Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om bonus ved integration af flygtninge og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.

1999/1 LSF 203Lovforslag som fremsatFolketinget29. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. februar 2000 af

Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag

til

Lov om bonus ved integration af flygtninge og

indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.

§ 1.

Ejere af private udlejningsejendomme,

andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder har ret til

en bonus, når de udlejer beboelseslejligheder til udlændinge, jf.

stk. 2.

Stk. 2. Som udlændinge betragtes personer, der er

omfattet af definitionen på udlændinge i lov nr. 474 af 1. juli

1998 om integration af udlændinge i Danmark, dog omfattes indvandrere

fra højindkomstlande ikke.

Stk. 3. Bonussen udgør 25 pct. af den leje, som er

lovligt opkrævet.

§ 2.

De i § 1 nævnte beløb udbetales af kommunen

efter anmodning fra udlejer.

Stk. 2. Anmodning om betaling af bonus skal indsendes til

kommunen senest 3 måneder efter udløbet af et kalenderår.

Ved lejemålets ophør kan udlejer dog straks anmode om betaling

af bonussen.

Stk. 3. Bonussen beregnes på grundlag af den leje,

som er opkrævet for brugen af lejligheden i det forløbne

kalenderår. Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte

lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser.

§ 3.

Læs alt

Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves,

overstiger den lovlige leje, kan kommunen indbringe spørgsmålet

herom for huslejenævnet.

Stk. 2. Både udlejer og kommunen kan indbringe

huslejenævnets afgørelse for boligretten.

Stk. 3. I kommuner uden huslejenævn træder

byfornyelsesnævnet, jf. byfornyelseslovens § 156, i stedet for

huslejenævnet.

§ 4.

Kommunens udgifter refunderes af staten. Refusionen

udbetales en gang om året på grundlag af en opgørelse af

kommunens udgifter. Opgørelsen fremsendes til Finansstyrelsen.

§ 5.

Loven finder ikke anvendelse på ejendomme, der ejes

af staten, amtskommuner og kommuner.

§ 6.

By- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om administration af bonusordningen.

§ 7.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 8.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål og baggrund

For at give flygtninge og indvandrere bedre muligheder for

at bosætte sig i den private boligsektor foreslås indført

en økonomisk bonus til ejere af private udlejningsejendomme,

andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder, som

udlejer til udlændinge.

Forslaget tilsigter at begrænse ghettodannelsen i

store boligforeninger i visse bydele ved at skabe incitamenter for private

udlejere, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder

til at udleje ledige boliger til flygtninge og indvandrere og dermed forbedre

integrationen af udlændinge i det danske samfund. Det vigtigste

instrument i de hidtidige initiativer til integration på boligmarkedet

har været støtte til almene boligafdelinger, bl.a. til

nedbringelse af huslejen for at gøre de pågældende

byggerier mere attraktive for ressourcestærke danskere. Denne indsats

har været særdeles omkostningskrævende, og den har ikke

sikret en bredere integration af indvandrere på boligmarkedet. Det

foreliggende lovforslag går den modsatte vej, idet der for relativt

begrænsede offentlige merudgifter skabes bedre muligheder for

flygtninge og indvandrere til at bosætte sig andre steder end i det

almene byggeri.

Forslaget bygger på et princip om frivillighed, som

må anses for nødvendigt for at skabe bred folkelig

forståelse for en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det

danske samfund.

Forslaget skal ses som et alternativ til loven om kommunal

anvisningsret, som har eksisteret siden 1994, men som kun har været

benyttet i meget begrænset omfang. Nedenfor angives de hovedproblemer,

der er påpeget ved loven om kommunal anvisningsret, sammenholdt med det

foreliggende lovforslag:

Lov om kommunal anvisningsret kan kun benyttes, hvis den enkelte kommune

tager initiativ til at tilbyde samtlige udlejere i kommunen at indgå

aftaler om anvisningsret, hvilket kun et fåtal af kommuner har gjort.

Nærværende lovforslag er ikke afhængigt af et initiativ fra

den enkelte kommunes side, men skaber umiddelbart incitamenter for den

enkelte udlejer til at udleje til flygtninge og indvandrere.

Lov om kommunal anvisningsret fratager den private udlejer enhver

indflydelse på anvisningen, når først der er indgået

en aftale med kommunen. Det er mange udlejere betænkelige ved, fordi de

afskæres fra muligheden for at »se nye lejere an« og sikre, at de passer til ejendommen. Det

foreliggende lovforslag skaber incitamenter til at udleje til flygtninge og

indvandrere, men uden at fratage udlejeren anvisningsretten.

Lov om kommunal anvisningsret omfatter alene private udlejningsejendomme,

hvilket forekommer at være en ubegrundet og uhensigtsmæssig

indskrænkning i integrationsbestræbelserne. Ifølge By- og

Boligministeriets statistikker over indvandreres boligforhold er indvandrere

underrepræsenterede i andels- og ejerboliger, mens de er

overrepræsenterede i den almene sektor og den private udlejningssektor.

På denne baggrund omfatter dette lovforslag også andels- og

ejerboliger. Selv om ejerboliger i sagens natur primært bebos af

ejeren, er p.t. omkring 85.000 ejerboliger udlejede, og det forekommer

nærliggende at inddrage denne udlejning i bestræbelserne på

at skabe bedre incitamenter for den frivillige integration af flygtninge og

indvandrere på boligmarkedet.

Lov om kommunal anvisningsret indebærer, at udlejer afgiver

anvisningsretten og dermed råderetten over ejendommen i hele 5

år, hvilket mange udlejere vil anse for at være en

betænkelig lang periode. Det foreliggende lovforslag er mere

fleksibelt, fordi udlejer selv på grundlag af de løbende

erfaringer med udlejningen kan vurdere, hvilken andel af flygtninge og

indvandrere der er hensigtsmæssig for den enkelte ejendom. Når

denne andel er nået, har udlejer mulighed for at justere praksis for

udlejning af ledige lejligheder.

5. Lov om kommunal anvisningsret lægger op til, at præcis

hver fjerde ledige lejlighed skal omfattes af kommunal anvisning, hvilket er

en unødvendig og ufleksibel begrænsning i mulighederne for at

integrere flygtninge og indvandrere på boligmarkedet.

Nærværende lovforslag lader det være op til udlejer at

afgøre både det samlede omfang af og takten i udlejning til

flygtninge og indvandrere, således at forholdene i den enkelte ejendom

kan indgå i overvejelserne.

Det foreliggende lovforslag indeholder heller ingen

bureaukratiske regler om forudgående anmeldelse og godkendelse hos

kommunen af de lejligheder, som udlejes til de pågældende

udlændinge. Kommunen har derimod mulighed for at kontrollere, at den

leje m.v., som bonussen beregnes på grundlag af, er lovlig.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at give anledning til offentlige

merudgifter det første år efter ordningens ikrafttræden

på ca. 30 mio. kr. ved udlejning til ca. 3.600 flygtninge og

indvandrere/flygtninge og indvandrerfamilier.

Denne opgørelse bygger på følgende

forudsætninger:

Antal private udlejningsboliger* 377.000

Årlig fraflytning i pct. 12

Gennemsnitlig boligstørrelse, m2 70

Gennemsnitlig husleje, kr. pr. m2 480

Andel indvandrere/flygtninge ved genudlejning i pct. 8

* Inkl. udlejede parcelhuse og ejerlejligheder, men ekskl.

boliger i restejendomme.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indebærer, at ejere af private

udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af

ejerlejligheder får ret til en bonus på 25 pct. af den lovlige

leje, når de udlejer ledige beboelseslejligheder til udlændinge,

der er omfattet af definitionen i integrationslovens § 2. Undtaget herfra er

udlejning til indvandrere, der er statsborgere i et højindkomstland.

Ved højindkomstland forstås et land, der i henhold til

Verdensbankens retningslinjer kategoriseres som sådan, det vil sige et

land, hvor bruttonationalproduktet (BNA) pr. indbygger er 9.361 US dollars

(1998-tal) eller mere pr. år.

Det er hensigten, at loven skal omfatte persongrupper, der

har vist sig svære at integrere i det danske samfund.

Til § 2

I bestemmelsen foreslås, at bonussen skal udbetales

af kommunen, når udlejer har fremsat anmodning herom. Anmodning om

udbetaling af bonussen skal indsendes til kommunen senest 3 måneder

efter udløbet af et kalenderår. Hvis lejemålet

ophører i løbet af året, kan udlejer dog straks

fremsætte krav om betaling af bonussen.

Bonussen beregnes på grundlag af den leje, som

lovligt er opkrævet for brugen af boligen i det forløbne

kalenderår. Størrelsen af bonussen påvirkes således

ikke, hvis udlejer efter rimelige inddrivelsesforsøg, herunder evt.

ophævelse af lejemålet, er nødt til at afskrive et

lejekrav som uerholdeligt.

Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte

lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser i form af kopi af

lejekontrakten og eventuelle varslinger af lejeforhøjelse. Kommunen

vil naturligvis ligeledes kunne indhente oplysninger fra andre offentlige

myndigheder med henblik på at foretage en prøvelse af

lovligheden af kravene, herunder om lejeren har været tilmeldt

folkeregisteret på adressen i den angivne periode.

Til § 3

Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves,

overstiger den lovlige leje, skal kommunen efter forslaget af egen drift

kunne indbringe spørgsmålene herom for huslejenævnet.

Kommunen bør således have samme muligheder for at få

prøvet lovligheden af spørgsmålene som lejeren.

Det foreslås endvidere, at både udlejer og

kommunen skal kunne indbringe huslejenævnets afgørelse for

boligretten med den virkning, at kommunen bliver part i retssagen og skal

afholde de omkostninger, der er forbundet med sagen.

I lighed med den tilsvarende bestemmelse i

boligstøttelovens § 11 kræver kommunens indbringelse af sagen

for huslejenævnet og domstolene ikke lejerens samtykke.

Det foreslås, at byfornyelsesnævnet i kommuner

uden huslejenævn skal træde i stedet for huslejenævnet som

første instans.

Til § 4

Ifølge bestemmelsen skal kommunen have udgifterne

til bonussen m.v. refunderet af staten med 100 pct. Dette svarer til den

ordning, som følger af lov om kommunal anvisningsret.

Refusionen udbetales en gang om året på

grundlag af en opgørelse af kommunens udgifter. Opgørelsen

fremsendes til Finansstyrelsen.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke skal finde anvendelse

på ejendomme, som ejes af staten, amtskommuner og kommuner. Denne

afgrænsning af lovens anvendelsesområde svarer til

afgrænsningen i lov om kommunal anvisningsret. Formålet med loven

er således at øge antallet af udlejninger til udlændinge i

ejendomme, som ejes af private. Kommunerne og amtskommunerne må desuden

forventes at foretage udlejninger til udlændinge uden at modtage

økonomisk godtgørelse herfor fra staten.

Til § 6

Bestemmelsen skaber hjemmel til, at by- og boligministeren

kan fastsætte nærmere regler for administration af ordningen.

Til § 7

Det foreslås, at loven skal træde i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget har

således i overensstemmelse med sædvanlige overgangsregler

på det lejeretlige område virkning for lejeaftaler, der er

indgået efter lovens ikrafttræden.

Til § 8

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om bonus ved integration af flygtninge

og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.

(Lovforslag nr. L 203).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter