Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om anstændig behandling af plejehjemsbeboere

1999/1 BSF 76Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2000 af

Frank Dahlgaard (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om anstændig behandling af plejehjemsbeboere

Folketinget pålægger regeringen inden den 1.

marts 2000 at tage initiativer, som kan sikre en værdig og

anstændig behandling af alle ældre medborgere på landets

plejehjem, og som kan sikre en ordentlig udnyttelse af ressourcerne på

plejehjemmene. Det bør ske efter følgende

retningslinjer:

Socialministeren sender brev ud til lederne af landets plejehjem med

påmindelse om, hvad en værdig og anstændig omsorg over for

plejehjemsbeboere omfatter og indebærer. Det skal heri gøres

klart, at plejehjemslederen vil blive stillet tjenstligt og retligt til

ansvar, såfremt der finder omsorgssvigt sted på hans/hendes

plejehjem.

Det gøres ansvarspådragende for alle plejehjemsansatte

eventuelt strafferetsligt såfremt de undlader at reagere, når

de bliver bekendt med omsorgssvigt over for beboere på det plejehjem,

hvor de arbejder. Det skal i denne forbindelse være muligt for den

ansatte at henvende sig anonymt til f.eks. politikerne i kommunens

socialudvalg. Plejehjemsbeboere og pårørende til

plejehjemsbeboere skal have samme adgang til at henvende sig til kommunens

administration eller politikere, uden at personalet på det

pågældende plejehjem derved automatisk får kendskab til,

hvem der står bag henvendelsen.

Særlige personalestuer på plejehjemmene afskaffes. De

ansatte bør tage deres pauser sammen med de ældre.

Embedslægerne skal føre en lovpligtig og systematisk

kontrol med forholdene på landets plejehjem.

Læs alt

Kommunernes tilsynsforpligtigelse over for plejehjemmene strammes

op.

Regeringen fremlægger inden årets udgang en handlingsplan

indeholdende en vifte af initiativer, der yderligere vil kunne forbedre

forholdene på landets plejehjem. Herunder overvejes mulighederne for at

kvalitetssikre plejehjem, f.eks. med den såkaldte

ISO-9000-certificering. Mulighederne for at rekruttere mere ambitiøse

og motiverede plejehjemsledere overvejes ligesom det vurderes, hvorledes

plejehjemspersonalet i det hele taget ved en kombination af uddannelse og

»stok-/gulerod«-metoder kan motiveres til at gøre en bedre indsats til

gavn for beboerne på plejehjemmene.

Bemærkninger til forslaget

Der er gennem den seneste tid afsløret

eksempler på omsorgssvigt over for beboere på plejehjem svigt,

som kun kan betegnes som skampletter på det danske

velfærdssamfund. Sådanne forhold er selvsagt uacceptable og

må stoppes omgående.

Det er sager vedrørende forholdene på bl.a.

Kærbo Plejehjem i København, Birkebo Plejehjem i Odder og

Plejehjemmet Bakkegården i Århus, som er oprørende. De

viser samstemmende, at der på nogle plejehjem til tider foregår

direkte vanrøgt af de ældre.

Når forslagsstilleren vælger at reagere med

dette forslag til folketingsbeslutning, er det ud fra en klar fornemmelse af,

at de eksempler, som har været fremme i pressen, kun er toppen af et

stort, hæsligt isbjerg.

Det forekommer nærmest kriminelt, når

plejehjemsbeboere ikke får en ordentlig pleje til trods for, at det

ansatte personale har tid nok. Lederne af de plejehjem, hvor sådanne

forhold råder, har et tungt ansvar og bør efter

forslagsstillerens opfattelse stilles juridisk til ansvar for, hvad der er

foregået på det pågældende plejehjem.

Pressen har - heldigvis - også i den seneste tid

kunnet bringe eksempler på plejehjem, hvor personalet gør deres

arbejde ordentligt, hvor beboerne føler sig godt og værdigt

behandlet, og hvor personalet med rette kan være stolte over deres

indsats - og af det gode klima, som hersker på plejehjemmet. Det

gælder eksempelvis på plejehjemmet

»Lotte « i København, der ledes af en engageret

plejehjemsleder, som til Jyllands-Posten den 11. januar 2000 bl.a. siger:

»Det handler om

holdninger. Den evindelige snak om penge, ressourcer og tid er bare en

undskyldning for ikke at gøre tingene ordentligt.« Og hun påpeger videre, at en

stor del af plejehjemspersonalet »altid har været i det offentlige og ikke

aner, hvad der kræves på en privat arbejdsplads, og hvor meget

der skal ydes« .

Det virker imidlertid, som om disse positive eksempler

mere er undtagelsen end reglen på danske plejehjem. Når

plejehjemsbeboere i dagens Danmark eksempelvis udsættes for

tvangsmedicinering eller

»skjult medicinering« med sløvende medicin, unødig fastspænding, meget

sene bleskift og/eller vending og genbrug af bleer, manglende

tandbørstning og badning, tidlig i-seng-lægning og meget sen

opståen, er det uanstændigt over for de hjælpeløse

ældre. Når de ældre ikke tør bede plejepersonalet om

hjælp, »fordi de

har så frygtelig travlt«, er det stærkt foruroligende. De ældre er jo

fuldstændig værgeløse, og det benytter personalet sig

tilsyneladende af mange steder.

Når disse forhold finder sted på plejehjem,

der har personaleressourcer nok, må det nærmest betragtes som

kriminelt. Det er i hvert fald udtryk for dårlig ledelse.

Når en engageret embedslæge i Århus kan

udtale, at man mange steder

»behandler gamle mennesker så overfladisk og uværdigt, at

det gør ondt «,

og når hun tilføjer, at »forholdene på nogle af de plejehjem, jeg

har set, ligner noget fra Rumænien «

- ja, så er tiden overmoden til politisk

aktion.

Sagen om Kærbo Plejehjem har gjort det klart, at

forklaringen på omsorgssvigt på plejehjemmene ikke skal findes i

manglende personaleressourcer. En 25-årig studerende fra Roskilde

Universitets Center kom som et andet barn i H. C. Andersens eventyr om

»Kejserens nye

klæder« ind

på plejehjemmet, blev ansat og kunne i en rapport konkludere, at det

står meget alvorligt til med arbejdsmoralen og forholdene på

plejehjemmet. Hvad ingen anden turde eller ville sige højt men som

rigtig mange må have vidst om i lang tid sagde studenten højt

og tydeligt.

De ansatte på plejehjemmene har tilsyneladende

typisk tid nok til at passe de ældre. De gider blot ikke bruge tiden

på omsorgsarbejdet, men vil hellere sidde i personalets opholdsrum,

drikke kaffe og bekræfte sig selv og hinanden i vrangforestillingen om,

hvor underbemandede de er på plejehjemmet. Studenten på

Kærbo-plejehjemmet har oplyst, at den effektive arbejdstid her var

mellem 2 og 4 timer om dagen.

De nævnte sager om omsorgssvigt peger ikke på

ressourceproblemer som nogen hovedforklaring. Derfor sætter dette

beslutningsforslag primært fokus på tiltag, der inden for de

gældende budgetrammer kan skabe bedre forhold for de ældre

på Danmarks plejehjem.

En undersøgelse gennemført af

Finansministeriet i 1997 bekræfter, at

»produktiviteten« på mange plejehjem er lav.

Finansministeriet afdækkede således, at 40 pct. af kommunerne har

en ældreomsorg, hvor produktiviteten er under 75 pct. af niveauet i de

bedste kommuner.

Finansministeriets undersøgelse bekræftes af

et aktuelt udsagn fra kultursociologen Christine Swane fra Gerontologisk

Institut og Videnscenter på Ældreområdet. Hun stiller sig

tvivlende over for, om flere ressourcer alene kan ændre kvaliteten i

omsorgen og dagligdagen for landets mange plejekrævende ældre.

»Økonomi spiller naturligvis en rolle. Men der er så mange ting,

der kan forbedres gennem holdningsændringer«, siger Christine Swane til

Weekendavisen 21.-27. januar 2000 i artiklen »Ved vejs ende«.

For at skabe bedre vilkår for plejehjemsbeboere kan

det være nyttigt at foretage en undersøgelse af forholdene

på landets plejehjem, således at alle eksemplerne på

dårlig pleje af de ældre kan komme frem. I de tilfælde,

hvor der bliver konstateret omsorgssvigt, bør der omgående

gribes ind. Uværdig behandling af så alvorlig karakter som

genbrug af bleer, tvangsmedicinering og manglende pleje af de ældre

viser, at forstanderen af det pågældende plejehjem ikke er egnet

som leder. På plejehjem med dårlige forhold bør

forstanderen derfor fjernes fra stillingen øjeblikkeligt. Det vil

samtidig sende et signal til landets øvrige plejehjem om, at

omsorgssvigt ikke tolereres. Omvendt bør eksempler på gode,

velfungerende plejehjem fremhæves som forbilleder.

Som yderligere tiltag til at hindre et omsorgssvigt af de

ældre bør de førhen lovpligtige embedslægetjek af

plejehjemmene i Danmark genindføres. De sager, der har været

fremme i pressen i løbet af de sidste to måneder, har med al

tydelighed vist, at der findes plejehjem, som ikke er i stand til at tage

vare på dets beboere. Der findes givetvis flere af denne slags

plejehjem, hvor misrøgten af de ældre blot endnu ikke er kommet

frem i dagens lys. Det skyldes blandt andet, at kommunernes varetagelse af

tilsynsforpligtigelsen ikke fungerer optimalt. Der er derfor al mulig grund

til at foretage en opstramning af kommunernes tilsynsforpligtigelse og

få genindført embedslægekontrollen med plejehjemmene. En

genindførelse af disse lægetjek vil være med til at sikre,

at de ældre på alle landets plejehjem får den pleje og

omsorg, de har krav på.

Kultursociologen Christine Swane sagde til Weekendavisen

21. januar 2000: »Jeg kommer ofte på plejehjem, hvor jeg tænker:

hvor er her rart. Steder, hvor de ansatte lægger deres energi i

samværet med de gamle og ikke i samværet med det øvrige

personale. Og det er vigtigt at huske, at jo flere velfungerende steder vi

kan vise, desto sværere bliver det at undskylde de steder, hvor det

går dårligt«. Hun tilføjer, at den store forskel mellem de

danske plejehjem i høj grad udspringer af den lokale

ledelseskultur.

Meget tyder på, at den afgørende forskel

på gode og dårlige plejehjem ligger i ledelsen af

plejehjemmet. Det er lederens moral, holdning og engagement, som er

afgørende for tonen og arbejdsmoralen på et plejehjem. Får

man derfor fat i de rigtige plejehjemsledere, er problemet formentlig

løst. Regeringens kommende handlingsplan bør derfor gøre

meget ud af dette afgørende punkt: Hvordan skaffe og sikre en god

ledelse på plejehjemmene?

Lignende dokumenter