Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af skatte- og afgiftsregler for almenvelgørende fonde og foreninger m.v.

1999/1 BSF 1Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 1999 af

Børge Klit Johansen (KRF),

Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om lempelse af skatte- og afgiftsregler for

almenvelgørende fonde og foreninger m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. juni

2000 at fremsætte forslag om følgende lovændring:

1. Boafgiftslovens § 14 ændres således, at der ikke

beregnes boafgift og tillægsboafgift af kapitaler og formuegoder,

hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, når

kapitalen eller formuegodet tilfalder en af de institutioner, foreninger

m.v., som kan opnå afgiftsfritagelse i medfør af boafgiftslovens

§ 3, stk. 2.

2. Dødsboskatteloven ændres således, at

dødsboer fritages for beskatning, såfremt boets arvinger

udelukkende er foreninger, institutioner m.v., som kan opnå

afgiftsfritagelse i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.

3. Der indføres i dødsboskiftelovens § 88 en bestemmelse

om, at legater skal forrentes af dødsboet over for legataren fra 6

måneder efter dødsfaldet, og indtil legatet udbetales, med en

rente svarende til den rente, boet har indvundet af likvide midler, dog

mindst en rente svarende til diskontoen.

Bemærkninger til forslaget

Med virkning fra 1. maj 1991 blev arveafgift

til almenvelgørende foreninger m.v. nedsat fra hidtil 12 pct. til 0

pct., jf. lov nr. 287 af 8. maj 1991.

Der var fra politisk side enighed om, at det var i

samfundets interesse at stille almenvelgørende foreninger bedst

Læs alt

muligt, dels for at inspirere privatpersoner til at testamentere beløb

til foreningerne, dels for at give foreningerne så godt et

økonomisk fundament som muligt til formål, der ofte er opgaver,

som alternativt skulle betales af det offentlige.

F.eks. er foreninger som Hjerteforeningen, Kræftens

Bekæmpelse og Dansk Blindesamfund i vidt omfang med til at løse

en opgave, som alternativt skulle løses af det offentlige.

Det er ikke rimeligt, at staten skal tjene på, hvad

en dansker giver til almennyttige formål.

På baggrund af den holdning, der ved

lovændringen i 1991 var til almenvelgørende fonde og foreninger,

er det tankevækkende, at der i de seneste år er sket

større og mindre ændringer af lovgivningen, som har forringet de

almenvelgørende foreningers økonomi.

Formålet med beslutningsforslaget er at rette op

på nogle af de økonomiske forringelser, som foreninger med

almenvelgørende eller andet almennyttigt formål er blevet

påført i forbindelse med forskellige lovbestemmelser, der

trådte i kraft den 1. januar 1997, dels i forbindelse med ændring

af § 14 i boafgiftsloven og dels i forbindelse med vedtagelsen af

dødsboskifteloven og dødsboskatteloven.

Ad pkt. 1

I perioden 1. juli 1995 til 31. december 1996 var der

mulighed for at indsætte en almenvelgørende forening som arving

med brugs- eller indtægtsnydelse for en person enten for en

nærmere bestemt periode eller for brugs- og indtægtsnyderens

livstid, uden at arven blev pålagt afgift.

Arven til en almenvelgørende forening var

afgiftsfri i overensstemmelse med hovedreglen i boafgiftslovens § 3, stk.

2.

Med virkning fra 1. januar 1997 blev der, jf. lov nr. 1222

af 27. december 1996 i boafgiftslovens § 14 (§ 14 er senest ændret ved

lov nr. 386 af 2. juni 1999) indføjet en ny bestemmelse, hvorefter der

skulle betales bo- og tillægsboafgift, hvis der på en kapital

eller et formuegode hvilede en brugs- eller indtægtsnydelse, uanset om

arvingen i øvrigt var fritaget for bo- og tillægsboafgift i

medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Lovændringen pr. 1. januar 1997 skete ifølge

bemærkningerne til lovforslaget for at undgå en utilsigtet

anvendelse af reglerne, hvilket skete i tilfælde, hvor en rentenydelse

blev kombineret med, at kapitalen blev testamenteret til en afgiftsfri

almenvelgørende forening, og man således helt kunne slippe for

at betale afgift.

De overvejelser, som normalt ligger bag en

testamentsbestemmelse med en almenvelgørende forening som

kapitalarving og en person som rentenyder, er, at en ældre testator har

en person på nogenlunde sin egen alder, som testator ønsker at

sikre økonomisk til vedkommendes død, hvilket ofte er en

kortere årrække. Det er således helt legitimt, at testator

har indsat en person som livsvarig rentenyder samtidig med, at testator

ønsker at sikre som sin primære testamentsbestemmelse, at

kapitalen efter rentenyderens død tilfalder en almenvelgørende

forening frem for måske fjernere slægtninge.

Rentenyderen skal betale skat af de renteindtægter,

der modtages, og statskassen er således bedre stillet, end hvis

kapitalen uden rentenydelsesret straks var tilfaldet den

almenvelgørende forening, idet statskassen i den situation hverken

ville have modtaget afgift eller skat.

Efter ændringen af boafgiftslovens § 14 med virkning

pr. 1. januar 1997 skal der nu som udgangspunkt betales 36,25 pct. i bo- og

tillægsboafgift af hele kapitalen, uanset om rentenyderen kun modtager

sin rentenydelse i kortere tid, enten fordi rentenydelsen er tidsbestemt,

eller fordi rentenyderen afgår ved døden kort tid efter

arvelader.

I den situation, hvor rentenydelsen er kortvarig, er

afgiften i dag endda betydelig højere end før boafgiftslovens

ikrafttræden pr. 1. juli 1995, idet der efter de gamle regler blev

betalt afgift af den kapitaliserede værdi af rentenydelsen, hvorved der

blev taget hensyn til rentenyderens alder, således at afgiften var

mindre, jo ældre rentenyderen var.

Ændringen i boafgiftslovens § 14 pr. 1. januar 1997

har formentlig to konsekvenser:

1. Testator vælger at droppe planerne om at tillægge nogen

en rentenydelse med den konsekvens, at kapitalen straks går til en

almenvelgørende forening uden afgift eller skat til statskassen.

2. Testator vælger at droppe den almenvelgørende forening

som arving, men indsætter i stedet den, der var tiltænkt en

rentenydelse, som kapitalarving.

På den baggrund foreslås det at ændre

boafgiftslovens § 14, således at der på ny gives mulighed for

afgiftsfritagelse, når arvingen kan få bevilget afgiftsfritagelse

i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, og uanset at der på

kapitalen midlertidigt hviler en brugs- eller indtægtsnydelse.

Ad pkt. 2

Før dødsboskattelovens vedtagelse pr. 1.

januar 1997 var der mulighed for at afslutte offentligt skiftede boer med

dødsdagen som skæringsdag, hvilket havde den konsekvens, at der

ikke var løbende indtægter til beskatning i boet.

Var boets arvinger en eller flere almenvelgørende

fonde og foreninger, der i forvejen var skattefri, kunne der således

ved at afslutte dødsboet med dødsdagen som skæringsdag

opnås skattefrihed af de løbende renteindtægter fra

afdødes dødsdag.

I henhold til tidligere lovgivning kunne

almenvelgørende fonde og foreninger i et vist omfang undgå

avancebeskatning ved udlæg af aktier, idet de almenvelgørende

fonde og foreninger kunne få aktier udlagt med succession.

Ved lovændringer i de seneste år er de

almenvelgørende fonde og foreningers skatteforhold i forbindelse med

dødsbobehandling blevet forringet.

For det første er det bortset fra de

første 9 måneder, se nedenfor ikke længere muligt at

slutte et dødsbo med dødsdagen som skæringsdag. Denne

mulighed bortfaldt med dødsboskiftelovens ikrafttræden pr. 1.

januar 1997. For bobestyrerboer fremgår det således af

dødsboskiftelovens § 68, at boopgørelsen skal fremlægges

til godkendelse på et afsluttet bomøde senest 2 måneder

efter skæringsdagen, og for privatskiftede boer fremgår det af

dødsboskiftelovens § 32, at boopgørelse skal indsendes til

skifteretten og skattevæsenet inden 3 måneder efter den valgte

skæringsdag. De nævnte bestemmelser forhindrer derfor, at boet

kan afsluttes med dødsdagen som skæringsdag.

For det andet er det fra 1. januar 1999 ikke længere

muligt for almenvelgørende fonde og foreninger at succedere i

aktieavancen ved udlæg af aktier, jf. lov nr. 431 af 26. juni 1998.

For at stille almenvelgørende fonde og foreninger

som før de seneste ændringer af dødsboskifteloven og

aktieavancebeskatningsloven foreslås det, at dødsboer, hvor

arvingerne alle er almenvelgørende fonde og foreninger, der i forvejen

er fritaget for bo- og tillægsboafgift, også fritages for

dødsbobeskatning.

I henhold til § 68 i dødsboskifteloven kan et

bobestyrerbo i de første 9 måneder afsluttes med

dødsdagen som skæringsdag, og tilsvarende bestemmelse findes for

privatskiftede boer i dødsboskiftelovens § 32. Disse bestemmelser er

imidlertid ikke tilstrækkelige til, at almenvelgørende fonde og

foreninger kan opnå skattefrihed.

Det er kun større boer, der overhovedet er

skattepligtige i henhold til dødsboskatteloven, og det er kun

større boer, hvor indtægterne har en sådan

størrelse, at det er relevant at drøfte fritagelse for

dødsbobeskatning. Større boer med komplicerede aktiver og

passiver, herunder f.eks. en eller flere faste ejendomme, vil normalt ikke

kunne afsluttes inden 9 måneder efter dødsdagen, og derfor har

større boer ingen glæde af disse undtagelsesbestemmelser.

I øvrigt vil boets opgørelse med

dødsdagen som skæringsdag ikke medføre, at boet fritages

for aktieavancebeskatning, hvis der ved arveudlæg af aktierne

konstateres en avance.

Det tab, statskassen lider ved at fritage dødsboer

hvor arvingerne udelukkende er fonde og foreninger for

dødsbobeskatning, er beskedent, men har betydning for de

almenvelgørende fonde og foreninger, som modtager store

arvebeløb.

Ad pkt. 3

Før 1. januar 1997 skulle legater til f.eks.

almenvelgørende fonde og foreninger udbetales, så snart

dødsboets formueforhold tillod det, hvilket typisk var, når

proklama med tre måneders varsel var udløbet og der ikke

længere var tvivl om boets solvens.

Med dødsboskiftelovens § 14 ændres den

tidligere mangeårige retstilstand, idet legater efter den nye lov skal

opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem

arvingerne.

Arvingerne har interesse i at vente med at udbetale

legater indtil boets afslutning, idet legaterne ikke skal forrentes, og

arvingerne derved modtager renter af legatbeløbene længst

muligt.

Legatbeløb til almenvelgørende fonde og

foreninger er ofte betydelige og overstiger i visse dødsboer de

beløb, der er tilbage til deling mellem arvingerne.

Der er derfor svært at finde begrundelse for, at det

er arvingerne, der kan beslutte, at udbetaling af legater skal vente

længst muligt, således at arvingerne derved kan opnå renter

af legaterne på bekostning af legatarerne, der ofte er

almenvelgørende fonde og foreninger.

På den baggrund foreslås det, at arvingerne

efter 6 måneder fra dødsdagen bliver pålagt at forrente

legaterne med en passende rente, der svarer til den rente, boet måtte

have indvundet af boets likvide midler (f.eks. bankindestående og

obligationer), dog mindst en rente svarende til diskontoen.

Med en sådan rentebestemmelse opnår man, at

legatarerne modtager en kompensation, hvis arvingerne ønsker at

trække en udbetaling af legaterne i langdrag, men man opnår

også, at arvingerne får et incitament til at udbetale legaterne

hurtigere, f.eks. fordi en rente svarende til diskontoen kan være

højere end den rente, boet opnår på boets bankkonto.

Det bemærkes, at der i dødsboskiftelovens §

88 findes en bestemmelse om betaling af morarenter, hvis en legatar ikke

fyldestgøres rettidigt. Disse morarenter påløber

imidlertid først, hvis arvingerne eller bobestyrer ikke udbetaler

legaterne samtidig med udlodning til boets arvinger, og de i § 88 omtalte

morarenter angår således som udgangspunkt først perioden

efter boets afslutning.

For statskassen har det reelt ingen betydning, at boet

pålægges at forrente legaterne. For de almenvelgørende

fonde og foreninger vil det imidlertid være af stor økonomisk

betydning med en forrentningsbestemmelse.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre et årligt

merprovenu på ca. 5 mio. kr., løst beregnet på baggrund af

foreliggende oplysninger om skatte- og afgiftspålæggelse på

arv til almennyttige foreninger og organisationer i perioden 1. januar 1998

til 1. september

1999.

Skriftlig fremsættelse

Børge Klit Johansen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af skatte-

og afgiftsregler for almenvelgørende fonde og foreninger m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 1).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter