Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (21. april 1999) - L 233

1998/1 SF L 233Skriftlig fremsættelseFolketinget21. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (21. april 1999)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og

straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation,

varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse,

vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i

sager ved Højesteret samt klager over anklagemyndighedens

sagsbehandling mv.).

(Lovforslag nr. L 233).

Formålet med lovforslaget er at opnå en

væsentlig begrænsning i anvendelsen og varigheden af

isolationsfængsling. Med henblik herpå foreslås en

ændring af de gældende regler i retsplejeloven om

varetægtsfængsling i isolation, ligesom der foreslås en

ændring af straffeloven. De nye regler om isolationsfængsling

bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358/1998 om

varetægtsfængsling i isolation, men er på en række

punkter skærpede i forhold til udvalgets forslag. På de punkter,

hvor der har været uenighed i udvalget, tager lovforslaget udgangspunkt

i flertallets forslag, men er udformet således, at anvendelsen og

varigheden af isolationsfængsling i endnu højere grad end efter

flertallets forslag begrænses.

Forslaget til en ændring af reglerne om

isolationsfængsling omfatter bl.a. en præcisering og

skærpelse af retsplejelovens regler for iværksættelse og

opretholdelse af isolation. Herudover foreslås kortere

tidsbegrænsninger for isolation. For lovovertrædelser, der ikke

kan medføre fængsel i 4 år, foreslås, at den

Læs alt

gældende tidsbegrænsning på 8 uger nedsættes til 4

uger. For lovovertrædelser, der kan medføre fængsel i 4,

men ikke i 6 år, foreslås det at fastholde den gældende

tidsbegrænsning på 8 uger. For lovovertrædelser, som kan

medføre fængsel i 6 år eller mere - hvor der i dag ikke

gælder nogen tidsbegrænsning - foreslås det, at der

fastsættes en grænse på 3 måneder. Denne grænse

må kun i sjældne undtagelsestilfælde overskrides, hvis

retten vurderer, at afgørende hensyn til sagens opklaring gør

fortsat isolation påkrævet, uanset den tid arrestanten hidtil har

været isoleret.

Endvidere foreslås en udvidet adgang til mundtlig

behandling af kæremål om isolationsfængsling og udvidet

adgang til at afhøre sigtede og vidner i retten forud for

domsforhandlingen (anteciperet bevisførelse) med henblik på at

hæve isolationen efter en sådan bevissikring.

Herudover foreslås det, at der indføres

ændrede administrative regler for behandlingen af de

isolationsfængslede, så de negative virkninger, der er forbundet

med isolationsanbringelse, søges imødegået.

Endelig foreslås det, at

varetægtsfængslede gives en særlig kompensation, hvis

varetægtsfængslingen er sket i isolation. Det foreslås

således, at en person, der efter rettens bestemmelse har været

varetægtsfængslet i isolation, får et fradrag i sin straf

på én ekstra dag for hvert påbegyndte 3. døgn, den

pågældende har været isoleret (dvs. 3 ugers

isolationsfængsling giver et fradrag på 4 uger i idømt

frihedsstraf).

Lovforslaget indeholder endvidere regler om

varetægtsfængsling under domsforhandlingen. Forslagene herom skal

sikre, at der ikke kan rejses tvivl om dommernes upartiskhed under den videre

domsforhandling.

Hvis der under en domsforhandling skal tages stilling til

varetægtsfængsling på grundlag af særlig bestyrket

mistanke mod den pågældende, kan der eventuelt stilles

spørgsmålstegn ved den pågældende dommers

upartiskhed under den videre domsforhandling. Den tiltalte vil således

kunne få det indtryk, at dommeren allerede har taget stilling til

skyldsspørgsmålet, hvis dommeren når frem til, at der er

grundlag for at varetægtsfængsle den pågældende under

henvisning til en særlig bestyrket mistanke.

Det foreslås derfor, at der i de tilfælde,

hvor fristen for en varetægtsfængsling udløber under

domsforhandlingen, skal varetægtsfængslingen automatisk

fortsætte, indtil dommen er afsagt. Tiltalte kan dog, når den

frist for varetægtsfængslingen, der blev fastsat forud for

domsforhandlingens begyndelse, udløber, anmode om ophævelse af

foranstaltningen.

Hvis tiltalte anmoder om ophævelse af

foranstaltningen, foreslås det, at retten inden 7 dage skal tage

stilling til anmodningen. Er der i denne forbindelse spørgsmål

om varetægtsfængsling på grund af særlig bestyrket

mistanke mod den pågældende, skal afgørelsen træffes

af en dommer eller - i landsretten - en afdeling, der ikke deltager i

domsforhandlingen.

På denne måde vil de foreslåede regler

sikre, at der i disse situationer ikke kan rejses tvivl om dommernes

upartiskhed under den videre behandling af sagen, samtidig med at de

praktiske vanskeligheder, der er forbundet med ordningen, er forsøgt

begrænset mest muligt.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag, der skal tjene

til en forbedret beskyttelse af vidner på grundlag af rapporten om

vidnebeskyttelse fra juni 1998. De fleste forslag i rapporten kan

gennemføres administrativt. Lovforslaget omfatter en enkelt

lovændring, hvorefter retten inden domsforhandlingen kan træffe

afgørelse om dørlukning, referatforbud, navneforbud og om, at

tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afgiver forklaring.

Herudover vil der blive fremsat et ændringsforslag til det allerede

fremsatte lovforslag om styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen

(nr. L 78 af 5. november 1998) med henblik på at gøre det muligt

at nedlægge navneforbud af hensyn til vidners beskyttelse.

Lovforslaget indeholder også et forslag om en

ændring af reglerne om vidneudelukkelse for præster, så de

- ud over præster fra folkekirken og de anerkendte trossamfund -

også kommer til at omfatte præster fra andre trossamfund. I det

omfang der ikke er tale om en præst i et anerkendt trossamfund eller et

trossamfund med vielsesbemyndigelse, er det afgørende, om

Kirkeministeriet i anden anledning har taget stilling til, at der er tale om

et egentligt trossamfund, der opfylder de betingelser, der i praksis er

opstillet for at få vielsesbemyndigelse.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til en

ændring af retsplejelovens regler om bevisførelse i

højesteretssager. Forslaget, der er baseret på et forslag fra

Højesteret, indebærer, at afhøring af parter og vidner

m.fl. i civile sager ved Højesteret kan foretages af en

dommerfuldmægtig i Højesteret. Efter de gældende

bestemmelser skal sådanne afhøringer foretages ved en

subsidiær afhøring ved en byret eller Sø- og

Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en

ændring af retsplejelovens regler om adgangen til at klage over

anklagemyndighedens sagsbehandling. Formålet med ændringen er at

udvide det almindelige to-instansprincip for afgørelser om

strafforfølgning til også at omfatte klager over

afgørelser om aktindsigt. Ændringen har sammenhæng med en

netop gennemført ændring af Justitsministeriets og

anklagemyndighedens administrative praksis, hvorefter to-instansprincippet nu

også finder anvendelse på klager over sagsbehandlingsfejl

(formalitetsspørgsmål).

Baggrunden for, at lovforslaget først

fremsættes nu, er, at det blev besluttet, at lovforslaget om isolation

også skulle indeholde en række andre ændringer af

retsplejeloven.

Jeg har fuld forståelse for, hvis Folketinget ikke

færdigbehandler lovforslaget før sommerferien. I så fald

vil lovforslaget blive genfremsat til efteråret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter