Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedspersonale sidestilles med tjenestemænd, for så vidt angår strejkeretten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. maj 1999 af Tom Behnke (FP),
Kim Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og
Christian Jensen (FP)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at sundhedspersonale sidestilles med
tjenestemænd, for så vidt angår strejkeretten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de
nødvendige lovforslag, der medfører, at sundhedspersonale
sidestilles med tjenestemænd, for så vidt angår retten til
at strejke, således at offentligt ansat sundhedspersonale ikke må
strejke.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget går ud på at
ændre gældende regler, således at det ikke fremover kan
lade sig gøre for offentligt ansat sundhedspersonale at benytte
strejke som våben i eventuelle konflikter i forbindelse med
overenskomstforhandlinger eller lignende situationer, hvor strejke i dag kan
komme på tale.
Det foreslås derfor, at reglerne ændres,
så sundhedspersonale sidestilles med tjenestemænd i forhold til
retten til at strejke eller rettere den manglende ret til at strejke. I
forvejen er sundhedspersonalet på visse områder sidestillet med
tjenestemænd. F.eks. er sundhedspersonalet omfattet af de samme
skærpende bestemmelser i straffeloven, hvis de udsættes for
overfald og vold.
Sundhedspersonalet udfylder en meget vigtig opgave i
samfundet og udfører livsnødvendige funktioner.
Sundhedssektoren er en forudsætning for, at borgerne hurtigt og
effektivt kan blive behandlet og komme på benene igen, når sygdom
eller ulykke indtræffer. Sundhedssektoren er således en
Læs alt
altafgørende forudsætning for, at vi alle kan leve et godt og
langt liv, hvor vi kan være med til at sikre det velfærdssamfund,
Danmark er.
Personalet i sundhedssektoren kan således på
mange måder sidestilles med eller sammenlignes med tjenestemænd.
Eksempelvis gælder de samme årsager til, at mange faggrupper
under staten er ansat som tjenestemænd, også for
sundhedspersonalet. For ansatte i samfundsvigtige stillinger under staten har
man netop valgt tjenestemandsansættelse for at være sikker
på, at disse samfundsvigtige og ofte livsnødvendige funktioner
til enhver tid kan opretholdes og ikke rammes af strejker.
Sundhedspersonalet er typisk ikke ansat som
tjenestemænd. En årsag til det kan være, at
sundhedspersonalet er ansat under amterne og ikke under staten. Men det skal
ikke ændre på forslagsstillernes ønske om, at
sundhedspersonalet i den offentlige sektor fremover skal være ansat
på tjenestemandslignende vilkår i forhold til mulighederne for at
strejke.
Sundhedspersonalet i den private sektor er ikke omfattet
af forslaget.
En konflikt i den offentlige sundhedssektor vil automatisk
medføre, at syge og svage mennesker tages som gidsler i en konflikt,
som de slet ikke har noget at gøre med.
Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at
patienterne og ældre plejekrævende mennesker bliver taberne,
når sundhedspersonalet vælger at strejke. Samtidig er det et
faktum, at de i forvejen alt for lange ventelister bliver endnu
længere, når der strejkes, ventelister som Folketinget og amterne
i forvejen kæmper hårdt for at få gjort kortere.
Det skal understreges, at dette forslag ikke forholder sig
til årsagerne til den aktuelle konflikt mellem parterne i
sundhedssektoren. Forslagsstillerne har med dette forslag således ikke
taget stilling til, om sundhedspersonalets krav er rimelige eller ej. Selv om
den aktuelle konflikt drejer sig om sygeplejerskerne, omhandler forslaget
hele sundhedssektoren, idet problemstillingen er ens for hele
sundhedssektoren.
Forslaget fokuserer alene på, at det ikke skal
være muligt for sundhedspersonalet at strejke, uanset hvad
årsagen ellers kunne være.
Samtidig vil det efter forslagsstillernes opfattelse
være hensigtsmæssigt, om sundhedspersonalet får nogle
fordele ved at overgå til ansættelse på
tjenestemandslignende vilkår. Det kunne f.eks. være
hensigtsmæssigt at lade sundhedspersonalet få en
pensionsmæssig fordel eller en anden fordel, samtidig med at
strejkeretten forsvinder. I dag er det sådan, at der opspares en
pension svarende til 12 pct. af lønnen, hvor arbejdsgiveren betaler de
8 pct. og den ansatte selv betaler de sidste 4 pct. Det kunne evt.
ændres, således at det offentlige betaler alle 12 pct. til
pensionsopsparingen.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke
(FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
sundhedspersonale sidestilles med tjenestemænd, for så vidt
angår strejkeretten.
(Beslutningsforslag nr. B 145).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. NR L 86 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 19. maj 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om hastebehandling i Arbejdsskadestyrelsen af visse sager Retsinformation · 23. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af beskatning for arbejdsgiverbetalte behandlinger af medarbejdere Retsinformation · 29. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning Om etablering af hospitalsskibet »Jutlandia II« Retsinformation · 20. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om øget troværdighed og gennemsigtighed vedrørende lægekonsulenternes virksomhed Retsinformation · 3. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 2. februar 1999