Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af nævn, der er overflødige

2000/1 BSF 79Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. januar 2001 af

Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten

;Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedlæggelse af nævn, der er

overflødige

1. Folketinget pålægger regeringen i

indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne

lovforslag og ændre i relevante administrative forskrifter,

således at de under pkt. 2 anførte nævn kan blive nedlagt

hurtigst muligt.

Tvister, der var tiltænkt afgjort i de nævn,

som nedlægges, henvises i stedet til domstolene.

2. Følgende råd og nævn skal

nedlægges:

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension

Ankenævnet vedrørende Arbejdsgivernes

Elevrefusion

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomhed

Bemandingsnævnet

Besætningsnævnet

Biblioteksafgiftsnævnet

Disciplinarnævn med tilhørende ankenævn

i medfør af lov om civil værnepligt, beredskabsloven og den

militære retsplejelov

Havneklagenævnet

Helbredsnævnet for Søfarende

Jernbaneklagenævnet

Læs alt

Jordbrugskommissionerne

Klagenævnet for Værdipapircentraler

Landinspektørnævnet

Nævnet vedrørende autoriserede Gas-, Vand- og

Sanitetsmestre og Kloakmestre

Ophavsretslicensnævnet

Partistøttenævnet

Revisornævnet

Tilbageholdelsesnævnet

Voldgiftsnævnet vedrørende

apoteksovertagelse.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Der er i Danmark oprettet ganske mange nævn. De

mange nævn er udtryk for, at Danmark er blevet et »klageland

«, hvor man

mener, der skal være mulighed for at påklage enhver

afgørelse. Ofte er nævnene oprettet som følge af en

konkret situation, hvor oprettelsen af nævnet har været udtryk

for en politisk hensigtsmæssig manøvre for at få en

række sager fjernet fra en ministers stak med klagesager.

Hvis de pågældende nævn har meget at

lave, så er det ikke nødvendigvis et sundhedstegn for samfundet.

Stigningen i antallet af klagesager for Patientklagenævnet er

således et symptom på, at der er noget galt i vores

sundhedsvæsen. Et stort antal sager ved et nævn kan i andre

tilfælde være udtryk for, at det måske er for nemt at

klage. De næsten 30.000 klagesager i de sociale nævn er givetvis

udtryk for, at de fleste har holdningen »du må hellere klage for en

sikkerheds skyld«. Uanset årsagen til mange sager i visse

nævn er forslagsstillerne dog indstillet på, at disse nævn

naturligvis skal bibeholdes.

Forslagsstillerne har imidlertid konstateret, at der er

mange nævn, som slet ingen sager har, eller som kun har et meget lille

antal sager. Spørgsmålet er så, om ikke tiden er moden til

at nedlægge disse nævn. Det mener forslagsstillerne. Der er ingen

grund til at opretholde nævn, som ingen sager har. Har et nævn

kun meget få sager, kan disse henvises til afgørelse ved

domstolene.

Det bliver ofte hævdet, at vores samfund er blevet

overreguleret, men ingen har forslag til, hvor der for alvor kan afreguleres.

Dette beslutningsforslag er et forsøg på at få fjernet

unødvendige nævn og deres tilhørende sekretariater

m.v.

Retsudvalget har fra Justitsministeriet fået en

liste over de nævn, som er hjemlet i lovgivningen (optrykt som bilag).

Listen indeholder også oplysning om, hvor mange sager nævnet har

haft til behandling de seneste tre år. Imidlertid er det i 65

tilfælde ikke oplyst, hvor mange sager de pågældende

nævn har. Forslagsstillerne har naturligvis fuld forståelse for,

at Justitsministeriet ikke har haft ressourcer til at indhente oplysninger om

antallet af sager i disse 65 nævn. Under udvalgsarbejdet med dette

beslutningsforslag vil forslagsstillerne bede om, at der bliver indhentet

oplysninger om antal sager ved de 65 uoplyste nævn. Hvis der er nogle

af disse nævn, som enten ingen sager har eller kun et meget lille

antal, skal disse nævn medtages under beslutningsforslagets punkt 2

gennem et ændringsforslag.

Når de pågældende nævn skal

nedlægges, vil der naturligvis være medarbejdere fra

sekretariater m.v., som skal opsiges. Der kan være lejemål, som

skal opsiges, og der kan være honorerede nævnsmedlemmer, som skal

have tak for deres virke osv. Alt dette skal ske efter gældende regler.

Under udvalgsarbejdet vil forslagsstillerne indhente oplysninger fra

relevante ministre om, hvor meget den årlige besparelse kan blive,

når nedlæggelsen af alle de omhandlede nævn er

tilendebragt.

En række af de 19 nævn, som foreslås

nedlagt, har sager, men meget få sager. Når det

pågældende nævn er nedlagt, er det forslagsstillernes

opfattelse, at de fleste klager/tvister skal henvises til domstolene. Der kan

dog være enkelte tilfælde, hvor behandlingen af nævnets

sager med fordel kan henvises til et andet nævn. Fordelen ved at bruge

domstolene er, at man ikke behøver fastholde et nævn, blot fordi

der måske en gang kommer en sag. Domstolene er der hele tiden til

afgørelse af tvister. Den anden fordel er, at en prøvelse af en

tvist ved domstolene kan have den positive virkning, at kun de virkelig

vigtige sager kommer frem til afgørelse. At klage til et nævn er

ofte for let. Mange klager bare for at være sikker på, at de nu

også har husket det hele. Eller de klager for at kunne komme videre til

Folketingets Ombudsmand, der jo kræver, at alle administrative

klageadgange er udtømt, før sagen forelægges for ham.

Der er næppe tvivl om, at en række af de 19

nævn er levn fra en svunden tid. Jernbaneklagenævnet f.eks. har

ikke mange sager nul de seneste tre år og har næppe nogen

sinde haft det. Nu kan det med fordel nedlægges. Tilbage i 1977

lykkedes det daværende MF er Leif Glensgaard (FP) at få nedlagt

Marshall-udvalget. Udvalget var blevet etableret som led i dansk modtagelse

og administration af Marshall-hjælpen fra USA efter 2. verdenskrig.

Udvalget havde antagelig sin sidste relevante opgave i slutningen af 50 erne,

men fortsatte med at sidde til 20 år efter. Tiden er nu moden til at

få nedlagt disse 19 nævn, så de ikke også skal opleve

at sidde i årtier uden relevante opgaver.

Under arbejdet med beslutningsforslaget blev

forslagsstillerne i øvrigt opmærksom på, at

Justitsministeriets liste (se bilag) langtfra er udtømmende. Der

findes således både Ankenævnet for Hulmursisolering,

Nævnet for Helbredsbedømmelse i Tjenestemandssager, Nævnet

for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under

Åben Uddannelse, Ædelmetalnævnet for slet ikke at tale om

Udbyttedelingsnævnet, der blev oprettet i 1957, men som i årtier

ikke har haft møder. Og endelig er der Olienævnet, der nok er

oprettet ved lov i 1995, men som endnu ikke er nedsat, da der ingen sager er.

Disse nævn bør naturligvis også nedlægges.

Før ministerens beskrivelse foreligger, vil de dog ikke blive medtaget

på listen over nævn, der skal nedlægges. Udvalgsarbejdet

skal således også bruges til at få Justitsministeriets

liste over nævn gjort komplet.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Til nr. 1

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at

fremsætte nødvendige forslag til lovændring og ændre

i de relevante administrative forskrifter, således at de under pkt. 2

oplistede nævn kan nedlægges. Da listen, optrykt som bilag, er

udtryk for, hvilke nævn der er nedsat ved lov, formoder

forslagsstillerne, at alle de oplistede nævn kun kan nedlægges

ved en lovændring. Men viser det sig, at et eller flere nævn kan

nedlægges ved at ændre i andre retsforskrifter, så

åbner beslutningsforslaget mulighed for, at regeringen gør

dette.

Nævnene har ofte sekretariater og andre

forpligtelser. Medarbejdere, lokaler osv. skal opsiges efter gældende

regler. Derfor er det forventningen, at de omhandlede nævn

nedlægges hurtigst muligt.

En række af de 19 nævn har få sager til

behandling. Disse tvister skal naturligvis fortsat kunne finde

afgørelse. Det mest hensigtsmæssige vil være, at

tvisterne fremover finder deres afgørelse ved domstolene. Skulle det

under udvalgsarbejdet vise sig, at der i et eller flere af de 19 omhandlede

nævn er mulighed for, at fremtidige klager og/eller tvister kan

henlægges til et andet relevant nævn, så vil den

fremgangsmåde også være tilfredsstillende.

Til nr. 2

Beslutningsforslaget indeholder foreløbig en liste

på 19 nævn, som skal nedlægges. Under udvalgsarbejdet vil

det blive undersøgt, om der skal medtages et eller flere forslag fra

de 65 nævn, hvis sagsmængde ikke er oplyst. Hvis det viser sig,

at der er nævn blandt de 65, som ingen sager har, eller som kun i

ubetydeligt omfang har sager, vil forslagsstillerne med ændringsforslag

bede om, at disse ekstra nævn medtages under punkt 2.

Nævn:

Formand og medlemmer:

Sekretariat:

Hjemsted:

Bemærkninger:

Ankenævnet for ATP

Formand, højesteretsdommer Jacques Hermann.

Desuden fire medlemmer

2 medarbejdere

Arbejdsministeriet

Havde i 1999 kun 13 sager

Lovgrundlag, LB 752 1998

Ankenævnet vedrørende Arbejdsgivernes

Elevrefusion

Uoplyst

Uoplyst

Uoplyst

Havde i 1999 kun 10 sager

Lovgrundlag, uoplyst

Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomhed

Formand, landsdommer Niels Johan Petersen

Desuden tre medlemmer

2 medarbejdere

Uddannelsesstyrelsen

Havde i 1999 kun 9 sager

Lovgrundlag, LB 122 1997

Bemandingsnævnet

Formand, landsdommer Preben Kistrup

Desuden 17 medlemmer

Uoplyst

Energistyrelsen

Havde i 1999 0 sager, i 1998 3 sager og i 1997 0 sager

Lovgrundlag, L 292 1981

Besætningsnævnet

Formand, landsdommer Marianne Selchau Levy

Desuden 15 medlemmer

2 medarbejdere

Søfartsstyrelsen

Havde i 1999 kun 6 sager

Lovgrundlag, L 15 1997

Biblioteksafgiftsnævnet

Formand, professor Peter Blume

Desuden to medlemmer

1 medarbejder

Kulturministeriet

Havde i 1999 kun 8 sager

Lovgrundlag, LB 132 1997

Ankenævnet for disciplinarmidler i henhold til

beredskabsloven

Formand, landsdommer Hans Martin Blinkenberg

Desuden to medlemmer

Uoplyst

Indenrigsministeriet

Havde i 1999 0 sager, i 1998 1 sag og i 1997 0 sager

Lovgrundlag, L 380 1995

Disciplinarnævn i henhold til

beredskabsloven

Formand, dommer Poul Holm

Desuden et medlem

Uoplyst

Indenrigsministeriet

Samme sager som ovenover

Lovgrundlag, L 380 1995

Havneklagenævnet

Uoplyst

Uoplyst

Uoplyst

Havde i 1999 kun 6 sager, i 1998 3 sager

Helbredsnævnet for Søfarende

Formand, landsdommer Hans Martin Blinkenberg

Desuden to medlemmer

1 medarbejder

Søfartsstyrelsen

Havde i 1999 kun 6 sager

Lovgrundlag, Bkg. 204 1999

Jernbaneklagenævnet

Uoplyst

Uoplyst

Uoplyst

Har de seneste 3 år haft 0 sager

Jordbrugskommissionerne

Der er 14 jordbrugskommissioner, en i hvert amt

Uoplyst

Uoplyst

Har samlet for alle 14 haft 0 sager de seneste 3

år.

Klagenævnet for Værdipapircentraler

Uoplyst

Uoplyst

Antagelig Finanstilsynet

Har de seneste to år haft 0 sager, havde i 1997 2

sager.

Landinspektørnævnet

Formand, landsdommer Sigrid Ballund

Desuden to medlemmer

1 medarbejder

Egen adresse i København

Har i 1999 haft 13 sager

Lovgrundlag, LB 925 1992

Nævnet vedrørende autoriserede Gas-, Vand- og

Sanitetsmestre og Kloakmestre

Formand, dommer Jes Schiøler

Desuden 8 medlemmer

Uoplyst

By- og Boligministeriet

Har de seneste 3 år haft 0 sager

Lovgrundlag, L 936 1991

Ophavsretslicensnævnet

Formand, højesteretsdommer Peter Blok

Desuden to medlemmer

1 medarbejder

Kulturministeriet

Har i 1999 kun haft 3 sager, det samme i 1998

Lovgrundlag, LB 194 1997

Partistøttenævnet

Formand, statsamtmand Lauritz Nicolai Hvidt

Desuden 5 medlemmer

1 medarbejder

Indenrigsministeriet

Har de seneste tre år haft 0 sager

Lovgrundlag, LB 704 1995

Revisornævnet

Formand, landsdommer Knud Aksel Knudsen

Desuden 9 medlemmer

1 medarbejder

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Har i 1999 kun haft 9 sager

Lovgrundlag, LB 502 1998

Tilbageholdelsesnævnet

Formand, dommer Jørgen Rønnow

Desuden 4 medlemmer

1 medarbejder

Søfartsstyrelsen

Har de seneste 3 år haft 0 sager

Lovgrundlag, L 900 1998

Voldgiftsnævnet vedrørende

apoteksovertagelse

Formand, landsdommer Claus Levy

Desuden 2 medlemmer

Uoplyst

Lægemiddelstyrelsen

Har de seneste 3 år haft 0 sager

Lovgrundlag, LB 657 1995

Herunder følger et skema med

nævn, som Justitsministeriet ikke har medtaget på den liste, der

er i bilaget. Der er tale om nævn uden noget virke; et af nævnene

er endda aldrig blevet udpeget, og et har ikke haft en sag i årtier. De

bør naturligvis alle nedlægges sammen med de 19 i dette

beslutningsforslag. Men inden de overføres til listen under punkt 2,

vil udvalgsarbejdet afdække disse nævns virke.

Nævn:

Formand og medlemmer:

Sekretariat:

Hjemsted:

Bemærkninger:

Ankenævnet for disciplinarmidler i henhold til lov om

værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde

Formand, landsdommer Hans Martin Blinkenberg

Desuden 2 medlemmer

Uoplyst

Indenrigsministeriet

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst.

Lovgrundlag, LB 1089 1998

Ankenævnet for Hulrumsisolering

Formand, landsdommer Hans Henrik Brydensholt

Desuden 6 medlemmer

1 medarbejder

Dansk Industri

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst

Nævnet til behandling af sager vedrørende

fritidsfiskeres overgang til bierhvervsfiskeri

Formand, direktør Jørgen Fredsted

Desuden 9 medlemmer

2 medarbejdere

Fiskeridirektoratet

Justitsministeriet har det med på listen, men har ikke

oplyst antal sager.

Lovgrundlag, L 1082 1993

Nævnet for Markedsførings- og

Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse

Formand, dommer Jørgen Als Andersen

Desuden 3 medlemmer

1 medarbejder

Egen adresse i København

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst

Lovgrundlag, L 508 1993

Nævnet for Helbredsbedømmelser i

Tjenestemandssager

Formand, administrationschef Lene Larsen

Desuden 5 medlemmer

2 medarbejdere

Personalestyrelsen

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst

Lovgrundlag, LB 724 1993

Ædelmetalnævnet

Formand, kontorchef Vagn Andersen

Desuden 2 medlemmer

1 medarbejder

Erhvervsfremmestyrelsen

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst men nævnets opgave var at rådgive

ministeren med administration af loven.

Lovgrundlag, L 1951 1996

Olienævnet

Formand er ikke udpeget

Desuden 2 medlemmer, som heller ikke er udpeget

Uoplyst

Miljø- og Energiministeriet

Justitsministeriet har det ikke med på listen, så

antal sager er uoplyst. Nævnet har aldrig haft en sag endnu.

Lovgrundlag LB 552 1995

Udbyttedelingsnævnet

Formand, Knud Einar Oest Edelberg

Desuden 10 medlemmer

Uoplyst

Arbejdsministeriet

Nævnet har end ikke været samlet i

årtier.

Lovgrundlag, L 131 1957

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse

af nævn, der er overflødige.

(Beslutningsforslag nr. B 79).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Retsudvalget alm. del - bilag 140

Spørgsmål nr. 4:

»

Vil ministeren

fremsende en komplet liste over retter, råd, nævn, kommissioner

og lignende (dog eksklusiv byretter, landsretter, Højesteret,

Sø- og Handelsretten og institutioner på Skatteministeriets

område), der findes med hjemmel i lovgivningen, og angive hvor mange

sager de har haft de seneste 3 år?«

Svar:

Der findes en lang række retter, råd,

nævn, kommissioner og lignende, som er oprettet ved eller i henhold til

lov.

Institutionerne har vidt forskellige sagsområder og

beføjelser. Nogle har rent rådgivende funktioner, mens andre har

kompetence til at træffe bindende afgørelser i enkeltsager,

hvortil kommer særlige undersøgelseskommissioner nedsat ved lov

eller med hjemmel i lov.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om

samtlige råd, nævn mv. og deres sagsantal.

Retsplejerådet har til brug for sine overvejelser om

en reform af den civile retspleje udarbejdet en oversigt over administrative

råd og nævn mv. med kompetence til at træffe bindende

afgørelser i enkeltsager, dog undtaget visse råd og nævn,

der kun træder sammen ved særlige lejligheder. Rådet har

endvidere indhentet oplysninger om sagsantallet for nogle af de

pågældende råd og nævn.

Retsplejerådets oversigt er gengivet i skemaform

under pkt. 1 nedenfor, idet oplysninger om Landsskatteretten,

skatteankenævnene og skyldrådene ikke er medtaget.

Endvidere er under pkt. 2 nedenfor angivet oplysninger om

de særlige domstole samt Procesbevillingsnævnet.

1. Administrative nævn og råd mv. med kompetence til at

træffe afgørelser i enkeltsager

Navnet på det administrative råd eller

nævn

Antal behandlede sager pr. år

1997

1998

1999

Abortankenævnet

33

41

38

Abortsamrådene

-

-

-

Adoptionsnævnet

57

56

67

Adoptionssamrådene

-

-

-

Advokatnævnet (disciplinærsager)

956

839

816

Advokatnævnet (salærsager)

452

523

557

Advokatsamfundets kredsbestyrelser

-

-

-

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension

30

37

13

Ankenævnet for Industriel Ejendomsret (Patentankenævnet)

112

62

128

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

540

507

413

Ankenævnet for Tilskud til Statsgaranterede Studielån

41

47

19

Ankenævnet vedrørende Arbejdsgivernes Elevrefusion

15

73

10

Ankenævnet vedrørende Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

0 (oprettet i 1999)

0

0

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

13

12

9

Arbejdsmarkedets Ankenævn

1.586

1.392

1.224

Arbejdsmiljøklagenævnet

0 (oprettet i 1999)

0

94

Arkitektnævnet

-

-

-

Det Arkæologiske Nævn

-

-

-

Beboerklagenævnene

-

-

-

Bedømmelsesnævnet (tandteknikere)

-

-

-

Bemandingsnævnet

0

3

0

Besætningsnævnet

20

8

6

Bevillingsnævnene og Landsbevillingsnævnet

(alkoholbevillinger)

-

-

-

Bevillingsnævnet for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter

-

-

-

Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien

-

-

-

Biblioteksafgiftsnævnet

11

6

8

Byfornyelsesnævnene

-

-

-

Den Centrale Videnskabsetiske Komité

26

28

51

Disciplinarnævn med tilhørende ankenævn i medfør

af lov om civil værnepligt, beredskabsloven og den militære

retsplejelov

0

1

0

Disciplinærnævnet vedrørende Registrerede Revisorer

17

15

18

Disciplinærnævnet vedrørende Statsautoriserede

Revisorer

26

28

21

Ekspropriationskommissioner

-

-

-

Elektricitetsrådet

-

-

-

Energiklagenævnet

0

0

0

Energitilsynet

-

-

-

Erhvervsankenævnet

46

51

37

Erhvervssygdomsudvalget

-

-

-

Erstatningsnævnet vedrørende ofre for forbrydelser

2.769

2.827

2.960

Flygtningenævnet

1.801

1.390

1.297

Folkeuniversitetsnævnet

-

-

-

Fondsrådet

-

-

-

Forbrugerklagenævnet

2.898

3.467

4.959

Fordelingsnævnet (kommuneskat)

-

-

-

Forsikringsrådet

-

-

-

Forskningsrådene

-

-

-

Fragtskibsgarantiudvalget

-

-

-

Fredningsnævnene

-

-

-

Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen

-

-

-

Havneklagenævnet

1

3

1

Hegnssynene

ca. 1.500

ca. 1.500

ca. 1.500

Helbredsnævnet for Søfarende

2

3

6

Hjemmeværnets distriktsudvalg

-

-

-

Huslejenævnene

-

-

-

Investeringsgarantiudvalget for Østlandene

-

-

-

Jernbaneklagenævnet

0

0

0

Jordbrugskommissionerne

0

0

0

Jordkøbsnævnene

-

-

-

Klagenævnet for Udbud

18

24

25

Klagenævnet for Værdipapircentraler

2

0

0

Kommunernes Lønningsnævn

-

-

-

Konkurrenceankenævnet

49

41

59

Konkurrencerådet

-

-

-

Kulbrinteskattenævnet

-

-

-

Kulturværdiudvalget

-

-

-

Landinspektørnævnet (disciplinærsager)

9

14

13

Ligestillingsnævnet

0 (oprettet i 2000)

0

0

Litteraturrådet

-

-

-

De lokale radio- og fjernsynsnævn

-

-

-

Lægemiddelskadeankenævnet

5

16

15

Medierådet for Børn og Unge

-

-

-

Miljøklagenævnet

84

98

70

Miljømærkenævnet

-

-

-

Naturklagenævnet

1.019

1.520

1.808

Nævnet efter § 14 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab

(løn)

-

-

-

Nævnet efter § 80 i fiskeriloven

-

-

-

Nævnet efter § 84 i fiskeriloven

-

-

-

Nævnet for Markedsførings- og

Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse

-

-

-

Nævnet til behandling af sager vedrørende fritidsfiskeres

overgang til bierhvervsfiskeri

-

-

-

Nævnet vedrørende autoriserede Gas-, Vand- og Sanitetsmestre

og Kloakmestre

0

0

0

Nævnet vedrørende EU-oplysning

-

-

-

Konkurrenceankenævnet

30

26

40

Olienævnet

-

-

-

Ophavsretslicensnævnet

2

3

3

Overtaksationskommissioner

-

-

-

Partistøttenævnet

0

0

0

Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

112

62

128

Patientskadeankenævnet

374

559

899

Persontrafikrådet

-

-

-

Plantenyhedsnævnet

-

-

-

Pressenævnet

184

131

151

De psykiatriske patientklagenævn

-

-

1.232

Psykolognævnet

-

-

-

Radio- og tv-reklamenævnet

23

21

21

De regionale viden-

skabsetiske komiteer

-

-

-

Revisornævnet

9

16

9

Satellit- og Kabelnævnet

-

-

-

Service 900-nævnet

79

49

41

Skibsgarantiudvalget

-

-

-

Den Sociale Ankestyrelse

18.309

17.635

16.176

De sociale nævn

21.036

23.874

27.000

Statens Museumsnævn

-

-

-

Statens Musikråd

-

-

-

Storkøbenhavns Taxinævn

-

-

-

Stormrådet (tidligere Stormflodsrådet)

-

-

309 skader anmeldt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

2.512

2.544

2.191

Taksationskommissionen (naturbeskyttelsesloven)

10

5

7

Taksationskommissioner (ekspropriationsprocesloven)

-

-

-

Taksationskommissioner (vejloven)

-

-

-

Teaterrådet

-

-

-

Telebrugernævnet

197

339

411

Teleklagenævnet

10

8

10

Tilbageholdelsesnævnet

0

0

0

Tipsungdomsnævnet

-

-

-

Tvistighedsnævnet

46

55

51

Udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for billedkunst

-

-

-

Udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader

mv.

-

-

-

Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV

-

-

-

Valgbarhedsnævnet

15

5

13

Valgretsnævnet

1.517

2.025

1.521

Vandrådet

-

-

-

Vejtransportrådet

-

-

-

Voldgiftsnævnet vedrørende apoteksovertagelse

0

0

0

Voldgiftsnævnene vedrørende forgiftning af honningbier

-

-

-

Vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven

-

-

-

Værdiansættelsesnævnet (skattefri fusion af

pengeinstitutter)

-

-

-

Værnepligtsnævnet

-

-

-

Særlige domstole (med undtagelse af Sø- og Handelsretten)

samt Procesbevillingsnævnet

Domstole med speciel kompetence nedsat med hjemmel i retsplejeloven:

Den Særlige Klageret

behandlede i 1997, 1998

og 1999 henholdsvis 136, 98 og 112 sager.

Domstole med speciel kompetence nedsat med hjemmel i andre love end

retsplejeloven:

Rigsretten

har ikke behandlet sager i 1997, 1998

eller 1999.

Arbejdsretten

behandlede i 1997, 1998 og 1999

henholdsvis 696, 729 og 958 sager.

Tjenestemandsretterne

behandlede i 1997, 1998 og

1999 henholdsvis 50, 65 og 38 sager.

Landvæsensretterne

behandlede i 1997, 1998 og

1999 henholdsvis 171, 143 og 198 sager.

Boligretterne

behandlede i 1998 og 1999 henholdsvis

1.140 og 1.221 sager.

De gejstlige retter

(præsteretten og

bisperetten) afsagde i perioden fra 1997-1999 dom i én sag.

Andre besluttende organer nedsat med hjemmel i

retsplejeloven:

Procesbevillingsnævnet

er et uafhængigt

organ oprettet med hjemmel i retsplejeloven. Procesbevillingsnævnet

virker i nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del

af dette eller af den offentlige forvaltning. Procesbevillingsnævnet

behandlede i 1997, 1998 og 1999 henholdsvis 1.365, 1.327 og ca. 1.400

sager.

Lignende dokumenter