Forslag til folketingsbeslutning om en revaluering af kronen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. marts 2000 af Frank Dahlgaard
(UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om en revaluering af kronen
Folketinget opfordrer regeringen til at opskrive den
danske krone med 3 procent over for EU´s fællesvaluta, euroen, for at
modvirke, at den faldende eurokurs trækker den danske krone yderligere
nedad med stigende inflation og udlandsgæld i Danmark til
følge.
Bemærkninger til forslaget
Den danske kronekurs er ifølge
Nationalbankens opgørelse faldet med over 6 procent siden begyndelsen
af 1999. Det skyldes den valgte valutapolitik, som indebærer, at kronen
i kraft af det såkaldte ERM2-valutasamarbejde automatisk følger
euroens kurs, dog med mulighed for udsving på 2,25 procent i forhold
til den aftalte centralkurs på 7,46038 kroner pr. euro.
Euroen er siden sin introduktion den 1. januar 1999 faldet
kraftigt i værdi ikke blot i forhold til amerikanske dollars, men
også i forhold til engelske pund, japanske yen, svenske kroner, norske
kroner, islandske kroner, canadiske dollars, australske dollars,
newzealandske dollars, hongkong-dollars, singapore-dollars, taiwan-dollars,
kinesiske yuan, nord- og sydkoreanske won, litauiske litas, lettiske lat,
indiske rupier, pakistanske rupier, mexicanske pesos, cubanske pesos,
argentinske pesos, saudiarabiske riyal, kuwaitiske dinarer, sydafrikanske
rand, ægyptiske pund og mange, mange andre valutaer.
Den faldende eurokurs er bl.a. beskrevet i den
dansksprogede udgave af Den Europæiske Centralbanks
månedsoversigt for januar 2000, side 29-30.
I forhold til et vejet gennemsnit af andre valutaer har
euroen mistet omkring 15 procent af sin internationale værdi i de
Læs alt
første 14 måneder af sin levetid.
I kraft af den danske fastkurspolitik over for euroen er
den danske krone blevet trukket med nedad. Kun halvdelen af den danske
udenrigshandel foregår nemlig med de 11 eurolande. Det er således
kun i forhold til disse 11 lande, at vores kronekurs har været
nogenlunde uforandret. Den anden halvdel af vor udenrigshandel
vedrører Storbritannien, Sverige, Norge, USA, Japan og de mange andre
lande uden for euro-området, hvis valutaer som anført ovenfor er
steget mærkbart i kurs i forhold til kronen (og euroen) siden den 1.
januar 1999.
Derved er den effektive danske kronekurs faldet fra indeks
102,60 primo januar 1999 til indeks 96,04 den 8. marts 2000 (indeks 1980 =
100). Det svarer til et kursfald på 6,4 procent.
Den danske krone er med andre ord som følge af sin
tilknytning til euroen blevet udsat for en utilsigtet og glidende
nedskrivning (devaluering) på 6,4 procent, jf. figuren nedenfor, som
viser udviklingen i Nationalbankens effektive kronekursindeks siden
begyndelsen af 1999 (Kilde: Publikationen Renter og kurser fra Danmarks
Nationalbanks statistiske afdeling, nr. 23 6. marts 2000).
Den faldende kronekurs betyder, at importvarer i
Danmark bliver dyrere. Det medfører en importeret inflation, som har
ført til kraftigere prisstigninger i Danmark. Dét
påvirker reallønnen i negativ retning, ligesom det
erfaringsmæssigt fører til en højere rente. Hertil
kommer, at den lavere kronekurs indebærer en opskrivning af den danske
udlandsgæld.
Som følge af kronens tilknytning til euroen er
Danmark med andre ord blevet påført de klassiske
devalueringsproblemer: Mere inflation, højere rente og større
valutagæld. Det er sket, fordi antagelsen om en stabil eurokurs har
vist sig at være forkert.
Såfremt vi på forhånd havde vidst, at
euroen ville falde så markant og vedvarende på de internationale
valutamarkeder, som den har gjort, havde Danmark næppe valgt den
»fastkurspolitik«, som vi rent faktisk gjorde, da vi for snart to
år siden indgik ERM2-aftalen med Den Europæiske Centralbank.
Så havde vi formentlig valgt at lade kronens kurs
»flyde«, sådan som f.eks. Sverige, Norge og Storbritannien gør
det for deres valutaers vedkommende.
Danmark behøver imidlertid ikke at ændre sin
valutapolitik for at afbøde de uheldige devalueringsfølger af
kronens tilknytning til euroen. Vi kan nemlig alternativt ændre
på kronens centralkurs over for euroen: Vi kan revaluere (opskrive)
kronen i forhold til euroen. Det gøres konkret ved at anmelde en ny og
højere centralkurs på kronen i forhold til euroen svarende til
en lavere centralkurs på euroen i forhold til kronen.
En revaluering af kronen i forhold til euroen på 3
procent betyder således, at den hidtidige centralkurs på 7,46038
kroner pr. euro ændres 3 procent til 7,23657 kroner pr. euro.
Udsvingsgrænserne på 2,25 procent omkring centralkursen
ændres tilsvarende. En revaluering af kronen på 3 procent over
for euroen betyder således, at kronens hidtidige grænser for
udsving i forhold til euroen, nemlig svingninger mellem 7,29 kr. og 7,63 kr.
pr. euro, ændres, så kronen fremover kan svinge mellem 7,07 kr.
og 7,40 kr. pr. euro.
Selv om en revaluering af kronen ikke er foretaget siden
1943, er den både realistisk og relevant i Danmarks nuværende
situation. Dansk økonomi er nemlig i en bedre tilstand end nogensinde
før i historisk tid. Vi står med den laveste
arbejdsløshed i 25 år og har samtidig overskud på
både betalingsbalancen og på de offentlige finanser.
Hovedproblemet er i dag de tiltagende tendenser til prisstigninger,
inflation. Dermed er alle betingelser for en revaluering til stede i dag:
Danmark har en stærk økonomi med overskud
på betalingsbalancen.
Danmark har en grundlæggende stærk
konkurrenceevne.
Danmark har en høj beskæftigelse, lav
arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft i en række
brancher.
Kronens kurs er utilsigtet faldet med 6-7 procent gennem
de sidste 15 måneder.
De to sidste punkter betyder et tiltagende og faretruende
inflationspres i dansk økonomi. Hovedformålet med
kroneopskrivningen er netop at dæmpe inflationen. Med en revaluering
modvirkes noget af den de facto-nedskrivning af kronen, som har fundet sted
gennem de sidste 15 måneder. En revaluering af kronen på 3
procent vil således føre kronekursen tilbage, hvor den var i
efteråret 1999, jf. figuren over den effektive kronekurs. Mere
dramatisk er indgrebet trods alt ikke.
En revaluering kan være et hensigtsmæssigt
middel at benytte i den økonomiske politik, og det blev f.eks.
benyttet af Finland, der i marts 1989 opskrev sin finmark med 3-4 procent.
Hensigten var netop at dæmpe et truende inflationspres.
Den foreslåede revaluering betyder, at varer fra de
11 eurolande bliver billigere i Danmark, hvilket afdæmper inflationen
herhjemme. Importvarer fra landene uden for euroen, som jo er steget
mærkbart i pris (f.eks. olie og benzin), vil få skåret
toppen af de sidste 15 måneders prisforhøjelser.
Til gengæld sker der en mindre umiddelbar
forværring af dansk konkurrenceevne, men det kan vi tåle. Uanset
hvad Dansk Industri forsøger at bilde offentligheden ind, er dansk
erhvervslivs konkurrenceevne nemlig grundlæggende stærk. Ellers
havde vi jo ikke høj beskæftigelse og et meget stort overskud
på betalingsbalancens vare- og tjenestebalance: Omkring 35 milliarder
kr. i den seneste 12-måneders periode.
Den fastkurspolitik, Danmark slog ind på med det
politiske og økonomiske kursskifte i september 1982, var en politik,
som satte en stopper for flere devalueringer (nedskrivninger) af kronen. Det
var imidlertid ikke en politik, som afviste muligheden af det modsatte af
devalueringer, nemlig revalueringer.
I den aktuelle situation er kronen utilsigtet og glidende
blevet nedskrevet med godt 6 procent de seneste 15 måneder. En
revaluering er i denne situation et tiltag, der vil modvirke devalueringen,
og er derfor i god overensstemmelse med den vedtagne fastkurspolitik.
En revaluering af kronen er præcis lige så
gavnlig, som en devaluering er skadelig.
Revalueringen vil dæmpe inflationen, styrke
reallønnen, sænke renten og formindske udlandsgælden.
En revaluering er herudover et signal til omverdenen om,
at dansk økonomi er stærk, og at enhver tanke om devalueringer
af kronen er udelukket i al overskuelig fremtid. Revalueringen vil
føre til rentefald, præcis som frygt for devalueringer
fører til rentestigninger. En revaluering i den nuværende
situation vil sandsynligvis bringe den danske rente ned på tysk niveau,
dvs. et rentefald for realkreditobligationer på 0,3 procentpoint.
Skriftlig fremsættelse
Frank Dahlgaard (UP):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en revaluering af
kronen.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en revaluering af kronen Retsinformation · 3. juli 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om at holde fast i kronen Retsinformation · 12. maj 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta Retsinformation · 8. september 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om en husstandsomdelt informationsavis om kronens afskaffelse til fordel for euroen Retsinformation · 28. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold Retsinformation · 9. maj 2000
- DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 26 OKTOBER 1983. - DE SAMVIRKENDE DANSKE LANDBOFORENINGER MOD MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF OESTRE LANDSRET. - GRUNDSKYLD TIL STATEN AF LANDBRUGSEJENDOMME - GYLDIGHED I FORHOLD TIL FAELLESSKABSRETTEN. - SAG 297/82 EU-domme · 26. oktober 1983