Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om fradragsret for selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egen sygedagpengeforsikring

2000/1 BSF 4Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

Jens Vibjerg (V), Mariann Fischer Boel (V), Kristian

Jensen (V), Flemming Hansen (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om fradragsret for selvstændige erhvervsdrivendes

udgifter til egen sygedagpengeforsikring

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, som giver selvstændige erhvervsdrivende fradragsret for

udgifter til egen sygedagpengeforsikring.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget indebærer, at

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver

selvstændige erhvervsdrivende fradragsret for udgifter til egen

sygedagpengeforsikring.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at

selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i

personligt ejede virksomheder skal behandles ligesom andre, også

når det gælder udgifter til forsikring mod sygdom. Det er ikke

rimeligt, at der sker en forskellig skattemæssig behandling af

indtægter og udgifter. Der må ikke ske beskatning, uden at der

gives fradrag.

Beslutningsforslaget har sammenhæng med de

ændringer af sygedagpengeloven, som blev vedtaget i december 1999 som

led i finanslovforhandlingerne om finansloven for 2000, jf. lov nr. 1112 af

29. december 1999. Ændringerne i sygedagepengeloven medførte

merudgifter til erhvervslivet på 252,8 mio. kr. i 2000 og 253,7 mio.

kr. årligt herefter.

Der henvises vedrørende Folketingets behandling af

lovændringen til L 57 og L 57A, jf. Folketingstidende, 1999-2000,

tillæg A 1468 og 1474, tillæg B 186 og 328, tillæg C 178 og

Læs alt

FF 948, 2509, 2758 og 2779.

En af ændringerne var en forhøjelse af

dækningsprocenterne i henholdsvis forsikringsordningen for mindre

private erhvervsvirksomheder og i forsikringsordningen for

selvstændige. For så vidt angår personer, der har

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed som er den

personkreds, som dette beslutningsforslag vedrører var de før

den pågældende lovændring gældende regler, at de

selvstændige erhvervsdrivende kunne sikre sig sygedagpenge fra kommunen

i de første to uger af sygeperioden ved at tilmelde sig

forsikringsordningen for selvstændige erhvervsdrivende i Den Sociale

Ankestyrelse. De samlede præmier blev fastsat således, at de

skønnedes at dække 40 pct. af udgifterne, hvis der er sikret

dagpenge fra 3. fraværsdag og 66,6 pct. af udgifterne, hvis der er

sikret dagpenge fra 1. fraværsdag, hvorved statens tilskud i denne

forsikringsordning var henholdsvis 60 pct. og 33,4 pct. Med

lovændringen i december 1999 blev dækningsprocenterne

forhøjet til henholdsvis 55 pct. og 85 pct., således at staten

herefter skal afholde henholdsvis 45 pct. og 15 pct. af udgifterne. Denne

ændring blev skønnet til at medføre en udgift for de

forsikrede selvstændige svarende til den statslige mindreudgift

på 40,4 mio. kr. årligt. Ændringen påvirker samtlige

forsikringstagere i forsikringsordningen, dvs. ca. 100.000

selvstændige, i form af en forhøjelse af

præmieindbetalingen fra forsikringstagerne.

Forslagsstillerne finder, at de stramninger i

sygedagpengeloven, som regeringen gennemførte som del af finansloven

for 2000 indebar en uhensigtsmæssig og ubegrundet belastning af

erhvervslivet på ca. 253 mio. kr. årligt. Det var oven i

købet de mest sårbare, som blev ramt de mindre

selvstændige erhvervsdrivende.

Statsministeren sagde i sin åbningstale til

folketingsåret 1999-2000, at

»erhvervslivet er højstatusområde for

regeringen «, men det er åbenbart tomme ord. Venstre og Det Konservative

Folkeparti advarede mod ændringen i sygedagpengeloven. Betydningen for

de mindre virksomheder er klar. 3000 virksomheder har været nødt

til at springe fra ordningen om sygedagpengeforsiking. Det oplyser Den

Sociale Ankestyrelse, som administrerer ordningen.

Regeringen ønskede end ikke at undersøge

konsekvenserne af lovforslaget ved at spørge Erhvervsministeriets

Testpanel. Selv om forslagsstillerne ønskede Testpanelet inddraget

inden lovens vedtagelse, skete det ikke. Så meget

»højstatus« har erhvervslivet hos regeringen.

Nu står vi med et regelsæt, som

grundlæggende er sygt, fordi den selvstændige ikke har

fradragsret for indbetalinger, mens udbetalingerne beskattes. Baggrunden for

beskatningen er med socialministerens ord,

»at der er tale om en indtægt,

som træder i stedet for den almindelige indtægt«, jf. socialministerens besvarelse af

26. januar 2000 på spørgsmål nr. S 1059 af Jens Vibjerg

(V), jf. Folketingstidende 1999-2000, FF 3988.

På samme måde adskiller virksomhedens

indbetaling sig ikke fra alle andre driftsudgifter. Derfor bør der

være fradragsret for indbetalingerne.

Når der ikke er det, kan man fristes til at tro, at

forsikringsordningen snarere fungerer som en sikkerhed for statens

indtægter. Et indtryk som forstærkes af socialministeren, som i

svaret på spørgsmål nr. S 1059 har anført, at

staten ikke tjener penge på forsikringsordningen, »da staten i den

periode, hvor der udbetales sygedagpenge formodes at miste

skatteindtægt ved selvstændig virksomhed.«

Hvis regeringen er bare halvt så erhvervsvenlig, som

den ynder at fremstille sig, bør den indføre fradragsret for

indbetalingerne til sygedagpengeforsikringsordningen. Samtidig bør de

øgede byrder for erhvervslivet på sygedagpengeområdet som

følge af finanslov 2000 bortfalde.

Skriftlig fremsættelse

Jens Vibjerg

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fradragsret for

selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egen

sygedagpengeforsikring.

(Beslutningsforslag nr. B 4).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter