Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

1998/1 BTL 94Betænkning over lovforslagFolketinget22. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11.

december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om

påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

(Lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter,

medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber og

VækstFondens overtagelse af administrationen af loven om statsgaranti

til udviklingsvirksomhed)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Der er af erhvervsministeren

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål samt ministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) havde foretrukket, at lovforslagets

oprindelige idé om en call-in-beføjelse for ministeren var

blevet opretholdt. Mindretallet kan dog som et kompromis acceptere de af

ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

Læs alt

øvrige ændringsforslag. Mindretallet noterer sig med tilfredshed

ministerens besvarelse og supplerende besvarelse af udvalgets

spørgsmål 4, som er optrykt som bilag til

betænkningen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet mener ikke,

medfinansieringen af udviklingsselskaber via en skatteyderbetalt

vækstfond er den store hjælp på udviklingen.

Mindretallet er af den opfattelse, at den virkelige

udvikling opstår, når enkeltpersoner eller en virksomhed

får en idé og i samarbejde med ekspertisen inden for

området beslutter at sætte et udviklingsprogram i gang.

Ændringsforslag

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 2, stk. 3, som bliver stk. 5, affattes

således:

»Stk. 5.

Medfinansiering kan ydes til projekter med

et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne

ventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet

som følge af medfinansieringen. VækstFondens stillingtagen til

projekter skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger

medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som

VækstFonden har medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti.

Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle produkter kan

opnå medfinansiering.««

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

2)

I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3,

stk. 1, affattes 1. pkt. således:

»Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en

formand og fem andre medlemmer.«

3)

I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3,

stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra

Erhvervsudviklingsrådet.«

4)

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02.

I § 3, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fondens daglige ledelse varetages af en direktør,

der refererer til bestyrelsen. Fondens direktør udnævnes af

erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.««

5)

Nr. 7 udgår.

6)

Nr. 11 udgår.

7)

Efter nr. 11 indsættes som nye numre:

»03.

I § 4 a ændres »§ 2, stk. 3« til: »2, stk.

5«.

04.

I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2,

stk. 4«.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen skal gøre det klart, at

VækstFonden i sin vurdering af projektansøgninger ikke må

tage hensyn til, om de virksomheder, der søger medfinansiering, helt

eller delvis er ejet af et udviklingsselskab, som Vækstfonden har

indskudt kapital i eller ydet garanti til.

Til nr. 2-5

Forslaget om, at Erhvervsministeriet skal have et medlem

af fondens bestyrelse med call-in, trækkes tilbage. Det vil sige, at

VækstFondens bestyrelse alene foreslås udvidet med et medlem med

indsigt i finansiering og ventureinvestering. Erhvervsministeriet vil

herefter som hidtil alene være repræsenteret i bestyrelsen ved en

observatør. Der vil som hidtil ikke være nogen mulighed for at

indbringe bestyrelsens afgørelser for erhvervsministeren. Det

foreslås samtidig, at erhvervsministeren nu skal udnævne

direktøren for VækstFonden efter indstilling fra bestyrelsen.

Direktøren skal i det daglige arbejde referere til bestyrelsen.

Til nr. 6

Der findes allerede i den gældende lovs § 4 en

adgang for ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser for

fondens virksomhed. Denne bestemmelse vil fremover blive anvendt til i

bekendtgørelsen om VækstFondens virke at fastsætte, at

VækstFonden en gang årligt skal udarbejde en forretningsplan, som

skal godkendes af erhvervsministeren. Forretningsplanen skal indeholde en

kort beskrivelse af det seneste års aktiviteter, herunder en omtale af

de generelle udviklingstendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

fondens produkter. Forretningsplanen skal også indeholde et begrundet

oplæg til, hvor store beløb der bør afsættes til de

forskellige produkter det følgende år. Endelig skal

forretningsplanen indeholde oplæg til budgetter for de næste 5

år. Den godkendte forretningsplan sendes til Folketingets

Erhvervsudvalg. Såfremt ministeren ikke umiddelbart har kunnet godkende

VækstFondens oplæg til forretningsplan, skal Folketingets

Erhvervsudvalg have en begrundelse herfor.

Til nr. 7

Der er tale om tekniske ændringer i bestemmelserne

om muligheden for at foretage modregning af eventuelle restancer til det

offentlige som følge af, at der er indsat nye stykker i § 2.

René Skau Johansen (S)

Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Claus Larsen-Jensen (S)

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V)

Kim Andersen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvordan det vil påvirke sagsbehandlingen i VækstFonden, at der

skal inddrages miljømæssige og etiske aspekter i

ansøgninger om medfinansiering.

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at ansøgere

fremover skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser

de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.

Dette betyder, at udviklingsselskaberne og

innovationsfondene skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige

overvejelser de vil inddrage i deres overvejelser om investeringer i de nye,

små og uafhængige virksomheder.

Det betyder også, at virksomheder, der søger

om støtte til konkrete udviklingsprojekter, skal redegøre for,

hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om

det projekt, der søges medfinansieret.

Når loven er trådt i kraft, vil det være

inden for bestyrelsens kompetence at udarbejde de nærmere

retningslinjer for, hvordan miljømæssige og etiske aspekter helt

konkret kan inddrages i vurderingen af virksomhedernes udviklingsprojekter og

vurderingerne af tilbudene fra de udviklingsselskaber og innovationsfonde,

der byder på et kapitalindskud fra VækstFonden.

Helt overordnet er lovforslaget udtryk for, at

miljømæssige og etiske aspekter skal inddrages i vurderingen af

ansøgningerne, og at hensyntagen til disse forhold vil tælle

positivt i vurderingen af ansøgningerne.

I den tænkte situation, hvor VækstFonden kun

har mulighed for at yde medfinansiering til et af to i øvrigt lige

kvalificerede projekter, er det naturligt, at VækstFonden giver

støtte til den ansøger, der i overbevisende grad inddrager

miljømæssige og etiske hensyn.

I situationer, hvor projekterne ikke kan sammenlignes, men

hvor der foretages en vurdering af en række hensyn, skal

VækstFonden lade det indgå i vurderingen, at erhvervspolitikken

kan understøtte miljøpolitikken, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Spørgsmål 4:

»Ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvordan det vil påvirke sagsbehandlingen i VækstFonden, at der

skal inddrages miljømæssige og etiske aspekter i

ansøgninger om medfinansiering.«

Supplerende besvarelse:

I forlængelse af min besvarelse af 7. december 1998

kan jeg oplyse, at lovforslaget er udtryk for:

- at miljømæssige og etiske aspekter fremover skal

inddrages i VækstFondens vurdering af ansøgninger om

medfinansiering,

- at det skal fastsættes i bekendtgørelsen om

VækstFondens virke, at de virksomheder, der søger om

medfinansiering, skal foretage en vurdering af projektets

miljømæssige og etiske konsekvenser,

- at det skal indgå som et positivt element i vurderingerne af

ansøgningerne, hvis ansøgerne kan dokumentere, at der er tale

om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces,

eller der er tale om et økologisk alternativ,

- at ansøgninger ikke kan komme i betragtning, hvis der ikke er

foretaget en vurdering af miljømæssige og etiske aspekter,

- at det selvfølgelige udgangspunkt for vurderingen af

miljømæssige og etiske aspekter er de love og beslutninger,

Folketinget har vedtaget.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et

ændringsforslag, som sikrer, at habilitetsproblemer ikke må

få indflydelse på sagsbehandlingen i VækstFonden.

Svar:

Lovforslaget betyder, at VækstFonden som noget nyt

får mulighed for at medfinansiere udviklingsselskaber med

kapitalindskud eller garanti. Instrumenterne kan anvendes med forskellig

intensitet afhængigt af efterspørgslen og det erhvervspolitiske

perspektiv. Det er ikke intentionen, at et udviklingsselskab både skal

kunne få en garanti og et kapitalindskud fra VækstFonden. Det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at VækstFonden ikke

skal deltage i ledelsen af de udviklingsselskaber, fonden har indskudt

kapital i. VækstFonden kan alene være repræsenteret i

bestyrelserne.

VækstFondens medfinansiering i form af

kapitalindskud og garantier ydes til udviklingsselskaberne. Herefter

foretager udviklingsselskaberne kapitalindskud og tilfører kompetence

til små, nye og uafhængige virksomheder. VækstFonden kan

alene foretage investeringer i udviklingsselskaberne. VækstFonden kan

ikke ligesom udviklingsselskaberne investere direkte i de nye, små og

uafhængige virksomheder.

De små, nye og uafhængige virksomheder, der

helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har

ydet garanti eller indskudt kapital i, har på lige fod med andre

virksomheder mulighed for at søge et lån i VækstFonden til

et konkret udviklingsprojekt.

Det svarer til, at de virksomheder, der helt eller delvis

ejes af udviklingsselskaber, der har fået en garantiramme efter lov om

statsgaranti til udviklingsvirksomhed, også i dag kan søge

VækstFonden om støtte til konkrete udviklingsprojekter.

Det vil ikke være et sagligt hensyn, hvis

VækstFondens bestyrelse ved vurderingen af disse projekter tager hensyn

til, hvilken betydning ydelsen af lån vil have for udviklingsselskabets

mulige afkast af investeringen. Projekterne skal vurderes efter samme

kriterier, uanset om de virksomheder, der søger projektfinansiering,

helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden igen

ejer en del af.

For at klargøre dette forhold vil jeg anmode

udvalget om ved lovforslagets 2. behandling på mine vegne at stille

følgende ændringsforslag:

1)

I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5,

indsættes efter 1. pkt. som ny sætning:

»VækstFondens stillingtagen til projekter skal ske

uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering,

helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har

medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti.«

Bemærkninger:

Ændringen skal gøre det klart, at

VækstFonden i sin vurdering af projektansøgninger ikke må

tage hensyn til, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt

eller delvis er ejet af et udviklingsselskab, som VækstFonden har

indskudt kapital i eller ydet garanti til.

Lignende dokumenter