Spring til indhold

Retsinformation

Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling i forbindelse med fjernelse af galdeblære

KEN nr 12337 af 31/12/2000Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet17. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage over utilstrækkelig

undersøgelse og behandling i forbindelse med fjernelse af

galdeblære

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere,

at ERCP-undersøgelsen i første omgang blev aflyst, idet

patientens smerter efter operationen hurtigt førte til

ultralydsundersøgelse, og idet der var faldende levertal og bedring af

tilstanden. Nævnet fandt dog, at det havde været

hensigtsmæssigt, om overlægen A havde fastholdt ordinationen af

ERCP-undersøgelsen, idet der forelå påvirkede levertal.

Patientklagenævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at

kritisere de undersøgelser, der blev foretaget i de følgende

dage. Der var foretaget en ultralydsundersøgelse for nylig, der ikke

viste en større ansamling, og patientens tilstand var sløret af

en bugspytkirtelbetændelse efter ERCP-undersøgelsen.

Lægerne overvejede relevant operation og drænage. Nævnet

fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om

overlæge B og den afdelingslæge, der undersøgte patienten

i disse dage, havde foranstaltet en hurtig ultralydsundersøgelse, da

der ved ERCP var påvist en lækage fra galdeblærens

udførselsudgang.

Patientklagenævnet fandt iøvrigt, at der frem til

overflytningen den 7. januar 1999 blev foretaget relevante

undersøgelser for at finde årsagen til patientens klager samt

smerter. Der blev foranstaltet billeddiagnostiske undersøgelser,

ligesom patienten ved 2 lejligheder fik tømt ansamlinger. Der blev

foretaget ultralydscanning af maven, og den følgende dag blev der

foretaget en CT-scanning.

Patientklagenævnet fandt dog, at der i forløbet burde

være ordineret et væskeregnskab, da patienten gennemgik et

Læs alt

forløb med galdegangslækage, bugspytkirtelbetændelse efter

ERCP og gentagen byldedannelse i bughulen. Der blev ikke ført

væskeregnskab på noget tidspunkt i forløbet. Af

sygeplejekardex fremgår det, at patienten sporadisk fik væske

ind i årene.

Patientklagenævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne

tillægges en enkelt læge, at der ikke blev ført

væskeregnskab. Forløbet udstrakte sig over en periode på 3

uger. Afgørelsen blev derfor meddelt til den administrerende

overlæge til orientering.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er vanskeligt at

afgøre, i hvor udtalt en grad der har foreligget en

dehydreringstilstand.

For så vidt angår sygeplejerskernes observation af patientens

væsketilstand fandt nævnet, at det havde været

hensigtsmæssigt, om sygeplejerskerne havde ført

væskeskema, idet det af sygeplejekardex og journalen flere gange

fremgik, at patienten var dårligt spisende, at hun havde kvalme og ind

imellem opkastninger. Endvidere havde hun dræn, havde anlagt drop og

havde haft vægttab.

Nævnet oplyste, at det som udgangspunkt er lægens ansvar, at

der ordineres et væskeskema, men at det også er en almen

sygeplejeopgave, at der ved så dårlige patienter

rutinemæssigt føres væskeskema. Denne del af

afgørelsen blev meddelt oversygeplejersken til orientering.

Lignende dokumenter