Betænkning over Forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
7. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om leje af erhvervslokaler
m.v. (erhvervslejelov)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Lejerforeninger,
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen,
Advokat Preben Bang Henriksen,
Håndværksrådet og
Liberale Erhvervs Råd.
Der er af by- og boligministeren og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af by- og boligministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men kan stemme for de af by- og boligministeren og de af mindretallet
stillede ændringsforslag. Lovforslaget bryder med principper om en
grundlæggende beskyttelse af lejere, principper, der i årtier har
været gældende for både boliglejere og erhvervslejere. Man
har betragtet det at bo til leje og at drive virksomhed i lejede lokaler som
Læs alt
et afgørende livsgrundlag, som andre ikke vilkårligt skulle
kunne gribe ind i i stor udstrækning på samme måde, som
ejendomsretten betragtes.
Lovforslaget gør en række forhold, der
før var ufravigelige, til forhold, der kan indgås aftaler om.
Hvor lejeren før har været uopsigelig og kun kunne opsiges med
særlig grund, kan udlejeren nu for lejeaftaler efter § 14 opsige en
lejer uden grund efter 8 år. Lejeren har heller ikke en ufravigelig ret
til erstatning ved opsigelse eller fraflytning.
Det er ikke længere ufravigeligt, at huslejen skal
ligge inden for en generel lejefastsættelse (§ 9), før »det lejedes værdi« og
ifølge lovforslaget »markedsværdien«.
Lejeren har derfor ikke længere sikkerhed for, at lejen er inden for et
rimeligt niveau.
Lovforslagets introduktion af markedslejen vil i mange
tilfælde medføre, at det reelt er umuligt at fastlægge en
generel leje, idet markedsværdien vil være afhængig af
skøn. Skønnet vil endvidere blive vanskeliggjort af, at
grundlæggende lejevilkår nu også kan indgå i
aftaler.
Mindretallet foretrækker, at man i stedet for »markedslejen« anvender »det lejedes værdi« som
en generel overgrænse for huslejen. Dette giver lejerne en bedre
beskyttelse.
Lovforslaget rokker alvorligt ved erhvervsbeskyttelsen,
hvor lejere er beskyttet, fordi deres stedlige forbliven i ejendommen er af
væsentlig betydning og værdi for virksomheden. I denne
bedømmelse skal også indgå, hvor længe virksomheden
har været drevet i de lejede lokaler. Denne stedlige afhængighed
har man tidligere afgjort, når lejemålet skulle ophøre.
Fremover skal erhvervsbeskyttelsen afgøres ved lejemålets start,
hvis der laves en aftale efter § 14. Det betyder, at en lejer, der under
lejemålet ville blive »erhvervsbeskyttet« efter den
gældende lov, fordi virksomheden udvikler sig og får en
stedlig afhængighed, nu må se, at det ikke har nogen virkning,
fordi det med den nye lov er ejerens status ved lejemålets
indgåelse, der er afgørende.
Den beskyttelse, der følger af § 7, hvorefter en
lejeaftale kan tilsidesættes, hvis den vil være helt eller delvis
urimelig eller uredelig i henhold til aftalelovens § 36, forekommer ikke at
være nogen reel beskyttelse. De svar, by- og boligministeren har givet
til boligudvalget, tyder ikke på, at bestemmelsen vil kunne bruges, og
de tager slet ikke højde for, at markedsforhold kan indebære,
at udlejere kan presse lejere til urimelige aftaler. I henhold til lovens
bemærkninger og svar i udvalget vil § 7 kun kunne bruges i enkelte
tilfælde, hvor den ene part har manglet viden.
Det sidste forekommer imidlertid at være en
begrundelse, der er i modstrid med, at lovens aftalefrihed bygger på,
at det er kyndige parter, der indgår aftaler, og at det derfor skulle
være forsvarligt at gøre tidligere ufravigelige
(præceptive) bestemmelser aftalebare (deklaratoriske).
Mindretallet finder endvidere, at det er problematisk, at
udlejeren i stor udstrækning kan ændre lejemålet, uanset at
det ændrer brugsværdien for lejeren, at tvistigheder generelt kan
henvises til voldgift, der kan være ganske bekostelig for en mindre
lejer og dermed i realiteten ikke nogen beskyttelse, samt at lejerne kan
blive frataget en indsigelsesret, hvis de ikke møder til et
forhandlingsmøde, ejeren har fastsat.
Samlet medfører lejelovforslaget, at udlejer
på lejernes bekostning får øget sin råderet over
udlejede lokaler og bedre muligheder for indtjening og dermed også
stigninger i ejendomsværdierne. I første omgang er det lejerne,
der betaler, med mulighed for dårlige og usikre lejevilkår og
øgede huslejer. I anden omgang vil de øgede lejeudgifter blive
overført til priser på varer og øgede udgifter til det
offentlige for leje af lokaler.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men kan stemme for de af et mindretal stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de af by- og
boligministeren stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.
behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
Til § 13
1) I stk. 2, 1. pkt., udgår ordene »og tidligst 4 år efter ikrafttræden af en
vilkårsændring i medfør af § 14«.
Til § 14
2) Paragraffen udgår.
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
3) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
Endvidere er det en
gyldighedsbetingelse, at lejeforholdet ikke er omfattet af § 62.«
4) Stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes
således:
»
Sag om aftalens ugyldighed i
henhold til 1. pkt. skal være anlagt af lejeren senest 1 år efter
aftalens indgåelse.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
Til § 15
5) Paragraffen udgår.
Til § 61
6) I stk. 2, 1, pkt., udgår ordene », bortset fra opsigelse efter § 14,«.
Til § 63
7) I stk. 4 udgår ordene », og § 14 finder anvendelse på lejeforhold, der
ikke er omfattet af § 62«.
Bemærkninger
Til nr. 1, 5, 6 og 7
Ændringerne er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
§ 14 åbner op for aftaler om forhold, som bør
være ufravigelige. Den giver bl.a. mulighed for opsigelse uden grund
efter 8 år, og den giver mulighed for, at erhvervslejeren ikke
får erstatning ved opsigelse eller fraflytning.
Den medfører også en udvanding af
erhvervsbeskyttelsen, som sikrer en særlig beskyttelse til lejere, der
er eller bliver afhængige af lejemålets beliggenhed. I den hidtil
gældende lov afgøres det ved opsigelse eller fraflytning, om en
lejer er erhvervsbeskyttet. § 14 forudsætter derimod, at det sker ved
lejeaftalens indgåelse. Det betyder, at lejere, der under
lejemålet får en stedlig tilknytning, som ellers ville kunne give
dem erhvervsbeskyttelse, reelt ikke kan blive beskyttet, hvis de har
indgået en aftale efter § 14.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at bestemmelsen ændres
således, at 1-års-fristen for sagsanlæg med påstand
om aftalens ugyldighed alene gælder for lejerens adgang til at få
prøvet spørgsmålet om, hvorvidt aftalen opfylder de
formelle krav, der er nævnt i stk. 3, 1. pkt. Dette betyder, at
lovforslaget ikke indeholder en frist for lejerens adgang til at få
prøvet spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet var
erhvervsbeskyttet på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Som følge af den foreslåede ændring
præciseres det, at en aftale om at anvende § 14 kun er gyldig, hvis
lejeforholdet ikke er omfattet af § 62. Det bemærkes, at det er
forholdene på tidspunktet for indgåelse af en aftale om at
anvende § 14, der er afgørende for, om lejeforholdet er
erhvervsbeskyttet.
Lissa Mathiasen (S)
nfmd.
Niels Bloch Jespersen (S)
René Skau Björnsson (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Sandy Brinck (S)
Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)
Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V)
Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)
Pernille Sams (KF) Jens Heimburger (KF)
Egil Møller (DF)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov), lov om leje og lov om leje af almene boliger Retsinformation · 30. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 28. maj 2001
- 1991 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V., LOV OM LEJE OG LOV OM RETSAFGIFTER (ERHVERVSLEJEMÅL) NR L 122 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 24. januar 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og erhvervslejeloven (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) Retsinformation · 13. marts 2021
- 1988 BTL 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER M.V. NR L 22 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.) Retsinformation · 14. december 2024