Forslag til Lov om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj
1999
Forslag
til
Lov om undersøgelse af politiets
efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de
aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed
§ 1.
Der nedsættes en undersøgelseskommission
bestående af 5 medlemmer, der udpeges af justitsministeren. Formanden
udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling fra Institut for
Historie ved Københavns Universitet og Historisk Institut ved
Århus Universitet. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling
fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og Juridisk
Institut ved Århus Universitet.
Stk. 2. Justitsministeren udpeger
undersøgelseskommissionens medlemmer uden indstilling, i det omfang de
i stk. 1, 3. og 4. pkt., nævnte institutioner ikke afgiver
indstilling.
Stk. 3.
Efter aftale med undersøgelseskommissionen
udpeger justitsministeren en person, der som udspørger i
overensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser
tilrettelægger og foretager afhøringer i kommissionen.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen antager den
fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand.
§ 2.
De personer, der efter § 1 deltager i
Læs alt
undersøgelsens gennemførelse, skal være uvildige og
uafhængige i forhold til de myndigheder og personer, hvis forhold er
omfattet af undersøgelsen.
§ 3.
Undersøgelseskommissionen har til opgave at
undersøge og redegøre for
1) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-1989 i forhold til
politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologisk prægede
grupperinger og bevægelser i Danmark og
2) karakteren af de aktiviteter i politiske partier m.v., der i den
nævnte periode var baggrunden for politiets efterretningsvirksomhed
på dette område.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere, for
så vidt angår perioden 1968-1989, vurdere politiets
efterretningsvirksomhed set i forhold til de aktiviteter, der er nævnt
i stk. 1, nr. 2, og herunder belyse, om virksomheden er udøvet i
overensstemmelse med de regler og retlingslinjer, som har været fastsat
af Folketinget eller regeringen.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan inden for de
rammer, der i øvrigt er fastsat i stk. 1 og 2, beslutte, at dens
opgave også skal omfatte nærmere angivne forhold, der
vedrører perioden efter 1989. Undersøgelseskommissionens
beslutninger herom kan ikke påkæres.
§ 4.
Undersøgelseskommissionen afgør efter
samråd med udspørgeren, hvordan undersøgelsen skal
tilrettelægges. Undersøgelsen skal tilrettelægges og
gennemføres på en sådan måde, at forholdet til andre
lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionens formand leder
kommissionens møder.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen skal føre en
protokol over møderne i kommissionen.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan anmode
særligt sagkyndige om en udtalelse eller anden bistand til brug for
undersøgelsen.
§ 5.
Enhver har pligt til at stille dokumenter og andet
foreliggende materiale til rådighed for
undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det.
Pligten gælder ikke, i det omfang der efter § 8 ikke er pligt til
at afgive forklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet
af en minister eller embedsmand i embeds medfør, kan ikke nægtes
stillet til rådighed under henvisning til, at den
pågældende minister eller embedsmand efter § 8 ikke har
pligt til at afgive forklaring om indholdet af materialet.
Stk. 2.
Pligten efter stk. 1 gælder, uanset om de
pågældende oplysninger er undergivet tavshedspligt.
Stk. 3.
Pligten efter stk. 1 gælder ikke for
politiske partier, bevægelser m.v., hvis aktiviteter er omfattet af den
i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte undersøgelse.
§ 6.
Opfyldes den pligt, der er nævnt i § 5,
stk. 1, ikke, kan undersøgelseskommissionen give skriftligt
pålæg om, at materialet skal udleveres eller på anden
måde stilles til rådighed for kommissionen.
Stk. 2.
Efterkommes pålægget ikke, finder
retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse.
§ 7.
Enhver er efter anmodning fra
undersøgelseskommissionen forpligtet til at afgive forklaring for
kommissionen som vidne, jf. dog stk. 2 og § 8.
Stk. 2.
Pligten efter stk. 1 gælder ikke for
personer med tilknytning til politiske partier m.v., hvis aktiviteter er
omfattet af den i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte
undersøgelse.
§ 8.
Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder
ikke for en minister, i det omfang der må antages at foreligge mulighed
for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold,
afhøringen vedrører. Vidnepligten gælder heller ikke for
en embedsmand, i det omfang der må antages at foreligge mulighed for
strafansvar eller disciplinæransvar for den pågældende i
anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2.
Vidnepligten gælder i øvrigt med de
undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel 18. Retsplejelovens
§ 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
§ 9.
Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder i
øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af forklaring
m.v.
Stk. 2.
Den, der har afgivet forklaring, har ret til at
få en udskrift af sin forklaring.
§ 10.
Straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende
anvendelse på den, der afgiver falsk forklaring for
undersøgelseskommissionen.
§ 11.
Den minister eller embedsmand, hvis forhold
undersøges, har ret til at lade sig bistå af en bisidder, der
beskikkes af kommissionen.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan på ethvert
tidspunkt beslutte at tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder, hvis
afgørende hensyn til den i stk. 1 nævnte person eller til
andre lande, statens sikkerhed, undersøgelsens gennemførelse
eller tredjemand taler for det.
