Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Godkendelse af uddannelsesplaner, indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af certifikatbetaling)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser
(Godkendelse af uddannelsesplaner,
indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af
certifikatbetaling)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og
arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige
og/eller mundtlige henvendelser fra:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation og
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af
udvalget) anbefaler lovforslaget til vedtagelse, da det udgør en del
af den samlede reform af voksen- og efteruddannelsesområdet. Denne har
Enhedslisten tilsluttet sig, da partiet efterfølgende har fået
regeringens garanti for, at aftalen vil blive taget op til genforhandling,
såfremt status over reformens virkninger efter et par år viser,
Læs alt
at målet med reformen ikke i forventet omfang er på vej til at
blive opfyldt.
Vi vil samtidig påpege, at der også i forhold
til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver behov for, at Folketinget og
regeringen nøje følger, hvilke konsekvenser ændringerne
af finansieringen m.v. får for den samlede uddannelsesindsats.
Målsætningen for VEU-reformen er jo at give et
uddannelsesløft, særligt for de kortuddannede, udmøntet i
nedenstående tre punkter:
at mange flere voksne kortuddannede gennemfører en uddannelse
på faglært niveau,
at der sikres og udvikles relevante uddannelser med anerkendte
kompetencer til kortuddannede, herunder i relation til konkrete
jobfunktioner, og
at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende
læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber.
Dette skulle også gerne slå igennem i
arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor vi ser frem til den løbende
vurdering af målsætningernes opfyldelse, også på
dette område.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Poul Erik Dyrlund (S)
fmd.
Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
arbejdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1-3 og svarene herpå er
optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.
Spørgsmål 2, 7 og 9 og svarene herpå er
optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Spørgsmål 1:
Hvad menes der i bemærkningerne side 2 med, »at
visse uddannelser, som alene er rettet mod at give deltagerne personlige
kvalifikationer«, skal ind under IDV?
Svar:
Det er hensigten, at omlægningen til IDV skal ske i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det vil blive et konkret valg fra
Uddannelsesrådet i forhold til de ca. 2.200 AMU-planer, hvilke af
planerne der skal omlægges under hensyn til, om uddannelserne er
tilstrækkeligt brede og opfylder arbejdsmarkedspolitiske behov.
Det er ikke hensigten, at omlægningen skal
indebære total omlægning af hele områder som f.eks. alle de
uddannelser, der giver personlige kvalifikationer. Der foretages en konkret
vurdering af hver enkelt uddannelsesplan, hvor det f.eks. i forhold til disse
uddannelser kan lægges til grund, om uddannelserne giver
grundlæggende uddannelse på området. Det er hensigten, at
omlægningen vil vedrøre 30-35.000 elevuger.
Spørgsmål 2:
Hvad er Uddannelsesrådets rolle, af hvem og hvordan
skal kurser godkendes, og hvordan sker afgrænsningen mellem IDV og
plankurser?
Svar:
Efter forslaget godkender arbejdsministeren uddannelserne
på grundlag af en indstilling fra Uddannelsesrådet.
Afgrænsningen mellem IDV og plankurser vil komme til
at ske efter parternes forslag herom og/eller efter oplæg fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen således, at der er sikret tilslutning fra
parterne til det konkrete valg, der foretages mellem samtlige ca. 2.200
planer m.h.p. at udskille uddannelser, der ikke vurderes at være
tilstrækkeligt brede eller dække arbejdsmarkedspolitiske behov.
Der bliver således i praksis tale om, at parterne
lægger retningslinierne for valget og udpeger de konkrete planer, der
skal omlægges, hvorefter omlægningen godkendes af ministeren.
Spørgsmål 3:
Det fremgår af bemærkningerne side 2 som
eksempel, at det kun er uddannelser, der er udviklet på baggrund af
myndighedskrav, der omfattes. Det vil sige levnedsmiddelhygiejne og truck-,
kørekort og lignende. Men hvad med svejsekurser og andre kurser, som
ikke bygger på myndighedskrav?
Svar:
Afgrænsningen af de uddannelser, hvor der vil blive
opkrævet certifikatgebyr, hviler på en tilsvarende praksis for
afgrænsning af betaling udviklet under den tidligere betalingsordning
fra 1994 til 1998.
Ved at afgrænse uddannelserne til uddannelser, hvor
der udstedes certifikat på baggrund af myndighedskrav, undgår man
unødige uklarheder. Med den tidligere ordning erfarede man, at der kan
opstå afklaringsproblemer i forhold til en række uddannelser,
hvor der er aftalt standarder mellem parterne, men hvor der kan sættes
spørgsmålstegn ved, hvilke slags certifikater der er tale om, og
om de bør være omfattet af betalingen. Man afgrænsede
derfor ordningen til uddannelser, hvor der udstedes certifikat på
baggrund af myndighedskrav.
Med den valgte ordning er der trukket en klar
grænse.
Certifikater, som ikke har baggrund i et myndighedskrav,
vil ikke blive pålagt et certifikatgebyr.
Spørgsmål 7:
Ud fra hvilke kriterier fastlægges, hvilke
uddannelser der som nævnt i lovforslaget »er
målrettet specialebehov på enkelt(e) virksomheder«?
Svar:
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål
nr. 2, at kriterierne for udvælgelse af de uddannelser, der skal
omlægges til IDV, sker efter en vurdering af uddannelsernes bredde og
det arbejdsmarkedspolitisk behov fastlagt gennem parternes konkrete
udvælgelse af planer til omlægning, som arbejdsministeren
godkender.
Parterne vil ikke på forhånd være bundet
op på bestemte kriterier, men det kan f.eks. indgå i vurderingen,
om uddannelsen er målrettet specifikke systemer, produktionsmetoder
eller maskintyper eller på anden måde kan betegnes som
virksomhedsspecifik.
Spørgsmål 9:
Kan ministeren bekræfte, at uddannelse, der retter
sig mod behov inden for en hel branche, ikke vil blive omlagt til
indtægtsdækket virksomhed, selv om den konkrete afvikling af et
kursus retter sig mod en eller få virksomheder?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne, at
omlægningen af uddannelser til indtægtsdækket virksomhed
bl.a. vil omfatte uddannelser målrettet specialebehov på
enkelt(e) virksomheder. Det er ikke hensigten, at omlægningen skal
indebære en total omlægning af f.eks. samtlige uddannelser inden
for en branche. Omlægningen til indtægtsdækket virksomhed
vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, jf. besvarelsen af
spørgsmål 2, og der vil i den forbindelse blive foretaget en
konkret vurdering af hver enkelt uddannelsesplan.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 20. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 17. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (3. december 1999) - L 127 Retsinformation · 3. december 1999
- 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Retsinformation · 2. juli 1993
- Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet Retsinformation · 15. august 2001
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 29. oktober 2009 1 Sag C-405/08 EU-domme · 29. oktober 2009