Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt

UDT nr 9609 af 03/04/2001UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet4. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at

forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt

I brev af 17. maj 2000 har De på vegne af

Enhedslistens gruppe i Indre Nørrebro Bydelsråd klaget til

Indenrigsministeriet

over afviklingen af afstemning over pkt. 96/99 på et møde i Indre Nørrebro

Bydelsråd onsdag den 10. maj 2000.

Det fremgår af Deres brev og den vedlagte beslutningsprotokol,

at pkt. 96/99 vedrørte en indstilling om bydelsrådets stillingtagen til

Borgerrepræsentationens beslutning om gennemførelsen af seks forskellige

projekter vedrørende den fysiske planlægning på Indre Nørrebro. Det fremgår

videre af sagen, at forelæggelsen for bydelsrådet af de seks projekter var

afslutningen på en politisk proces, som bl.a. omfattede drøftelser mellem

bydelsrådet og Københavns Kommune samt inddragelse af borgerne i Indre

Nørrebro

Bydel. Indstillingen vedrørende de seks projekter er i sagen beskrevet som en

"fælles aftale" med Københavns Kommune, idet gennemførelsen af

projekterne ikke henhører under bydelsrådets kompetence.

Det fremgår endvidere af sagen, at Enhedslisten

under mødet den 10. maj 2000 stillede forslag om delt afstemning for hvert

projekt. Enhedslistens forslag om delt afstemning bortfaldt ved vedtagelsen

af

et forslag om, at indstillingen blev betragtet som ét forslag, der kunne

stilles ændringsforslag til, hvorefter der stemtes om den samlede

indstilling.

Det fremgår videre af Deres brev, at

Enhedslisten herefter stillede ændringsforslag til hvert enkelt projekt, samt

at disse ændringsforslag ikke blev vedtaget.

Der blev herefter gennemført en samlet

afstemning over pkt. 96/99, hvorved afstemningspunktet blev vedtaget af et

Læs alt

flertal af bydelsrådets medlemmer.

De har anført, at den valgte afstemningsform

medførte, at medlemmer af bydelsrådet i forbindelse med den samlede

afstemning

kunne være tvunget til at stemme for eller imod forslag, som de pågældende

var

imod henholdsvis for.

De har endvidere anført, at aftalen med

Københavns Kommune, der består af seks af hinanden uafhængige forslag, ikke

kan

fremlægges, uden at der er adgang til ved delt afstemning at tilkendegive sin

opfattelse af det enkelte forslag. Når delt afstemning er sket, kan de samme

forslag efter Deres opfattelse ikke herefter sættes til samlet afstemning.

I brev af 29. maj 2000 anmodede

Indenrigsministeriet Indre Nørrebro Bydelsråd om en udtalelse i anledning af

Deres klage.

I brev af 8. juni 2000 har administrationen i

Indre Nørrebro Bydel afgivet en udtalelse. I udtalelsen er bl.a. anført

følgende:

"Indstillingen til Bydelsrådet drejede sig

om en "fælles aftale" mellem Bydelsrådet og Københavns Kommune, der

omhandlede 6 områder - projekter i bydelen, hvortil Borgerrepræsentati+onen

har

den endelige beslutningskompetence.

Bydelsrådet skulle på baggrund af indstilling

fra Bydelsrådets formand tage stilling til ét hovedforslag - den "fælles

aftale", der indeholdt de 6 omtalte byområder/projekter. Det var muligt

at

stille ændringsforslag til hver af de 6 byområder/projekter i hovedforslaget,

jf. normalforretningsordenen § 11, stk. 1.

Der blev inden realitetsbehandlingen af punktet

stillet følgende procedureforslag:

Liste Ø fremsatte forslag om delt afstemning af

den "fælles aftale".

Liste F fremsatte forslag om afstemning af

indstillingen som ét forslag (den "fælles aftale" i sin helhed),

dog

med mulighed for at fremsætte ændringsforslag til de enkelte punkter i

aftalen.

Liste F's procedureforslag blev sat til afstemning. Bydelsrådet vedtog med

stemmeflertal, som det fremgår af Bydelsrådets protokol, at indstillingen

skulle betragtes som ét forslag - en helhed. Bydelsrådet besluttede dermed,

at

forslaget - indstillingen, som den forelå i Bydelsrådets dagsorden, skulle

sættes til afstemning under ét evt. i ændret skikkelse, hvis der blev

vedtaget

ændringsforslag til hovedforslagets enkelte punkter (jf. Den kommenterede

Normalforretningsorden - 1999 af Emil le Maire og Niels Preisler - § 11, stk.

3

- note 3 side 310 nederst).

Der var til punktet omdelt ændringsforslag fra

liste Ø til alle 6 punkter, og der var omdelt ændringsforslag fra Gyda

Kongsted

(V) og Troels Krog (C) til bullit 3 i indstillingen. Alle ændringsforslagene

tilsigtede at ændre indholdet af hovedforslagets enkelte punkter - de var

indholdsmæssigt afvigende fra indholdet i hovedforslaget.

De enkelte ændringsforslag blev sat til

afstemning. Ingen af ændringsforslagene blev vedtaget.

Herefter blev hovedforslaget sat til afstemning,

i uændret skikkelse og som det forelå i indstillingen, da ingen af

ændringsforslagene som nævnt blev vedtaget. Forslaget blev vedtaget ved

stemmeflertal. Muligheden for mindretallet til at ændre hovedforslaget var

tilstede ved fremsættelse af ændringsforslag. Hvis et eller flere af

ændringsforslagene var blevet vedtaget, var hovedforslaget blevet sat til

afstemning i den ændrede skikkelse.

..........

Bydelsadministrationen finder, med baggrund i

ovenstående udtalelse om forløbet i Bydelsrådets behandling af punktet 96/99

-

Byudvikling i Indre Nørrebro Bydel, at have fulgt gældende regler i den

kommunale styrelseslov og normalforretningsordenen, styrelsesvedtægten for

Bydelsrådet for Indre Nørrebro og den af dette vedtagne forretningsorden.

Flertallet besluttede samlet afstemning under ét - ikke delt afstemning.

Ingen

af ændringsforslagene blev vedtaget, hvorfor muligheden for at sætte

hovedforslaget til afstemning under ét i ændret skikkelse ikke blev aktuel.

Hovedforslaget blev sat til afstemning i uændret skikkelse og blev vedtaget

ved

stemmeflertal. "

Bydelsadministrationens udtalelse er vedlagt

beslutningsprotokol for mødepunkt 96/99 og bilagene til punktet.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale

følgende:

Det tilsyn, som Indenrigsministeriet udøver over

for Indre Nørrebro Bydelsråd, er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet

kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af

lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, jf. § 65 e, stk. 8,

jf.

§ 61 i lov om kommunernes styrelse (jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 28.

oktober 1999).

Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til,

om sagsbehandlingen i Indre Nørrebro Bydel er rimelig eller hensigtsmæssig,

eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden

for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriets tilsyn omfatter endvidere

ikke internt fastsatte regler om bydelsrådets styrelsesforhold.

Indenrigsministeriet påser således ikke bydelsrådets overholdelse af

forretningsordenen

for Indre Nørrebro Bydelsråd, sålænge der ikke sker en overtrædelse af den

kommunale styrelseslov eller kommunalretlige grundsætninger. Der kan henvises

til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 216.

Den dagsorden, der af borgmesteren i medfør af

den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, skal udsendes til

kommunalbestyrelsens

medlemmer inden kommunalbestyrelsens møder, er alene et forslag til

dagsorden.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter den endelige dagsorden, jf. den

kommenterede

kommunale styrelseslov, 2000, side 295 og 298. Kommunalbestyrelsens møde

indledes derfor med, at kommunalbestyrelsen tager stilling til dagsordenen.

Indsigelser mod behandling af en sag, der er

optaget på udkastet til dagsorden, skal fremsættes ved mødets begyndelse, jf.

den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 310. Hvis intet medlem

protesterer mod dagsordensudkastet, anses dette for at være stiltiende

godkendt.

Inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der

er til behandling, kan der af medlemmerne fremsættes forslag til afstemning,

ligesom der kan fremsættes ændrings- og underændringsforslag, så længe

afstemningen ikke er påbegyndt. Denne kommunalretlige grundsætning har fundet

udtryk i § 11,

stk. 1, i forretningsordenen for Indre Nørrebro

Bydelsråd, jf. også § 11, stk. 1, i Indenrigsministeriets

normalforretningsorden.

Kommunalbestyrelsens formand formulerer de

punkter, om hvilke der skal stemmes. Denne kommunalretlige grundsætning har

fundet udtryk i den kommunale styrelseslov § 30, hvoraf det bl.a. fremgår, at

borgmesteren leder kommunalbestyrelsens afstemninger, samt i § 4, stk. 2, i

forretningsordenen for Indre Nørrebro Bydelsråd, jf. også § 4, stk. 2, i

Indenrigsministeriets normalforretningsorden.

Der findes ikke i den kommunale styrelseslov

regler om, hvorledes et afstemningstema skal formuleres, herunder regler om,

hvorvidt flere sager kan sættes til afstemning samlet. Det er næppe heller

muligt at fastsætte generelle regler herom. Afgørelsen må træffes efter det

enkelte tilfældes beskaffenhed. Der kan henvises til den kommenterede

kommunale

styrelseslov, 2000, side 308, og Preben Espersen, De kommunale beslutninger,

side 49.

Den kommunale styrelseslovgivning er ikke til

hinder for, at et afstemningstema formuleres således, at afstemningen

indebærer

en stillingtagen til flere spørgsmål inden for samme dagsordenspunkt.

Ethvert medlem kan fremsætte et eller flere

ændringsforslag til et fremsat forslag. Et ændringsforslag kan vedrøre hele

hovedforslaget eller dele af dette. Ændringsforslaget skal sættes til

afstemning før det hovedforslag, det vedrører. Fremsættes der flere

ændringsforslag til samme hovedforslag, skal ændringsforslagene sættes til

afstemning hver for sig, medmindre alle medlemmer indvilliger i en samlet

afstemning.

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen vil

således kunne give udtryk for sin afvigende mening til hovedforslaget ved at

fremsætte et eller flere ændringsforslag vedrørende (dele af) hovedforslaget.

Det har derfor været lovligt på mødet i Indre

Nørrebro Bydelsråd den 10. maj 2000 at formulere afstemningstemaet over pkt.

96/99 således, at det omfattede flere spørgsmål, der alle lå inden for

dagsordenspunktet.

Der er givet alle bydelsrådsmedlemmer lejlighed

til at fremsætte ændringsforslag til hvert spørgsmål for sig, og de fremsatte

ændringsforslag er hver for sig sat til afstemning før afstemningen om

hovedforslaget.

Det er på baggrund af ovenstående

Indenrigsministeriets opfattelse, at Indre Nørrebro Bydelsråd ikke har

handlet

i strid med lovgivningen, da der på mødet den 10. maj 2000 blev foretaget

afstemning om de fremsatte forslag vedrørende dagsordenens pkt. 96/99.

Det tilføjes, at ethvert medlem kan fremsætte et

selvstændigt forslag inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til

behandling. Ethvert medlem vil i den forbindelse kunne kræve, at

kommunalbestyrelsen træffer beslutning vedrørende det selvstændige forslag,

medmindre kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af et andet forslag udtømmende

har gjort op med indholdet af det selvstændige forslag.

De medlemmer af bydelsrådet, der på denne måde

ønskede at give mere klart udtryk for deres holdning til de under

dagsordenspunktet behandlede spørgsmål, kunne derfor have fremsat

selvstændigt

forslag (hovedforslag) herom på mødet den 10. maj 2000.

Indenrigsministeriet foretager sig derfor ikke

videre i anledning af Deres klage.

Med venlig hilsen

Christian Schønau

Lignende dokumenter