Forslag til Lov om forbud mod restkoncentrationer af lægemidler i animalske fødevarer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. marts 2000 af Keld Albrechtsen (EL
) og Søren Kolstrup (EL)
Forslag
til
Lov om forbud mod restkoncentrationer af
lægemidler i animalske fødevarer
§ 1.
Der må ikke anvendes sulfadimidinholdige
(sulfamethazinholdige) lægemidler til svin.
§ 2.
Dyr, der indeholder rester af et lægemiddel, for
hvilket der er fastsat tilbageholdelsestid, må ikke leveres til
slagtesteder, hvor offentlig kontrol med slagtning med tilførte dyr er
påbudt, eller til marked for slagtedyr i ind- og udland eller anvendes
til konsum. Mælk, mælkeprodukter eller æg, der indeholder
rester af et lægemiddel, for hvilket der er fastsat
tilbageholdelsestid, må ikke leveres eller anvendes til konsum.
§ 3.
Dyr, der er omfattet af tilbageholdelsestid, og som agtes
nødslagtet, kan leveres til slagtning, såfremt de er ledsaget af
en af Fødevaredirektoratet foreskrevet erklæring fra den
dyrlæge, der har beordret slagtningen.
§ 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler eller træffe bestemmelse om den kontrol, som
skal udøves efter loven, herunder om arten, omfanget og
udførelsen.
Stk. 2. De af loven omfattede producenter og virksomheder
afholder udgifterne ved den kontrol, der udføres efter loven og regler
udstedt i medfør af loven, medmindre ministeren fastsætter
Læs alt
regler om eller bestemmer andet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om
opkrævning og betaling af afgifter til dækning af udgifter til
kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
§ 5.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 1-3, med
bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges en virksomheds ejer
eller bruger bødeansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For
sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4. Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 5. Med hensyn til den i stk. 4 nævnte
tilkendegivelse finder reglerne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 931,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Betales bøden i rette tid, eller bliver
den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 6.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden
fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 7.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med lovforslaget genindføres forbudet mod
medicinrester i kød og mælk m.v., der har været
gældende i mere end 25 år. Der skal selvfølgelig ikke
være medicinrester i kød og mælk. Det har været
dansk praksis igennem mange år, og det skal der holdes fast i.
Der er for det første ikke grund til at udsætte
befolkningen for den sundhedsmæssige usikkerhed, som medicinrester
skaber.
For det andet vil negative konsekvenser i form af en bøde ved
levering af animalske produkter med medicinrester i lægge en
dæmper på medicinforbruget i de tilfælde, hvor der er tale
om dyr, som producerer mælk og æg, og hvor der tale om dyr, som
står foran slagtning. Oven i medicinprisen skal nemlig lægges et
driftstab for tilbageholdelsestiden, altså den tid, dyret ikke må
slagtes eller levere mælk og æg til videre salg.
Tilbageholdelsestiden er længere, når der ikke må
være medicinrester i de animalske fødevarer, end hvis der
må være medicinrester under en grænseværdi. Det er i
de seneste år kommet frem, at medicin efterfølgende er et
problem for miljøet. Ikke kun i form af resistente bakterier, men
også, fordi rester af medicinen bringes videre ud i miljøet.
Medicinforbruget skal derfor reduceres mest muligt.
Det er også et argument, at dansk køds gode image
på eksportmarkederne - at have verdens laveste forekomst af
medicinrester - kan ødelægges.
Forslagsstillerne mener derfor, at dansk produceret
kød skal være frit for medicinrester. Sådan har det
også været, indtil fødevareministeren tolkede Rådets
forordning 2377/90 langt mere restriktivt, end der reelt er grundlag for.
Danmark kan ikke blande sig i, hvordan andre lande handler i forhold til
medicinrester i kød og mælk. Danmark kan ifølge
EU-lovgivningen heller ikke forbyde andre lande at eksportere kød og
mælk med medicinrester under en bestemt grænseværdi til
Danmark. Men Danmark er ikke forpligtet til at tillade egne landmænd at
sælge kød og mælk med medicinrester.
Ændringen af den danske praksis er sket glidende
over en årrække. Det startede, da EU s Ministerråd i
sommeren 1990 vedtog en forordning om harmonisering af
maksimalgrænseværdier for lægemiddelrester i animalske
produkter. Siden ændrede den tidligere fødevareminister praksis
vedrørende administrationen af de danske regler for mælk i 1994
og for kød i 1999. Sagen kom dog først frem i den danske
offentlighed, da fødevareministeren efter at have forelagt
spørgsmålet for regeringens juridiske specialudvalg orienterede
Folketingets Fødevareudvalg den 14. december 1999.
Fødevareministeren havde besluttet, at de hidtidige bestemmelser om,
at der ikke måtte være rester af medicin i kød og
mælk, burde ændres, således at det herefter alene er de
grænseværdier, der findes i Rådets forordning nr. 2377/90
om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af
veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, der
gælder.
Forholdet til EU-retten
Der er imidlertid ikke belæg at hente i Rådets
forordning 2377/90 for at påstå, at Danmark er nødt til at
tillade medicinrester i dansk produceret kød. I det ovenfor omtalte
»Notat
om fortolkning af Rådets forordning 2377/90 om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af
veterinærmedicinske præparater i animalske
levnedsmidler« konkluderer man alene på baggrund af præamblen til
forordning 2377/90, at Danmark ikke må forbyde medicinrester i dansk
producerede animalske produkter. For at en forordning kan være bindende
i alle enkeltheder og gælde umiddelbart, kræves det, at
bestemmelserne er utvetydige og tilstrækkelig præcise, jf.
Fødevareministeriets notat af 16. juni 1998, som indgår i
besvarelsen af Fødevareudvalgets spørgsmål 110, jf. alm.
del -bilag 513, omdelt i Fødevareudvalget den 11. februar 2000.
En hensigtsformulering i præamblen er ikke nødvendigvis bindende
jura ved EF-Domstolen. Fødevareministeren har derfor efter
forslagsstillernes opfattelse tolket forordningen helt unødvendigt
restriktivt. Den kan i stedet fortolkes således, at det nationalt er
tilladt at forbyde medicinrester i animalske produkter, når blot
Danmark tillader importen af fødevarer med restkoncentrationer, der
ikke overskrider de af EU fastsatte grænseværdier. Om
nødvendigt må Danmark tage en sag for EF-Domstolen på det
grundlag, hvis EU-Kommissionen skulle reagere negativt på
opretholdelsen af de danske regler.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er identisk med § 2, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til
veterinær brug. Med bestemmelsen opretholdes forbudet mod i Danmark at
anvende sulfadimidin til svin. Forbudet har været gældende siden
1990.
Til § 2
Bestemmelsen er en sammenskrivning af § 10, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til
veterinær brug og dele af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 902
af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og § 3, jf. bilag B, nr. 4,
i bekendtgørelse nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport
af mælk. Bestemmelsen forbyder dels levering af dyr og mælk med
indhold af restkoncentrationer, men forbyder også, at
mælkeprodukter leveres eller anvendes til konsum. Baggrunden herfor er,
at det fremgår af fødevareministerens svar på
Fødevareudvalgets spørgsmål 101, jf. alm. del bilag
518, at selv om der konstateres restkoncentration af f.eks. penicillin i
leverandørmælk, sker der ikke tilbagetrækning fra
markedet, det vil sige, at den pågældende mælk vil
være leveret til mejeri. Der skal derfor være hjemmel til at
undersøge de færdige produkter på virksomheden for at
forhindre dem i at blive anvendt til konsum.
Til § 3
Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen i § 2. Det
kan af dyrevelfærdsmæssige grunde være nødvendigt at
slagte et medicinbehandlet dyr inden tilbageholdelsestidens udløb. I
så fald skal der af en dyrlæge tages stilling til, i hvilket
omfang og på hvilke betingelser kødet kan anvendes til
konsum.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen giver hjemmel til fastsættelse af de
nærmere kontrolbestemmelser. Det kan herunder bestemmes, at den
nuværende kontrol opretholdes. Det forudsættes, at regler om
anvendelse af analysemetoder på restkoncentrationsområdet
fastsættes i medfør af fødevarelovens § 62.
Til stk. 2 og 3
Bestemmelserne giver hjemmel til opkrævning af
afgifter til dækning af kontrolomkostningerne og fastsættelse af
de nærmere regler herom.
Til § 5
Med vedtagelsen af lov nr. 936 af 20. december 1999 om
ændring af lov om dyrlægegerning m.v. er der etableret hjemmel
til administrative bødeforlæg. Det fremgår af
bemærkningerne, at bestemmelsen forventes anvendt i sager om
overtrædelse af reglerne for antibiotika, idet bøderne i disse
sager følger fast praksis. Da nærværende forslag regulerer
dette område, findes det hensigtsmæssigt at skabe hjemmel til
administrative bøder.
Til § 6
Da loven skal notificeres for EU-Kommissionen, findes det
hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at
fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om forbud mod restkoncentrationer af
lægemidler i animalske fødevarer.
(Lovforslag nr. L 218).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Vejledning om fødevarekædeoplysninger Retsinformation · 25. marts 2026
- Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. Retsinformation · 7. oktober 2025
- Stadfæstelse af indskærpelser i sag om levering af mælk fra ko malket inden for tilbageholdelsestiden og mangelfulde medicinoptegnelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. februar 2025
- Ophævelse og hjemvisning af påbud i sag om manglende overholdelse af tilbageholdelsestider på restkoncentration af veterinærmedicinske præparater i Vejen Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. november 2022
- Stadfæstelse af afgørelse i sag om nedklassificering af slagteprodukter Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. april 2025
- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Retsinformation · 27. juni 2025