Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at
forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt
I brev af 17. maj 2000 har De på vegne af
Enhedslistens gruppe i Indre Nørrebro Bydelsråd klaget til
Indenrigsministeriet
over afviklingen af afstemning over pkt. 96/99 på et møde i Indre Nørrebro
Bydelsråd onsdag den 10. maj 2000.
Det fremgår af Deres brev og den vedlagte beslutningsprotokol,
at pkt. 96/99 vedrørte en indstilling om bydelsrådets stillingtagen til
Borgerrepræsentationens beslutning om gennemførelsen af seks forskellige
projekter vedrørende den fysiske planlægning på Indre Nørrebro. Det fremgår
videre af sagen, at forelæggelsen for bydelsrådet af de seks projekter var
afslutningen på en politisk proces, som bl.a. omfattede drøftelser mellem
bydelsrådet og Københavns Kommune samt inddragelse af borgerne i Indre
Nørrebro
Bydel. Indstillingen vedrørende de seks projekter er i sagen beskrevet som en
"fælles aftale" med Københavns Kommune, idet gennemførelsen af
projekterne ikke henhører under bydelsrådets kompetence.
Det fremgår endvidere af sagen, at Enhedslisten
under mødet den 10. maj 2000 stillede forslag om delt afstemning for hvert
projekt. Enhedslistens forslag om delt afstemning bortfaldt ved vedtagelsen
af
et forslag om, at indstillingen blev betragtet som ét forslag, der kunne
stilles ændringsforslag til, hvorefter der stemtes om den samlede
indstilling.
Det fremgår videre af Deres brev, at
Enhedslisten herefter stillede ændringsforslag til hvert enkelt projekt, samt
at disse ændringsforslag ikke blev vedtaget.
Der blev herefter gennemført en samlet
afstemning over pkt. 96/99, hvorved afstemningspunktet blev vedtaget af et
Læs alt
flertal af bydelsrådets medlemmer.
De har anført, at den valgte afstemningsform
medførte, at medlemmer af bydelsrådet i forbindelse med den samlede
afstemning
kunne være tvunget til at stemme for eller imod forslag, som de pågældende
var
imod henholdsvis for.
De har endvidere anført, at aftalen med
Københavns Kommune, der består af seks af hinanden uafhængige forslag, ikke
kan
fremlægges, uden at der er adgang til ved delt afstemning at tilkendegive sin
opfattelse af det enkelte forslag. Når delt afstemning er sket, kan de samme
forslag efter Deres opfattelse ikke herefter sættes til samlet afstemning.
I brev af 29. maj 2000 anmodede
Indenrigsministeriet Indre Nørrebro Bydelsråd om en udtalelse i anledning af
Deres klage.
I brev af 8. juni 2000 har administrationen i
Indre Nørrebro Bydel afgivet en udtalelse. I udtalelsen er bl.a. anført
følgende:
"Indstillingen til Bydelsrådet drejede sig
om en "fælles aftale" mellem Bydelsrådet og Københavns Kommune, der
omhandlede 6 områder - projekter i bydelen, hvortil Borgerrepræsentati+onen
har
den endelige beslutningskompetence.
Bydelsrådet skulle på baggrund af indstilling
fra Bydelsrådets formand tage stilling til ét hovedforslag - den "fælles
aftale", der indeholdt de 6 omtalte byområder/projekter. Det var muligt
at
stille ændringsforslag til hver af de 6 byområder/projekter i hovedforslaget,
jf. normalforretningsordenen § 11, stk. 1.
Der blev inden realitetsbehandlingen af punktet
stillet følgende procedureforslag:
Liste Ø fremsatte forslag om delt afstemning af
den "fælles aftale".
Liste F fremsatte forslag om afstemning af
indstillingen som ét forslag (den "fælles aftale" i sin helhed),
dog
med mulighed for at fremsætte ændringsforslag til de enkelte punkter i
aftalen.
Liste F's procedureforslag blev sat til afstemning. Bydelsrådet vedtog med
stemmeflertal, som det fremgår af Bydelsrådets protokol, at indstillingen
skulle betragtes som ét forslag - en helhed. Bydelsrådet besluttede dermed,
at
forslaget - indstillingen, som den forelå i Bydelsrådets dagsorden, skulle
sættes til afstemning under ét evt. i ændret skikkelse, hvis der blev
vedtaget
ændringsforslag til hovedforslagets enkelte punkter (jf. Den kommenterede
Normalforretningsorden - 1999 af Emil le Maire og Niels Preisler - § 11, stk.
3
- note 3 side 310 nederst).
Der var til punktet omdelt ændringsforslag fra
liste Ø til alle 6 punkter, og der var omdelt ændringsforslag fra Gyda
Kongsted
(V) og Troels Krog (C) til bullit 3 i indstillingen. Alle ændringsforslagene
tilsigtede at ændre indholdet af hovedforslagets enkelte punkter - de var
indholdsmæssigt afvigende fra indholdet i hovedforslaget.
De enkelte ændringsforslag blev sat til
afstemning. Ingen af ændringsforslagene blev vedtaget.
Herefter blev hovedforslaget sat til afstemning,
i uændret skikkelse og som det forelå i indstillingen, da ingen af
ændringsforslagene som nævnt blev vedtaget. Forslaget blev vedtaget ved
stemmeflertal. Muligheden for mindretallet til at ændre hovedforslaget var
tilstede ved fremsættelse af ændringsforslag. Hvis et eller flere af
ændringsforslagene var blevet vedtaget, var hovedforslaget blevet sat til
afstemning i den ændrede skikkelse.
..........
Bydelsadministrationen finder, med baggrund i
ovenstående udtalelse om forløbet i Bydelsrådets behandling af punktet 96/99
-
Byudvikling i Indre Nørrebro Bydel, at have fulgt gældende regler i den
kommunale styrelseslov og normalforretningsordenen, styrelsesvedtægten for
Bydelsrådet for Indre Nørrebro og den af dette vedtagne forretningsorden.
Flertallet besluttede samlet afstemning under ét - ikke delt afstemning.
Ingen
af ændringsforslagene blev vedtaget, hvorfor muligheden for at sætte
hovedforslaget til afstemning under ét i ændret skikkelse ikke blev aktuel.
Hovedforslaget blev sat til afstemning i uændret skikkelse og blev vedtaget
ved
stemmeflertal. "
Bydelsadministrationens udtalelse er vedlagt
beslutningsprotokol for mødepunkt 96/99 og bilagene til punktet.
I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale
følgende:
Det tilsyn, som Indenrigsministeriet udøver over
for Indre Nørrebro Bydelsråd, er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet
kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af
lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, jf. § 65 e, stk. 8,
jf.
§ 61 i lov om kommunernes styrelse (jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 28.
oktober 1999).
Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til,
om sagsbehandlingen i Indre Nørrebro Bydel er rimelig eller hensigtsmæssig,
eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden
for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriets tilsyn omfatter endvidere
ikke internt fastsatte regler om bydelsrådets styrelsesforhold.
Indenrigsministeriet påser således ikke bydelsrådets overholdelse af
forretningsordenen
for Indre Nørrebro Bydelsråd, sålænge der ikke sker en overtrædelse af den
kommunale styrelseslov eller kommunalretlige grundsætninger. Der kan henvises
til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 216.
Den dagsorden, der af borgmesteren i medfør af
den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, skal udsendes til
kommunalbestyrelsens
medlemmer inden kommunalbestyrelsens møder, er alene et forslag til
dagsorden.
Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter den endelige dagsorden, jf. den
kommenterede
kommunale styrelseslov, 2000, side 295 og 298. Kommunalbestyrelsens møde
indledes derfor med, at kommunalbestyrelsen tager stilling til dagsordenen.
Indsigelser mod behandling af en sag, der er
optaget på udkastet til dagsorden, skal fremsættes ved mødets begyndelse, jf.
den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 310. Hvis intet medlem
protesterer mod dagsordensudkastet, anses dette for at være stiltiende
godkendt.
Inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der
er til behandling, kan der af medlemmerne fremsættes forslag til afstemning,
ligesom der kan fremsættes ændrings- og underændringsforslag, så længe
afstemningen ikke er påbegyndt. Denne kommunalretlige grundsætning har fundet
udtryk i § 11,
stk. 1, i forretningsordenen for Indre Nørrebro
Bydelsråd, jf. også § 11, stk. 1, i Indenrigsministeriets
normalforretningsorden.
Kommunalbestyrelsens formand formulerer de
punkter, om hvilke der skal stemmes. Denne kommunalretlige grundsætning har
fundet udtryk i den kommunale styrelseslov § 30, hvoraf det bl.a. fremgår, at
borgmesteren leder kommunalbestyrelsens afstemninger, samt i § 4, stk. 2, i
forretningsordenen for Indre Nørrebro Bydelsråd, jf. også § 4, stk. 2, i
Indenrigsministeriets normalforretningsorden.
Der findes ikke i den kommunale styrelseslov
regler om, hvorledes et afstemningstema skal formuleres, herunder regler om,
hvorvidt flere sager kan sættes til afstemning samlet. Det er næppe heller
muligt at fastsætte generelle regler herom. Afgørelsen må træffes efter det
enkelte tilfældes beskaffenhed. Der kan henvises til den kommenterede
kommunale
styrelseslov, 2000, side 308, og Preben Espersen, De kommunale beslutninger,
side 49.
Den kommunale styrelseslovgivning er ikke til
hinder for, at et afstemningstema formuleres således, at afstemningen
indebærer
en stillingtagen til flere spørgsmål inden for samme dagsordenspunkt.
Ethvert medlem kan fremsætte et eller flere
ændringsforslag til et fremsat forslag. Et ændringsforslag kan vedrøre hele
hovedforslaget eller dele af dette. Ændringsforslaget skal sættes til
afstemning før det hovedforslag, det vedrører. Fremsættes der flere
ændringsforslag til samme hovedforslag, skal ændringsforslagene sættes til
afstemning hver for sig, medmindre alle medlemmer indvilliger i en samlet
afstemning.
Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen vil
således kunne give udtryk for sin afvigende mening til hovedforslaget ved at
fremsætte et eller flere ændringsforslag vedrørende (dele af) hovedforslaget.
Det har derfor været lovligt på mødet i Indre
Nørrebro Bydelsråd den 10. maj 2000 at formulere afstemningstemaet over pkt.
96/99 således, at det omfattede flere spørgsmål, der alle lå inden for
dagsordenspunktet.
Der er givet alle bydelsrådsmedlemmer lejlighed
til at fremsætte ændringsforslag til hvert spørgsmål for sig, og de fremsatte
ændringsforslag er hver for sig sat til afstemning før afstemningen om
hovedforslaget.
Det er på baggrund af ovenstående
Indenrigsministeriets opfattelse, at Indre Nørrebro Bydelsråd ikke har
handlet
i strid med lovgivningen, da der på mødet den 10. maj 2000 blev foretaget
afstemning om de fremsatte forslag vedrørende dagsordenens pkt. 96/99.
Det tilføjes, at ethvert medlem kan fremsætte et
selvstændigt forslag inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til
behandling. Ethvert medlem vil i den forbindelse kunne kræve, at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning vedrørende det selvstændige forslag,
medmindre kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af et andet forslag udtømmende
har gjort op med indholdet af det selvstændige forslag.
De medlemmer af bydelsrådet, der på denne måde
ønskede at give mere klart udtryk for deres holdning til de under
dagsordenspunktet behandlede spørgsmål, kunne derfor have fremsat
selvstændigt
forslag (hovedforslag) herom på mødet den 10. maj 2000.
Indenrigsministeriet foretager sig derfor ikke
videre i anledning af Deres klage.
Med venlig hilsen
Christian Schønau
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE(KØBENHAVNS KOMMUNES INDDRAGELSE UNDER LOVEN) Retsinformation · 2. april 1997
- Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om lovligheden af at pålægge kommunalbestyrelsesmedlemmer at modtage sagsmateriale via edb-kommunikation Retsinformation · 25. september 2000
- 1987 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (BYDELSRÅD) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (BYDELSRÅD) Retsinformation · 27. juni 1988
- 1995 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (FORSØG MED BYDELSRÅD) Retsinformation · 28. marts 1996
- Om angivelse af begrundelse ved tilførelse af afvigende mening til beslutningsprotokollen og om borgmesterens kompetence til at gribe ind over for anstødelig sprogbrug. Retsinformation · 25. september 1997