Forslag til folketingsbeslutning om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. januar 1999 af
Villy Søvndal (SF),
Margrete Auken (SF) og Jes Lunde (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og
selvmord
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at
der afsættes nødvendige og øremærkede ressourcer,
så anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens "Forslag til handlingsplan til
forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark" kan
iværksættes, og at sikre:
1) at alle amter hurtigst muligt etablerer opfølgende
behandlings- og støttetilbud til mennesker, der har været
indlagt efter selvmordsforsøg, så alle selvmordstruede, uanset
psykisk sygdom, misbrug, alder, køn og etnisk baggrund, tilbydes et
relevant behandlingstilbud,
2) at relevante faggrupper øger deres professionelle kompetence
i forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd,
3) at der tilbydes livsmodsundervisning og undervisning i mestring af
eget liv til børn og unge,
4) at der iværksættes en offentlig informations- og
holdningskampagne, som øger kendskabet til selvmordsadfærd og
til selvmordsproblematikken generelt,
5) at den store indsats, som de frivillige og private organisationer
yder i det opfølgende arbejde over for personer med
selvmordsadfærd, fastholdes,
6) at handlingsplanens anbefalinger iværksættes over en
5-årig periode, og at opgaven løftes gennem et samarbejde mellem
det statslige, det amtskommunale og det kommunale niveau og den frivillige
sociale sektor.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
SF mener, det er en samfundsmæssig opgave at
forebygge selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Et
selvmordsforsøg eller et fuldbyrdet selvmord har ikke bare
konsekvenser for den selvmordstruede, det får også sociale
konsekvenser og fører ofte til store psykosomatiske, psykiske og
sociale problemer for de pårørende, venner, kollegaer og
behandlere.
I august 1998 færdiggjorde et udvalg nedsat under
Sundhedsstyrelsen en handlingsplan om forebyggelse af selvmordsforsøg
og selvmord i Danmark. På baggrund af denne plan har regeringen afsat
2,4 mio. kr., som fordeles mellem Socialministeriet, Sundhedsministeriet og
Undervisningsministeriet. Desværre rækker disse midler slet ikke
til at gennemføre alle anbefalinger i handlingsplanen. SF
ønsker med dette beslutningsforslag at tvinge regeringen til at
afsætte de nødvendige midler, så hele handlingsplanen kan
iværksættes.
Mange af de ca. 900 fuldbyrdede selvmord og ca. 10.000
selvmordsforsøg, der registreres hvert år i Danmark, foretages
af ulykkelige mennesker, som ikke selv formår at ændre deres
livssituation. De har ofte den opfattelse, at deres situation ikke kan
forandres. FN anslår, at ca. 5 personer berøres ved hvert
selvmordsforsøg eller selvmord. Det vil sige, at der i Danmark hvert
år er ca. 60.000 mennesker, som har problematikken inde på
livet.
Når selvmordsforskning dokumenterer, at mennesker,
der har forsøgt at begå selvmord, har en markant højere
risiko for nye selvmordsforsøg de første et til to år
efter forsøget, er det derfor vigtigt, at alle selvmordstruede uanset
psykisk sygdom, misbrug, alder, køn og etnisk baggrund tilbydes et
relevant opfølgende behandlingstilbud. Behandlingstilbud må
sikres i alle amter, så alle borgere sikres ret til behandling.
I dag findes kun få opfølgende
behandlingstilbud, og det er ofte tilfældigt, om det offentlige
tilbyder hjælp til selvmordstruede. Mange faggrupper er usikre
på, hvordan de skal hjælpe mennesker med selvmordsadfærd,
og det er derfor vigtigt, at der sikres en bedre uddannelse og
efteruddannelse af de relevante faggrupper, så deres professionelle
kompetence øges i forhold til arbejdet med personer med
selvmordsadfærd. Hvis disse faggrupper opfanger selvmordssignalerne
tidligt og reagerer korrekt, er der gode chancer for at forhindre
selvmord.
Mange børn og unge har forsøgt selvmord, og
endnu flere har haft selvmordstanker. Især antallet af
selvmordsforsøg blandt unge piger har været stærkt
stigende i de senere år, og det er derfor vigtigt, at der etableres en
målrettet forebyggelse i forhold til de unge. Mange af disse
selvmordsforsøg kan forhindres. Det er vigtigt, at der findes tilbud
om livsmodsundervisning og undervisning i mestring af eget liv til
børn og unge.
Der er mange myter om selvmordsadfærd, og mange af
disse myter blokerer for det forebyggende arbejde og skaber ofte situationer,
hvor vi som borgere reagerer forkert over for mennesker med
selvmordsadfærd. Det tabu, der hviler over problematikken, forhindrer
mange mennesker, som er berørt af selvmordsproblematikken, i at snakke
om deres følelser. Det er derfor nødvendigt, at samfundet
øger udbredelsen af kendskabet til selvmordsproblemet og holdninger
til selvmord via en offentlig informations- og holdningskampagne.
I den hidtidige begrænsede forebyggelse af selvmord
har de frivillige og private organisationer ydet et stort opfølgende
arbejde over for personer med selvmordsadfærd. Det er vigtigt, at
samfundet fastholder denne viden og ekspertise. Denne form for forebyggelse
er et godt supplement til de offentlige behandlingstilbud. De frivillige
organisationer kommer i kontakt med en del af de mennesker, som det
offentlige ikke kan nå, blandt andet fordi der ofte er tale om anonyme
tilbud. Ydermere etableres de frivillige tilbud ofte dér, hvor
selvmordsproblematikken er aktuel.
Der findes i dag ikke en sikker viden om, hvilke
initiativer der forebygger selvmord og selvmordsforsøg, hvorfor det er
vigtigt, at handlingsplanen iværksættes som en større
samlet indsats over 5 år med en løbende evaluering, som kan
være med til at give svar på, hvilken form for forebyggelse der
er effektiv. Alternativet er at forebygge i blinde.
Forebyggelse af selvmord er en sammensat problematik, som
kræver et samarbejde mellem det statslige, det amtskommunale og det
kommunale niveau og den frivillige sociale sektor. Mennesker med
selvmordsadfærd har ofte meget komplicerede problemer, som kræver
opfølgende behandlingstilbud, hvor koordinering mellem forskellige
instanser er nødvendig.
Forebyggelse af selvmord har været et
underprioriteret område i mange år, og der er derfor brug for en
større målrettet indsats, som kræver
øremærkede bevillinger. Amterne har igennem de sidste 4-5
år ignoreret kritikken om de manglende behandlings- og
støttetilbud. Folketinget må derfor sikre, at finansieringen
kommer på plads for hele handlingsplanen, der er sammensat efter en
model, som man har haft stor succes med i Norge.
Af en artikel i dagbladet Politiken den 1. januar 1999
fremgår det, at regeringen i 1996 har forpligtet sig til at
afsætte de nødvendige midler til en national strategi til
forebyggelse af selvmord. I den samme artikel viser beregninger udarbejdet af
den frivillige organisation »Livslinjen«, at anbefalingerne i handlingsplanen
vil koste mellem 30 og 50 millioner kr. om året.
Den foreløbige bevilling på 2,4 millioner kr.
til opfølgning af handlingsplanens anbefalinger kan ikke sikre en
offentlig forebyggelse, der forhindrer selvmord. Det afsatte beløb er
utilstrækkeligt set i lyset af selvmordsproblematikkens kompleksitet og
omfang. Erfaringer fra f.eks. Færdselskommissionens strategiplan
1995-2000 viser, at en handlingsplan når sine mål, når der
fokuseres på helheden i handlingsplanen. Antallet af trafikdræbte
er faldet efter iværksættelse af en overordnet strategi ledsaget
af de nødvendige ressourcer.
Norge afsatte 40 millioner kr. til handlingsplanen til
forebyggelse af selvmord. Handlingsplanen til forebyggelse af
selvmordsforsøg og selvmord i Danmark skal sikres en
øremærket og tilstrækkelig indsats, så de
væsentligste anbefalinger kan iværksættes hurtigst
muligt.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte
punkter
Ad 1
De færreste amter har i dag opfølgende
behandlings- og støttetilbud til mennesker, der har været
indlagt efter selvmordsforsøg. De få specialiserede
selvmordsforebyggende tiltag, der findes, er ofte koncentreret i storbyerne.
Forebyggelsescentrene i Odense, København og Århus blev oprettet
i 1992 og 1996. Den foreløbige evaluering fra forebyggelsescentret i
København giver ikke nogen sikker viden om effekten. 70 % af de
mennesker, der har benyttet centret, trives godt efter 1 års
opfølgning, mens 30 % oplever deres situation uændret.
Med de nuværende forebyggelsescentres kapacitet vil
det tage 20-30 år, før det kan afgøres, om
forebyggelsescentrene har en selvmordsforhindrende virkning. Det forhold, at
70 % af de mennesker, der har benyttet centret, trives godt efter 1 års
opfølgning, indicerer, at et opfølgende behandlings- og
støttetilbud til mennesker, der har været indlagt efter
selvmordsforsøg, hjælper på deres fastlåste
livssituation. Erfaringer fra den åbne rådgivning på
skadestuen i Aalborg viser, at 80 % benytter sig af det frivillige tilbud.
Mennesker med selvmordsadfærd vil gerne tage imod et behandlingstilbud,
men problemet er, at der ikke findes tilstrækkeligt med specialiserede
behandlingstilbud i amterne.
Ad 2
Københavns Kommune gennemførte i 1994 og
1995 en undersøgelse under navnet »Vælg livet«.
Undersøgelsen viste, at en tredjedel af alle de professioner
(læger, psykologer og psykiatere), som deltog i undersøgelsen,
ikke spurgte deres klienter, om de havde selvmordstanker, selv om de havde
mistanke om det. Mange mente, at de ikke var kvalificeret til at tale om
selvmord, og mange ønskede en opkvalificering. De professionelle
behandlere ønskede mere uddannelse og efteruddannelse, der specifikt
fokuserede på selvmordsproblematikken. Ofte var det ikke mangel
på tid, der var de adspurgtes problem, men manglende kompetence i
forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd.
Ad 3
En undersøgelse fra 1996 foretaget af Center for
Selvmordsforskning i danske skoler peger på, at hvert tredje individ ud
af den danske skoleungdom på et eller andet tidspunkt har overvejet at
tage sit eget liv, og 5 % af de unge har forsøgt selvmord mindst
én gang. Antallet af selvmordsforsøg blandt unge piger har
været stærkt stigende i de seneste år.
Der findes i dag kun få tilbud om
livsmodsundervisning og i mestring af eget liv. Der skal sikres flere
målrettede tilbud til børn og unge. En norsk undersøgelse
dokumenterer, at unge mennesker med selvmordstanker ikke opsøger de
voksne, men fortæller om deres selvmordstanker til andre unge. Der er
derfor brug for flere direkte tilbud til de unge som f.eks. ung til
ung-kontakten, som praktiseres af de frivillige organisationer. Oplysnings-
og undervisningsarbejde skal tematisere livets problemer, herunder
selvmordsadfærd. En efteruddannelse af relevante faggrupper vil sikre
bedre undervisning, der vedrører mestring af eget liv og livsmod.
Ad 4
Der er mange myter om selvmordsadfærd, f.eks. at
mennesker, som siger, de vil tage deres eget liv, ikke gør det. Det er
veldokumenteret, at de fleste, som har forsøgt selvmord, har sendt
signaler til deres omgivelser. Myter og manglende viden resulterer ofte i
forkerte reaktioner i forhold til mennesker med selvmordsadfærd.
Informations- og holdningskampagner er ikke
uproblematiske, da forkert formidling kan skabe smitteeffekter.
Gennemtænkte kampagner, der tager udgangspunkt i den psykologiske
forståelse af selvmordsprocessen, kan forebygge selvmord.
I Norge har man netop iværksat en større
offentlig informationskampagne, som øger udbredelse af kendskab og
holdninger til selvmordsadfærd. En sådan kampagne kan aflive
myter og styrke det forebyggende arbejde. Der er aldrig blevet iværksat
en offentlig kampagne til forebyggelse af selvmord i Danmark. Det skal sikres
i den nye strategi.
Ad 5
I perioden 1995-97 eksisterede der en pulje under
Socialministeriet til forebyggelse af selvmord. Denne pulje eksisterer ikke
længere. Flere frivillige og private organisationer modtog
støtte fra denne pulje og iværksatte mange forskellige
forebyggende aktiviteter. De forskellige erfaringer er sammenfattet i en
rapport fra 1997.
Der skal sikres en tilstrækkelig stor
udviklingspulje til frivillige og private organisationer, så disse
aktiviteter fastholdes og styrkes.
De frivillige og private organisationer har ydet et stort
opfølgende arbejde over for personer med selvmordsadfærd. Den
frivillige indsats har skabt debat og øget viden om
selvmordsadfærd. Dette engagement skal fastholdes. De frivillige og
private organisationer er et supplement til de offentlige behandlingstilbud
og skal ikke erstatte dem. Den frivillige indsats er kendetegnet ved at
være handlingsorienteret og være tæt på problemerne.
Mange af de frivillige aktiviteter er anonyme, hvilket kan gøre det
nemmere for selvmordstruede at tale om deres følelser. Ofte arbejder
de frivillige på tidspunkter, hvor de offentlige behandlingstilbud har
lukket. Det er et godt supplement.
Ad 6
Der har hidtil ikke været en koordineret indsats mod
forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Videnopsamling
og evalueringer er ofte ikke en del af det selvmordsforebyggende arbejde.
Der skal sikres en bedre viden om, hvordan selvmord
forebygges, og en mere præcis viden om, hvilke forebyggende aktiviteter
der forhindrer selvmord. Denne viden findes ikke i dag, og samarbejdet mellem
det statslige, det amtskommunale og det kommunale niveau og den frivillige
sociale sektor fungerer ikke tilfredsstillende. Derved sikrer man ikke de
optimale opfølgende behandlingstilbud, som er nødvendige for
mennesker med selvmordsadfærd. Der skal sikres en overordnet styring af
handlingsplanen, og handlingsplanens anbefalinger skal
iværksættes over en 5-årig periode.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en styrket
forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.
(Beslutningsforslag nr. B 86).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Retsinformation · 26. marts 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede Retsinformation · 28. marts 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om at give selvmordstruede ret til behandling Retsinformation · 7. april 2010
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give selvmordstruede ret til behandling Retsinformation · 3. juni 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for selvmordstruede Retsinformation · 3. april 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til pårørende til selvmordstruede Retsinformation · 7. april 2010