øen i kommunen.
Kommunen vurderer, at den nye planlov kan resultere i, at
udviklingen sættes i stå i Nordborg Kommune og de store
nabobyer vil få en større andel af handelen.«
2. Planlov kvæler Billunds handel
»Loven kvæler udviklingen af detailhandlen i Billund
til fordel for indkøbscentre i blandt andet Vejle og Kolding. Lovens
intentioner er ellers at forhindre flere store indkøbscentre, der
billedligt talt placeres på bare marker udenfor byerne. Og samtidig
skal den sikre, at udviklingen af detailhandel foregår i eksisterende
centerområder i midtbyen.
Hidtil har amterne været planlæggende
myndighed for landzoner. Kommunerne har haft ansvaret for byzonerne. Men
loven betyder, at det fremover er amterne, der skal foretage
afgrænsninger af hvor i byerne, der kan placeres detailhandel. Det
rammer blandt andet Billund.«
Erik Tychsen (V), der er borgmester i Billund, viser stolt
sin by frem. »En landsby, der er omgivet blandt andet af Legoland og en
international lufthavn.
Det er her Billunds centerområde slutter, siger borgmesteren,
da han standser ved enden af den få hundrede meter lange handelsgades
belægning af grå sf-sten, der her skifter til sort asfalt fra
dengang, Billund var en by, man kørte hurtigt igennem. Det officielle
centerområde er slut. Men det er Billunds bymidte ikke. Omkring hver
tredje hus på den »forbudte del« er indrettet med forskellige former
for liberalt erhverv. Revisorer, advokater, en cykelsmed og en Netto - byens
største forretning.
Vi har revet en del huse ned for at skabe luft og plads i det
oprindelige centerområde. Men vi mangler plads til nye butikker og de
forretningsdrivende, der ønsker at udvide. Det eneste sted, de kan
åbne, er længere nede af hovedgaden. Men det må de ikke
længere, siger Erik Tychsen.
Kommunen har forgæves henvendt sig til Ribe Amt for at få
lov til at udvide bymidten. Men indtil nu er der ikke sket noget.
Først om tre år vedtager Ribe Amt en ny regionplan, og den kan -
håber borgmesteren - betyde, at hele bykernen kan bruges til
detailhandel. Indtil da må de lokale forretningsdrivende se, hvordan
indbyggerne farter til Kolding og Vejle for at købe ind. Hver fjerde
Billund-krone placeres på den anden side af kommunegrænsen.
Dette er et kraftigt anslag mod det kommunale selvstyre. Det er
vanvittigt, at amterne nu skal blande sig i byzonen. Miljø- og
energiministeren har affyret en bøsse med spredehagl, der rammer alt
andet end lige netop storcentrene og de kommuner, der skævvrider
detailhandlen, tordner borgmesteren.«
»Netto er vores største butik. Den er beviset på, at
kommunen ikke ønsker at skævvride detailhandlen. Forretningen er
på 500 kvadratmeter. De søgte om mere, men vi sagde nej. Der er
også flere kæder, der ville lave varehuse uden for byen. Dem har
vi også sagt nej til. Vi mener, det er meget vigtigt at koncentrere
handlen i bymidten. Vores bymidte er ikke stor, men vi har brugt meget store
beløb på at gøre den flot.«
»Når amtets planlægning for detailhandel er
tilendebragt om tre år, taler al sandsynlighed for, at kommunen
alligevel må udvide centerområdet. Indtil da må kommunen
igennem den umulige øvelse, hvor borgere og butiksejere skal have
forklaret, at de ikke må udvide nu, men måske efter
årtusindskiftet.«
3. En meget lille sag
»En købmand på Hvidovrevej mangler plads og
ansøgte derfor kommunen om tilladelse til at udvide den 836
kvadratmeter store butik med 560 kvadratmeter og 50 parkeringspladser til
forbedring af trafikforholdene. Købmanden vil gerne have en afdeling
for fersk kød, så han kan stå sig bedre i konkurrencen med
et nærliggende butikscenter. Udvidelsen krævede en lokalplan og
et tillæg til kommuneplanen. Blandt andet på grund af
ændrede parkerings- og trafikforhold.«
»En villa skulle rives ned og yderligere 13 ejendomme
langs Hvidovrevej blev inddraget i planlægningen for at skabe en
harmonisk udvikling af området og for at sikre en bedre afvikling af
trafikken. Den 15. april 1997 vedtog kommunalbestyrelsen at sende forslaget
til offentlig høring. Uheldigvis var det to uger før
Folketinget vedtog Lov om ændring af lov om planlægning. Med den
nye planlov i hånden gjorde amtet indsigelse mod, at de to
naboejendomme blev ændret fra bolig til butiksformål.
Købmanden må nu klemme varerne sammen, indtil der er vedtaget en
samlet plan for amtets detailhandelsstruktur.
Hvidovre Kommune argumenterede med, at der måtte
være en bagatelgrænse. Miljø- og Energiministeriet gav
amtet medhold i, at der ikke er nogen bagatelgrænse.«
»Ingen muligheder for dispensationer. Heller ikke til
meget små sager. Og så måtte kommunalbestyrelsen annullere
forslaget, og købmanden kunne ikke udvide.«
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som
planmyndighed inden for byzonen.
(Beslutningsforslag nr. B 93).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 27. januar 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen Retsinformation · 4. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om kortere sagsbehandlingstid for vurdering af bekæmpelsesmidler Retsinformation · 19. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af pesticidafgiften Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af sagsbehandlingstiden i Naturklagenævnet Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne Retsinformation · 16. januar 2001