Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om forbud mod restkoncentrationer af lægemidler i animalske fødevarer

1999/1 LSF 218Lovforslag som fremsatFolketinget3. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. marts 2000 af Keld Albrechtsen (EL

) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag

til

Lov om forbud mod restkoncentrationer af

lægemidler i animalske fødevarer

§ 1.

Der må ikke anvendes sulfadimidinholdige

(sulfamethazinholdige) lægemidler til svin.

§ 2.

Dyr, der indeholder rester af et lægemiddel, for

hvilket der er fastsat tilbageholdelsestid, må ikke leveres til

slagtesteder, hvor offentlig kontrol med slagtning med tilførte dyr er

påbudt, eller til marked for slagtedyr i ind- og udland eller anvendes

til konsum. Mælk, mælkeprodukter eller æg, der indeholder

rester af et lægemiddel, for hvilket der er fastsat

tilbageholdelsestid, må ikke leveres eller anvendes til konsum.

§ 3.

Dyr, der er omfattet af tilbageholdelsestid, og som agtes

nødslagtet, kan leveres til slagtning, såfremt de er ledsaget af

en af Fødevaredirektoratet foreskrevet erklæring fra den

dyrlæge, der har beordret slagtningen.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler eller træffe bestemmelse om den kontrol, som

skal udøves efter loven, herunder om arten, omfanget og

udførelsen.

Stk. 2. De af loven omfattede producenter og virksomheder

afholder udgifterne ved den kontrol, der udføres efter loven og regler

udstedt i medfør af loven, medmindre ministeren fastsætter

Læs alt

regler om eller bestemmer andet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om

opkrævning og betaling af afgifter til dækning af udgifter til

kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 5.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 1-3, med

bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges en virksomheds ejer

eller bruger bødeansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For

sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Stk. 4. Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 5. Med hensyn til den i stk. 4 nævnte

tilkendegivelse finder reglerne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 931,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Betales bøden i rette tid, eller bliver

den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 6.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden

fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 7.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med lovforslaget genindføres forbudet mod

medicinrester i kød og mælk m.v., der har været

gældende i mere end 25 år. Der skal selvfølgelig ikke

være medicinrester i kød og mælk. Det har været

dansk praksis igennem mange år, og det skal der holdes fast i.

Der er for det første ikke grund til at udsætte

befolkningen for den sundhedsmæssige usikkerhed, som medicinrester

skaber.

For det andet vil negative konsekvenser i form af en bøde ved

levering af animalske produkter med medicinrester i lægge en

dæmper på medicinforbruget i de tilfælde, hvor der er tale

om dyr, som producerer mælk og æg, og hvor der tale om dyr, som

står foran slagtning. Oven i medicinprisen skal nemlig lægges et

driftstab for tilbageholdelsestiden, altså den tid, dyret ikke må

slagtes eller levere mælk og æg til videre salg.

Tilbageholdelsestiden er længere, når der ikke må

være medicinrester i de animalske fødevarer, end hvis der

må være medicinrester under en grænseværdi. Det er i

de seneste år kommet frem, at medicin efterfølgende er et

problem for miljøet. Ikke kun i form af resistente bakterier, men

også, fordi rester af medicinen bringes videre ud i miljøet.

Medicinforbruget skal derfor reduceres mest muligt.

Det er også et argument, at dansk køds gode image

på eksportmarkederne - at have verdens laveste forekomst af

medicinrester - kan ødelægges.

Forslagsstillerne mener derfor, at dansk produceret

kød skal være frit for medicinrester. Sådan har det

også været, indtil fødevareministeren tolkede Rådets

forordning 2377/90 langt mere restriktivt, end der reelt er grundlag for.

Danmark kan ikke blande sig i, hvordan andre lande handler i forhold til

medicinrester i kød og mælk. Danmark kan ifølge

EU-lovgivningen heller ikke forbyde andre lande at eksportere kød og

mælk med medicinrester under en bestemt grænseværdi til

Danmark. Men Danmark er ikke forpligtet til at tillade egne landmænd at

sælge kød og mælk med medicinrester.

Ændringen af den danske praksis er sket glidende

over en årrække. Det startede, da EU s Ministerråd i

sommeren 1990 vedtog en forordning om harmonisering af

maksimalgrænseværdier for lægemiddelrester i animalske

produkter. Siden ændrede den tidligere fødevareminister praksis

vedrørende administrationen af de danske regler for mælk i 1994

og for kød i 1999. Sagen kom dog først frem i den danske

offentlighed, da fødevareministeren efter at have forelagt

spørgsmålet for regeringens juridiske specialudvalg orienterede

Folketingets Fødevareudvalg den 14. december 1999.

Fødevareministeren havde besluttet, at de hidtidige bestemmelser om,

at der ikke måtte være rester af medicin i kød og

mælk, burde ændres, således at det herefter alene er de

grænseværdier, der findes i Rådets forordning nr. 2377/90

om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af

maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af

veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, der

gælder.

Forholdet til EU-retten

Der er imidlertid ikke belæg at hente i Rådets

forordning 2377/90 for at påstå, at Danmark er nødt til at

tillade medicinrester i dansk produceret kød. I det ovenfor omtalte

»Notat

om fortolkning af Rådets forordning 2377/90 om fastsættelse af

maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af

veterinærmedicinske præparater i animalske

levnedsmidler« konkluderer man alene på baggrund af præamblen til

forordning 2377/90, at Danmark ikke må forbyde medicinrester i dansk

producerede animalske produkter. For at en forordning kan være bindende

i alle enkeltheder og gælde umiddelbart, kræves det, at

bestemmelserne er utvetydige og tilstrækkelig præcise, jf.

Fødevareministeriets notat af 16. juni 1998, som indgår i

besvarelsen af Fødevareudvalgets spørgsmål 110, jf. alm.

del -bilag 513, omdelt i Fødevareudvalget den 11. februar 2000.

En hensigtsformulering i præamblen er ikke nødvendigvis bindende

jura ved EF-Domstolen. Fødevareministeren har derfor efter

forslagsstillernes opfattelse tolket forordningen helt unødvendigt

restriktivt. Den kan i stedet fortolkes således, at det nationalt er

tilladt at forbyde medicinrester i animalske produkter, når blot

Danmark tillader importen af fødevarer med restkoncentrationer, der

ikke overskrider de af EU fastsatte grænseværdier. Om

nødvendigt må Danmark tage en sag for EF-Domstolen på det

grundlag, hvis EU-Kommissionen skulle reagere negativt på

opretholdelsen af de danske regler.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen er identisk med § 2, stk. 4, i

bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til

veterinær brug. Med bestemmelsen opretholdes forbudet mod i Danmark at

anvende sulfadimidin til svin. Forbudet har været gældende siden

1990.

Til § 2

Bestemmelsen er en sammenskrivning af § 10, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til

veterinær brug og dele af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 902

af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og § 3, jf. bilag B, nr. 4,

i bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport

af mælk. Bestemmelsen forbyder dels levering af dyr og mælk med

indhold af restkoncentrationer, men forbyder også, at

mælkeprodukter leveres eller anvendes til konsum. Baggrunden herfor er,

at det fremgår af fødevareministerens svar på

Fødevareudvalgets spørgsmål 101, jf. alm. del bilag

518, at selv om der konstateres restkoncentration af f.eks. penicillin i

leverandørmælk, sker der ikke tilbagetrækning fra

markedet, det vil sige, at den pågældende mælk vil

være leveret til mejeri. Der skal derfor være hjemmel til at

undersøge de færdige produkter på virksomheden for at

forhindre dem i at blive anvendt til konsum.

Til § 3

Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen i § 2. Det

kan af dyrevelfærdsmæssige grunde være nødvendigt at

slagte et medicinbehandlet dyr inden tilbageholdelsestidens udløb. I

så fald skal der af en dyrlæge tages stilling til, i hvilket

omfang og på hvilke betingelser kødet kan anvendes til

konsum.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen giver hjemmel til fastsættelse af de

nærmere kontrolbestemmelser. Det kan herunder bestemmes, at den

nuværende kontrol opretholdes. Det forudsættes, at regler om

anvendelse af analysemetoder på restkoncentrationsområdet

fastsættes i medfør af fødevarelovens § 62.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne giver hjemmel til opkrævning af

afgifter til dækning af kontrolomkostningerne og fastsættelse af

de nærmere regler herom.

Til § 5

Med vedtagelsen af lov nr. 936 af 20. december 1999 om

ændring af lov om dyrlægegerning m.v. er der etableret hjemmel

til administrative bødeforlæg. Det fremgår af

bemærkningerne, at bestemmelsen forventes anvendt i sager om

overtrædelse af reglerne for antibiotika, idet bøderne i disse

sager følger fast praksis. Da nærværende forslag regulerer

dette område, findes det hensigtsmæssigt at skabe hjemmel til

administrative bøder.

Til § 6

Da loven skal notificeres for EU-Kommissionen, findes det

hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at

fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om forbud mod restkoncentrationer af

lægemidler i animalske fødevarer.

(Lovforslag nr. L 218).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter