Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af skatte- og afgiftsregler for almenvelgørende fonde og foreninger m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 1999 af
Børge Klit Johansen (KRF),
Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om lempelse af skatte- og afgiftsregler for
almenvelgørende fonde og foreninger m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. juni
2000 at fremsætte forslag om følgende lovændring:
1. Boafgiftslovens § 14 ændres således, at der ikke
beregnes boafgift og tillægsboafgift af kapitaler og formuegoder,
hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, når
kapitalen eller formuegodet tilfalder en af de institutioner, foreninger
m.v., som kan opnå afgiftsfritagelse i medfør af boafgiftslovens
§ 3, stk. 2.
2. Dødsboskatteloven ændres således, at
dødsboer fritages for beskatning, såfremt boets arvinger
udelukkende er foreninger, institutioner m.v., som kan opnå
afgiftsfritagelse i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.
3. Der indføres i dødsboskiftelovens § 88 en bestemmelse
om, at legater skal forrentes af dødsboet over for legataren fra 6
måneder efter dødsfaldet, og indtil legatet udbetales, med en
rente svarende til den rente, boet har indvundet af likvide midler, dog
mindst en rente svarende til diskontoen.
Bemærkninger til forslaget
Med virkning fra 1. maj 1991 blev arveafgift
til almenvelgørende foreninger m.v. nedsat fra hidtil 12 pct. til 0
pct., jf. lov nr. 287 af 8. maj 1991.
Der var fra politisk side enighed om, at det var i
samfundets interesse at stille almenvelgørende foreninger bedst
Læs alt
muligt, dels for at inspirere privatpersoner til at testamentere beløb
til foreningerne, dels for at give foreningerne så godt et
økonomisk fundament som muligt til formål, der ofte er opgaver,
som alternativt skulle betales af det offentlige.
F.eks. er foreninger som Hjerteforeningen, Kræftens
Bekæmpelse og Dansk Blindesamfund i vidt omfang med til at løse
en opgave, som alternativt skulle løses af det offentlige.
Det er ikke rimeligt, at staten skal tjene på, hvad
en dansker giver til almennyttige formål.
På baggrund af den holdning, der ved
lovændringen i 1991 var til almenvelgørende fonde og foreninger,
er det tankevækkende, at der i de seneste år er sket
større og mindre ændringer af lovgivningen, som har forringet de
almenvelgørende foreningers økonomi.
Formålet med beslutningsforslaget er at rette op
på nogle af de økonomiske forringelser, som foreninger med
almenvelgørende eller andet almennyttigt formål er blevet
påført i forbindelse med forskellige lovbestemmelser, der
trådte i kraft den 1. januar 1997, dels i forbindelse med ændring
af § 14 i boafgiftsloven og dels i forbindelse med vedtagelsen af
dødsboskifteloven og dødsboskatteloven.
Ad pkt. 1
I perioden 1. juli 1995 til 31. december 1996 var der
mulighed for at indsætte en almenvelgørende forening som arving
med brugs- eller indtægtsnydelse for en person enten for en
nærmere bestemt periode eller for brugs- og indtægtsnyderens
livstid, uden at arven blev pålagt afgift.
Arven til en almenvelgørende forening var
afgiftsfri i overensstemmelse med hovedreglen i boafgiftslovens § 3, stk.
2.
Med virkning fra 1. januar 1997 blev der, jf. lov nr. 1222
af 27. december 1996 i boafgiftslovens § 14 (§ 14 er senest ændret ved
lov nr. 386 af 2. juni 1999) indføjet en ny bestemmelse, hvorefter der
skulle betales bo- og tillægsboafgift, hvis der på en kapital
eller et formuegode hvilede en brugs- eller indtægtsnydelse, uanset om
arvingen i øvrigt var fritaget for bo- og tillægsboafgift i
medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Lovændringen pr. 1. januar 1997 skete ifølge
bemærkningerne til lovforslaget for at undgå en utilsigtet
anvendelse af reglerne, hvilket skete i tilfælde, hvor en rentenydelse
blev kombineret med, at kapitalen blev testamenteret til en afgiftsfri
almenvelgørende forening, og man således helt kunne slippe for
at betale afgift.
De overvejelser, som normalt ligger bag en
testamentsbestemmelse med en almenvelgørende forening som
kapitalarving og en person som rentenyder, er, at en ældre testator har
en person på nogenlunde sin egen alder, som testator ønsker at
sikre økonomisk til vedkommendes død, hvilket ofte er en
kortere årrække. Det er således helt legitimt, at testator
har indsat en person som livsvarig rentenyder samtidig med, at testator
ønsker at sikre som sin primære testamentsbestemmelse, at
kapitalen efter rentenyderens død tilfalder en almenvelgørende
forening frem for måske fjernere slægtninge.
Rentenyderen skal betale skat af de renteindtægter,
der modtages, og statskassen er således bedre stillet, end hvis
kapitalen uden rentenydelsesret straks var tilfaldet den
almenvelgørende forening, idet statskassen i den situation hverken
ville have modtaget afgift eller skat.
Efter ændringen af boafgiftslovens § 14 med virkning
pr. 1. januar 1997 skal der nu som udgangspunkt betales 36,25 pct. i bo- og
tillægsboafgift af hele kapitalen, uanset om rentenyderen kun modtager
sin rentenydelse i kortere tid, enten fordi rentenydelsen er tidsbestemt,
eller fordi rentenyderen afgår ved døden kort tid efter
arvelader.
I den situation, hvor rentenydelsen er kortvarig, er
afgiften i dag endda betydelig højere end før boafgiftslovens
ikrafttræden pr. 1. juli 1995, idet der efter de gamle regler blev
betalt afgift af den kapitaliserede værdi af rentenydelsen, hvorved der
blev taget hensyn til rentenyderens alder, således at afgiften var
mindre, jo ældre rentenyderen var.
Ændringen i boafgiftslovens § 14 pr. 1. januar 1997
har formentlig to konsekvenser:
1. Testator vælger at droppe planerne om at tillægge nogen
en rentenydelse med den konsekvens, at kapitalen straks går til en
almenvelgørende forening uden afgift eller skat til statskassen.
2. Testator vælger at droppe den almenvelgørende forening
som arving, men indsætter i stedet den, der var tiltænkt en
rentenydelse, som kapitalarving.
På den baggrund foreslås det at ændre
boafgiftslovens § 14, således at der på ny gives mulighed for
afgiftsfritagelse, når arvingen kan få bevilget afgiftsfritagelse
i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, og uanset at der på
kapitalen midlertidigt hviler en brugs- eller indtægtsnydelse.
Ad pkt. 2
Før dødsboskattelovens vedtagelse pr. 1.
januar 1997 var der mulighed for at afslutte offentligt skiftede boer med
dødsdagen som skæringsdag, hvilket havde den konsekvens, at der
ikke var løbende indtægter til beskatning i boet.
Var boets arvinger en eller flere almenvelgørende
fonde og foreninger, der i forvejen var skattefri, kunne der således
ved at afslutte dødsboet med dødsdagen som skæringsdag
opnås skattefrihed af de løbende renteindtægter fra
afdødes dødsdag.
I henhold til tidligere lovgivning kunne
almenvelgørende fonde og foreninger i et vist omfang undgå
avancebeskatning ved udlæg af aktier, idet de almenvelgørende
fonde og foreninger kunne få aktier udlagt med succession.
Ved lovændringer i de seneste år er de
almenvelgørende fonde og foreningers skatteforhold i forbindelse med
dødsbobehandling blevet forringet.
For det første er det bortset fra de
første 9 måneder, se nedenfor ikke længere muligt at
slutte et dødsbo med dødsdagen som skæringsdag. Denne
mulighed bortfaldt med dødsboskiftelovens ikrafttræden pr. 1.
januar 1997. For bobestyrerboer fremgår det således af
dødsboskiftelovens § 68, at boopgørelsen skal fremlægges
til godkendelse på et afsluttet bomøde senest 2 måneder
efter skæringsdagen, og for privatskiftede boer fremgår det af
dødsboskiftelovens § 32, at boopgørelse skal indsendes til
skifteretten og skattevæsenet inden 3 måneder efter den valgte
skæringsdag. De nævnte bestemmelser forhindrer derfor, at boet
kan afsluttes med dødsdagen som skæringsdag.
For det andet er det fra 1. januar 1999 ikke længere
muligt for almenvelgørende fonde og foreninger at succedere i
aktieavancen ved udlæg af aktier, jf. lov nr. 431 af 26. juni 1998.
For at stille almenvelgørende fonde og foreninger
som før de seneste ændringer af dødsboskifteloven og
aktieavancebeskatningsloven foreslås det, at dødsboer, hvor
arvingerne alle er almenvelgørende fonde og foreninger, der i forvejen
er fritaget for bo- og tillægsboafgift, også fritages for
dødsbobeskatning.
I henhold til § 68 i dødsboskifteloven kan et
bobestyrerbo i de første 9 måneder afsluttes med
dødsdagen som skæringsdag, og tilsvarende bestemmelse findes for
privatskiftede boer i dødsboskiftelovens § 32. Disse bestemmelser er
imidlertid ikke tilstrækkelige til, at almenvelgørende fonde og
foreninger kan opnå skattefrihed.
Det er kun større boer, der overhovedet er
skattepligtige i henhold til dødsboskatteloven, og det er kun
større boer, hvor indtægterne har en sådan
størrelse, at det er relevant at drøfte fritagelse for
dødsbobeskatning. Større boer med komplicerede aktiver og
passiver, herunder f.eks. en eller flere faste ejendomme, vil normalt ikke
kunne afsluttes inden 9 måneder efter dødsdagen, og derfor har
større boer ingen glæde af disse undtagelsesbestemmelser.
I øvrigt vil boets opgørelse med
dødsdagen som skæringsdag ikke medføre, at boet fritages
for aktieavancebeskatning, hvis der ved arveudlæg af aktierne
konstateres en avance.
Det tab, statskassen lider ved at fritage dødsboer
hvor arvingerne udelukkende er fonde og foreninger for
dødsbobeskatning, er beskedent, men har betydning for de
almenvelgørende fonde og foreninger, som modtager store
arvebeløb.
Ad pkt. 3
Før 1. januar 1997 skulle legater til f.eks.
almenvelgørende fonde og foreninger udbetales, så snart
dødsboets formueforhold tillod det, hvilket typisk var, når
proklama med tre måneders varsel var udløbet og der ikke
længere var tvivl om boets solvens.
Med dødsboskiftelovens § 14 ændres den
tidligere mangeårige retstilstand, idet legater efter den nye lov skal
opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem
arvingerne.
Arvingerne har interesse i at vente med at udbetale
legater indtil boets afslutning, idet legaterne ikke skal forrentes, og
arvingerne derved modtager renter af legatbeløbene længst
muligt.
Legatbeløb til almenvelgørende fonde og
foreninger er ofte betydelige og overstiger i visse dødsboer de
beløb, der er tilbage til deling mellem arvingerne.
Der er derfor svært at finde begrundelse for, at det
er arvingerne, der kan beslutte, at udbetaling af legater skal vente
længst muligt, således at arvingerne derved kan opnå renter
af legaterne på bekostning af legatarerne, der ofte er
almenvelgørende fonde og foreninger.
På den baggrund foreslås det, at arvingerne
efter 6 måneder fra dødsdagen bliver pålagt at forrente
legaterne med en passende rente, der svarer til den rente, boet måtte
have indvundet af boets likvide midler (f.eks. bankindestående og
obligationer), dog mindst en rente svarende til diskontoen.
Med en sådan rentebestemmelse opnår man, at
legatarerne modtager en kompensation, hvis arvingerne ønsker at
trække en udbetaling af legaterne i langdrag, men man opnår
også, at arvingerne får et incitament til at udbetale legaterne
hurtigere, f.eks. fordi en rente svarende til diskontoen kan være
højere end den rente, boet opnår på boets bankkonto.
Det bemærkes, at der i dødsboskiftelovens §
88 findes en bestemmelse om betaling af morarenter, hvis en legatar ikke
fyldestgøres rettidigt. Disse morarenter påløber
imidlertid først, hvis arvingerne eller bobestyrer ikke udbetaler
legaterne samtidig med udlodning til boets arvinger, og de i § 88 omtalte
morarenter angår således som udgangspunkt først perioden
efter boets afslutning.
For statskassen har det reelt ingen betydning, at boet
pålægges at forrente legaterne. For de almenvelgørende
fonde og foreninger vil det imidlertid være af stor økonomisk
betydning med en forrentningsbestemmelse.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre et årligt
merprovenu på ca. 5 mio. kr., løst beregnet på baggrund af
foreliggende oplysninger om skatte- og afgiftspålæggelse på
arv til almennyttige foreninger og organisationer i perioden 1. januar 1998
til 1. september
1999.
Skriftlig fremsættelse
Børge Klit Johansen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af skatte-
og afgiftsregler for almenvelgørende fonde og foreninger m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 1).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven Retsinformation · 25. marts 1999
- 1996 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF DØDSBOSKIFTELOVEN OG DØDSBOSKATTELOVEN M.V.) NR L 91 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 18. april 1997
- Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven Retsinformation · 3. juni 1999
- Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) Retsinformation · 10. januar 2023
- 1994 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER Retsinformation · 15. juni 1995
- 1996 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF DØDSBOSKIFTELOVEN OG DØDSBOSKATTELOVEN M.V.) Retsinformation · 27. december 1996