Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
7. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
social service
(Fleksibel hjemmehjælp og kommunal
genoptræning)
[af
socialminister (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag nr.
1, og Centrum-Demokraterne har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til
1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Bent Rold Andersen og fra Ældre Sagen.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af
udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Læs alt
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og vil ved 2.
behandling stemme imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten ønsker både større
retssikkerhed og større selvbestemmelse for hjælpsmodtageren
på området. Dette lovforslag giver en lille fleksibilitet.
Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at mulighederne herfor udvides.
Et andet mindretal (V, KF og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Dette mindretal vil redegøre for sin stilling til
det under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
DF finder det positivt, at kommunerne får ansvaret
for genoptræning af midlertidigt svækkede ældre, da
genoptræning vil gøre de ældre mere selvhjulpne og dermed
øge livskvaliteten.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med
sundhedsministerens lovforslag nr. L 69, hvor det fastlægges, at
amterne får ansvaret for genoptræningen i tilslutning til et
sygehusophold. Det er for DF vigtigt, at genoptræningen bliver
koordineret, således at de ældre ikke bliver kastebolde mellem
amter og kommuner. Der skal derfor ske efterfølgende evalueringer,
så det kan konstateres, om lovens intentioner bliver fulgt.
DF er enig i de gode intentioner, der ligger i
lovforslaget vedrørende fleksibilitet på
hjemmehjælpsområdet. Det betyder mere hensyntagen til den
enkeltes behov og livskvalitet gennem klientens valgmuligheder og øget
medindflydelse.
DF finder det ikke acceptabelt, at der med lovforslaget
kun åbnes for bytteretten i »særlige
tilfælde«. Det kan af kommunerne eventuelt
benyttes til ikke at tilbyde bytteret.
DF finder i øvrigt, at bytteretten med fordel kunne
anvendes efter Odense-ordningen, der er gennemprøvet
arbejdsmæssigt og administrativt. Ordningen udgør et eksempel
på, hvordan balancen mellem fleksibilitet og faste ydelser kan
opnås, således at selvbestemmelsen tilgodeses, uden at det
går alvorligt ud over de faste ydelser, som kommunen har lovet.
DF finder derfor, at det er uacceptabelt, at
socialministeren i sit svar på spørgsmål 3 konstaterer, at
der med Odense-modellen gennemføres en egentlig serviceforbedring, der
medfører en merbevilling, og at aftaleparterne bag lovforslaget
hverken ønsker at begrænse det kommunale selvstyre eller
pålægge kommunerne at forhøje den praktiske
hjælp.
Et tredje mindretal (CD og KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Frihed 2000 var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal
(DF, CD og KRF):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 71 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. En person, der modtager
hjælp eller støtte efter stk. 1, skal kunne vælge at
få hjælpen udført af enten en kommunal eller en privat
udfører. «
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.«
[Frit valg mellem offentlig og privat
hjemmehjælp]
Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal
(KRF):
2) Nr. 2 affattes således:
»2.
I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3. Personer, der modtager
hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan vælge en
helt eller delvis anden hjælp til praktiske opgaver i hjemmet end den,
der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1 og 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«
[Frit ydelsesvalg]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget medfører ret til frit valg
mellem offentlige og private udbydere af hjemmehjælp. Venstre har
igennem mange år ønsket at give de ældre den fleksibilitet
i hjemmehjælpen, som lovforslaget indfører. Venstre mener dog
også, at modtageren af hjemmehjælpen selv skal have ret til at
bestemme, hvem der skal udføre hjemmehjælpen.
Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling,
vil forslagsstillerne drage omsorg for, at der til 3. behandling udarbejdes
de nødvendige supplerende ændringsforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget gør det lovligt for
kommunerne at vælge en ordning, hvor retten til at vælge
ombytningsydelse gøres ubetinget for den enkelte, men hvor
begrænsningen i tilvalget i stedet sker gennem ydelserne. Det er CD s
opfattelse, at der skal etableres en balance mellem fleksibilitet og faste
ydelser i hjemmehjælpen, således at selvbestemmelsesretten
tilgodeses, uden at det går ud over de faste ydelser, som modtageren af
hjemmehjælpen har krav på.
Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling,
vil der til 3. behandling blive udarbejdet de nødvendige supplerende
ændringsforslag.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 109
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar
3
Henvendelse fra Ældre Sagen
4
Høringssvar
5
Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til
socialministeren
6
Høringssvar
7
Spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes efter
folkepensionens indtræden, til socialministeren
8
Henvendelse fra Bent Rold Andersen
9
Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Bent Rold Andersen, til
socialministeren
10
Spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i særlige
tilfælde, til socialministeren
Spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører den
genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, til
socialministeren
Spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter, når
genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, til
socialministeren
Spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit valg mellem
offentlig og privat hjemmehjælp, til socialministeren
11
Spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, til socialministeren
12
Svar på spm. 3 om kommentar vedr. henvendelse fra Bent Rold
Andersen, fra socialministeren
13
Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre
Sagen, fra socialministeren
Svar på spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes
efter folkepensionens indtræden, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i
særlige tilfælde, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører
den genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, fra
socialmi-nisteren
Svar på spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter,
når genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, fra
socialministeren
Svar på spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit
valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, fra
socialministeren
14
Udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 3 og socialministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. november
2000 fra Bent Rold Andersen vedrørende kommentarer til lovforslaget,
jf. L 109 bilag 8.
Svar:
Bent Rold Andersen redegør i et brev af 23.
november 2000 til Folketingets Socialudvalg for sine synspunkter på det
foreliggende udkast til lov om ændring af lov om social service
(fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning) L 109.
Bent Rold Andersen er utilfreds med lovforslagets
nuværende udformning, der efter hans opfattelse ikke indeholder reel
fleksibilitet. Bent Rold Andersen peger på en række elementer i
forslaget, som efter hans opfattelse virker uhensigtsmæssige.
Lovforslaget om mere fleksibilitet i hjemmehjælpen
skal først og fremmest ses som en imødekommelse af brugernes
ønske om at få større indflydelse på
tilrettelæggelse af den praktiske hjælp. Det er ikke med det
foreliggende lovforslag hensigten at give hjemmel til, at de
ældre/brugerne får ubetinget frit valg mellem ydelserne inden for
den praktiske hjælp hverken i forbindelse med visitationen eller i
forbindelse med udmøntningen af kommunens visitation
(afgørelse) til hjælp.
Baggrunden for ikke at give ubetinget frit valg er, at det
er et grundlæggende træk ved servicelovens ydelser generelt, at
de stilles til rådighed efter en behovsudmåling
(trangsprincippet). Dette indebærer, at hjælpen udmåles
efter den enkelte ansøgers konkrete behov, herunder en vurdering fra
myndighedens side af, om behovet kan og skal dækkes efter servicelovens
bestemmelser. Retten til servicelovens ydelser afhænger dermed af en
konkret afprøvning af den enkeltes behov ved tildelingen (en
konstatering af, om den pågældende overhovedet er berettiget til
ydelsen). Servicelovens § 71 er en udmøntning af ovenstående
generelle principper. § 71 knytter sig til servicelovens
formålsbestemmelse, § 1, stk. 1, nr. 3, der fastslår, at den
sociale lovgivning skal tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Efter § 71 er kommunen forpligtet til at sørge for
tilbud om personlig og praktisk hjælp og pleje samt hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, som
modtageren/ansøgeren ikke selv kan udføre på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med forpligtelsen følger
ansvaret for, at de nødvendige praktiske opgaver løses i
overensstemmelse med afgørelsen om hjælp.
En ubetinget ret til frit at vælge mellem ydelserne
både i visitationsprocessen og ved udmøntningen af den
tildelte hjælp vil bryde grundlæggende med de nævnte
principper bag den sociale lovgivning og vil i øvrigt på mange
måder medføre et uacceptabelt niveau for og forventning til den
offentlige service.
Derimod har der været en række andre hensyn,
som regeringen og aftaleparterne bag finansloven har været enige om at
tilgodese. Dels hensynet til behovet for fleksibilitet og valgmuligheder i
forbindelse med udførelse af hjælpen, men i særdeleshed
også ønsket om at fastholde det kommunale ansvar for, at de
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet bliver løst. Det har
været meget væsentligt for aftaleparterne at sikre, at
øget medindflydelse og fleksibilitet ikke medfører, at
nødvendige praktiske opgaver ikke bliver udført.
Dernæst har der ikke været ønske om at
begrænse det kommunale selvstyre eller fra centralt hold at
pålægge kommunerne at forhøje serviceniveauet for praktisk
hjælp.
Forslagets udformning afspejler ønsket om at
tilgodese alle disse hensyn på den bedst mulige måde,
således at udvidelsen af fleksibiliteten ikke kommer til at ske
på bekostning af de ældres retssikkerhed og kommunernes
handlefrihed.
Lovforslaget indebærer, at modtagere af praktisk
hjælp skal have mulighed for i særlige tilfælde helt eller
delvis at vælge anden praktisk hjælp end den, der er truffet
afgørelse om. Baggrunden for, at bytteretten er knyttet til »særlige tilfælde« er, at modtageren af praktisk hjælp som
hovedregel selvfølgelig skal have den hjælp, der er truffet
afgørelse om. En afgørelse, der har sit udgangspunkt i en
konkret og individuel vurdering af modtagerens behov for hjælp. I
bemærkningerne til lovforslaget er der givet eksempler på, hvilke
forhold der kunne karakteriseres som værende særlige
tilfælde, men i øvrigt er det op til den enkelte kommune at
fastsætte retningslinier for, hvornår der foreligger
særlige tilfælde, som kan begrunde, at modtageren kan bytte den
praktiske hjælp til anden praktisk hjælp. Det er en naturlig
følge af det kommunale selvstyre (og nærhedsprincippet) at
overlade det til kommunerne inden for lovgivningens rammer - at
fastsætte, hvordan serviceniveauet over for kommunens borgere helt
konkret skal tilrettelægges, herunder at fastsætte kriterierne
for bytteretten inden for praktisk bistand.
For så vidt angår forholdet/samarbejdet mellem
brugeren og hjemmehjælperen, så har formålet med forslaget
været at give de ældre større indflydelse på,
hvilken hjælp der ydes og hvornår. Den større indflydelse
betyder i praksis, at en del af ansvaret for tilrettelæggelse af
hjælpen lægges over på den ældre. Samtidig har det
været en forudsætning for forslaget, at den øgede
fleksibilitet ikke må skabe tvivl om det overordnede kommunale ansvar
for, at den nødvendige hjælp bliver ydet. For at undgå, at
der skulle opstå tvivl om ansvarsplaceringen og dermed skabe uklare
linier mellem hjælper og bruger, er det nødvendigt at
lægge sig fast på, hvem der i sidste instans træffer
beslutning om, hvilke opgaver der skal løses. Da kommunen som
nævnt i henhold til serviceloven er forpligtet til at yde den
nødvendige praktiske hjælp, er det naturligt i
nærværende lovforslag at fastholde kommunen på dette
ansvar. I tilfælde af uenighed om, hvilke opgaver der skal
løses, skal der derfor ydes den hjælp, der er visiteret til
(truffet afgørelse om).
Det er rigtigt, at det er hjemmehjælperen, der i det
konkrete møde med brugeren skal vurdere, om det er forsvarligt at
fravælge den visiterede hjælp helt eller delvis. Men den
vurdering skal netop baseres på de overordnede retningslinier, kommunen
- som myndighed på området - har fastsat for, hvornår der
foreligger forhold, der berettiger til at bytte mellem ydelser.
Jeg har fuld tillid til, at den enkelte
hjemmehjælper både fagligt og personligt er i stand til i det
konkrete tilfælde at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at
fastholde at yde den hjælp, der oprindelig er truffet afgørelse
om.
Bent Rold Andersen finder endvidere, at beskrivelsen i
lovbemærkningerne vedrørende visitationsprocessen ligger meget
langt fra virkeligheden. Jeg vil i den forbindelse gøre
opmærksom på, at det er et ubetinget lovkrav, at kommunen til
brug for afgørelse om hjælp til fx nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet, skal udarbejde et skema, der som minimum indeholder
oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med
hjælpen, samt for hvilken periode hjælpen gives. Det er ligeledes
et lovkrav, at skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren. Kravet om,
at ansøgeren skal inddrages i udfyldelsen af skemaet, skal netop
bidrage til at sikre, at der i videst muligt omfang er enighed mellem
ansøgeren og kommunen om de forhold, der ligger til grund for
afgørelsen. Men det er fortsat kommunen som myndighed og ikke den
ældre selv der træffer afgørelsen om, hvorvidt lovens
betingelser for at yde hjælp er opfyldt, og i givet fald hvilken
hjælp der skal tildeles. Og den afgørelse afspejler dels den
konkrete individuelle vurdering af behovet for hjælp samt det politisk
fastsatte serviceniveau for ældreområdet i den
pågældende kommune.
Afslutningsvis gør Bent Rold Andersen
opmærksom på, at Odense Kommune har udviklet en særlig
model for fleksibel tilrettelæggelse af den personlige og praktiske
hjælp.
Mange kommuner har udviklet forskellige modeller for,
hvordan den personlige og praktiske hjælp tilrettelægges og
udføres, således at den enkelte bruger oplever hjælpen og
måden, den udføres på, så fleksibel som muligt.
Inden for den eksisterende lovgivning er der allerede i dag en række
muligheder for at indarbejde fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den
personlige og praktiske hjælp. Således er der ikke i serviceloven
fastsat nærmere bestemmelser om indhold og omfang af den hjælp,
som kommunerne skal tilbyde efter § 71. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at
fastlægge et serviceniveau, der afgrænser området for den
personlige og praktiske hjælp under hensyntagen til det overordnede
socialpolitiske princip om, at hjælpen skal være nødvendig
ud fra en konkret og individuel behovsvurdering. Inddragelse af den
ældre selv i vurderingen af behovet for hjælp, adgang til at
klage over afgørelsen samt muligheden for, at brugeren i
fællesskab med hjælperen kan aftale tilrettelæggelsen af,
hvordan og i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses, er
eksempler på fleksibilitet inden for den gældende lovgivning. Der
er imidlertid ikke hjemmel i den nuværende lovgivning til at bytte
imellem ydelser. Med L 109 åbnes der nu op for at bytte mellem ydelser,
således som det har været efterspurgt på bl.a. regeringens
folkehøringer på ældreområdet.
Da man indførte den omtalte model i Odense Kommune,
forudsatte det, således som Socialministeriet er orienteret, en
merbevilling, og kommunen har med modellen gennemført en egentlig
serviceforbedring. Som nævnt indledningsvist har aftaleparterne bag
lovforslaget imidlertid hverken ønsket at begrænse det kommunale
selvstyre eller at pålægge kommunerne at forhøje
serviceniveauet for praktisk hjælp.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden) Retsinformation · 1. december 2000
- Højesteret ændrede landsrettens dom og tog appellantens påstande til følge, således at arbejdsskademyndighederne skulle anerkende, at appellanten var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % i en nærmere angiven periode i 2019, hvor appellantens indtægtsnedgang og derved erhvervsevnetab var mindre end 15 % Domsdatabasen · 17. januar 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.) Retsinformation · 12. august 2002
- 1988 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM PRAKTISK BISTAND) NR L 224 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.) Retsinformation · 16. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændring af refusionsregler, smidigere regler om 8-ugers opfølgning samt en forsøgsbestemmelse) Retsinformation · 13. december 2000