Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10.
december 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
banker og sparekasser m.v., lov om skattemyndighedernes organisation og
opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om
tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Forbedring af mulighederne for at videreføre
aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget
en skriftlig henvendelse fra Foreningen af Registrerede Revisorer.
Der er af økonomiministeren og af nogle mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr.
1-5, 9 og 11-13 stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de under nr. 1-11 stillede ændringsforslag.
Hvis det under nr. 10 stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 12 og 13 stillede
Læs alt
ændringsforslag.
Mindretallet finder, at lovforslaget indeholder en
række fornuftige tiltag, der kan give en mere smidig måde at
håndtere pengeinstitutkriser på, men mindretallet finder ikke, at
der er fundet en tilfredsstillende løsning med hensyn til
tavshedsbestemmelserne og partsbegrebet. Derfor støtter mindretallet
de stillede ændringsforslag og stemmer imod det samlede lovforslag.
Selv om mindretallets kritiske holdning vedrørende
tavshedsbestemmelserne og partsbegrebet også er gældende i
forhold til de øvrige finansielle love, stemmer mindretallet dog for
disse, da de også indeholder en række forbedringer.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de under nr. 1-10 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
under nr. 1-7, 9 og 10 stillede ændringsforslag.
Hvis de under nr. 6 og 7 stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme for det under nr. 8 stillede
ændringsforslag.
Hvis det under nr. 10 stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 12 og 13 stillede
ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5 og
8-10 stillede ændringsforslag.
Hvis det under nr. 8 stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 6 og 7 stillede
ændringsforslag.
Hvis det under nr. 10 stillede ændringsforslag
forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 12 og 13 stillede
ændringsforslag.
Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5, 8, 9 og 11-13
stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 1, stk. 5, udgår », kreditinstitutter
omfattet af § 7 d«.«
2)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02.
I § 15 f, stk. 4, ændres »47 e« til: »47
g«.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af FP):
3)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»03.
§ 19 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller
vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller
vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.««
Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»04.
§ 26 affattes således:
»§ 26.
Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i §
24, stk. 2, 3. pkt., og § 25.««
5)
Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»05.
I § 44 a, stk. 4, ændres »48, stk. 2« til: »48,
stk. 3«.«
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF
og DF):
6)
Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:
»06.
Efter kapitel 11 a indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 b
Tilsynsudvalg
§ 48 c.
Med det formål at føre
parlamentarisk kontrol med Finanstilsynets tilsyn efter denne lov etableres
et tilsynsudvalg.
Stk. 2.
Udvalget, der nedsættes efter nyvalg,
består af 1 folketingsmedlem fra hvert af de i Folketinget
repræsenterede partier. Udvalget vælger selv sin formand.
Stk. 3.
Hvert medlem af udvalget kan foranledige
udvalget indkaldt til møde til drøftelse af Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter
ønske fra økonomiministeren.
Stk. 4.
Økonomiministeren kan efter
udvalgets beslutning deltage i udvalgets møder.
Stk. 5.
Til udvalget knyttes en sekretær, som
ikke er medlem af Folketinget. Sekretæren skal stå i fast
tjenesteforhold til Folketinget.
§ 48 d.
Økonomiministeren holder tilsynsudvalget
orienteret om sager vedrørende kriseramte pengeinstitutter, der er
underlagt Finanstilsynets tilsyn.
§ 48 e.
Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for
økonomiministeren tilkendegive sin opfattelse vedrørende de
spørgsmål, som tages under behandling i udvalget.
§ 48 f.
Den bevillingsmæssige kontrol med Finanstilsynet
er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget kan dog i forbindelse med
indhentelse af oplysninger blive gjort bekendt med generelle
bevillingsmæssige forhold.
§ 48 g.
Tilsynsudvalgets medlemmer og sekretær er under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e underlagt tavshedspligt med hensyn
til, hvad de erfarer i udvalget.««
7)
I den under nr. 28 foreslåede affattelse af
§ 50 b indsættes i stk. 5 efter nr. 6 som nyt
nummer:
»7) Tilsynsudvalget som led i den parlamentariske kontrol med
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.«
Nr. 7-17 bliver herefter nr. 8-18.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,
DF og KRF):
8)
I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 50
b affattes stk. 5, nr. 8, således:
+
8) Folketingets
stående udvalg, som led i den parlamentariske kontrol med
forvaltningen, om kriseramte danske pengeinstitutter, der er trådt i
betalingsstandsning, er under kokurs, likvidation, overdragelse eller
rekonstruktion, dog således at pengeinstitutternes enkelte kunder ikke
kan identificeres.*
Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget:
9)
I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 50
b, stk. 5, nr. 9, indsættes før »Rigsrevisionen« ordene:
»Statsrevisorerne og«.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF,
DF og EL):
10)
Den under nr. 29 foreslåede § 50 c affattes
således:
»§ 50 c.
Som part i forholdet til Finanstilsynet
anses det pengeinstitut, som undersøgelsen efter § 49, stk. 2 og 3,
vedrører, samt den, til hvem en af Finanstilsynet truffet
afgørelse i øvrigt retter sig.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, CD, RV og KRF):
11)
I det under nr. 29 foreslåede § 50 c, stk. 2,
nr. 7, ændres »§ 7, stk. 1-3« til: »§ 7 c, stk. 1-3«.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (S, KF,
CD, RV og KRF):
12)
I den under nr. 29 foreslåede § 50 c
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Endelig kan Finanstilsynet, når
tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god
pengeinstitutpraksis, jf. § 1, stk. 6, under særlige
omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre
fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte.
Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt
angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning
for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal
ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de
virksomheder, der er under tilsyn.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, CD, RV og KRF):
13)
I den under nr. 29 foreslåede § 50 c
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke.
»Stk. 5.
Partsstatus og partsbeføjelser
efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets
afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af den i
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede ophævelse af § 7 d.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af den i
lovforslagets § 1, nr. 23 og 24, foreslåede ændring af bank- og
sparekasselovens §§ 47 e - 47 g.
Til nr. 3
Ændringsforslaget har til formål at
præcisere, at interne revisorer, som det hele tiden har været
tilsigtet, kan fungere i alle pengeinstituttets koncerntilknyttede
virksomheder.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af den i
lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede ændring af bank- og
sparekasselovens § 24.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en konsekvens af den i
lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede ændring af bank- og
sparekasselovens § 48.
Til nr. 6
Hidtidige erfaringer har vist, at det på grund af
tavshedsbestemmelserne i den finansielle tilsynslovgivning har været
svært eller umuligt at udøve en reel kontrol med
tilsynsmyndighederne og den ansvarlige minister. Behovet for den
parlamentariske kontrol har vist sig i en række sager, herunder bl.a.
Spar Nord-sagen, Færøbank-sagen og senest Hafnia-sagen. For at
tilgodese Folketingets muligheder for i sager af en vis betydning at kunne
få adgang til de fornødne dokumenter med henblik på at
påse, at lovgivningen overholdes, er det nødvendigt at etablere
en særlig parlamentarisk konstruktion, som under iagttagelse af
tavshedsbestemmelserne i den finansielle tilsynslovgivning sikres den
fornødne adgang til tilsynsmyndighedernes sagsbehandling.
Konstruktionen kan på grund af Finanstilsynets tavshedspligt alene
etableres ved lov. En sådan lov vil være i overensstemmelse med
de gældende EU-forpligtelser på området.
Der etableres et tilsynsudvalg, som har til opgave at
føre parlamentarisk kontrol med Finanstilsynets virksomhed.
Hvert af de partier, der er repræsenteret i
Folketinget, udpeger efter nyvalg et medlem af tilsynsudvalget. Udvalget, der
holder møde efter anmodning fra et medlem, kan indhente oplysninger om
alle dele af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Økonomiministeren er
forpligtet til af egen drift at orientere udvalget om sager vedrørende
kriseramte institutter, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Tilsynsudvalget kan over for økonomiministeren
tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål,
udvalget behandler, men er i øvrigt ikke beføjet til at
træffe beslutninger vedrørende konkrete sager, der
forelægges udvalget.
Tilsynsudvalgets medlemmer er underlagt tavshedspligt
efter straffelovens §§ 152-152 e med hensyn til enhver oplysning, de under
deres hverv bliver vidende om.
Til nr. 7
Bestemmelsen indsættes med henblik på at
fastslå, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke er til hinder for, at
tilsynet eller økonomiministeren videregiver oplysninger til det under
nr. 6 foreslåede tilsynsudvalg.
Til nr. 8
Det har gentagne gange vist sig umuligt for Folketingets
stående udvalg at få oplysninger vedrørende de finansielle
institutter - oplysninger, der er nødvendige for, at lovgivningsmagten
kan udføre den almindelige parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at de gældende regler må
betragtes som værende både unødigt stramme og
retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkelige. Dette skal ses i
lyset af, at den skærpede tavshedspligt ifølge
Justitsministeriet ikke er direktivbestemt. Det fremgår således
hverken af 1. eller 2. banksamordningsdirektiv, at der ikke kan videregives
fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg, hvorfor der
klart er tale om en overimplementering. Det fremgår således
også af advokat, dr.jur. Jan Schans Christensens »Eneudredning om
partsbegreb og tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning« udgivet af
Erhvervsministeriet i september 1996, side 101 ff., at en række andre
EU-lande i deres nationale lovgivning har hjemmel til at videregive
fortrolige oplysninger til parlamentsudvalg.
Det foreslås, at den ansvarlige minister skal kunne
videregive fortrolige oplysninger vedrørende kriseramte institutter
m.v. til Folketingets stående udvalg som led i den parlamentariske
kontrol med forvaltningen. De pågældende folketingsmedlemmer, der
modtager oplysningerne, vil i medfør af § 50 b, stk. 4, blive omfattet
af tavshedspligten i stk. 1.
Videregivelse af fortrolige oplysninger forudsætter,
at pengeinstituttet er kriseramt og som følge heraf er trådt i
betalingsstandsning, overdrages, er under konkurs, likvidation eller
rekonstruktion.
Denne betingelse tilsigter at afgrænse de
tilfælde, hvor en videregivelse til Folketingets stående udvalg
er særlig relevant for den parlamentariske kontrol. Finanstilsynet og
andre myndigheder, herunder især skattemyndighederne, vil i en
sådan situation være tæt involveret i afviklingen,
overdragelsen eller rekonstruktionen m.v. af instituttet.
Til nr. 9
Rigsrevisionen har ved brev af 10. november 1998 til
Økonomiministeriet påpeget, at statsrevisorernes status som
revisorer af statsregnskabet i henhold til grundloven i sig selv konstituerer
hjemmelen til videregivelse af fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.
Rigsrevisionen finder derfor, at statsrevisorerne bør indføjes
i loven som berettiget til at modtage de nævnte oplysninger med
tavshedspligt til følge.
Rigsrevisionen er indføjet i lovforslaget som
berettiget til at modtage fortrolige oplysninger. Der er i den forbindelse
tale om at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan
indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som
skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisionens arbejde.
Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens deltagelse i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Den danske grundlov konstituerer i sig selv en hjemmel for
statsrevisorerne til at indhente alle de oplysninger, som er i
Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for
udførelsen af statsrevisorernes arbejde. Det findes derfor
hensigtsmæssigt også at indføje statsrevisorerne i loven
som berettiget til at modtage fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.
Til nr. 10
Ændringsforslaget indebærer, at partsbegrebet
i loven udvides, således at f.eks. kunder i pengeinstituttet bliver
betragtet som parter i sager, der vedrører kundens forhold i
pengeinstituttet.
Baggrunden for forslaget er, at det særlige
partsbegreb i de gældende finansielle love, der afskærer kunder i
et pengeinstitut, forsikringsselskab samt et realkreditinstitut fra
rettigheder, som følger af de almindeligt gældende
forvaltningsretlige regler, bør ændres.
De gældende regler indebærer f.eks., at en
kunde, der klager over et pengeinstituts behandling, ikke kan få adgang
til nogen oplysninger overhovedet, selv om det faktisk er kundens
oplysninger, der danner grundlag for, at Finanstilsynet
iværksætter en nærmere undersøgelse af
pengeinstituttet. Samme kunde kan heller ikke klage over Finanstilsynets
afgørelse til Erhvervsankenævnet, da vedkommende ikke betragtes
som part, selv om afgørelsen på mange måder også
retter sig til kunden. Særligt rammer disse bestemmelser de mindre
erhvervskunder, der heller ikke kan indbringe sagen for de private
ankenævn, og som derfor er tvunget til at indbringe sagen for
domstolene, hvilket både er tidkrævende og økonomisk meget
byrdefuldt.
