Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte

1998/1 LSF 242Lovforslag som fremsatFolketinget4. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. maj 1999 af Christine Antorini (SF), Anne

Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens

uddannelsesstøtte

(Rentenedsættelse)

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998 foretages følgende

ændringer:

1.

I § 33, stk. 2, ændres »4 pct.« til: »2 pct.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Studielån forrentes med en rente på 4 pct.

årligt i studietiden. Disse 4 pct. blev fastsat tilbage i 1988. Dengang

var det en meget favorabel rente, og det var også meningen. De

studerende skulle ikke, når de blev færdige, belastes urimeligt

af en stor studiegæld opbygget i kraft af en høj rente, og der

lå også et ønske om at gøre det mere

økonomisk attraktivt at studere.

I dag er renten på 4 pct. langt mindre attraktiv end

i 1988. Som det fremgår af tabellen, er renten på studielån

i dag modsat i 1988 højere end inflationen og højere end

diskontoen. Hvor realrenten efter skat i 1988 lå på 2,7 pct.,

ligger den i dag på +1 pct.

Diskonto

Læs alt

Rente på SU-lån i

studietiden

Rentefradrag

Inflation

Realrente efter skat

1988

7,00

4,0 pct.

51,7 pct.

4,6 pct.

- 2,7 pct.

1999

2,75

4,0 pct.

32,0 pct.

1,7 pct.

1,0 pct.

Anm.: Rentefradraget for 1999 svarer til fuld

gennemførelse af pinsepakken, som typisk er det tidspunkt, hvor

fradraget udnyttes.

Meningen med loven fra 1988 var også, at renten

skulle være lavere i studietiden end efter. Sådan er det ikke

længere. Med den seneste diskontonedsættelse er renten efter

studietiden nu nede på 3,75 pct. Det er endda med et

procenttillæg på 1 pct., jf. § 34, stk. 4. Det må i alle

tilfælde siges at være en absurd situation. Hertil kommer, at

Nationalbanken i dag låner ud til bankerne til en rente på under

4 pct.

SU-lovens § 33, stk. 2, lyder:

»I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid

værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved

lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i

renteniveauet taler for det.«

Som beskrevet ovenfor taler udviklingen i renteniveauet nu

for at ændre renten.

Med dette lovforslag tilpasses renten på

studielån i studietiden med samfundets generelle økonomiske

vilkår. Forslagsstillerne mener, at forslaget skal drøftes i

forligskredsen bag SU-loven fra 1988. Forslagsstillerne foreslår, at

renten nedsættes fra 4 pct. til 2 pct. Det kunne overvejes i stedet at

sætte renten til 0 pct. og at regulere gælden med

inflationen.

Den lavere rente vil forhåbentlig betyde, at flere

studerende vælger at optage lån og fravælge meget

omfattende erhvervsarbejde, der forlænger studietiden ud over det, den

enkelte ønsker. Derved vil forslaget kunne få en om end

begrænset gunstig effekt på flaskehalssituationen, samtidig med

at lidt færre nye job optages af studerende.

Heroverfor står den direkte omkostning ved

ændringen, som udgør ca. 80 mio. kr. (2 pct. af

lånerestgælden på omkring 4 mia. kr. for personer under

uddannelse). Staten vil på et senere tidspunkt til gengæld

opnå en besparelse på ca. 26 mio. kr. i kraft af et lavere

rentefradrag. Udgiften er således på godt 50 mio. kr., før

der tages hensyn til ovennævnte afledte effekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Renten på studielån i uddannelsesperioden

nedsættes fra 4 pct. til 2 pct.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i

kraft den 1. juli 1999.

Skriftlig fremsættelse

Christine Antorini

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om statens

uddannelsesstøtte. (Rentenedsættelse).

(Lovforslag nr. L 242).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter