Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service

2000/1 BTL 109Betænkning over lovforslagFolketinget13. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social service

(Fleksibel hjemmehjælp og kommunal

genoptræning)

[af

socialminister (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag nr.

1, og Centrum-Demokraterne har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til

1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Bent Rold Andersen og fra Ældre Sagen.

Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af

udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og vil ved 2.

behandling stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten ønsker både større

retssikkerhed og større selvbestemmelse for hjælpsmodtageren

på området. Dette lovforslag giver en lille fleksibilitet.

Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at mulighederne herfor udvides.

Et andet mindretal (V, KF og DF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede

ændringsforslag.

Dette mindretal vil redegøre for sin stilling til

det under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

DF finder det positivt, at kommunerne får ansvaret

for genoptræning af midlertidigt svækkede ældre, da

genoptræning vil gøre de ældre mere selvhjulpne og dermed

øge livskvaliteten.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med

sundhedsministerens lovforslag nr. L 69, hvor det fastlægges, at

amterne får ansvaret for genoptræningen i tilslutning til et

sygehusophold. Det er for DF vigtigt, at genoptræningen bliver

koordineret, således at de ældre ikke bliver kastebolde mellem

amter og kommuner. Der skal derfor ske efterfølgende evalueringer,

så det kan konstateres, om lovens intentioner bliver fulgt.

DF er enig i de gode intentioner, der ligger i

lovforslaget vedrørende fleksibilitet på

hjemmehjælpsområdet. Det betyder mere hensyntagen til den

enkeltes behov og livskvalitet gennem klientens valgmuligheder og øget

medindflydelse.

DF finder det ikke acceptabelt, at der med lovforslaget

kun åbnes for bytteretten i »særlige

tilfælde«. Det kan af kommunerne eventuelt

benyttes til ikke at tilbyde bytteret.

DF finder i øvrigt, at bytteretten med fordel kunne

anvendes efter Odense-ordningen, der er gennemprøvet

arbejdsmæssigt og administrativt. Ordningen udgør et eksempel

på, hvordan balancen mellem fleksibilitet og faste ydelser kan

opnås, således at selvbestemmelsen tilgodeses, uden at det

går alvorligt ud over de faste ydelser, som kommunen har lovet.

DF finder derfor, at det er uacceptabelt, at

socialministeren i sit svar på spørgsmål 3 konstaterer, at

der med Odense-modellen gennemføres en egentlig serviceforbedring, der

medfører en merbevilling, og at aftaleparterne bag lovforslaget

hverken ønsker at begrænse det kommunale selvstyre eller

pålægge kommunerne at forhøje den praktiske

hjælp.

Et tredje mindretal (CD og KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Frihed 2000 var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal

(DF, CD og KRF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 71 indsættes efter

stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. En person, der modtager

hjælp eller støtte efter stk. 1, skal kunne vælge at

få hjælpen udført af enten en kommunal eller en privat

udfører. «

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Frit valg mellem offentlig og privat

hjemmehjælp]

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal

(KRF):

2) Nr. 2 affattes således:

»2.

I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3. Personer, der modtager

hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan vælge en

helt eller delvis anden hjælp til praktiske opgaver i hjemmet end den,

der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Frit ydelsesvalg]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører ret til frit valg

mellem offentlige og private udbydere af hjemmehjælp. Venstre har

igennem mange år ønsket at give de ældre den fleksibilitet

i hjemmehjælpen, som lovforslaget indfører. Venstre mener dog

også, at modtageren af hjemmehjælpen selv skal have ret til at

bestemme, hvem der skal udføre hjemmehjælpen.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling,

vil forslagsstillerne drage omsorg for, at der til 3. behandling udarbejdes

de nødvendige supplerende ændringsforslag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget gør det lovligt for

kommunerne at vælge en ordning, hvor retten til at vælge

ombytningsydelse gøres ubetinget for den enkelte, men hvor

begrænsningen i tilvalget i stedet sker gennem ydelserne. Det er CD s

opfattelse, at der skal etableres en balance mellem fleksibilitet og faste

ydelser i hjemmehjælpen, således at selvbestemmelsesretten

tilgodeses, uden at det går ud over de faste ydelser, som modtageren af

hjemmehjælpen har krav på.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling,

vil der til 3. behandling blive udarbejdet de nødvendige supplerende

ændringsforslag.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 109

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar

3

Henvendelse fra Ældre Sagen

4

Høringssvar

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til

socialministeren

6

Høringssvar

7

Spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes efter

folkepensionens indtræden, til socialministeren

8

Henvendelse fra Bent Rold Andersen

9

Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Bent Rold Andersen, til

socialministeren

10

Spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i særlige

tilfælde, til socialministeren

Spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører den

genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, til

socialministeren

Spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter, når

genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, til

socialministeren

Spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit valg mellem

offentlig og privat hjemmehjælp, til socialministeren

11

Spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, til socialministeren

12

Svar på spm. 3 om kommentar vedr. henvendelse fra Bent Rold

Andersen, fra socialministeren

13

Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre

Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes

efter folkepensionens indtræden, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i

særlige tilfælde, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører

den genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, fra

socialmi-nisteren

Svar på spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter,

når genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, fra

socialministeren

Svar på spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit

valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, fra

socialministeren

14

Udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 3 og socialministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. november

2000 fra Bent Rold Andersen vedrørende kommentarer til lovforslaget,

jf. L 109 bilag 8.

Svar:

Bent Rold Andersen redegør i et brev af 23.

november 2000 til Folketingets Socialudvalg for sine synspunkter på det

foreliggende udkast til lov om ændring af lov om social service

(fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning) L 109.

Bent Rold Andersen er utilfreds med lovforslagets

nuværende udformning, der efter hans opfattelse ikke indeholder reel

fleksibilitet. Bent Rold Andersen peger på en række elementer i

forslaget, som efter hans opfattelse virker uhensigtsmæssige.

Lovforslaget om mere fleksibilitet i hjemmehjælpen

skal først og fremmest ses som en imødekommelse af brugernes

ønske om at få større indflydelse på

tilrettelæggelse af den praktiske hjælp. Det er ikke med det

foreliggende lovforslag hensigten at give hjemmel til, at de

ældre/brugerne får ubetinget frit valg mellem ydelserne inden for

den praktiske hjælp hverken i forbindelse med visitationen eller i

forbindelse med udmøntningen af kommunens visitation

(afgørelse) til hjælp.

Baggrunden for ikke at give ubetinget frit valg er, at det

er et grundlæggende træk ved servicelovens ydelser generelt, at

de stilles til rådighed efter en behovsudmåling

(trangsprincippet). Dette indebærer, at hjælpen udmåles

efter den enkelte ansøgers konkrete behov, herunder en vurdering fra

myndighedens side af, om behovet kan og skal dækkes efter servicelovens

bestemmelser. Retten til servicelovens ydelser afhænger dermed af en

konkret afprøvning af den enkeltes behov ved tildelingen (en

konstatering af, om den pågældende overhovedet er berettiget til

ydelsen). Servicelovens § 71 er en udmøntning af ovenstående

generelle principper. § 71 knytter sig til servicelovens

formålsbestemmelse, § 1, stk. 1, nr. 3, der fastslår, at den

sociale lovgivning skal tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Efter § 71 er kommunen forpligtet til at sørge for

tilbud om personlig og praktisk hjælp og pleje samt hjælp eller

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, som

modtageren/ansøgeren ikke selv kan udføre på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med forpligtelsen følger

ansvaret for, at de nødvendige praktiske opgaver løses i

overensstemmelse med afgørelsen om hjælp.

En ubetinget ret til frit at vælge mellem ydelserne

både i visitationsprocessen og ved udmøntningen af den

tildelte hjælp vil bryde grundlæggende med de nævnte

principper bag den sociale lovgivning og vil i øvrigt på mange

måder medføre et uacceptabelt niveau for og forventning til den

offentlige service.

Derimod har der været en række andre hensyn,

som regeringen og aftaleparterne bag finansloven har været enige om at

tilgodese. Dels hensynet til behovet for fleksibilitet og valgmuligheder i

forbindelse med udførelse af hjælpen, men i særdeleshed

også ønsket om at fastholde det kommunale ansvar for, at de

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet bliver løst. Det har

været meget væsentligt for aftaleparterne at sikre, at

øget medindflydelse og fleksibilitet ikke medfører, at

nødvendige praktiske opgaver ikke bliver udført.

Dernæst har der ikke været ønske om at

begrænse det kommunale selvstyre eller fra centralt hold at

pålægge kommunerne at forhøje serviceniveauet for praktisk

hjælp.

Forslagets udformning afspejler ønsket om at

tilgodese alle disse hensyn på den bedst mulige måde,

således at udvidelsen af fleksibiliteten ikke kommer til at ske

på bekostning af de ældres retssikkerhed og kommunernes

handlefrihed.

Lovforslaget indebærer, at modtagere af praktisk

hjælp skal have mulighed for i særlige tilfælde helt eller

delvis at vælge anden praktisk hjælp end den, der er truffet

afgørelse om. Baggrunden for, at bytteretten er knyttet til »særlige tilfælde« er, at modtageren af praktisk hjælp som

hovedregel selvfølgelig skal have den hjælp, der er truffet

afgørelse om. En afgørelse, der har sit udgangspunkt i en

konkret og individuel vurdering af modtagerens behov for hjælp. I

bemærkningerne til lovforslaget er der givet eksempler på, hvilke

forhold der kunne karakteriseres som værende særlige

tilfælde, men i øvrigt er det op til den enkelte kommune at

fastsætte retningslinier for, hvornår der foreligger

særlige tilfælde, som kan begrunde, at modtageren kan bytte den

praktiske hjælp til anden praktisk hjælp. Det er en naturlig

følge af det kommunale selvstyre (og nærhedsprincippet) at

overlade det til kommunerne inden for lovgivningens rammer - at

fastsætte, hvordan serviceniveauet over for kommunens borgere helt

konkret skal tilrettelægges, herunder at fastsætte kriterierne

for bytteretten inden for praktisk bistand.

For så vidt angår forholdet/samarbejdet mellem

brugeren og hjemmehjælperen, så har formålet med forslaget

været at give de ældre større indflydelse på,

hvilken hjælp der ydes og hvornår. Den større indflydelse

betyder i praksis, at en del af ansvaret for tilrettelæggelse af

hjælpen lægges over på den ældre. Samtidig har det

været en forudsætning for forslaget, at den øgede

fleksibilitet ikke må skabe tvivl om det overordnede kommunale ansvar

for, at den nødvendige hjælp bliver ydet. For at undgå, at

der skulle opstå tvivl om ansvarsplaceringen og dermed skabe uklare

linier mellem hjælper og bruger, er det nødvendigt at

lægge sig fast på, hvem der i sidste instans træffer

beslutning om, hvilke opgaver der skal løses. Da kommunen som

nævnt i henhold til serviceloven er forpligtet til at yde den

nødvendige praktiske hjælp, er det naturligt i

nærværende lovforslag at fastholde kommunen på dette

ansvar. I tilfælde af uenighed om, hvilke opgaver der skal

løses, skal der derfor ydes den hjælp, der er visiteret til

(truffet afgørelse om).

Det er rigtigt, at det er hjemmehjælperen, der i det

konkrete møde med brugeren skal vurdere, om det er forsvarligt at

fravælge den visiterede hjælp helt eller delvis. Men den

vurdering skal netop baseres på de overordnede retningslinier, kommunen

- som myndighed på området - har fastsat for, hvornår der

foreligger forhold, der berettiger til at bytte mellem ydelser.

Jeg har fuld tillid til, at den enkelte

hjemmehjælper både fagligt og personligt er i stand til i det

konkrete tilfælde at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at

fastholde at yde den hjælp, der oprindelig er truffet afgørelse

om.

Bent Rold Andersen finder endvidere, at beskrivelsen i

lovbemærkningerne vedrørende visitationsprocessen ligger meget

langt fra virkeligheden. Jeg vil i den forbindelse gøre

opmærksom på, at det er et ubetinget lovkrav, at kommunen til

brug for afgørelse om hjælp til fx nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet, skal udarbejde et skema, der som minimum indeholder

oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med

hjælpen, samt for hvilken periode hjælpen gives. Det er ligeledes

et lovkrav, at skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren. Kravet om,

at ansøgeren skal inddrages i udfyldelsen af skemaet, skal netop

bidrage til at sikre, at der i videst muligt omfang er enighed mellem

ansøgeren og kommunen om de forhold, der ligger til grund for

afgørelsen. Men det er fortsat kommunen som myndighed og ikke den

ældre selv der træffer afgørelsen om, hvorvidt lovens

betingelser for at yde hjælp er opfyldt, og i givet fald hvilken

hjælp der skal tildeles. Og den afgørelse afspejler dels den

konkrete individuelle vurdering af behovet for hjælp samt det politisk

fastsatte serviceniveau for ældreområdet i den

pågældende kommune.

Afslutningsvis gør Bent Rold Andersen

opmærksom på, at Odense Kommune har udviklet en særlig

model for fleksibel tilrettelæggelse af den personlige og praktiske

hjælp.

Mange kommuner har udviklet forskellige modeller for,

hvordan den personlige og praktiske hjælp tilrettelægges og

udføres, således at den enkelte bruger oplever hjælpen og

måden, den udføres på, så fleksibel som muligt.

Inden for den eksisterende lovgivning er der allerede i dag en række

muligheder for at indarbejde fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den

personlige og praktiske hjælp. Således er der ikke i serviceloven

fastsat nærmere bestemmelser om indhold og omfang af den hjælp,

som kommunerne skal tilbyde efter § 71. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at

fastlægge et serviceniveau, der afgrænser området for den

personlige og praktiske hjælp under hensyntagen til det overordnede

socialpolitiske princip om, at hjælpen skal være nødvendig

ud fra en konkret og individuel behovsvurdering. Inddragelse af den

ældre selv i vurderingen af behovet for hjælp, adgang til at

klage over afgørelsen samt muligheden for, at brugeren i

fællesskab med hjælperen kan aftale tilrettelæggelsen af,

hvordan og i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses, er

eksempler på fleksibilitet inden for den gældende lovgivning. Der

er imidlertid ikke hjemmel i den nuværende lovgivning til at bytte

imellem ydelser. Med L 109 åbnes der nu op for at bytte mellem ydelser,

således som det har været efterspurgt på bl.a. regeringens

folkehøringer på ældreområdet.

Da man indførte den omtalte model i Odense Kommune,

forudsatte det, således som Socialministeriet er orienteret, en

merbevilling, og kommunen har med modellen gennemført en egentlig

serviceforbedring. Som nævnt indledningsvist har aftaleparterne bag

lovforslaget imidlertid hverken ønsket at begrænse det kommunale

selvstyre eller at pålægge kommunerne at forhøje

serviceniveauet for praktisk hjælp.

Lignende dokumenter