Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Godkendelse af uddannelsesplaner, indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af certifikatbetaling)

1999/1 BTL 127Betænkning over lovforslagFolketinget20. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmarkedsuddannelser

(Godkendelse af uddannelsesplaner,

indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af

certifikatbetaling)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige

og/eller mundtlige henvendelser fra:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af

udvalget) anbefaler lovforslaget til vedtagelse, da det udgør en del

af den samlede reform af voksen- og efteruddannelsesområdet. Denne har

Enhedslisten tilsluttet sig, da partiet efterfølgende har fået

regeringens garanti for, at aftalen vil blive taget op til genforhandling,

såfremt status over reformens virkninger efter et par år viser,

Læs alt

at målet med reformen ikke i forventet omfang er på vej til at

blive opfyldt.

Vi vil samtidig påpege, at der også i forhold

til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver behov for, at Folketinget og

regeringen nøje følger, hvilke konsekvenser ændringerne

af finansieringen m.v. får for den samlede uddannelsesindsats.

Målsætningen for VEU-reformen er jo at give et

uddannelsesløft, særligt for de kortuddannede, udmøntet i

nedenstående tre punkter:

at mange flere voksne kortuddannede gennemfører en uddannelse

på faglært niveau,

at der sikres og udvikles relevante uddannelser med anerkendte

kompetencer til kortuddannede, herunder i relation til konkrete

jobfunktioner, og

at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende

læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber.

Dette skulle også gerne slå igennem i

arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor vi ser frem til den løbende

vurdering af målsætningernes opfyldelse, også på

dette område.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Poul Erik Dyrlund (S)

fmd.

Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1-3 og svarene herpå er

optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 2, 7 og 9 og svarene herpå er

optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 1:

Hvad menes der i bemærkningerne side 2 med, »at

visse uddannelser, som alene er rettet mod at give deltagerne personlige

kvalifikationer«, skal ind under IDV?

Svar:

Det er hensigten, at omlægningen til IDV skal ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det vil blive et konkret valg fra

Uddannelsesrådet i forhold til de ca. 2.200 AMU-planer, hvilke af

planerne der skal omlægges under hensyn til, om uddannelserne er

tilstrækkeligt brede og opfylder arbejdsmarkedspolitiske behov.

Det er ikke hensigten, at omlægningen skal

indebære total omlægning af hele områder som f.eks. alle de

uddannelser, der giver personlige kvalifikationer. Der foretages en konkret

vurdering af hver enkelt uddannelsesplan, hvor det f.eks. i forhold til disse

uddannelser kan lægges til grund, om uddannelserne giver

grundlæggende uddannelse på området. Det er hensigten, at

omlægningen vil vedrøre 30-35.000 elevuger.

Spørgsmål 2:

Hvad er Uddannelsesrådets rolle, af hvem og hvordan

skal kurser godkendes, og hvordan sker afgrænsningen mellem IDV og

plankurser?

Svar:

Efter forslaget godkender arbejdsministeren uddannelserne

på grundlag af en indstilling fra Uddannelsesrådet.

Afgrænsningen mellem IDV og plankurser vil komme til

at ske efter parternes forslag herom og/eller efter oplæg fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen således, at der er sikret tilslutning fra

parterne til det konkrete valg, der foretages mellem samtlige ca. 2.200

planer m.h.p. at udskille uddannelser, der ikke vurderes at være

tilstrækkeligt brede eller dække arbejdsmarkedspolitiske behov.

Der bliver således i praksis tale om, at parterne

lægger retningslinierne for valget og udpeger de konkrete planer, der

skal omlægges, hvorefter omlægningen godkendes af ministeren.

Spørgsmål 3:

Det fremgår af bemærkningerne side 2 som

eksempel, at det kun er uddannelser, der er udviklet på baggrund af

myndighedskrav, der omfattes. Det vil sige levnedsmiddelhygiejne og truck-,

kørekort og lignende. Men hvad med svejsekurser og andre kurser, som

ikke bygger på myndighedskrav?

Svar:

Afgrænsningen af de uddannelser, hvor der vil blive

opkrævet certifikatgebyr, hviler på en tilsvarende praksis for

afgrænsning af betaling udviklet under den tidligere betalingsordning

fra 1994 til 1998.

Ved at afgrænse uddannelserne til uddannelser, hvor

der udstedes certifikat på baggrund af myndighedskrav, undgår man

unødige uklarheder. Med den tidligere ordning erfarede man, at der kan

opstå afklaringsproblemer i forhold til en række uddannelser,

hvor der er aftalt standarder mellem parterne, men hvor der kan sættes

spørgsmålstegn ved, hvilke slags certifikater der er tale om, og

om de bør være omfattet af betalingen. Man afgrænsede

derfor ordningen til uddannelser, hvor der udstedes certifikat på

baggrund af myndighedskrav.

Med den valgte ordning er der trukket en klar

grænse.

Certifikater, som ikke har baggrund i et myndighedskrav,

vil ikke blive pålagt et certifikatgebyr.

Spørgsmål 7:

Ud fra hvilke kriterier fastlægges, hvilke

uddannelser der som nævnt i lovforslaget »er

målrettet specialebehov på enkelt(e) virksomheder«?

Svar:

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål

nr. 2, at kriterierne for udvælgelse af de uddannelser, der skal

omlægges til IDV, sker efter en vurdering af uddannelsernes bredde og

det arbejdsmarkedspolitisk behov fastlagt gennem parternes konkrete

udvælgelse af planer til omlægning, som arbejdsministeren

godkender.

Parterne vil ikke på forhånd være bundet

op på bestemte kriterier, men det kan f.eks. indgå i vurderingen,

om uddannelsen er målrettet specifikke systemer, produktionsmetoder

eller maskintyper eller på anden måde kan betegnes som

virksomhedsspecifik.

Spørgsmål 9:

Kan ministeren bekræfte, at uddannelse, der retter

sig mod behov inden for en hel branche, ikke vil blive omlagt til

indtægtsdækket virksomhed, selv om den konkrete afvikling af et

kursus retter sig mod en eller få virksomheder?

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne, at

omlægningen af uddannelser til indtægtsdækket virksomhed

bl.a. vil omfatte uddannelser målrettet specialebehov på

enkelt(e) virksomheder. Det er ikke hensigten, at omlægningen skal

indebære en total omlægning af f.eks. samtlige uddannelser inden

for en branche. Omlægningen til indtægtsdækket virksomhed

vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, jf. besvarelsen af

spørgsmål 2, og der vil i den forbindelse blive foretaget en

konkret vurdering af hver enkelt uddannelsesplan.

Lignende dokumenter