Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling i forbindelse med fjernelse af galdeblære
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage over utilstrækkelig
undersøgelse og behandling i forbindelse med fjernelse af
galdeblære
Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere,
at ERCP-undersøgelsen i første omgang blev aflyst, idet
patientens smerter efter operationen hurtigt førte til
ultralydsundersøgelse, og idet der var faldende levertal og bedring af
tilstanden. Nævnet fandt dog, at det havde været
hensigtsmæssigt, om overlægen A havde fastholdt ordinationen af
ERCP-undersøgelsen, idet der forelå påvirkede levertal.
Patientklagenævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at
kritisere de undersøgelser, der blev foretaget i de følgende
dage. Der var foretaget en ultralydsundersøgelse for nylig, der ikke
viste en større ansamling, og patientens tilstand var sløret af
en bugspytkirtelbetændelse efter ERCP-undersøgelsen.
Lægerne overvejede relevant operation og drænage. Nævnet
fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om
overlæge B og den afdelingslæge, der undersøgte patienten
i disse dage, havde foranstaltet en hurtig ultralydsundersøgelse, da
der ved ERCP var påvist en lækage fra galdeblærens
udførselsudgang.
Patientklagenævnet fandt iøvrigt, at der frem til
overflytningen den 7. januar 1999 blev foretaget relevante
undersøgelser for at finde årsagen til patientens klager samt
smerter. Der blev foranstaltet billeddiagnostiske undersøgelser,
ligesom patienten ved 2 lejligheder fik tømt ansamlinger. Der blev
foretaget ultralydscanning af maven, og den følgende dag blev der
foretaget en CT-scanning.
Patientklagenævnet fandt dog, at der i forløbet burde
være ordineret et væskeregnskab, da patienten gennemgik et
Læs alt
forløb med galdegangslækage, bugspytkirtelbetændelse efter
ERCP og gentagen byldedannelse i bughulen. Der blev ikke ført
væskeregnskab på noget tidspunkt i forløbet. Af
sygeplejekardex fremgår det, at patienten sporadisk fik væske
ind i årene.
Patientklagenævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne
tillægges en enkelt læge, at der ikke blev ført
væskeregnskab. Forløbet udstrakte sig over en periode på 3
uger. Afgørelsen blev derfor meddelt til den administrerende
overlæge til orientering.
Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er vanskeligt at
afgøre, i hvor udtalt en grad der har foreligget en
dehydreringstilstand.
For så vidt angår sygeplejerskernes observation af patientens
væsketilstand fandt nævnet, at det havde været
hensigtsmæssigt, om sygeplejerskerne havde ført
væskeskema, idet det af sygeplejekardex og journalen flere gange
fremgik, at patienten var dårligt spisende, at hun havde kvalme og ind
imellem opkastninger. Endvidere havde hun dræn, havde anlagt drop og
havde haft vægttab.
Nævnet oplyste, at det som udgangspunkt er lægens ansvar, at
der ordineres et væskeskema, men at det også er en almen
sygeplejeopgave, at der ved så dårlige patienter
rutinemæssigt føres væskeskema. Denne del af
afgørelsen blev meddelt oversygeplejersken til orientering.
Lignende dokumenter
- Klage over kikkert galdevejsoperation Retsinformation · 29. januar 2003
- Klage over forsinket operation med fjernelse af galdeblæren Retsinformation · 17. september 2002
- Klage over manglende opfølgning på CAVE angivelse Retsinformation · 22. september 2009
- Klage over, at indføringshylster til endobag blev efterladt i patient efter operation Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over manglende hjerteklapoperation eller hjertetransplantation Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over manglende udredning ved tilfældighedsfund ved ultralydsscanning Retsinformation · 23. september 2009