Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger til boligsociale formål

1999/1 BSF 91Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. februar 2000 af

Knud Erik Hansen (SF), Jes Lunde (SF) og Kaj Stillinger

(SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om flere boliger til boligsociale formål

Med henblik på at skabe flere muligheder for boliger

til socialt belastede beboere og flygtninge/indvandrere, der i dag, i visse

bebyggelser, udgør en uforholdsmæssig stor andel af beboerne,

samt med henblik på generelt at øge valgmulighederne for

beboere, der i dag kun har den almene bolig som reel valgmulighed, opfordrer

Folketinget regeringen til at komme med forslag,

der kan øge omfanget af det almene byggeri,

der kan sikre, at alle kommuner forpligtes til at kunne tilbyde en

andel af almene boliger,

der kan give alle med et boligsocialt behov mulighed for at få

reel adgang til boliger i alle almene afdelinger,

der kan fremme adgang til boliger hos større private udlejere

for beboere med boligsociale behov, og

der kan give kommunerne mulighed for at købe andelsboliger,

ejerlejligheder og private udlejningsejendomme med henblik på udlejning

til boligsociale formål.

Bemærkninger til forslaget

Der er rundt omkring i landet almene boliger,

hvor en stor andel af beboerne er flygtninge og indvandrere, og hvor der kun

er få beboere med dansk baggrund. Der er derfor i disse

boligområder ikke det ønskelige grundlag for den integration,

der kan foregå, når folk med forskellig baggrund mødes i

daglige situationer og om løsning af fælles opgaver. Flygtninge

og indvandrere omfatter her både udlændinge og nydanskere.

Det er ofte de samme forholdsvis få bebyggelser, som

Læs alt

mange socialt svage beboere med dansk baggrund samles i. Alt sammen udtryk

for, at disse mennesker heller ikke har store muligheder for boligvalg.

Der er de senere år sket en indskrænkning i

flygtninges og indvandreres muligheder for at få bolig. Den store

arbejdsløshed og lave beskæftigelsesgrad hos etniske mindretal

gør, at de, ligesom et stort antal personer med dansk baggrund, reelt

kun har den almene bolig som valgmulighed. Den større marginalisering

i samfundet har skabt et pres på de almene boliger. Samtidig er

byggetempoet for almene boliger et af de laveste i mange år. I 1998

blev der bygget knap 4000 boliger, hvor det i 80 erne lå på ca.

10.000 pr. år. Presset øges også ved, at mange kommuner

har solgt ud af de kommunalt ejede boligejendomme, der tidligere i meget stor

udstrækning har tjent til løsning af boligsociale opgaver.

F.eks. har Københavns Kommune i nogle år været i gang med

at frasælge nogle af sine over 20.000 boliger.

Skal de boligsociale opgaver løses, er det derfor

nødvendigt med et øget byggeri af almene boliger. Uden en

øgning af antallet vil der ikke være boliger nok til både

at løse de boligsociale opgaver og til de mange unge, ældre,

enlige og børnefamilier, der foretrækker en almen bolig, eller

som ikke har råd til at etablere sig i ejerbolig eller andelsbolig.

Det har hæmmet boligbyggeriet, at man har

ændret finansieringen, så kommunerne ved starten skal betale 14

pct. af investeringen, mod tidligere 7 pct. Der er derfor brug for en

finansiering, der i højere grad imødekommer kommunernes

ønske om en mindre udgift i starten.

Det er et problem, at almene boliger indgår i det

sorteperspil kommunerne imellem, som har udviklet sig omkring visse sociale

klienter. Når almene boliger indgår i sorteperspillet, er det,

fordi almene boliger ofte giver en større andel af borgere med behov

for offentlig støtte. Det er derfor nødvendigt at etablere

regler, der kan begrænse dette sorteperspil. Der kunne f.eks.

være krav om en bestemt andel almene boliger i alle kommuner, med

minimumskrav og andel efter antal indbyggere og urbaniseringsgrad, suppleret

med skrappe betalingsordninger, over for kommuner, der ikke opfylder deres

kvote. SF har tidligere fremsat forslag herom, jf. B 67 Forslag til

folketingsbeslutning om kommunal boligpolitik fra folketingsåret

1994-95. Se Folketingstidende 1994-95, Folketingets forhandlinger side 3302

og side 3960, tillæg A side 2171. Den høje procentdel af

indvandrer- og flygtningefamilier i visse bebyggelser har således

også sit udspring i den ovenfor nævnte skæve fordeling af

almene boliger kommunerne imellem. Hertil kommer den generelle mangel

på almene boliger samt det forhold, at boligafdelingerne med mange

indvandrere generelt er de samme, som får en høj andel af

indfødte danskere på overførselsindkomster. Det er

generelt de i forvejen mindst attraktive boligafdelinger, disse grupper

bliver henvist til. Der eksisterer således mange almene afdelinger et

stort flertal der kun har meget få indvandrere/flygtninge.

Samlet udgør flygtninge/indvandrere 13 pct. af

beboerne i alle almene boliger. Det er således udtryk for en meget

skæv fordeling, når indvandrere/flygtninge udgør langt

over halvdelen af beboerne i visse bebyggelser. Indvandrere/flygtninge

udgør f.eks. kun 7 pct. af beboerne i de ældre almene afdelinger

fra før 1968, mens de udgør 20 pct. af beboerne i bebyggelser

fra 1968-1980.

Der er på den baggrund brug for at få

redegjort for de mekanismer, der skaber den skæve fordeling inden for

den almene sektor og for tiltag, der kan medføre, at

indvandrere/flygtninge får reel adgang til alle almene afdelingers

boliger. Dette vedrører bl.a. de generelle ventelisteregler, der p.t.

forbeholder attraktive bebyggelser for interne ansøgninger, og som

derfor virker som en kraftig sorteringsmekanisme.

Når man får øget valgmulighederne, vil

det især i mange af de mindre attraktive bebyggelser være

nødvendigt at nedsætte huslejen, så de også bliver

attraktive for mere ressourcestærke beboere.

Det er få private udlejningsejendomme, der deltager

i løsningen af de boligsociale opgaver. De har en meget lav andel af

flygtninge/indvandrere blandt deres beboere. De frivillige ordninger, hvor

kommunerne efter aftale kan anvise beboere til private udlejningsboliger,

fungerer ikke i praksis. Der er derfor brug for at få ændret

reglerne, så indvandrere/flygtninge får bredere adgang til

private udlejningsejendomme, om nødvendigt ved at give kommunerne en

anvisningsret til større udlejningsejendomme og lejligheder hos

større udlejere, bl.a. de institutionelle udlejere. (Pensionskasser,

forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lign.).

En stadig større del af boligmarkedet

udgøres i dag af andelsboliger og ejerlejligheder. I mange kommuner

vil dette marked være en oplagt mulighed for at få flere boliger

til løsning af boligsociale opgaver. Endda boliger, der er pænt

fordelt i den samlede boligmasse. For andelsboligerne kunne der være

mulighed for at aftale køb af andelsboliger til bestemte lejere. Til

køb af både andelsboliger og ejerlejligheder vil det være

relevant at etablere finansieringsordninger med statslig støtte,

eventuelt ordninger, der svarer til støtte til almene boliger.

Det vil fremme processen, hvis kommunerne og

boligselskaberne aktivt gør beboere i områder med en stor

koncentration af flygtninge/indvandrere og socialt belastede beboere

opmærksom på de bomuligheder, der måtte eksistere i andre

bebyggelser.

Det er forslagsstillernes overbevisning, at man gennem en

intensiv øgning af valgmuligheder for de mange, der i dag ikke har

noget reelt boligvalg, vil kunne få bebyggelser med langt mindre

koncentrationer af bestemte beboergrupper.

Det er dog afgørende, at der ikke kun bliver tale

om en anden fordeling inden for den almene sektor. Det er nødvendigt,

at der bygges flere almene boliger til at dække det almindelig behov

for almene boliger, og at andre ejerformer også tilgodeser

boligsociale behov.

Skriftlig fremsættelse

Knud Erik Hansen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger til

boligsociale formål.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter