Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af våben og om våbentilladelser

1998/1 BSF 41Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 1998 af

Søren Søndergaard (EL), Line Barfod (EL),

Anne Baastrup (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om registrering af våben og om våbentilladelser

Med henblik på at hindre misbrug af skydevåben

pålægger Folketinget regeringen at fremsætte forslag til

ændring af våbenloven, således at følgende

hovedformål opfyldes:

1. Der indføres én central våbenregistrering for

alle skydevåben i Danmark, og der indføres et system, hvorefter

salg af enhver form for ammunition registreres.

2. Retten til at besidde og bruge skydevåben begrænses, og

der indføres et system, hvorefter skytter - jægere såvel

som sportsskytter - skal gennemgå en godkendt uddannelse og have et

»våbenkørekort« som forudsætning for at få

våbentilladelse og ret til at erhverve skydevåben.

»Våbenkørekortet« skal kunne inddrages ved overtrædelse af

reglerne for opbevaring og brug samt ved manglende omhu i omgangen med

våben.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er i store træk en

uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 108,

folketingsåret 1997-98 (1. samling), Folketingstidende 1997-98, 1.

samling, tillæg A side 3562 og 3564. Beslutningsforslaget nåede

ikke at blive førstebehandlet.

Det er forslagsstillernes opfattelse, ikke mindst på

baggrund af den senere tids oplysninger om, hvordan der stjæles

våben fra privatpersoner, offentlige myndigheder og foreninger, at alle

våben, herunder også glatløbede jagtvåben hos

Læs alt

såvel private som politiet, militæret og hjemmeværnet, skal

være registreret i et centralt våbenregister. Oprettes et

sådant centralt register, vil det være en stor hjælp i

opklaringen af forbrydelser og efterforskning af våbentyverier, ligesom

det også vil have en præventiv virkning over for personer, som

planlægger at begå forbrydelser med våben eller at

stjæle sådanne.

I praksis vil oprettelsen af et centralt

våbenregister betyde, at det nuværende

våbenregistreringssystem med et våbenkontor i hver politikreds

skal erstattes med et landsdækkende våbenkontor, som drives af

politiet. Det nye våbenregister skal efter forslagsstillernes

opfattelse omfatte alle de våben, som findes i landet. Det vil sige, at

ikke bare de våben, som skytteforeninger og deres medlemmer besidder,

men også alle andre våben skal opføres i dette register.

Der har i årenes løb været adskillige eksempler på,

at våben fra hjemmeværnsdepoter, skytteforeninger og

militæret er dukket op i kriminelle miljøer. Derfor finder

forslagsstillerne, at det er naturligt og hensigtsmæssigt, at alle

våben i Danmark samles i et fælles register.

For at sikre, at våbenregistreringen bliver så

ensartet og nøjagtig som muligt, skal registreringssystemerne

omlægges således, at det private våbenregister,

Skytteforeningernes Våbenregistrering, som blev oprettet i 1988,

nedlægges. Dette register ligger inde med oplysninger om medlemmerne af

skytteforeningernes våben. Disse informationer overføres til det

nye centrale våbenregister. Med hensyn til de enkelte politikredses

våbenregistrering nedlægges de decentrale våbenkontorer, og

deres oplysninger overføres til det nye centrale

våbenregister.

Hvad angår finansieringen af våbenregistret,

foreslås det, at det sker gennem brugerbetaling, således at de af

Rigspolitiet anslåede 25-35 millioner kroner, det vil koste at lave en

fuldstændig registrering af samtlige våben, herunder også

de glatløbede jagtvåben, hentes ind ad denne vej.

Adgangen til og opbevaringen samt brugen af våben

skal efter forslagsstillernes mening reformeres. De senere år har vist

mange eksempler på, at adgangen til våben - lovlige såvel

som ulovlige - har været for nem. Der tænkes her ikke mindst

på, at politiet har kunnet konstatere, at medlemmer af skytteforeninger

i adskillige tilfælde er blevet afsløret i at ligge inde med

talrige våben, som de ikke har haft tilladelse til. Desværre har

de senere år endvidere vist eksempler på, at lemfældig

opbevaring af våben har ført til lemlæstelse og drab af

uskyldige.

For at sikre, at der sker en skærpelse af

ansvarligheden omkring adgangen til våben, og for ligeledes at sikre,

at enkelte brodne kar i skytteforeningerne ikke skal kaste en dårlig

skygge på den seriøse del af skydesporten, skal betingelserne

for at få adgang til at eje og bruge skydevåben revideres.

Som en betingelse for at eje skydevåben

indføres der et såkaldt våbenkørekort. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at alle med våbentilladelse skal

være i besiddelse af dette kort. Det skal erhverves gennem en

prøve aflagt hos en våbensagkyndig, for eksempel efter samme

principper, som i dag kræves for jægere og medlemmer af

hjemmeværnet. For at en person skal kunne opnå et

»våbenkørekort«, skal den pågældende være

undervist i våbenbehandling, skydeteknik, sikkerhedsregler,

opbevaringsregler samt våbenloven. Denne undervisning skal

forestås af godkendte »våbenlærere«, som skal have licens

til denne undervisning.

Sker der omgang med våbnene med manglende omhu,

herunder mangelfuld eller uansvarlig opbevaring af våben, skal

»våbenkørekortet« kunne inddrages.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af

våben og om våbentilladelser.

(Beslutningsforslag nr. B 41).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter