Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

1999/1 BTL 130Betænkning over lovforslagFolketinget10. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 3. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere

forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne m.v.

(Udbud og centerstruktur, økonomistyring af

voksenuddannelsescentre, deltagerbetaling m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Forstanderforeningen,

Gug-Kjeldsen, P., Nakskov,

Gymnasieskolernes Lærerforening,

Jensen, Peter V. Højgaard, Svenstrup og

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere.

Der er af undervisningsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at

det med henblik på at finde en enklere administrativ ordning har

været undersøgt, om det ville være muligt at fritage de

grupper af kursister, som højst sandsynligt vil afslutte med en fuld

enkeltfags-hf eller enkeltfagsstudentereksamen (herunder en fagkombination,

der kræves ved optagelse til videregående uddannelser), for

deltagerbetaling allerede fra studiestart. Der har her især været

Læs alt

tænkt på kursister, der på baggrund af et ugentligt timetal

på mindst 23 timer modtager statens uddannelsesstøtte (SU) og

dermed er berettiget til at få et supplerende stipendium på op

til 85 pct. af deltagerbetalingen. Ligeledes har det været overvejet,

om VUS-modtagere, der efter ikrafttrædelse af en ændring af

VUS-bekendtgørelsen vil kunne få op til 100 pct. dækning

af udgiften til deltagerbetalingen ved avu- og hf-undervisningen, kunne

fritages.

Der har imidlertid vist sig en række problemer i

forbindelse med at fritage sådanne kursistgrupper for deltagerbetaling

fra studiestart. I flere tilfælde vil der være tale om kursister,

som viser sig senere ikke at opfylde betingelserne, f.eks. fordi de falder

fra undervejs eller overgår til deltidsstudium og dermed ikke

længere er SU-berettigede, eller fordi det efterfølgende viser

sig ved en indtægtskontrol, at de ikke har været SU-berettigede i

perioden, så SU en skal betales tilbage. Endvidere er det en

komplikation, at et fuldtidsstudium kan sammensættes af elementer, der

berettiger til tilbagebetaling, og elementer, der ikke gør det. Det

forekommer f.eks., at de samme kursister læser hf-enkeltfag og avu-fag

samtidig, eller at en kombination af hf-enkeltfag består af både

hf-fag, der indgår i en adgangsgivende eksamen eller fagpakke, og andre

hf-enkeltfag, der ikke indgår og derfor ikke berettiger til

tilbagebetaling.

Det har således ikke vist sig muligt at finde en

retfærdig og konsistent løsning, der kunne udskille en bestemt

gruppe af kursister til fritagelse for deltagerbetaling allerede ved starten

af undervisningen. På den baggrund er det oprindelige forslag

fastholdt, så kursister, der gennemfører en hel adgangsgivende

eksamen eller fagkombination, først har ret til at få

tilbagebetalt deltagerbetalingen efter gennemført eksamen.

Undervisningsministeren har tillige tilkendegivet over for

udvalget, at bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om almen

voksenuddannelse (lovforslagets § 1, nr. 5) alene tænkes anvendt i de

tilfælde, hvor fagrækken udvides med nye fag. I forbindelse med

en sådan eventuel udvidelse af fagrækken vil der skulle tages

stilling til, om faget skal betragtes som et centralt grundfag, eller om det

skal være omfattet af deltagerbetalingen. En udvidelse af

fagrækken med nye fag vil forudsætte en

bekendtgørelsesændring, der udsendes til forudgående

høring på sædvanlig vis.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) er generelt modstander af amterne og er af den

opfattelse, at de bør nedlægges. Men da dette lovforslag efter

mindretallets opfattelse vil give en bedre økonomisk styring på

VUC-centrene, kan mindretallet støtte forslaget.

Igennem længere tid har det vist sig, at det gennem

VUC-uddannelserne har været en god idé at tage f.eks. en

efteruddannelse, men det er vigtigt, at der bliver oprettet et fornuftigt

økonomisk styringsinstrument. Dette finder mindretallet delvis

opnået med dette lovforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af

undervisningsministeren stillede ændringforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder det dybt beklageligt, at et flertal i Folketinget med

regeringen i spidsen bryder med det hidtidige princip om, at en

12-13-årig grunduddannelse skal være fritaget for brugerbetaling.

Dette uanset, om der er tale om ungdomsuddannelse eller om

voksenuddannelse.

Socialistisk Folkeparti har konstateret, at

brugerbetalingen er indført som en opfølgning på aftalen

mellem regeringen og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999 om amternes

økonomi i 2000. Socialistisk Folkeparti finder det yderst beklageligt,

at forhandlingerne med Amtsrådsforeningen på denne måde

bruges til at føre uddannelsespolitik. Yderst beklageligt, fordi de

kommunale forhandlinger på denne måde kommer til at optræde

som en slags førstekammer, men uden offentlighedens

opmærksomhed, hvilket set ud fra en demokratisk synsvinkel er meget

problematisk. Yderst beklageligt, fordi tilgangen til de politiske

spørgsmål under forhandlingerne med Amtsrådsforeningen

først og fremmest sker ud fra en økonomisk tilgang og ikke ud

fra en uddannelsespolitisk tilgang.

Blandt andet fordi beslutningen om brugerbetalingen blev

truffet under disse forhandlinger, har Socialistisk Folkeparti måttet

konstatere, at det har været helt umuligt at ændre i

lovforslaget. Socialistisk Folkeparti finder det yderst beklageligt, at nogle

få eksempler på, at veluddannede også tager enkelte fag

på VUC, bliver brugt som begrundelse for at indføre

brugerbetaling på alle fag, der defineres som ikke centrale fag. Havde

det været denne mulighed, man ville afskaffe, kunne man have

indført brugerbetaling for de mennesker, der i forvejen har en

gymnasial uddannelse. Men det har åbenbart ikke været det, man

var interesseret i, hvilket betyder, at der nu indføres en

brugerbetaling, der også rammer kortuddannede, f.eks. ved fag som edb

på avu-niveau og psykologi på hf-niveau.

Endelig medfører lovforslaget utrolig meget

administration, hvilket kan løbe op i ganske mange kroner, bl.a. set i

forhold til det beløb, som det er meningen forslaget skal spare

amterne for.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem

af udvalget) er stærk modstander af den brugerbetaling på visse

fag på VUC, som nu gennemføres. Brugerbetaling på omkring

1.000 kr. pr. fag på de fag, der ikke er centrale grundfag, bryder med

et grundlæggende uddannelsespolitisk princip om den lige ret for alle

til 12 års skolegang. For at spare ca. 50 mio. kr. skal kortuddannede

voksne nu betale for fag, som Folketingets flertal definerer som »ikke centrale grundfag«. Det vil betyde, at kortuddannede

skræmmes fra at tage visse fag på VUC, og det er i stik modstrid

med regeringens egne ord om at opprioritere de kortuddannede samt et

grundlæggende basalt velfærdsprincip om lige adgang til gratis

uddannelse for alle.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9, stk. 2, og i § 13, stk. 1, ændres

»§ 12, stk. 2« til: »§ 12, stk. 3«.«

Til § 2

2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»

01. I § 20, stk.

4, ændres »§ 19, stk. 1,

nr. 6« til: » § 19, stk. 1, nr. 7«.

02.

I § 25, stk. 1, ændres »§ 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6« til: »§ 19,

stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7«.«

3) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 29, stk.

5, som bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og 4« til:

»stk. 5 og 6«, i § 29, stk. 6, som bliver

stk. 8, og i § 29, stk. 8, som bliver stk. 10, ændres

» stk. 7« til: »stk. 9«.«

4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»

04. I § 29 a

ændres »§ 29, stk. 7« til: »§ 29, stk. 9 «.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ændringsforslagene er konsekvensændringer som

følge af lovforslaget. Ved en fejl blev de nødvendige

konsekvensændringer ikke medtaget i det fremsatte lovforslag.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Ulrik Kragh (V) Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter