Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov)

1999/1 BTL 33Betænkning over lovforslagFolketinget9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

7. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om leje af erhvervslokaler

m.v. (erhvervslejelov)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Lejerforeninger,

Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen,

Advokat Preben Bang Henriksen,

Håndværksrådet og

Liberale Erhvervs Råd.

Der er af by- og boligministeren og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af by- og boligministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men kan stemme for de af by- og boligministeren og de af mindretallet

stillede ændringsforslag. Lovforslaget bryder med principper om en

grundlæggende beskyttelse af lejere, principper, der i årtier har

været gældende for både boliglejere og erhvervslejere. Man

har betragtet det at bo til leje og at drive virksomhed i lejede lokaler som

Læs alt

et afgørende livsgrundlag, som andre ikke vilkårligt skulle

kunne gribe ind i i stor udstrækning på samme måde, som

ejendomsretten betragtes.

Lovforslaget gør en række forhold, der

før var ufravigelige, til forhold, der kan indgås aftaler om.

Hvor lejeren før har været uopsigelig og kun kunne opsiges med

særlig grund, kan udlejeren nu for lejeaftaler efter § 14 opsige en

lejer uden grund efter 8 år. Lejeren har heller ikke en ufravigelig ret

til erstatning ved opsigelse eller fraflytning.

Det er ikke længere ufravigeligt, at huslejen skal

ligge inden for en generel lejefastsættelse (§ 9), før »det lejedes værdi« og

ifølge lovforslaget »markedsværdien«.

Lejeren har derfor ikke længere sikkerhed for, at lejen er inden for et

rimeligt niveau.

Lovforslagets introduktion af markedslejen vil i mange

tilfælde medføre, at det reelt er umuligt at fastlægge en

generel leje, idet markedsværdien vil være afhængig af

skøn. Skønnet vil endvidere blive vanskeliggjort af, at

grundlæggende lejevilkår nu også kan indgå i

aftaler.

Mindretallet foretrækker, at man i stedet for »markedslejen« anvender »det lejedes værdi« som

en generel overgrænse for huslejen. Dette giver lejerne en bedre

beskyttelse.

Lovforslaget rokker alvorligt ved erhvervsbeskyttelsen,

hvor lejere er beskyttet, fordi deres stedlige forbliven i ejendommen er af

væsentlig betydning og værdi for virksomheden. I denne

bedømmelse skal også indgå, hvor længe virksomheden

har været drevet i de lejede lokaler. Denne stedlige afhængighed

har man tidligere afgjort, når lejemålet skulle ophøre.

Fremover skal erhvervsbeskyttelsen afgøres ved lejemålets start,

hvis der laves en aftale efter § 14. Det betyder, at en lejer, der under

lejemålet ville blive »erhvervsbeskyttet« efter den

gældende lov, fordi virksomheden udvikler sig og får en

stedlig afhængighed, nu må se, at det ikke har nogen virkning,

fordi det med den nye lov er ejerens status ved lejemålets

indgåelse, der er afgørende.

Den beskyttelse, der følger af § 7, hvorefter en

lejeaftale kan tilsidesættes, hvis den vil være helt eller delvis

urimelig eller uredelig i henhold til aftalelovens § 36, forekommer ikke at

være nogen reel beskyttelse. De svar, by- og boligministeren har givet

til boligudvalget, tyder ikke på, at bestemmelsen vil kunne bruges, og

de tager slet ikke højde for, at markedsforhold kan indebære,

at udlejere kan presse lejere til urimelige aftaler. I henhold til lovens

bemærkninger og svar i udvalget vil § 7 kun kunne bruges i enkelte

tilfælde, hvor den ene part har manglet viden.

Det sidste forekommer imidlertid at være en

begrundelse, der er i modstrid med, at lovens aftalefrihed bygger på,

at det er kyndige parter, der indgår aftaler, og at det derfor skulle

være forsvarligt at gøre tidligere ufravigelige

(præceptive) bestemmelser aftalebare (deklaratoriske).

Mindretallet finder endvidere, at det er problematisk, at

udlejeren i stor udstrækning kan ændre lejemålet, uanset at

det ændrer brugsværdien for lejeren, at tvistigheder generelt kan

henvises til voldgift, der kan være ganske bekostelig for en mindre

lejer og dermed i realiteten ikke nogen beskyttelse, samt at lejerne kan

blive frataget en indsigelsesret, hvis de ikke møder til et

forhandlingsmøde, ejeren har fastsat.

Samlet medfører lejelovforslaget, at udlejer

på lejernes bekostning får øget sin råderet over

udlejede lokaler og bedre muligheder for indtjening og dermed også

stigninger i ejendomsværdierne. I første omgang er det lejerne,

der betaler, med mulighed for dårlige og usikre lejevilkår og

øgede huslejer. I anden omgang vil de øgede lejeudgifter blive

overført til priser på varer og øgede udgifter til det

offentlige for leje af lokaler.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men kan stemme for de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de af by- og

boligministeren stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.

behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

Til § 13

1) I stk. 2, 1. pkt., udgår ordene »og tidligst 4 år efter ikrafttræden af en

vilkårsændring i medfør af § 14«.

Til § 14

2) Paragraffen udgår.

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

3) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

Endvidere er det en

gyldighedsbetingelse, at lejeforholdet ikke er omfattet af § 62.«

4) Stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes

således:

»

Sag om aftalens ugyldighed i

henhold til 1. pkt. skal være anlagt af lejeren senest 1 år efter

aftalens indgåelse.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

Til § 15

5) Paragraffen udgår.

Til § 61

6) I stk. 2, 1, pkt., udgår ordene », bortset fra opsigelse efter § 14,«.

Til § 63

7) I stk. 4 udgår ordene », og § 14 finder anvendelse på lejeforhold, der

ikke er omfattet af § 62«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 5, 6 og 7

Ændringerne er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

§ 14 åbner op for aftaler om forhold, som bør

være ufravigelige. Den giver bl.a. mulighed for opsigelse uden grund

efter 8 år, og den giver mulighed for, at erhvervslejeren ikke

får erstatning ved opsigelse eller fraflytning.

Den medfører også en udvanding af

erhvervsbeskyttelsen, som sikrer en særlig beskyttelse til lejere, der

er eller bliver afhængige af lejemålets beliggenhed. I den hidtil

gældende lov afgøres det ved opsigelse eller fraflytning, om en

lejer er erhvervsbeskyttet. § 14 forudsætter derimod, at det sker ved

lejeaftalens indgåelse. Det betyder, at lejere, der under

lejemålet får en stedlig tilknytning, som ellers ville kunne give

dem erhvervsbeskyttelse, reelt ikke kan blive beskyttet, hvis de har

indgået en aftale efter § 14.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at bestemmelsen ændres

således, at 1-års-fristen for sagsanlæg med påstand

om aftalens ugyldighed alene gælder for lejerens adgang til at få

prøvet spørgsmålet om, hvorvidt aftalen opfylder de

formelle krav, der er nævnt i stk. 3, 1. pkt. Dette betyder, at

lovforslaget ikke indeholder en frist for lejerens adgang til at få

prøvet spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet var

erhvervsbeskyttet på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Som følge af den foreslåede ændring

præciseres det, at en aftale om at anvende § 14 kun er gyldig, hvis

lejeforholdet ikke er omfattet af § 62. Det bemærkes, at det er

forholdene på tidspunktet for indgåelse af en aftale om at

anvende § 14, der er afgørende for, om lejeforholdet er

erhvervsbeskyttet.

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

Niels Bloch Jespersen (S)

René Skau Björnsson (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Sandy Brinck (S)

Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)

Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V)

Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)

Pernille Sams (KF) Jens Heimburger (KF)

Egil Møller (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Lignende dokumenter