Det er klart, at langt størstedelen af
Finanstilsynets afgørelser, f.eks. for så vidt angår krav
til solvens, regnskab m.v., alene involverer de finansielle institutter som
parter, men det er forslagsstillernes opfattelse, at det ved
afgørelser, der også har virkning for andre end det finansielle
institut, bør sikres, at elementære rettigheder som klageadgang
og aktindsigt gælder for alle, der berøres af
afgørelsen.
Dette synspunkt støttes da også af juridiske
eksperter; senest har således advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen i
»Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle
tilsynslovgivning« på side 167 anført følgende
betragtning: »På den anden side har indførelsen af det
særlige partsbegreb også medført, at man - uden at det er
klart, om man har ønsket denne virkning - i meget vid
udstrækning har afskåret Finanstilsynet og
Erhvervsankenævnet fra på baggrund af et konkret skøn at
tillægge andre end de tilsynsbelagte virksomheder selv
partsbeføjelser som f.eks. klageadgang m.v. Dette gælder
også, selv om man - som nærmere redegjort for i kapitel V - kan
pege på en række situationer, hvor der kunne være anledning
til at foretage en konkret afvejning af, om en person af særlige grunde
bør tillægges visse partsbeføjelser.«
Følgende anføres endvidere på side 168
i eneudredningen: »Måtte man finde en ændring af det
særlige partsbegreb betimelig, taler meget derfor for, at man ikke skal
vende tilbage til det almindelige forvaltningsretlige partsbegeb, men snarere
finde et andet afgrænsningskriterium end det i dag anvendte.
Overvejelser om et ændret, men fortsat begrænset partsbegreb
bør formentlig inddrage en konkret vurdering, tilfælde for
tilfælde, af behovet for tildeling af (visse) partsbeføjelser
til andre berørte interesser end de tilsynsbelagte virksomheder.
Sådanne overvejelser kunne måske mest hensigtsmæssigt ske
under medvirken af de berørte branche- og forbrugerorganisationer som
led i en mere overordnet vurdering af det klagesystem, som findes i den
finansielle sektor. Under alle omstændigheder bør man efter min
opfattelse - om ikke andet så af ordensmæssige grunde -
præcisere i tilsynslovene, at den, til hvem en af Finanstilsynet
truffet afgørelse retter sig, naturligvis har partsstatus i relation
til afgørelsen, også selv om den pågældende ikke er
en tilsynsbelagt virksomhed.«
Forslaget indebærer, at det ikke kun er
pengeinstituttet, der anses som part i de sager, hvori Finanstilsynet
træffer afgørelser, men at tillige andre, som f.eks. kunder i
pengeinstituttet, som Finanstilsynets afgørelse retter sig til, er
parter i forhold til sagen.
Partsstatus betyder, at de gældende
forvaltningsretlige regler om partshøring, aktindsigt og klageadgang
også finder anvendelse for disse. Dette betyder f.eks., at klageren
skal betragtes som part i de tilfælde, hvor Finanstilsynet på
baggrund af en konkret klage iværksætter en undersøgelse
af, hvorvidt et pengeinstitut har levet op til reglerne om god
pengeinstitutpraksis.
Endvidere skal tillige f.eks. kunder, der på grund
af en afgørelse fra Finanstilsynet om værdiansættelse af
pengeinstituttets engagementer bliver berørt af afgørelsen -
selv om selve afgørelsen formelt set alene er rettet mod instituttet -
også betragtes som part. Det må i øvrigt i de enkelte
sager bero på en konkret vurdering af sagen, herunder
afgørelsens art, hvem der i den enkelte sag efter den foreslåede
bestemmelse skal betragtes som parter. Det bemærkes dog, at kunder, der
efter forvaltningslovens almindelige partsbegreb ikke ville kunne opnå
partsstatus, heller ikke efter lovforslagets bestemmelser vil kunne få
det, ligesom det heller ikke er alle, der har en +interesse* i en sag, der vil kunne opnå
partsstatus.
Til nr. 11
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 12
Advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen anfører i
sin eneudredning, side 144:
»Erhvervsankenævnet har imidlertid yderligere
fastslået, at selv hvor Finanstilsynet på baggrund af en konkret
klage iværksætter en undersøgelse vedrørende et
pengeinstituts overholdelse af god pengeinstitutpraksis, bliver den, som har
indgivet klagen, ikke part i sagen vedrørende undersøgelsen.
Han eller hun har dermed ikke krav på at få aktindsigt i, endsige
ret til at fremsætte sine bemærkninger til, den
redegørelse fra pengeinstituttet, som Finanstilsynet indhenter
foranlediget af klagen. Og han eller hun har dermed heller ikke mulighed for
at vurdere, om og i hvilket omfang Finanstilsynet forfølger sagen,
eller for at påklage Finanstilsynets afgørelse, hvis
Finanstilsynet efter at have foretaget sin undersøgelse ikke finder
anledning til at foretage sig yderligere over for pengeinstituttet.«
Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for,
at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give
kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Anvendelsen af
bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører
tilsynet med, at pengeinstitutter drives i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, samt at sagen har en direkte og
væsentlig betydning for den pågældende.
Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske
og fysiske personer i deres egenskab som nævnt i stk. 2 og 3.
Finanstilsynet er ikke klageinstans for kunders klager
over pengeinstitutter. Privatkunder kan få deres klager over et
pengeinstitut behandlet i Pengeinstitutankenævnet, og erhvervskunder
hos domstolene. Langt de fleste kundeklager henhører under
Pengeinstitutankenævnet eller domstolene, allerede fordi klagen
vedrører forhold uden for Finanstilsynets kompetence, f.eks.
formueretlige tvister.
Finanstilsynet kan således kun skride ind over for
en generel eller principiel adfærd i strid med god
pengeinstitutpraksis, hvis der er tale om en praksis fra pengeinstituttets
side og ikke blot en adfærd i et enkeltstående tilfælde.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det påklagede forhold kan
tages op af tilsynet på baggrund af et enkeltstående
tilfælde, forudsat at tilfældet er udtryk for en generel
adfærd i strid med redelig forretningsskik.
Når Finanstilsynet har taget en sag op
vedrørende redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, har
det hidtil alene været det berørte pengeinstitut, som blev
inddraget som part i sagen. Da det imidlertid ikke kan afvises, at der i
konkrete sager af den her omhandlede beskaffenhed kan være forhold, som
har direkte og væsentlig betydning for en kunde m.fl., foreslås
det med denne bestemmelse, at der tillægges tilsynet adgang til -
gennem et konkret skøn inden for rammerne af bestemmelsen - at
tillægge kunden m.fl. visse partsbeføjelser.
Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning
for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et
væsentlighedskriterium i tilsynets skøn.
Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives,
skal Finanstilsynet foretage en afvejning af f.eks. kundens interesse i at
kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af
fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning
af, hvilken del af sagen der vedrører den pågældende.
Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen
kan afgrænses. Da Finanstilsynet selv er nærmest til at foretage
en afvejning af de berørte interesser, foreslås det, at
kompetencen til at træffe afgørelse om en eller flere
partsbeføjelser ligger hos Finanstilsynet.
I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op
vedrørende et pengeinstituts overholdelse af redelig forretningsskik
og god pengeinstitutpraksis, og hvor klageren ikke tillægges en eller
flere partsbeføjelser, vil tilsynet holde klageren underrettet om
sagens eventuelle videre forløb, i det omfang tavshedspligten giver
mulighed herfor.
Finanstilsynets afslag på at tage en sag op efter
generalklausulen i lovens § 1, stk. 6, kan indbringes for
Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 52 b. Det samme gælder, for
så vidt angår tilsynets afgørelser om tildeling af
partsbeføjelser. Tilsynet vil indrette sin praksis herefter og i
øvrigt tilrettelægge den interne koordination, så den
sikrer en ensartet praksis.
Til nr. 13
For at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft
gælder den udvidede adgang til partsstatus og partsbeføjelser i
henhold til bestemmelsens stk. 2-4 alene i forhold, hvor Finanstilsynets
afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998S.
René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S)
nfmd.
Christine Antorini (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann
Fischer Boel (V) fmd.
Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF) Ole
M. Nielsen (KRF)
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 6 Retsinformation · 8. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven Retsinformation · 13. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Retsinformation · 17. december 1998
- 1994 BTL 204 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOVEN OG LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND (FINANSIELLE DATTERSELSKABER, IMPLEMENTERING AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET, PRÆCISERING AF PANTESIKKERHED M.V.) NR L 204 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af realkreditloven, lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 29. januar 1999
- 1997 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG REALKREDITLOVEN (STEMMERETSBEGRÆNSNINGER OG LEDELSESBESTEMMELSER) NR L 116 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998