Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen

2000/1 BSF 93Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. januar 2001 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),

Gitte Seeberg (KF),

Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase D. Madsen

;(DF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen

Folketinget pålægger regeringen at ændre

planloven således, at kommunerne får kompetence til at foretage

afgrænsninger af de centrale bydele, inden for hvilke detailhandelen

kan placeres. Endvidere skal kommunerne vurdere behovet for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse i byerne til butiksformål.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er på

nær en ændring i eksemplerne i bemærkningerne en

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 60 fra

folketingsåret 1999-2000, se Folketingstidende, forhandlingerne s. 3923

og 7639, tillæg A s. 3472 og 3475 og tillæg B s. 673.

Forslaget skal bringe planloven i overensstemmelse med

princippet om, at det er kommunerne, der er planmyndighed inden for byzonen.

Forslaget vil give kommunerne kompetence til at planlægge i byzonen

på et niveau, der forudsætter et detaljeret kendskab til

byområderne og bygningerne. Kun de lokale myndigheder kan være i

besiddelse af et sådant kendskab. Det er kun på det lokale

niveau, at beslutninger kan træffes i et tæt samspil mellem

kommune, borgerne og detailhandelen.

Alt for ofte sker det, at planloven forhindrer

Læs alt

eksisterende virksomheder eller butikker i at udvide driften. Tilsvarende

forhindrer loven gang på gang nye virksomheder i at etablere sig i

lokalområder. Begge tendenser er til stor skade for såvel landets

selvstændighedskultur som for økonomien og beskæftigelsen.

Forslaget vil gøre op med denne tendens. Erhvervslivet skal igen have

lettere ved at anlægge og udvide virksomheder.

Følgende eksempler viser med al tydelighed, hvor

problematisk den nuværende lov er indrettet. Eksemplerne er citater fra

pjecen »Da Verden Gik i Stå« (1998, 1. udgave, 1. oplag) udgivet

af Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600

København V.

1. Planloven ødelagde sammenhængende planlægning

»I Nordborg Kommune medførte planloven masser af

bureaukrati og den sammenhængende planlægning for bymidten blev

spoleret. Kommunen har ingen mulighed for at ændre en gammel

byplanvedtægt.

Planloven forhindrer Nordborg Kommune i at lave en samlet

planlægning for et 2,8 hektar stort areal i midtbyen. I området

ligger rutebilstationen med garager og et Kvickly varehus. Den tidligere ejer

af arealet DSB har solgt arealet til Nordborg Kommune. Flere gamle

bygninger skal rives ned. I stedet skal der opføres seniorboliger,

busterminaler, detailhandel og en udvidelse af Kvickly med 600 kvadratmeter.

Kvickly er i forvejen 4000 kvadratmeter, og udvidelsen kolliderer derfor med

planloven, der kræver et maksimalt butiksareal på 3000

kvadratmeter.

Kommunen udarbejdede i 1997 en lokalplan for hele

området i et forsøg med helhedsplanlægning og

sammenhæng mellem den eksisterende handelsgade, de ubenyttede

DSB-arealer og Kvickly. Planen er imidlertid afvist af Miljø- og

Energiministeriet, fordi udvidelsen af Kvickly kolliderer med

arealgrænserne i planloven. For at sikre udviklingen af området

har kommunen derfor besluttet at opdele arealet i to. Den del, som Kvickly

ligger på, skal administreres efter den gamle byplanvedtægt fra

1975. Den giver Kvickly lov til at udvide med op til 6000 kvadratmeter

altså væsentlig mere end de ønskede 600 kvadratmeter. For

resten af området udarbejdes en ny lokalplan, der baner vejen for

forretninger, boliger og busterminal.«

Teknisk chef i Nordborg Kommune, Henry Grosmann, betegner

planloven som meget bureaukratisk. »Det ville være langt lettere at

udarbejde en samlet plan for hele området i stedet for at skulle

operere med to planer. Hertil kommer, at vi gerne ville forny den gamle

byplanvedtægt. Den giver os for eksempel ikke mulighed for at stille

krav til bygningernes ydre fremtræden, siger Henry Grosmann.«

»Sønderjyllands Amt ventes først at have

vedtaget en regionplan om fire til fem år. Amtet vil ikke lave

specielle tillæg til regionplanen for de enkelte kommuner heller ikke

selv om plangrundlaget i Nordborg var klart.

Intentionerne var at give helhed i planlægningen

skabe sammenhæng. Resultatet er, at der i perioden indtil

regionplanlægningen for detailhandel vedtages, kun vil blive planlagt

små »frimærker« ad gangen. Det medfører en øget

arbejdsbyrde i den kommunale detailplanlægning, hvor der i forvejen er

opgaver nok at løse, siger Henry Grosmann.

Nordborg Kommune adskiller sig fra de fleste af landets

øvrige kommuner ved, at det eneste opland, den har, er indbyggerne

på øen i kommunen.

Kommunen vurderer, at den nye planlov kan resultere i, at

udviklingen sættes i stå i Nordborg Kommune og de store

nabobyer vil få en større andel af handelen.«

2. Planlov kvæler Billunds handel

»Loven kvæler udviklingen af detailhandlen i Billund

til fordel for indkøbscentre i blandt andet Vejle og Kolding. Lovens

intentioner er ellers at forhindre flere store indkøbscentre, der

billedligt talt placeres på bare marker udenfor byerne. Og samtidig

skal den sikre, at udviklingen af detailhandel foregår i eksisterende

centerområder i midtbyen.

Hidtil har amterne været planlæggende

myndighed for landzoner. Kommunerne har haft ansvaret for byzonerne. Men

loven betyder, at det fremover er amterne, der skal foretage

afgrænsninger af hvor i byerne, der kan placeres detailhandel. Det

rammer blandt andet Billund.«

Erik Tychsen (V), der er borgmester i Billund, viser stolt

sin by frem. »En landsby, der er omgivet blandt andet af Legoland og en

international lufthavn.

Det er her Billunds centerområde slutter, siger borgmesteren,

da han standser ved enden af den få hundrede meter lange handelsgades

belægning af grå sf-sten, der her skifter til sort asfalt fra

dengang, Billund var en by, man kørte hurtigt igennem. Det officielle

centerområde er slut. Men det er Billunds bymidte ikke. Omkring hver

tredje hus på den »forbudte del« er indrettet med forskellige former

for liberalt erhverv. Revisorer, advokater, en cykelsmed og en Netto - byens

største forretning.

Vi har revet en del huse ned for at skabe luft og plads i det

oprindelige centerområde. Men vi mangler plads til nye butikker og de

forretningsdrivende, der ønsker at udvide. Det eneste sted, de kan

åbne, er længere nede af hovedgaden. Men det må de ikke

længere, siger Erik Tychsen.

Kommunen har forgæves henvendt sig til Ribe Amt for at få

lov til at udvide bymidten. Men indtil nu er der ikke sket noget.

Først om tre år vedtager Ribe Amt en ny regionplan, og den kan -

håber borgmesteren - betyde, at hele bykernen kan bruges til

detailhandel. Indtil da må de lokale forretningsdrivende se, hvordan

indbyggerne farter til Kolding og Vejle for at købe ind. Hver fjerde

Billund-krone placeres på den anden side af kommunegrænsen.

Dette er et kraftigt anslag mod det kommunale selvstyre. Det er

vanvittigt, at amterne nu skal blande sig i byzonen. Miljø- og

energiministeren har affyret en bøsse med spredehagl, der rammer alt

andet end lige netop storcentrene og de kommuner, der skævvrider

detailhandlen, tordner borgmesteren.«

»Netto er vores største butik. Den er beviset på, at

kommunen ikke ønsker at skævvride detailhandlen. Forretningen er

på 500 kvadratmeter. De søgte om mere, men vi sagde nej. Der er

også flere kæder, der ville lave varehuse uden for byen. Dem har

vi også sagt nej til. Vi mener, det er meget vigtigt at koncentrere

handlen i bymidten. Vores bymidte er ikke stor, men vi har brugt meget store

beløb på at gøre den flot.«

»Når amtets planlægning for detailhandel er

tilendebragt om tre år, taler al sandsynlighed for, at kommunen

alligevel må udvide centerområdet. Indtil da må kommunen

igennem den umulige øvelse, hvor borgere og butiksejere skal have

forklaret, at de ikke må udvide nu, men måske efter

årtusindskiftet.«

3. En meget lille sag

»En købmand på Hvidovrevej mangler plads og

ansøgte derfor kommunen om tilladelse til at udvide den 836

kvadratmeter store butik med 560 kvadratmeter og 50 parkeringspladser til

forbedring af trafikforholdene. Købmanden vil gerne have en afdeling

for fersk kød, så han kan stå sig bedre i konkurrencen med

et nærliggende butikscenter. Udvidelsen krævede en lokalplan og

et tillæg til kommuneplanen. Blandt andet på grund af

ændrede parkerings- og trafikforhold.«

»En villa skulle rives ned og yderligere 13 ejendomme

langs Hvidovrevej blev inddraget i planlægningen for at skabe en

harmonisk udvikling af området og for at sikre en bedre afvikling af

trafikken. Den 15. april 1997 vedtog kommunalbestyrelsen at sende forslaget

til offentlig høring. Uheldigvis var det to uger før

Folketinget vedtog Lov om ændring af lov om planlægning. Med den

nye planlov i hånden gjorde amtet indsigelse mod, at de to

naboejendomme blev ændret fra bolig til butiksformål.

Købmanden må nu klemme varerne sammen, indtil der er vedtaget en

samlet plan for amtets detailhandelsstruktur.

Hvidovre Kommune argumenterede med, at der måtte

være en bagatelgrænse. Miljø- og Energiministeriet gav

amtet medhold i, at der ikke er nogen bagatelgrænse.«

»Ingen muligheder for dispensationer. Heller ikke til

meget små sager. Og så måtte kommunalbestyrelsen annullere

forslaget, og købmanden kunne ikke udvide.«

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som

planmyndighed inden for byzonen.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter