Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet

1999/1 BTL 134Betænkning over lovforslagFolketinget20. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 10. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

sygehusvæsenet

(Tilbud om brystundersøgelse til kvinder mellem 50

og 69 år)

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Et flertal (udvalget med

undtagelse af Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer) opfordrer

sundhedsministeren til en gang om året at oversende en skriftlig

beretning til Sundhedsudvalget om status på området for at

overvåge implementeringen af loven. Dette vil give medlemmerne af

Sundhedsudvalget mulighed for at følge tidshorisonten for

indførelsen af tilbudet om regelmæssig mammografiscreening i de

enkelte amter.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) ønsker at tilføje, at de gerne så

tilbudet hurtigere gennemført end de i lovforslagets

bemærkninger anførte 10 år.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet har som sin overordnede holdning, at sundhedsvæsenet skal

behandle og gerne forebygge sygdomme. Raske mennesker skal ikke

udsættes for undersøgelser, der skaber unødig bekymring

Læs alt

og sygeliggørelse, og det er selvfølgelig altid

nødvendigt at overveje, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt.

Brystkræft er en forfærdelig sygdom for de

kvinder, der rammes, og brystkræft er et stort problem i Danmark. Her

har vi en meget kedelig rekord. Antallet at brystkræfttilfælde

ligger højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, og

behandlingsresultaterne er også dårligere end f.eks. i

Sverige.

Derfor er mindretallet også glad for, at de i

finanslovsforhandlingerne for år 2000 har medvirket til, at der

afsættes flere penge til dette område. Pengene skal bruges

både til at øge aktiviteten for at reducere ventetider og til at

forbedre kræftbehandlingen.

På kræftområdet har mindretallet sikret,

at der skal forskes mere i, hvordan man kan forebygge

miljømæssige årsager til kræft.

Det gælder f.eks. brystkræft. Her bruges mange

penge på screening og behandling, men stort set ingen penge på

forskning i årsagen til brystkræft. Det får vi nu gjort

noget ved.

SF har tidligere givet udtryk for sin holdning i

forbindelse med behandlingen af forslag til folketingsbeslutning B 56

(folketingsåret 1998-99), hvor vi har taget afstand fra forslaget om en

frivillig ordning, hvor alle kvinder mellem 50 og 69 år kan tilmelde

sig en røntgenundersøgelse, en såkaldt

mammografiscreening, hvor kvinder bliver indkaldt til undersøgelse

hvert andet år. B 56 danner baggrund for dette lovforslag.

Mindretallet synes, det er helt meningsløst at

udsætte mange raske kvinder for undersøgelser, som giver en

falsk tryghed og har en meget tvivlsom effekt.

Mindretallet mener, at de begrænsede

personaleressourcer selvfølgelig skal bruges på

undersøgelse af kvinder, der bliver henvist på grund af mistanke

om knuder i brystet og eventuel behandling af brystkræft.

Det fremgår tydeligt af lovforslaget, at der er en

meget stor mangel på både radiologer og radiografer. En

redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, som er baseret på oplysninger

fra amterne, viser, at der ikke på nuværende tidspunkt er den

nødvendige kapacitet af udstyr eller personale til at

gennemføre et tilbud om regelmæssige brystundersøgelser

på landsplan. Der vil bl.a. være behov for uddannelse af 29

ekstra radiologer ud over de 43 radiologer, som mangler i dag. Desuden vil

der være behov for uddannelse af 67 ekstra radiografer, 7 ekstra

patologer og 9 ekstra kirurger. Endelig vil der være behov for ekstra

laboranter, sygeplejersker og lægesekretærer. Sundhedsstyrelsen

vurderer, at det vil tage ca. 10 år, før personalekapaciteten er

forøget i et tilstrækkeligt omfang til, at tilbud om

regelmæssige brystundersøgelser kan indføres i samtlige

amter.

Da der i det hele taget er stor mangel på personale

i sygehusvæsenet, mener mindretallet, at de begrænsede

personaleressourcer skal bruges til behandling af syge mennesker.

Ved at gennemføre dette lovforslag er der

altså risiko for, at der tages personaleressourcer fra andre

områder også fra behandling af livstruende sygdomme, f.eks.

brystkræft, hvor der er fastsat maksimale ventetider for behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Enhedslisten er enig i, at alle kvinder over 50 år

skal have mulighed for regelmæssig mammografiundersøgelse. Dette

skal ske ved, at alle kvinder får tilbud om at tilmelde sig

regelmæssige undersøgelser fra 50-års-alderen. Derimod kan

Enhedslisten ikke støtte, at der skrives til alle kvinder hvert andet

år.

Enhedslisten finder det i øvrigt

forkasteligt, at kvinder over 69 år, der ønsker det, ikke

får mulighed for regelmæssig undersøgelse. Selv om deres

muligheder for længere overlevelse og dermed forbedret livskvalitet

selvfølgelig vil være tidsmæssigt kortere end yngre

kvinders, bør disse kvinder ikke udelukkes alene på grund af

alder.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Lone Møller (S)

nfmd.

Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S)

Anni Svanholt (SF)

Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd.

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V)

Henriette Kjær (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Birthe Skaarup (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter