Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse

1998/1 BTL 167Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

13. april 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om byfornyelse

(Ændrede finansieringsregler m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets

spørgsmål og by- og boligministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Lone Møller (S)

Ole Hækkerup (S)

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

René Skau Johansen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Pernille Frahm (SF)

Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V)

Læs alt

Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V)

Christian Jensen (FP) John Vinther (KF)

Gitte Seeberg (KF) Egil Møller (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og by- og

boligministerens svar herpå

Spørgsmål 2:

Idet der henvises til lovforslagets bemærkninger

side 5, 1. spalte, 4. afsnit, hvor det anføres, at "valget af konkret

låneform vil afhænge af udviklingen i renteniveauet og

rentestrukturen", bedes ministeren redegøre for, hvorfor man ikke i

den forbindelse har medtaget kursværdien.

Svar:

Jeg kan oplyse, at der ved valget af de lån, der

efter lovforslaget skal optages til finansieringen af de tabsgivende

byfornyelsesudgifter, vil indgå de relevante forhold, som kan sikre

så lave langsigtede finansieringsomkostninger som muligt for det

offentlige.

Det er i denne forbindelse helt centralt at lægge

vægt på udviklingen i renteniveauet og rentestrukturen.

Renteniveauet skal i nærværende sammenhæng forstås

som den effektive rente, det vil sige, at effekten af forskelle i

kursværdien for alternative lån hermed vil indgå i den

samlede overvejelse om valg af lån.

Spørgsmål 5:

Det bedes oplyst, hvordan ministeren forholder sig til

vedlagte regneeksempel fra administratorforeningen.

Svar:

Det vedlagte regneeksempel vedrører de

økonomiske konsekvenser ved konvertering af forskellige typer

lån baseret på kurserne pr. 19.3.1999. Der er tale om lån

optaget til finansiering af tabsgivende ombygningsudgifter i henhold til

byfornyelsesloven.

Administratorforeningens regneeksempel bygger

tilsyneladende på den forudsætning, at optagne tabslån vil

blive omprioriteret, hver gang by- og boligministeren udmelder en ny

lånetype, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ligesom

Administratorforeningen lægger til grund, at det er afgørende

for ejerens formueforhold, hvilke lån by- og boligministeren

vælger til finansiering af de tabsgivende byfornyelsesudgifter.

Forslagets § 1, nr. 13, indebærer, at finansiering

af tabsgivende ombygningsudgifter sker med den lånetype, der er udmeldt

på finansieringstidspunktet. Det er ikke hensigten generelt at

konvertere tidligere optagne tabslån, hver gang der træffes

beslutning om at anvende en ny lånetype.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at

spørgsmålet om konvertering af lån ydet til finansiering

af byfornyelsesarbejder indgår i de overvejelser, der for

øjeblikket foregår i Finansministeriets og By- og

Boligministeriets arbejdsgruppe vedrørende byfornyelse, jf. min

besvarelse af 30. juni 1998 af spørgsmål 33 (Alm. del bilag

100).

Valg af lånetype til finansiering af de tabsgivende

byfornyelsesudgifter har ingen betydning for ejerens formueforhold. Det

tabsgivende byfornyelseslån er at betragte som en kontant erstatning

for ejeren. Lånet belaster ikke ejendommen, idet alle ydelser på

lånet betales af det offentlige, lånet rykker for enhver

pantsætning, herunder retsforfølgning uden særlig

påtegning, og støtten til lånet kan i henhold til

byfornyelsesloven ikke senere bortfalde.

Ved en eventuel konvertering af tabslånet vil den

statslige garanti for lånet blive overført til det nye

lån, ligesom de ovenfor nævnte lånevilkår vil blive

gældende for det nye lån. Hverken ejendommen eller ejerens

formueforhold vil således være påvirket af

tabslånet.

Lignende dokumenter