§ 12.
Bisidderen har ret til at overvære
afhøringer af sin klient i undersøgelseskommissionen.
Bisidderen har endvidere adgang til at overvære afhøringer af
andre, i det omfang afhøringerne foregår i offentlige
møder, jf. § 18, stk. 2. Undersøgelseskommissionen
kan give bisidderen adgang til at overvære afhøringer af andre
for lukkede døre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens
mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal give bisidderen
adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, der er af betydning
for den pågældendes klient. Bisidderen har ret til at få
udskrift af forklaringer afgivet af klienten samt af forklaringer afgivet af
andre i offentlige møder, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 3.
Bisidderen kan gøre sin klient bekendt med
samtlige oplysninger, som bisidderen har fået adgang til.
Undersøgelseskommissionen kan dog give bisidderen pålæg om
ikke at gøre sin klient bekendt med bestemte oplysninger, hvis
afgørende hensyn til andre lande, statens sikkerhed,
undersøgelsens gennemførelse eller tredjemand taler for det.
Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke
udlevere materiale, som bisidderen har modtaget fra
undersøgelseskommissionen, til sin klient.
Stk. 4.
Bisidderen kan anmode undersøgelseskommissionen
om at foranstalte bevisførelse.
Stk. 5.
Bisidderen kan foretage uddybende afhøring af
sin klient og af andre vidner, i det omfang bisidderen efter stk. 1 har
adgang til at overvære afhøringen.
§ 13.
Undersøgelseskommissionen skal inden
afhøringen orientere den minister eller embedsmand, hvis forhold
undersøges, og dennes bisidder om de forhold af faktisk og eventuelt
retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende den
pågældende omfatter.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal efter
bevisførelsen orientere den pågældende minister eller
embedsmand og dennes bisidder om de faktiske og eventuelt retlige forhold
vedrørende den pågældende, som kommissionen overvejer at
give udtryk for i sin beretning.
Stk. 3.
Ministre og embedsmænd samt deres bisiddere har
ved undersøgelsens afslutning ret til at afgive en skriftlig udtalelse
til kommissionen om de faktiske og eventuelt retlige spørgsmål,
som undersøgelsen rejser vedrørende de
pågældende.
§ 14.
Justitsministeren fastsætter salær og
godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder for
beskikkede forsvarere i straffesager. Undersøgelseskommissionen
afgiver indstilling til justitsministeren herom.
§ 15.
De personer, der efter § 1 deltager i
undersøgelsens gennemførelse, har under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver
oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab til.
Stk. 2.
Den tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse på bisidderen samt på personer, der
efter § 4, stk. 4, anmodes om at yde bistand til kommissionen.
§ 16.
Den tavshedspligt, der følger af § 15,
stk. 1, er ikke til hinder for, at undersøgelseskommissionen
udleverer materiale, der indgår i undersøgelsen, til vidner og
deres bisiddere, hvis det er af betydning for at besvare de
spørgsmål, som kommissionen stiller.
Stk. 2.
Der er tavshedspligt med hensyn til materiale, der
udleveres efter stk. 1. Straffelovens §§ 152-152 e finder
tilsvarende anvendelse.
§ 17.
Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven,
lov om offentlige myndigheders registre og ombudsmandsloven gælder ikke
for den virksomhed, der udøves af
undersøgelseskommissionen.
§ 18.
Møder i undersøgelseskommissionen
foregår for lukkede døre.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan dog bestemme, at
møder er offentlige, i det omfang der foretages afhøring om
generelle spørgsmål vedrørende efterretningstjenestens
virksomhed i tiden før 1990.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionens beslutninger efter
stk. 1 og 2 kan ikke påkæres.
§ 19.
Undersøgelseskommissionens beslutninger kan af
enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter, at beslutningen er
meddelt den pågældende, indbringes for Østre Landsret, jf.
dog § 18, stk. 3. Indbringelsen sker ved indgivelse af
kæreskrift til undersøgelseskommissionen. Reglerne om
kæremål i borgerlige sager finder i øvrigt tilsvarende
anvendelse. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede
døre.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionens beslutninger om
nægtelse af at beskikke en bestemt person som bisidder og om
tilbagekaldelse af en bisidderbeskikkelse indbringes for Den Særlige
Klageret. Stk. 1, sidste pkt., og retsplejelovens § 737 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 20.
Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om
resultatet af sin undersøgelse til justitsministeren, der
offentliggør beretningen.
§ 21.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 22.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed Retsinformation · 4. juni 1999
- Lov om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed Retsinformation · 3. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste Retsinformation · 10. juni 1999
- 1995 BTL 220 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN NR L 220 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996
- 1995 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN Retsinformation · 23. maj 1996
- Lov om undersøgelse af Nørrebrosagen Retsinformation · 23. maj 1996