Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
13. april 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om byfornyelse
(Ændrede finansieringsregler m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets
spørgsmål og by- og boligministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Lone Møller (S)
Ole Hækkerup (S)
Lissa Mathiasen (S)
nfmd.
René Skau Johansen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Pernille Frahm (SF)
Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV)
Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V)
Læs alt
Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V)
Christian Jensen (FP) John Vinther (KF)
Gitte Seeberg (KF) Egil Møller (DF)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål og by- og
boligministerens svar herpå
Spørgsmål 2:
Idet der henvises til lovforslagets bemærkninger
side 5, 1. spalte, 4. afsnit, hvor det anføres, at "valget af konkret
låneform vil afhænge af udviklingen i renteniveauet og
rentestrukturen", bedes ministeren redegøre for, hvorfor man ikke i
den forbindelse har medtaget kursværdien.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ved valget af de lån, der
efter lovforslaget skal optages til finansieringen af de tabsgivende
byfornyelsesudgifter, vil indgå de relevante forhold, som kan sikre
så lave langsigtede finansieringsomkostninger som muligt for det
offentlige.
Det er i denne forbindelse helt centralt at lægge
vægt på udviklingen i renteniveauet og rentestrukturen.
Renteniveauet skal i nærværende sammenhæng forstås
som den effektive rente, det vil sige, at effekten af forskelle i
kursværdien for alternative lån hermed vil indgå i den
samlede overvejelse om valg af lån.
Spørgsmål 5:
Det bedes oplyst, hvordan ministeren forholder sig til
vedlagte regneeksempel fra administratorforeningen.
Svar:
Det vedlagte regneeksempel vedrører de
økonomiske konsekvenser ved konvertering af forskellige typer
lån baseret på kurserne pr. 19.3.1999. Der er tale om lån
optaget til finansiering af tabsgivende ombygningsudgifter i henhold til
byfornyelsesloven.
Administratorforeningens regneeksempel bygger
tilsyneladende på den forudsætning, at optagne tabslån vil
blive omprioriteret, hver gang by- og boligministeren udmelder en ny
lånetype, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ligesom
Administratorforeningen lægger til grund, at det er afgørende
for ejerens formueforhold, hvilke lån by- og boligministeren
vælger til finansiering af de tabsgivende byfornyelsesudgifter.
Forslagets § 1, nr. 13, indebærer, at finansiering
af tabsgivende ombygningsudgifter sker med den lånetype, der er udmeldt
på finansieringstidspunktet. Det er ikke hensigten generelt at
konvertere tidligere optagne tabslån, hver gang der træffes
beslutning om at anvende en ny lånetype.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at
spørgsmålet om konvertering af lån ydet til finansiering
af byfornyelsesarbejder indgår i de overvejelser, der for
øjeblikket foregår i Finansministeriets og By- og
Boligministeriets arbejdsgruppe vedrørende byfornyelse, jf. min
besvarelse af 30. juni 1998 af spørgsmål 33 (Alm. del bilag
100).
Valg af lånetype til finansiering af de tabsgivende
byfornyelsesudgifter har ingen betydning for ejerens formueforhold. Det
tabsgivende byfornyelseslån er at betragte som en kontant erstatning
for ejeren. Lånet belaster ikke ejendommen, idet alle ydelser på
lånet betales af det offentlige, lånet rykker for enhver
pantsætning, herunder retsforfølgning uden særlig
påtegning, og støtten til lånet kan i henhold til
byfornyelsesloven ikke senere bortfalde.
Ved en eventuel konvertering af tabslånet vil den
statslige garanti for lånet blive overført til det nye
lån, ligesom de ovenfor nævnte lånevilkår vil blive
gældende for det nye lån. Hverken ejendommen eller ejerens
formueforhold vil således være påvirket af
tabslånet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 14. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om byfornyelse Retsinformation · 1. december 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse Retsinformation · 8. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark Retsinformation · 7. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne) Retsinformation · 6. april 2019
- 1997 BTL 48 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI) NR L 48 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 19. januar 1998