Forslag til folketingsbeslutning om anstændig behandling af plejehjemsbeboere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2000 af
Frank Dahlgaard (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om anstændig behandling af plejehjemsbeboere
Folketinget pålægger regeringen inden den 1.
marts 2000 at tage initiativer, som kan sikre en værdig og
anstændig behandling af alle ældre medborgere på landets
plejehjem, og som kan sikre en ordentlig udnyttelse af ressourcerne på
plejehjemmene. Det bør ske efter følgende
retningslinjer:
Socialministeren sender brev ud til lederne af landets plejehjem med
påmindelse om, hvad en værdig og anstændig omsorg over for
plejehjemsbeboere omfatter og indebærer. Det skal heri gøres
klart, at plejehjemslederen vil blive stillet tjenstligt og retligt til
ansvar, såfremt der finder omsorgssvigt sted på hans/hendes
plejehjem.
Det gøres ansvarspådragende for alle plejehjemsansatte
eventuelt strafferetsligt såfremt de undlader at reagere, når
de bliver bekendt med omsorgssvigt over for beboere på det plejehjem,
hvor de arbejder. Det skal i denne forbindelse være muligt for den
ansatte at henvende sig anonymt til f.eks. politikerne i kommunens
socialudvalg. Plejehjemsbeboere og pårørende til
plejehjemsbeboere skal have samme adgang til at henvende sig til kommunens
administration eller politikere, uden at personalet på det
pågældende plejehjem derved automatisk får kendskab til,
hvem der står bag henvendelsen.
Særlige personalestuer på plejehjemmene afskaffes. De
ansatte bør tage deres pauser sammen med de ældre.
Embedslægerne skal føre en lovpligtig og systematisk
kontrol med forholdene på landets plejehjem.
Læs alt
Kommunernes tilsynsforpligtigelse over for plejehjemmene strammes
op.
Regeringen fremlægger inden årets udgang en handlingsplan
indeholdende en vifte af initiativer, der yderligere vil kunne forbedre
forholdene på landets plejehjem. Herunder overvejes mulighederne for at
kvalitetssikre plejehjem, f.eks. med den såkaldte
ISO-9000-certificering. Mulighederne for at rekruttere mere ambitiøse
og motiverede plejehjemsledere overvejes ligesom det vurderes, hvorledes
plejehjemspersonalet i det hele taget ved en kombination af uddannelse og
»stok-/gulerod«-metoder kan motiveres til at gøre en bedre indsats til
gavn for beboerne på plejehjemmene.
Bemærkninger til forslaget
Der er gennem den seneste tid afsløret
eksempler på omsorgssvigt over for beboere på plejehjem svigt,
som kun kan betegnes som skampletter på det danske
velfærdssamfund. Sådanne forhold er selvsagt uacceptable og
må stoppes omgående.
Det er sager vedrørende forholdene på bl.a.
Kærbo Plejehjem i København, Birkebo Plejehjem i Odder og
Plejehjemmet Bakkegården i Århus, som er oprørende. De
viser samstemmende, at der på nogle plejehjem til tider foregår
direkte vanrøgt af de ældre.
Når forslagsstilleren vælger at reagere med
dette forslag til folketingsbeslutning, er det ud fra en klar fornemmelse af,
at de eksempler, som har været fremme i pressen, kun er toppen af et
stort, hæsligt isbjerg.
Det forekommer nærmest kriminelt, når
plejehjemsbeboere ikke får en ordentlig pleje til trods for, at det
ansatte personale har tid nok. Lederne af de plejehjem, hvor sådanne
forhold råder, har et tungt ansvar og bør efter
forslagsstillerens opfattelse stilles juridisk til ansvar for, hvad der er
foregået på det pågældende plejehjem.
Pressen har - heldigvis - også i den seneste tid
kunnet bringe eksempler på plejehjem, hvor personalet gør deres
arbejde ordentligt, hvor beboerne føler sig godt og værdigt
behandlet, og hvor personalet med rette kan være stolte over deres
indsats - og af det gode klima, som hersker på plejehjemmet. Det
gælder eksempelvis på plejehjemmet
»Lotte « i København, der ledes af en engageret
plejehjemsleder, som til Jyllands-Posten den 11. januar 2000 bl.a. siger:
»Det handler om
holdninger. Den evindelige snak om penge, ressourcer og tid er bare en
undskyldning for ikke at gøre tingene ordentligt.« Og hun påpeger videre, at en
stor del af plejehjemspersonalet »altid har været i det offentlige og ikke
aner, hvad der kræves på en privat arbejdsplads, og hvor meget
der skal ydes« .
Det virker imidlertid, som om disse positive eksempler
mere er undtagelsen end reglen på danske plejehjem. Når
plejehjemsbeboere i dagens Danmark eksempelvis udsættes for
tvangsmedicinering eller
»skjult medicinering« med sløvende medicin, unødig fastspænding, meget
sene bleskift og/eller vending og genbrug af bleer, manglende
tandbørstning og badning, tidlig i-seng-lægning og meget sen
opståen, er det uanstændigt over for de hjælpeløse
ældre. Når de ældre ikke tør bede plejepersonalet om
hjælp, »fordi de
har så frygtelig travlt«, er det stærkt foruroligende. De ældre er jo
fuldstændig værgeløse, og det benytter personalet sig
tilsyneladende af mange steder.
Når disse forhold finder sted på plejehjem,
der har personaleressourcer nok, må det nærmest betragtes som
kriminelt. Det er i hvert fald udtryk for dårlig ledelse.
Når en engageret embedslæge i Århus kan
udtale, at man mange steder
»behandler gamle mennesker så overfladisk og uværdigt, at
det gør ondt «,
og når hun tilføjer, at »forholdene på nogle af de plejehjem, jeg
har set, ligner noget fra Rumænien «
- ja, så er tiden overmoden til politisk
aktion.
Sagen om Kærbo Plejehjem har gjort det klart, at
forklaringen på omsorgssvigt på plejehjemmene ikke skal findes i
manglende personaleressourcer. En 25-årig studerende fra Roskilde
Universitets Center kom som et andet barn i H. C. Andersens eventyr om
»Kejserens nye
klæder« ind
på plejehjemmet, blev ansat og kunne i en rapport konkludere, at det
står meget alvorligt til med arbejdsmoralen og forholdene på
plejehjemmet. Hvad ingen anden turde eller ville sige højt men som
rigtig mange må have vidst om i lang tid sagde studenten højt
og tydeligt.
De ansatte på plejehjemmene har tilsyneladende
typisk tid nok til at passe de ældre. De gider blot ikke bruge tiden
på omsorgsarbejdet, men vil hellere sidde i personalets opholdsrum,
drikke kaffe og bekræfte sig selv og hinanden i vrangforestillingen om,
hvor underbemandede de er på plejehjemmet. Studenten på
Kærbo-plejehjemmet har oplyst, at den effektive arbejdstid her var
mellem 2 og 4 timer om dagen.
De nævnte sager om omsorgssvigt peger ikke på
ressourceproblemer som nogen hovedforklaring. Derfor sætter dette
beslutningsforslag primært fokus på tiltag, der inden for de
gældende budgetrammer kan skabe bedre forhold for de ældre
på Danmarks plejehjem.
En undersøgelse gennemført af
Finansministeriet i 1997 bekræfter, at
»produktiviteten« på mange plejehjem er lav.
Finansministeriet afdækkede således, at 40 pct. af kommunerne har
en ældreomsorg, hvor produktiviteten er under 75 pct. af niveauet i de
bedste kommuner.
Finansministeriets undersøgelse bekræftes af
et aktuelt udsagn fra kultursociologen Christine Swane fra Gerontologisk
Institut og Videnscenter på Ældreområdet. Hun stiller sig
tvivlende over for, om flere ressourcer alene kan ændre kvaliteten i
omsorgen og dagligdagen for landets mange plejekrævende ældre.
»Økonomi spiller naturligvis en rolle. Men der er så mange ting,
der kan forbedres gennem holdningsændringer«, siger Christine Swane til
Weekendavisen 21.-27. januar 2000 i artiklen »Ved vejs ende«.
For at skabe bedre vilkår for plejehjemsbeboere kan
det være nyttigt at foretage en undersøgelse af forholdene
på landets plejehjem, således at alle eksemplerne på
dårlig pleje af de ældre kan komme frem. I de tilfælde,
hvor der bliver konstateret omsorgssvigt, bør der omgående
gribes ind. Uværdig behandling af så alvorlig karakter som
genbrug af bleer, tvangsmedicinering og manglende pleje af de ældre
viser, at forstanderen af det pågældende plejehjem ikke er egnet
som leder. På plejehjem med dårlige forhold bør
forstanderen derfor fjernes fra stillingen øjeblikkeligt. Det vil
samtidig sende et signal til landets øvrige plejehjem om, at
omsorgssvigt ikke tolereres. Omvendt bør eksempler på gode,
velfungerende plejehjem fremhæves som forbilleder.
Som yderligere tiltag til at hindre et omsorgssvigt af de
ældre bør de førhen lovpligtige embedslægetjek af
plejehjemmene i Danmark genindføres. De sager, der har været
fremme i pressen i løbet af de sidste to måneder, har med al
tydelighed vist, at der findes plejehjem, som ikke er i stand til at tage
vare på dets beboere. Der findes givetvis flere af denne slags
plejehjem, hvor misrøgten af de ældre blot endnu ikke er kommet
frem i dagens lys. Det skyldes blandt andet, at kommunernes varetagelse af
tilsynsforpligtigelsen ikke fungerer optimalt. Der er derfor al mulig grund
til at foretage en opstramning af kommunernes tilsynsforpligtigelse og
få genindført embedslægekontrollen med plejehjemmene. En
genindførelse af disse lægetjek vil være med til at sikre,
at de ældre på alle landets plejehjem får den pleje og
omsorg, de har krav på.
Kultursociologen Christine Swane sagde til Weekendavisen
21. januar 2000: »Jeg kommer ofte på plejehjem, hvor jeg tænker:
hvor er her rart. Steder, hvor de ansatte lægger deres energi i
samværet med de gamle og ikke i samværet med det øvrige
personale. Og det er vigtigt at huske, at jo flere velfungerende steder vi
kan vise, desto sværere bliver det at undskylde de steder, hvor det
går dårligt«. Hun tilføjer, at den store forskel mellem de
danske plejehjem i høj grad udspringer af den lokale
ledelseskultur.
Meget tyder på, at den afgørende forskel
på gode og dårlige plejehjem ligger i ledelsen af
plejehjemmet. Det er lederens moral, holdning og engagement, som er
afgørende for tonen og arbejdsmoralen på et plejehjem. Får
man derfor fat i de rigtige plejehjemsledere, er problemet formentlig
løst. Regeringens kommende handlingsplan bør derfor gøre
meget ud af dette afgørende punkt: Hvordan skaffe og sikre en god
ledelse på plejehjemmene?
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2000) - B 76 Retsinformation · 25. januar 2000
- 2010 20-7. Kommunes besøgsrestriktioner for pårørende til plejehjemsbeboer var en afgørelse Retsinformation · 19. januar 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0539 Retsinformation · 12. februar 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00255 Retsinformation · 17. august 2012
- Forslag til folketingsbeslutning om en ældrelov, der skal sikre ældre medborgere en række lovfæstede og uomtvistelige rettigheder, indføre minimumsnormeringer på ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med landets plejehjem m.v. Retsinformation · 21. oktober 2020
- SKAT har ikke imødekommet ansøgning om fritagelse for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a Landsskatteretten · 31. maj 2011