Forslag til Lov om bonus ved integration af flygtninge og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. februar 2000 af
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag
til
Lov om bonus ved integration af flygtninge og
indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.
§ 1.
Ejere af private udlejningsejendomme,
andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder har ret til
en bonus, når de udlejer beboelseslejligheder til udlændinge, jf.
stk. 2.
Stk. 2. Som udlændinge betragtes personer, der er
omfattet af definitionen på udlændinge i lov nr. 474 af 1. juli
1998 om integration af udlændinge i Danmark, dog omfattes indvandrere
fra højindkomstlande ikke.
Stk. 3. Bonussen udgør 25 pct. af den leje, som er
lovligt opkrævet.
§ 2.
De i § 1 nævnte beløb udbetales af kommunen
efter anmodning fra udlejer.
Stk. 2. Anmodning om betaling af bonus skal indsendes til
kommunen senest 3 måneder efter udløbet af et kalenderår.
Ved lejemålets ophør kan udlejer dog straks anmode om betaling
af bonussen.
Stk. 3. Bonussen beregnes på grundlag af den leje,
som er opkrævet for brugen af lejligheden i det forløbne
kalenderår. Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte
lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser.
§ 3.
Læs alt
Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves,
overstiger den lovlige leje, kan kommunen indbringe spørgsmålet
herom for huslejenævnet.
Stk. 2. Både udlejer og kommunen kan indbringe
huslejenævnets afgørelse for boligretten.
Stk. 3. I kommuner uden huslejenævn træder
byfornyelsesnævnet, jf. byfornyelseslovens § 156, i stedet for
huslejenævnet.
§ 4.
Kommunens udgifter refunderes af staten. Refusionen
udbetales en gang om året på grundlag af en opgørelse af
kommunens udgifter. Opgørelsen fremsendes til Finansstyrelsen.
§ 5.
Loven finder ikke anvendelse på ejendomme, der ejes
af staten, amtskommuner og kommuner.
§ 6.
By- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om administration af bonusordningen.
§ 7.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formål og baggrund
For at give flygtninge og indvandrere bedre muligheder for
at bosætte sig i den private boligsektor foreslås indført
en økonomisk bonus til ejere af private udlejningsejendomme,
andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder, som
udlejer til udlændinge.
Forslaget tilsigter at begrænse ghettodannelsen i
store boligforeninger i visse bydele ved at skabe incitamenter for private
udlejere, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder
til at udleje ledige boliger til flygtninge og indvandrere og dermed forbedre
integrationen af udlændinge i det danske samfund. Det vigtigste
instrument i de hidtidige initiativer til integration på boligmarkedet
har været støtte til almene boligafdelinger, bl.a. til
nedbringelse af huslejen for at gøre de pågældende
byggerier mere attraktive for ressourcestærke danskere. Denne indsats
har været særdeles omkostningskrævende, og den har ikke
sikret en bredere integration af indvandrere på boligmarkedet. Det
foreliggende lovforslag går den modsatte vej, idet der for relativt
begrænsede offentlige merudgifter skabes bedre muligheder for
flygtninge og indvandrere til at bosætte sig andre steder end i det
almene byggeri.
Forslaget bygger på et princip om frivillighed, som
må anses for nødvendigt for at skabe bred folkelig
forståelse for en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det
danske samfund.
Forslaget skal ses som et alternativ til loven om kommunal
anvisningsret, som har eksisteret siden 1994, men som kun har været
benyttet i meget begrænset omfang. Nedenfor angives de hovedproblemer,
der er påpeget ved loven om kommunal anvisningsret, sammenholdt med det
foreliggende lovforslag:
Lov om kommunal anvisningsret kan kun benyttes, hvis den enkelte kommune
tager initiativ til at tilbyde samtlige udlejere i kommunen at indgå
aftaler om anvisningsret, hvilket kun et fåtal af kommuner har gjort.
Nærværende lovforslag er ikke afhængigt af et initiativ fra
den enkelte kommunes side, men skaber umiddelbart incitamenter for den
enkelte udlejer til at udleje til flygtninge og indvandrere.
Lov om kommunal anvisningsret fratager den private udlejer enhver
indflydelse på anvisningen, når først der er indgået
en aftale med kommunen. Det er mange udlejere betænkelige ved, fordi de
afskæres fra muligheden for at »se nye lejere an« og sikre, at de passer til ejendommen. Det
foreliggende lovforslag skaber incitamenter til at udleje til flygtninge og
indvandrere, men uden at fratage udlejeren anvisningsretten.
Lov om kommunal anvisningsret omfatter alene private udlejningsejendomme,
hvilket forekommer at være en ubegrundet og uhensigtsmæssig
indskrænkning i integrationsbestræbelserne. Ifølge By- og
Boligministeriets statistikker over indvandreres boligforhold er indvandrere
underrepræsenterede i andels- og ejerboliger, mens de er
overrepræsenterede i den almene sektor og den private udlejningssektor.
På denne baggrund omfatter dette lovforslag også andels- og
ejerboliger. Selv om ejerboliger i sagens natur primært bebos af
ejeren, er p.t. omkring 85.000 ejerboliger udlejede, og det forekommer
nærliggende at inddrage denne udlejning i bestræbelserne på
at skabe bedre incitamenter for den frivillige integration af flygtninge og
indvandrere på boligmarkedet.
Lov om kommunal anvisningsret indebærer, at udlejer afgiver
anvisningsretten og dermed råderetten over ejendommen i hele 5
år, hvilket mange udlejere vil anse for at være en
betænkelig lang periode. Det foreliggende lovforslag er mere
fleksibelt, fordi udlejer selv på grundlag af de løbende
erfaringer med udlejningen kan vurdere, hvilken andel af flygtninge og
indvandrere der er hensigtsmæssig for den enkelte ejendom. Når
denne andel er nået, har udlejer mulighed for at justere praksis for
udlejning af ledige lejligheder.
5. Lov om kommunal anvisningsret lægger op til, at præcis
hver fjerde ledige lejlighed skal omfattes af kommunal anvisning, hvilket er
en unødvendig og ufleksibel begrænsning i mulighederne for at
integrere flygtninge og indvandrere på boligmarkedet.
Nærværende lovforslag lader det være op til udlejer at
afgøre både det samlede omfang af og takten i udlejning til
flygtninge og indvandrere, således at forholdene i den enkelte ejendom
kan indgå i overvejelserne.
Det foreliggende lovforslag indeholder heller ingen
bureaukratiske regler om forudgående anmeldelse og godkendelse hos
kommunen af de lejligheder, som udlejes til de pågældende
udlændinge. Kommunen har derimod mulighed for at kontrollere, at den
leje m.v., som bonussen beregnes på grundlag af, er lovlig.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at give anledning til offentlige
merudgifter det første år efter ordningens ikrafttræden
på ca. 30 mio. kr. ved udlejning til ca. 3.600 flygtninge og
indvandrere/flygtninge og indvandrerfamilier.
Denne opgørelse bygger på følgende
forudsætninger:
Antal private udlejningsboliger* 377.000
Årlig fraflytning i pct. 12
Gennemsnitlig boligstørrelse, m2 70
Gennemsnitlig husleje, kr. pr. m2 480
Andel indvandrere/flygtninge ved genudlejning i pct. 8
* Inkl. udlejede parcelhuse og ejerlejligheder, men ekskl.
boliger i restejendomme.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen indebærer, at ejere af private
udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af
ejerlejligheder får ret til en bonus på 25 pct. af den lovlige
leje, når de udlejer ledige beboelseslejligheder til udlændinge,
der er omfattet af definitionen i integrationslovens § 2. Undtaget herfra er
udlejning til indvandrere, der er statsborgere i et højindkomstland.
Ved højindkomstland forstås et land, der i henhold til
Verdensbankens retningslinjer kategoriseres som sådan, det vil sige et
land, hvor bruttonationalproduktet (BNA) pr. indbygger er 9.361 US dollars
(1998-tal) eller mere pr. år.
Det er hensigten, at loven skal omfatte persongrupper, der
har vist sig svære at integrere i det danske samfund.
Til § 2
I bestemmelsen foreslås, at bonussen skal udbetales
af kommunen, når udlejer har fremsat anmodning herom. Anmodning om
udbetaling af bonussen skal indsendes til kommunen senest 3 måneder
efter udløbet af et kalenderår. Hvis lejemålet
ophører i løbet af året, kan udlejer dog straks
fremsætte krav om betaling af bonussen.
Bonussen beregnes på grundlag af den leje, som
lovligt er opkrævet for brugen af boligen i det forløbne
kalenderår. Størrelsen af bonussen påvirkes således
ikke, hvis udlejer efter rimelige inddrivelsesforsøg, herunder evt.
ophævelse af lejemålet, er nødt til at afskrive et
lejekrav som uerholdeligt.
Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte
lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser i form af kopi af
lejekontrakten og eventuelle varslinger af lejeforhøjelse. Kommunen
vil naturligvis ligeledes kunne indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder med henblik på at foretage en prøvelse af
lovligheden af kravene, herunder om lejeren har været tilmeldt
folkeregisteret på adressen i den angivne periode.
Til § 3
Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves,
overstiger den lovlige leje, skal kommunen efter forslaget af egen drift
kunne indbringe spørgsmålene herom for huslejenævnet.
Kommunen bør således have samme muligheder for at få
prøvet lovligheden af spørgsmålene som lejeren.
Det foreslås endvidere, at både udlejer og
kommunen skal kunne indbringe huslejenævnets afgørelse for
boligretten med den virkning, at kommunen bliver part i retssagen og skal
afholde de omkostninger, der er forbundet med sagen.
I lighed med den tilsvarende bestemmelse i
boligstøttelovens § 11 kræver kommunens indbringelse af sagen
for huslejenævnet og domstolene ikke lejerens samtykke.
Det foreslås, at byfornyelsesnævnet i kommuner
uden huslejenævn skal træde i stedet for huslejenævnet som
første instans.
Til § 4
Ifølge bestemmelsen skal kommunen have udgifterne
til bonussen m.v. refunderet af staten med 100 pct. Dette svarer til den
ordning, som følger af lov om kommunal anvisningsret.
Refusionen udbetales en gang om året på
grundlag af en opgørelse af kommunens udgifter. Opgørelsen
fremsendes til Finansstyrelsen.
Til § 5
Det foreslås, at loven ikke skal finde anvendelse
på ejendomme, som ejes af staten, amtskommuner og kommuner. Denne
afgrænsning af lovens anvendelsesområde svarer til
afgrænsningen i lov om kommunal anvisningsret. Formålet med loven
er således at øge antallet af udlejninger til udlændinge i
ejendomme, som ejes af private. Kommunerne og amtskommunerne må desuden
forventes at foretage udlejninger til udlændinge uden at modtage
økonomisk godtgørelse herfor fra staten.
Til § 6
Bestemmelsen skaber hjemmel til, at by- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler for administration af ordningen.
Til § 7
Det foreslås, at loven skal træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget har
således i overensstemmelse med sædvanlige overgangsregler
på det lejeretlige område virkning for lejeaftaler, der er
indgået efter lovens ikrafttræden.
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Kofod-Svendsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om bonus ved integration af flygtninge
og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.
(Lovforslag nr. L 203).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om bonus ved integration af flygtninge og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v. Retsinformation · 2. maj 2000
- 1991 BTB 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEDRE INTEGRATION OG SIKRING AF UDLÆNDINGES RETSSTILLING I DANMARK NR B 65 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1992
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- Vejledning om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 27. november 2015
- Betænkning Retsinformation · 19. august 1998
- Betænkning over Forslag til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre Retsinformation · 28. august 1998