Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

1998/1 BSF 86Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. januar 1999 af

Villy Søvndal (SF),

Margrete Auken (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og

selvmord

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at

der afsættes nødvendige og øremærkede ressourcer,

så anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens "Forslag til handlingsplan til

forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark" kan

iværksættes, og at sikre:

1) at alle amter hurtigst muligt etablerer opfølgende

behandlings- og støttetilbud til mennesker, der har været

indlagt efter selvmordsforsøg, så alle selvmordstruede, uanset

psykisk sygdom, misbrug, alder, køn og etnisk baggrund, tilbydes et

relevant behandlingstilbud,

2) at relevante faggrupper øger deres professionelle kompetence

i forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd,

3) at der tilbydes livsmodsundervisning og undervisning i mestring af

eget liv til børn og unge,

4) at der iværksættes en offentlig informations- og

holdningskampagne, som øger kendskabet til selvmordsadfærd og

til selvmordsproblematikken generelt,

5) at den store indsats, som de frivillige og private organisationer

yder i det opfølgende arbejde over for personer med

selvmordsadfærd, fastholdes,

6) at handlingsplanens anbefalinger iværksættes over en

5-årig periode, og at opgaven løftes gennem et samarbejde mellem

det statslige, det amtskommunale og det kommunale niveau og den frivillige

sociale sektor.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

SF mener, det er en samfundsmæssig opgave at

forebygge selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Et

selvmordsforsøg eller et fuldbyrdet selvmord har ikke bare

konsekvenser for den selvmordstruede, det får også sociale

konsekvenser og fører ofte til store psykosomatiske, psykiske og

sociale problemer for de pårørende, venner, kollegaer og

behandlere.

I august 1998 færdiggjorde et udvalg nedsat under

Sundhedsstyrelsen en handlingsplan om forebyggelse af selvmordsforsøg

og selvmord i Danmark. På baggrund af denne plan har regeringen afsat

2,4 mio. kr., som fordeles mellem Socialministeriet, Sundhedsministeriet og

Undervisningsministeriet. Desværre rækker disse midler slet ikke

til at gennemføre alle anbefalinger i handlingsplanen. SF

ønsker med dette beslutningsforslag at tvinge regeringen til at

afsætte de nødvendige midler, så hele handlingsplanen kan

iværksættes.

Mange af de ca. 900 fuldbyrdede selvmord og ca. 10.000

selvmordsforsøg, der registreres hvert år i Danmark, foretages

af ulykkelige mennesker, som ikke selv formår at ændre deres

livssituation. De har ofte den opfattelse, at deres situation ikke kan

forandres. FN anslår, at ca. 5 personer berøres ved hvert

selvmordsforsøg eller selvmord. Det vil sige, at der i Danmark hvert

år er ca. 60.000 mennesker, som har problematikken inde på

livet.

Når selvmordsforskning dokumenterer, at mennesker,

der har forsøgt at begå selvmord, har en markant højere

risiko for nye selvmordsforsøg de første et til to år

efter forsøget, er det derfor vigtigt, at alle selvmordstruede uanset

psykisk sygdom, misbrug, alder, køn og etnisk baggrund tilbydes et

relevant opfølgende behandlingstilbud. Behandlingstilbud må

sikres i alle amter, så alle borgere sikres ret til behandling.

I dag findes kun få opfølgende

behandlingstilbud, og det er ofte tilfældigt, om det offentlige

tilbyder hjælp til selvmordstruede. Mange faggrupper er usikre

på, hvordan de skal hjælpe mennesker med selvmordsadfærd,

og det er derfor vigtigt, at der sikres en bedre uddannelse og

efteruddannelse af de relevante faggrupper, så deres professionelle

kompetence øges i forhold til arbejdet med personer med

selvmordsadfærd. Hvis disse faggrupper opfanger selvmordssignalerne

tidligt og reagerer korrekt, er der gode chancer for at forhindre

selvmord.

Mange børn og unge har forsøgt selvmord, og

endnu flere har haft selvmordstanker. Især antallet af

selvmordsforsøg blandt unge piger har været stærkt

stigende i de senere år, og det er derfor vigtigt, at der etableres en

målrettet forebyggelse i forhold til de unge. Mange af disse

selvmordsforsøg kan forhindres. Det er vigtigt, at der findes tilbud

om livsmodsundervisning og undervisning i mestring af eget liv til

børn og unge.

Der er mange myter om selvmordsadfærd, og mange af

disse myter blokerer for det forebyggende arbejde og skaber ofte situationer,

hvor vi som borgere reagerer forkert over for mennesker med

selvmordsadfærd. Det tabu, der hviler over problematikken, forhindrer

mange mennesker, som er berørt af selvmordsproblematikken, i at snakke

om deres følelser. Det er derfor nødvendigt, at samfundet

øger udbredelsen af kendskabet til selvmordsproblemet og holdninger

til selvmord via en offentlig informations- og holdningskampagne.

I den hidtidige begrænsede forebyggelse af selvmord

har de frivillige og private organisationer ydet et stort opfølgende

arbejde over for personer med selvmordsadfærd. Det er vigtigt, at

samfundet fastholder denne viden og ekspertise. Denne form for forebyggelse

er et godt supplement til de offentlige behandlingstilbud. De frivillige

organisationer kommer i kontakt med en del af de mennesker, som det

offentlige ikke kan nå, blandt andet fordi der ofte er tale om anonyme

tilbud. Ydermere etableres de frivillige tilbud ofte dér, hvor

selvmordsproblematikken er aktuel.

Der findes i dag ikke en sikker viden om, hvilke

initiativer der forebygger selvmord og selvmordsforsøg, hvorfor det er

vigtigt, at handlingsplanen iværksættes som en større

samlet indsats over 5 år med en løbende evaluering, som kan

være med til at give svar på, hvilken form for forebyggelse der

er effektiv. Alternativet er at forebygge i blinde.

Forebyggelse af selvmord er en sammensat problematik, som

kræver et samarbejde mellem det statslige, det amtskommunale og det

kommunale niveau og den frivillige sociale sektor. Mennesker med

selvmordsadfærd har ofte meget komplicerede problemer, som kræver

opfølgende behandlingstilbud, hvor koordinering mellem forskellige

instanser er nødvendig.

Forebyggelse af selvmord har været et

underprioriteret område i mange år, og der er derfor brug for en

større målrettet indsats, som kræver

øremærkede bevillinger. Amterne har igennem de sidste 4-5

år ignoreret kritikken om de manglende behandlings- og

støttetilbud. Folketinget må derfor sikre, at finansieringen

kommer på plads for hele handlingsplanen, der er sammensat efter en

model, som man har haft stor succes med i Norge.

Af en artikel i dagbladet Politiken den 1. januar 1999

fremgår det, at regeringen i 1996 har forpligtet sig til at

afsætte de nødvendige midler til en national strategi til

forebyggelse af selvmord. I den samme artikel viser beregninger udarbejdet af

den frivillige organisation »Livslinjen«, at anbefalingerne i handlingsplanen

vil koste mellem 30 og 50 millioner kr. om året.

Den foreløbige bevilling på 2,4 millioner kr.

til opfølgning af handlingsplanens anbefalinger kan ikke sikre en

offentlig forebyggelse, der forhindrer selvmord. Det afsatte beløb er

utilstrækkeligt set i lyset af selvmordsproblematikkens kompleksitet og

omfang. Erfaringer fra f.eks. Færdselskommissionens strategiplan

1995-2000 viser, at en handlingsplan når sine mål, når der

fokuseres på helheden i handlingsplanen. Antallet af trafikdræbte

er faldet efter iværksættelse af en overordnet strategi ledsaget

af de nødvendige ressourcer.

Norge afsatte 40 millioner kr. til handlingsplanen til

forebyggelse af selvmord. Handlingsplanen til forebyggelse af

selvmordsforsøg og selvmord i Danmark skal sikres en

øremærket og tilstrækkelig indsats, så de

væsentligste anbefalinger kan iværksættes hurtigst

muligt.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte

punkter

Ad 1

De færreste amter har i dag opfølgende

behandlings- og støttetilbud til mennesker, der har været

indlagt efter selvmordsforsøg. De få specialiserede

selvmordsforebyggende tiltag, der findes, er ofte koncentreret i storbyerne.

Forebyggelsescentrene i Odense, København og Århus blev oprettet

i 1992 og 1996. Den foreløbige evaluering fra forebyggelsescentret i

København giver ikke nogen sikker viden om effekten. 70 % af de

mennesker, der har benyttet centret, trives godt efter 1 års

opfølgning, mens 30 % oplever deres situation uændret.

Med de nuværende forebyggelsescentres kapacitet vil

det tage 20-30 år, før det kan afgøres, om

forebyggelsescentrene har en selvmordsforhindrende virkning. Det forhold, at

70 % af de mennesker, der har benyttet centret, trives godt efter 1 års

opfølgning, indicerer, at et opfølgende behandlings- og

støttetilbud til mennesker, der har været indlagt efter

selvmordsforsøg, hjælper på deres fastlåste

livssituation. Erfaringer fra den åbne rådgivning på

skadestuen i Aalborg viser, at 80 % benytter sig af det frivillige tilbud.

Mennesker med selvmordsadfærd vil gerne tage imod et behandlingstilbud,

men problemet er, at der ikke findes tilstrækkeligt med specialiserede

behandlingstilbud i amterne.

Ad 2

Københavns Kommune gennemførte i 1994 og

1995 en undersøgelse under navnet »Vælg livet«.

Undersøgelsen viste, at en tredjedel af alle de professioner

(læger, psykologer og psykiatere), som deltog i undersøgelsen,

ikke spurgte deres klienter, om de havde selvmordstanker, selv om de havde

mistanke om det. Mange mente, at de ikke var kvalificeret til at tale om

selvmord, og mange ønskede en opkvalificering. De professionelle

behandlere ønskede mere uddannelse og efteruddannelse, der specifikt

fokuserede på selvmordsproblematikken. Ofte var det ikke mangel

på tid, der var de adspurgtes problem, men manglende kompetence i

forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd.

Ad 3

En undersøgelse fra 1996 foretaget af Center for

Selvmordsforskning i danske skoler peger på, at hvert tredje individ ud

af den danske skoleungdom på et eller andet tidspunkt har overvejet at

tage sit eget liv, og 5 % af de unge har forsøgt selvmord mindst

én gang. Antallet af selvmordsforsøg blandt unge piger har

været stærkt stigende i de seneste år.

Der findes i dag kun få tilbud om

livsmodsundervisning og i mestring af eget liv. Der skal sikres flere

målrettede tilbud til børn og unge. En norsk undersøgelse

dokumenterer, at unge mennesker med selvmordstanker ikke opsøger de

voksne, men fortæller om deres selvmordstanker til andre unge. Der er

derfor brug for flere direkte tilbud til de unge som f.eks. ung til

ung-kontakten, som praktiseres af de frivillige organisationer. Oplysnings-

og undervisningsarbejde skal tematisere livets problemer, herunder

selvmordsadfærd. En efteruddannelse af relevante faggrupper vil sikre

bedre undervisning, der vedrører mestring af eget liv og livsmod.

Ad 4

Der er mange myter om selvmordsadfærd, f.eks. at

mennesker, som siger, de vil tage deres eget liv, ikke gør det. Det er

veldokumenteret, at de fleste, som har forsøgt selvmord, har sendt

signaler til deres omgivelser. Myter og manglende viden resulterer ofte i

forkerte reaktioner i forhold til mennesker med selvmordsadfærd.

Informations- og holdningskampagner er ikke

uproblematiske, da forkert formidling kan skabe smitteeffekter.

Gennemtænkte kampagner, der tager udgangspunkt i den psykologiske

forståelse af selvmordsprocessen, kan forebygge selvmord.

I Norge har man netop iværksat en større

offentlig informationskampagne, som øger udbredelse af kendskab og

holdninger til selvmordsadfærd. En sådan kampagne kan aflive

myter og styrke det forebyggende arbejde. Der er aldrig blevet iværksat

en offentlig kampagne til forebyggelse af selvmord i Danmark. Det skal sikres

i den nye strategi.

Ad 5

I perioden 1995-97 eksisterede der en pulje under

Socialministeriet til forebyggelse af selvmord. Denne pulje eksisterer ikke

længere. Flere frivillige og private organisationer modtog

støtte fra denne pulje og iværksatte mange forskellige

forebyggende aktiviteter. De forskellige erfaringer er sammenfattet i en

rapport fra 1997.

Der skal sikres en tilstrækkelig stor

udviklingspulje til frivillige og private organisationer, så disse

aktiviteter fastholdes og styrkes.

De frivillige og private organisationer har ydet et stort

opfølgende arbejde over for personer med selvmordsadfærd. Den

frivillige indsats har skabt debat og øget viden om

selvmordsadfærd. Dette engagement skal fastholdes. De frivillige og

private organisationer er et supplement til de offentlige behandlingstilbud

og skal ikke erstatte dem. Den frivillige indsats er kendetegnet ved at

være handlingsorienteret og være tæt på problemerne.

Mange af de frivillige aktiviteter er anonyme, hvilket kan gøre det

nemmere for selvmordstruede at tale om deres følelser. Ofte arbejder

de frivillige på tidspunkter, hvor de offentlige behandlingstilbud har

lukket. Det er et godt supplement.

Ad 6

Der har hidtil ikke været en koordineret indsats mod

forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Videnopsamling

og evalueringer er ofte ikke en del af det selvmordsforebyggende arbejde.

Der skal sikres en bedre viden om, hvordan selvmord

forebygges, og en mere præcis viden om, hvilke forebyggende aktiviteter

der forhindrer selvmord. Denne viden findes ikke i dag, og samarbejdet mellem

det statslige, det amtskommunale og det kommunale niveau og den frivillige

sociale sektor fungerer ikke tilfredsstillende. Derved sikrer man ikke de

optimale opfølgende behandlingstilbud, som er nødvendige for

mennesker med selvmordsadfærd. Der skal sikres en overordnet styring af

handlingsplanen, og handlingsplanens anbefalinger skal

iværksættes over en 5-årig periode.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket

forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.

(Beslutningsforslag nr. B 86).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter