Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed

1998/1 LSV 65Lovforslag som vedtagetFolketinget4. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj

1999

Forslag

til

Lov om undersøgelse af politiets

efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de

aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed

§ 1.

Der nedsættes en undersøgelseskommission

bestående af 5 medlemmer, der udpeges af justitsministeren. Formanden

udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre

Landsret. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling fra Institut for

Historie ved Københavns Universitet og Historisk Institut ved

Århus Universitet. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling

fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og Juridisk

Institut ved Århus Universitet.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger

undersøgelseskommissionens medlemmer uden indstilling, i det omfang de

i stk. 1, 3. og 4. pkt., nævnte institutioner ikke afgiver

indstilling.

Stk. 3.

Efter aftale med undersøgelseskommissionen

udpeger justitsministeren en person, der som udspørger i

overensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser

tilrettelægger og foretager afhøringer i kommissionen.

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen antager den

fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand.

§ 2.

De personer, der efter § 1 deltager i

Læs alt

undersøgelsens gennemførelse, skal være uvildige og

uafhængige i forhold til de myndigheder og personer, hvis forhold er

omfattet af undersøgelsen.

§ 3.

Undersøgelseskommissionen har til opgave at

undersøge og redegøre for

1) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-1989 i forhold til

politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologisk prægede

grupperinger og bevægelser i Danmark og

2) karakteren af de aktiviteter i politiske partier m.v., der i den

nævnte periode var baggrunden for politiets efterretningsvirksomhed

på dette område.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal endvidere, for

så vidt angår perioden 1968-1989, vurdere politiets

efterretningsvirksomhed set i forhold til de aktiviteter, der er nævnt

i stk. 1, nr. 2, og herunder belyse, om virksomheden er udøvet i

overensstemmelse med de regler og retlingslinjer, som har været fastsat

af Folketinget eller regeringen.

Stk. 3.

Undersøgelseskommissionen kan inden for de

rammer, der i øvrigt er fastsat i stk. 1 og 2, beslutte, at dens

opgave også skal omfatte nærmere angivne forhold, der

vedrører perioden efter 1989. Undersøgelseskommissionens

beslutninger herom kan ikke påkæres.

§ 4.

Undersøgelseskommissionen afgør efter

samråd med udspørgeren, hvordan undersøgelsen skal

tilrettelægges. Undersøgelsen skal tilrettelægges og

gennemføres på en sådan måde, at forholdet til andre

lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionens formand leder

kommissionens møder.

Stk. 3.

Undersøgelseskommissionen skal føre en

protokol over møderne i kommissionen.

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen kan anmode

særligt sagkyndige om en udtalelse eller anden bistand til brug for

undersøgelsen.

§ 5.

Enhver har pligt til at stille dokumenter og andet

foreliggende materiale til rådighed for

undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det.

Pligten gælder ikke, i det omfang der efter § 8 ikke er pligt til

at afgive forklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet

af en minister eller embedsmand i embeds medfør, kan ikke nægtes

stillet til rådighed under henvisning til, at den

pågældende minister eller embedsmand efter § 8 ikke har

pligt til at afgive forklaring om indholdet af materialet.

Stk. 2.

Pligten efter stk. 1 gælder, uanset om de

pågældende oplysninger er undergivet tavshedspligt.

Stk. 3.

Pligten efter stk. 1 gælder ikke for

politiske partier, bevægelser m.v., hvis aktiviteter er omfattet af den

i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte undersøgelse.

§ 6.

Opfyldes den pligt, der er nævnt i § 5,

stk. 1, ikke, kan undersøgelseskommissionen give skriftligt

pålæg om, at materialet skal udleveres eller på anden

måde stilles til rådighed for kommissionen.

Stk. 2.

Efterkommes pålægget ikke, finder

retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse.

§ 7.

Enhver er efter anmodning fra

undersøgelseskommissionen forpligtet til at afgive forklaring for

kommissionen som vidne, jf. dog stk. 2 og § 8.

Stk. 2.

Pligten efter stk. 1 gælder ikke for

personer med tilknytning til politiske partier m.v., hvis aktiviteter er

omfattet af den i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte

undersøgelse.

§ 8.

Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder

ikke for en minister, i det omfang der må antages at foreligge mulighed

for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold,

afhøringen vedrører. Vidnepligten gælder heller ikke for

en embedsmand, i det omfang der må antages at foreligge mulighed for

strafansvar eller disciplinæransvar for den pågældende i

anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de

undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel 18. Retsplejelovens

§ 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

§ 9.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder i

øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af forklaring

m.v.

Stk. 2.

Den, der har afgivet forklaring, har ret til at

få en udskrift af sin forklaring.

§ 10.

Straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende

anvendelse på den, der afgiver falsk forklaring for

undersøgelseskommissionen.

§ 11.

Den minister eller embedsmand, hvis forhold

undersøges, har ret til at lade sig bistå af en bisidder, der

beskikkes af kommissionen.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan på ethvert

tidspunkt beslutte at tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder, hvis

afgørende hensyn til den i stk. 1 nævnte person eller til

andre lande, statens sikkerhed, undersøgelsens gennemførelse

eller tredjemand taler for det.

§ 12.

Bisidderen har ret til at overvære

afhøringer af sin klient i undersøgelseskommissionen.

Bisidderen har endvidere adgang til at overvære afhøringer af

andre, i det omfang afhøringerne foregår i offentlige

møder, jf. § 18, stk. 2. Undersøgelseskommissionen

kan give bisidderen adgang til at overvære afhøringer af andre

for lukkede døre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens

mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal give bisidderen

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, der er af betydning

for den pågældendes klient. Bisidderen har ret til at få

udskrift af forklaringer afgivet af klienten samt af forklaringer afgivet af

andre i offentlige møder, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 3.

Bisidderen kan gøre sin klient bekendt med

samtlige oplysninger, som bisidderen har fået adgang til.

Undersøgelseskommissionen kan dog give bisidderen pålæg om

ikke at gøre sin klient bekendt med bestemte oplysninger, hvis

afgørende hensyn til andre lande, statens sikkerhed,

undersøgelsens gennemførelse eller tredjemand taler for det.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke

udlevere materiale, som bisidderen har modtaget fra

undersøgelseskommissionen, til sin klient.

Stk. 4.

Bisidderen kan anmode undersøgelseskommissionen

om at foranstalte bevisførelse.

Stk. 5.

Bisidderen kan foretage uddybende afhøring af

sin klient og af andre vidner, i det omfang bisidderen efter stk. 1 har

adgang til at overvære afhøringen.

§ 13.

Undersøgelseskommissionen skal inden

afhøringen orientere den minister eller embedsmand, hvis forhold

undersøges, og dennes bisidder om de forhold af faktisk og eventuelt

retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende den

pågældende omfatter.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal efter

bevisførelsen orientere den pågældende minister eller

embedsmand og dennes bisidder om de faktiske og eventuelt retlige forhold

vedrørende den pågældende, som kommissionen overvejer at

give udtryk for i sin beretning.

Stk. 3.

Ministre og embedsmænd samt deres bisiddere har

ved undersøgelsens afslutning ret til at afgive en skriftlig udtalelse

til kommissionen om de faktiske og eventuelt retlige spørgsmål,

som undersøgelsen rejser vedrørende de

pågældende.

§ 14.

Justitsministeren fastsætter salær og

godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder for

beskikkede forsvarere i straffesager. Undersøgelseskommissionen

afgiver indstilling til justitsministeren herom.

§ 15.

De personer, der efter § 1 deltager i

undersøgelsens gennemførelse, har under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver

oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab til.

Stk. 2.

Den tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse på bisidderen samt på personer, der

efter § 4, stk. 4, anmodes om at yde bistand til kommissionen.

§ 16.

Den tavshedspligt, der følger af § 15,

stk. 1, er ikke til hinder for, at undersøgelseskommissionen

udleverer materiale, der indgår i undersøgelsen, til vidner og

deres bisiddere, hvis det er af betydning for at besvare de

spørgsmål, som kommissionen stiller.

Stk. 2.

Der er tavshedspligt med hensyn til materiale, der

udleveres efter stk. 1. Straffelovens §§ 152-152 e finder

tilsvarende anvendelse.

§ 17.

Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven,

lov om offentlige myndigheders registre og ombudsmandsloven gælder ikke

for den virksomhed, der udøves af

undersøgelseskommissionen.

§ 18.

Møder i undersøgelseskommissionen

foregår for lukkede døre.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan dog bestemme, at

møder er offentlige, i det omfang der foretages afhøring om

generelle spørgsmål vedrørende efterretningstjenestens

virksomhed i tiden før 1990.

Stk. 3.

Undersøgelseskommissionens beslutninger efter

stk. 1 og 2 kan ikke påkæres.

§ 19.

Undersøgelseskommissionens beslutninger kan af

enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter, at beslutningen er

meddelt den pågældende, indbringes for Østre Landsret, jf.

dog § 18, stk. 3. Indbringelsen sker ved indgivelse af

kæreskrift til undersøgelseskommissionen. Reglerne om

kæremål i borgerlige sager finder i øvrigt tilsvarende

anvendelse. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede

døre.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionens beslutninger om

nægtelse af at beskikke en bestemt person som bisidder og om

tilbagekaldelse af en bisidderbeskikkelse indbringes for Den Særlige

Klageret. Stk. 1, sidste pkt., og retsplejelovens § 737 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 20.

Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om

resultatet af sin undersøgelse til justitsministeren, der

offentliggør beretningen.

§ 21.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 22.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter