Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger til boligsociale formål
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. februar 2000 af
Knud Erik Hansen (SF), Jes Lunde (SF) og Kaj Stillinger
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere boliger til boligsociale formål
Med henblik på at skabe flere muligheder for boliger
til socialt belastede beboere og flygtninge/indvandrere, der i dag, i visse
bebyggelser, udgør en uforholdsmæssig stor andel af beboerne,
samt med henblik på generelt at øge valgmulighederne for
beboere, der i dag kun har den almene bolig som reel valgmulighed, opfordrer
Folketinget regeringen til at komme med forslag,
der kan øge omfanget af det almene byggeri,
der kan sikre, at alle kommuner forpligtes til at kunne tilbyde en
andel af almene boliger,
der kan give alle med et boligsocialt behov mulighed for at få
reel adgang til boliger i alle almene afdelinger,
der kan fremme adgang til boliger hos større private udlejere
for beboere med boligsociale behov, og
der kan give kommunerne mulighed for at købe andelsboliger,
ejerlejligheder og private udlejningsejendomme med henblik på udlejning
til boligsociale formål.
Bemærkninger til forslaget
Der er rundt omkring i landet almene boliger,
hvor en stor andel af beboerne er flygtninge og indvandrere, og hvor der kun
er få beboere med dansk baggrund. Der er derfor i disse
boligområder ikke det ønskelige grundlag for den integration,
der kan foregå, når folk med forskellig baggrund mødes i
daglige situationer og om løsning af fælles opgaver. Flygtninge
og indvandrere omfatter her både udlændinge og nydanskere.
Det er ofte de samme forholdsvis få bebyggelser, som
Læs alt
mange socialt svage beboere med dansk baggrund samles i. Alt sammen udtryk
for, at disse mennesker heller ikke har store muligheder for boligvalg.
Der er de senere år sket en indskrænkning i
flygtninges og indvandreres muligheder for at få bolig. Den store
arbejdsløshed og lave beskæftigelsesgrad hos etniske mindretal
gør, at de, ligesom et stort antal personer med dansk baggrund, reelt
kun har den almene bolig som valgmulighed. Den større marginalisering
i samfundet har skabt et pres på de almene boliger. Samtidig er
byggetempoet for almene boliger et af de laveste i mange år. I 1998
blev der bygget knap 4000 boliger, hvor det i 80 erne lå på ca.
10.000 pr. år. Presset øges også ved, at mange kommuner
har solgt ud af de kommunalt ejede boligejendomme, der tidligere i meget stor
udstrækning har tjent til løsning af boligsociale opgaver.
F.eks. har Københavns Kommune i nogle år været i gang med
at frasælge nogle af sine over 20.000 boliger.
Skal de boligsociale opgaver løses, er det derfor
nødvendigt med et øget byggeri af almene boliger. Uden en
øgning af antallet vil der ikke være boliger nok til både
at løse de boligsociale opgaver og til de mange unge, ældre,
enlige og børnefamilier, der foretrækker en almen bolig, eller
som ikke har råd til at etablere sig i ejerbolig eller andelsbolig.
Det har hæmmet boligbyggeriet, at man har
ændret finansieringen, så kommunerne ved starten skal betale 14
pct. af investeringen, mod tidligere 7 pct. Der er derfor brug for en
finansiering, der i højere grad imødekommer kommunernes
ønske om en mindre udgift i starten.
Det er et problem, at almene boliger indgår i det
sorteperspil kommunerne imellem, som har udviklet sig omkring visse sociale
klienter. Når almene boliger indgår i sorteperspillet, er det,
fordi almene boliger ofte giver en større andel af borgere med behov
for offentlig støtte. Det er derfor nødvendigt at etablere
regler, der kan begrænse dette sorteperspil. Der kunne f.eks.
være krav om en bestemt andel almene boliger i alle kommuner, med
minimumskrav og andel efter antal indbyggere og urbaniseringsgrad, suppleret
med skrappe betalingsordninger, over for kommuner, der ikke opfylder deres
kvote. SF har tidligere fremsat forslag herom, jf. B 67 Forslag til
folketingsbeslutning om kommunal boligpolitik fra folketingsåret
1994-95. Se Folketingstidende 1994-95, Folketingets forhandlinger side 3302
og side 3960, tillæg A side 2171. Den høje procentdel af
indvandrer- og flygtningefamilier i visse bebyggelser har således
også sit udspring i den ovenfor nævnte skæve fordeling af
almene boliger kommunerne imellem. Hertil kommer den generelle mangel
på almene boliger samt det forhold, at boligafdelingerne med mange
indvandrere generelt er de samme, som får en høj andel af
indfødte danskere på overførselsindkomster. Det er
generelt de i forvejen mindst attraktive boligafdelinger, disse grupper
bliver henvist til. Der eksisterer således mange almene afdelinger et
stort flertal der kun har meget få indvandrere/flygtninge.
Samlet udgør flygtninge/indvandrere 13 pct. af
beboerne i alle almene boliger. Det er således udtryk for en meget
skæv fordeling, når indvandrere/flygtninge udgør langt
over halvdelen af beboerne i visse bebyggelser. Indvandrere/flygtninge
udgør f.eks. kun 7 pct. af beboerne i de ældre almene afdelinger
fra før 1968, mens de udgør 20 pct. af beboerne i bebyggelser
fra 1968-1980.
Der er på den baggrund brug for at få
redegjort for de mekanismer, der skaber den skæve fordeling inden for
den almene sektor og for tiltag, der kan medføre, at
indvandrere/flygtninge får reel adgang til alle almene afdelingers
boliger. Dette vedrører bl.a. de generelle ventelisteregler, der p.t.
forbeholder attraktive bebyggelser for interne ansøgninger, og som
derfor virker som en kraftig sorteringsmekanisme.
Når man får øget valgmulighederne, vil
det især i mange af de mindre attraktive bebyggelser være
nødvendigt at nedsætte huslejen, så de også bliver
attraktive for mere ressourcestærke beboere.
Det er få private udlejningsejendomme, der deltager
i løsningen af de boligsociale opgaver. De har en meget lav andel af
flygtninge/indvandrere blandt deres beboere. De frivillige ordninger, hvor
kommunerne efter aftale kan anvise beboere til private udlejningsboliger,
fungerer ikke i praksis. Der er derfor brug for at få ændret
reglerne, så indvandrere/flygtninge får bredere adgang til
private udlejningsejendomme, om nødvendigt ved at give kommunerne en
anvisningsret til større udlejningsejendomme og lejligheder hos
større udlejere, bl.a. de institutionelle udlejere. (Pensionskasser,
forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lign.).
En stadig større del af boligmarkedet
udgøres i dag af andelsboliger og ejerlejligheder. I mange kommuner
vil dette marked være en oplagt mulighed for at få flere boliger
til løsning af boligsociale opgaver. Endda boliger, der er pænt
fordelt i den samlede boligmasse. For andelsboligerne kunne der være
mulighed for at aftale køb af andelsboliger til bestemte lejere. Til
køb af både andelsboliger og ejerlejligheder vil det være
relevant at etablere finansieringsordninger med statslig støtte,
eventuelt ordninger, der svarer til støtte til almene boliger.
Det vil fremme processen, hvis kommunerne og
boligselskaberne aktivt gør beboere i områder med en stor
koncentration af flygtninge/indvandrere og socialt belastede beboere
opmærksom på de bomuligheder, der måtte eksistere i andre
bebyggelser.
Det er forslagsstillernes overbevisning, at man gennem en
intensiv øgning af valgmuligheder for de mange, der i dag ikke har
noget reelt boligvalg, vil kunne få bebyggelser med langt mindre
koncentrationer af bestemte beboergrupper.
Det er dog afgørende, at der ikke kun bliver tale
om en anden fordeling inden for den almene sektor. Det er nødvendigt,
at der bygges flere almene boliger til at dække det almindelig behov
for almene boliger, og at andre ejerformer også tilgodeser
boligsociale behov.
Skriftlig fremsættelse
Knud Erik Hansen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger til
boligsociale formål.
(Beslutningsforslag nr. B 91).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om øget udbygning af antallet af almene boliger Retsinformation · 27. februar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbuds- og boligområdet Retsinformation · 4. april 2009
- Sag om opsigelse af lejemål jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, og hvorvidt der er foregået ulovlig forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse. Domsdatabasen · 20. november 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri (Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsbidrag m.v.) Retsinformation · 5. marts 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler) Retsinformation · 11. december 2010
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte »ghettolister« (borgerforslag) Retsinformation · 13. maj 2021