Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om legitimationskort til alle i ældreplejen

1999/1 BSF 133Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2000 af

Inge Refshauge (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om legitimationskort til alle i ældreplejen

Folketinget pålægger regeringen inden 1.

januar 2001 at fremsætte lovforslag om indførelse af et ensartet

og landsdækkende legitimationskort til brug for ansatte i den kommunale

servicesektor, der aflægger besøg i hjemmet hos ældre.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

der må gøres en betydelig indsats for at sikre vore ældre

medborgere mod at blive udsat for tricktyve. Derfor mener forslagsstillerne,

at der må indføres et landsdækkende legitimationskort til

brug for ansatte i den kommunale servicesektor, der aflægger

ældre besøg i hjemmet.

Torsdag den 24. februar 2000 dukkede hjemmehjælper

nummer 100 op hos den 88-årige folkepensionist Jens Peter Petersen i

Skibhuskvarteret i Odense. Hundrede forskellige hjemmehjælpere på

blot to et halvt år er for meget, men desværre ikke atypisk for

situationen på hjemmehjælpsområdet i landets kommuner.

Det er indlysende, at en ny hjemmehjælper i tide og

utide er dybt forvirrende for ældre. Derfor forekommer det også,

at tricktyve udnytter situationen med de ofte mange forskellige

hjemmehjælpere, der kommer til døren, til under foregivende af

at være en

»ny« hjemmehjælper at besnakke den ældre

til selv at lukke tricktyvene ind i hjemmet. Når tricktyvene

først er kommet ind i hjemmet, kan den ældre ofte forvirres

Læs alt

på en måde, der giver en medgerningsperson let adgang til

hjemmets øvrige værelser, skuffer, skabe o.a. Når hjemmet

er ribbet for penge og smykkeværdier, forsvinder »hjemmehjælperne « igen, og den ældre, der måske

først opdager tyveriet flere dage efter, har ofte svært ved at

give et klart og tydeligt signalement af tricktyvene til politiet. Skaden

forøges i mange tilfælde af, at der ingen erstatning er at

få fra forsikringsselskaberne, idet den ældre selv har lukket

tricktyvene ind i hjemmet.

Tricktyverierne har gennem de seneste år fyldt

avisernes spalter, ofte med tragiske eksempler på tricktyverier hos

ældre medborgere. Ofte franarres de ældre betydelige

værdier, hvorimod voldstilfælde hidtil heldigvis har været

få. Men den ældre, der har været udsat for tricktyveriet,

sidder ofte skræmt tilbage med en uhyggelig oplevelse. Konsekvenserne

er ofte, at de ældre ikke tør gå på gaden, fordi

tricktyve og tasketyverier hører til blandt det, som ældre

medborgere er mest bange for.

Flere kampagner for at få de ældre til at

sætte pengene i banken har hidtil ikke været den store succes.

Mange ældre har ingen tillid til bankerne. De forstår sig ikke

på moderne dankort, budgetkonti og svært forståelige

kontoudtog og vil heller ikke betale de årlige

administrationsomkostninger.

Men der kan også være andre grunde til, at

mange ældre kommer til at ligge inde med betydelige summer hjemme.

Ældre er ofte meget sparsommelige og kan leve på en sten. En

opsparing under hovedpuden på 1.000 kroner om måneden kan godt

forekomme. Hertil kommer, at hvis boligtilskud, medicintilskud osv.

nedtrappes eller forsvinder ved en vis egenformue, animerer det ofte blot

yderligere den ældre til at gemme pengene hjemme.

Forslaget om legitimationskort til hjemmehjælpere er

senest blevet aktualiseret af, at Ældre Sagen i midten af marts

måned 2000 har foreslået, at der indføres et

landsdækkende legitimationskort til hjemmehjælpere.

Det er forslagsstillernes tanke, at regeringen tager

initiativ til udformning af et stort, tydeligt og anvendeligt

legitimationskort, der skal bæres af alle i den kommunale

servicesektor, som regel hjemmehjælpere, der kommer på

besøg i ældres hjem. Forslagsstillerne vil overlade det til

regeringen at bedømme, om andre personalegrupper også skal

udstyres med legitimationskort. Kortet må gerne være udformet

på en måde, så det selv for svagtseende kan genkendes og

være monteret i en kæde, der gør, at det kan stikkes

gennem brevsprækken til godkendelse hos den ældre, inden

døren åbnes.

Forslagsstillernes parti, Dansk Folkeparti, har ved en

tidligere lejlighed i Københavns Borgerrepræsentation fremlagt

ideen om et stort og tydeligt legitimationskort. Spørgsmål af 7.

maj 1998 stillet af medlem af Borgerrepræsentationen og medlem af

Folketinget Peter Skaarup (DF) og sundhedsborgmester Peter Martinussens svar

af 23. juni 1998 om emnet er optrykt som bilag.

Skriftlig fremsættelse

Inge Refshauge

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om legitimationskort

til alle i ældreplejen.

(Beslutningsforslag nr. B 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

København, den 7. maj 1998

Spørgsmål:

Til: Sundhedsborgmester Peter Martinussen

Af: Peter Skaarup, Dansk Folkeparti

Vil sundhedsborgmesteren i forbindelse med den

påtænkte uniformering af hjemmehjælperne ved

Københavns Kommune overveje, om der ved samme lejlighed kunne

indføres et stort og tydeligt legitimationskort, som pensionisterne

let kan genkende og stole på, og gerne udforme både uniform og

legitimationskort på en måde der med tydelighed viser, at

personen i uniformen er identisk med personen på

legitimationskortet?

Begrundelse:

Spørgeren er optaget af, at vore ældre

medborgere der modtager service fra kommunen i form af hjemmehjælp, nu

også modtager service fra en person der uden nogen tvivl er udsendt fra

kommunen og hvor pensionisten kan være tryg ved situationen og stole

100 pct. på den pågældende person.

Dansk Folkeparti er optaget af, at de modbydelige

tricktyverier hos ældre pensionister stoppes og at foranstaltningerne

kan være en kombination af en uniformering med tilhørende

tydeligt legitimationskort af hjemmehjælperne, samt et

forudgående grundigt persontjek ved ansættelsen, hvor der stilles

et naturligt og logisk krav om en blank straffeattest.

Svar:

Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Borgmesteren.

Dato: 23. juni 1998. J.nr. SOU 64/98

Du har stillet følgende spørgsmål til

mig:

Vil sundhedsborgmesteren i forbindelse med den

påtænkte uniformering af hjemmehjælperne ved

Københavns Kommune overveje, om der ved samme lejlighed kunne

indføres et stort og tydeligt legitimationskort, som pensionisterne

let kan genkende og stole på, og gerne udforme både uniform og

legitimationskort på en måde der med tydelighed viser, at

personen i uniformen er identisk med personen på

legitimationskortet?

Spørgsmålet har den 22. juni 1998 været

behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde.

Udvalget har vedtaget følgende besvarelse:

Alle, der i dag i BR-kommunen udfører

hjemmehjælpsarbejde, er forsynet med legitimationskort, hvor farven

angiver den enkeltes stillingsbetegnelse.

Sundhedsforvaltningen arbejder for tiden med design af et

helt nyt legitimationskort, der skal være ens for alle forvaltningens

medarbejdere og i øvrigt være så læsbart som

overhovedet muligt.

I forbindelse med indførelse af det nye kort, vil

samtlige hjemmehjælpsmodtagere blive skriftligt orienteret herom. Det

vil herunder blive pointeret, hvor vigtigt det er, altid at forlange at se

legitimationskort, når de får besøg af en medarbejder, de

ikke kender.

Samtidig vil det over for personalet på ny blive

meddelt, at legitimationskortet altid uopfordret skal vises ved de

første henvendelser til et hjem.

Det nye kort, der bliver lamineret, kan bæres

synligt på kroppen uafhængig af, om medarbejderen er uniformeret

eller ej.

Med venlig hilsen

Peter Martinussen

Lignende dokumenter