Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 41
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (8. oktober
1998)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Det Høje Ting at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning
og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.)
(Lovforslag nr. L 41).
Lovforslagets formål er at foretage en revision og
en modernisering af retsplejelovens regler om beslaglæggelse og
edition.
Lovforslagets formål er endvidere at regulere
politiets anvendelse af følgende efterforskningsskridt:
fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation.
Endelig foreslås en ændring af reglerne om
advokaters mulighed for at opnå møderet for landsret og
Sø- og Handelsretten - den såkaldte prøvesagsordning.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 177, der blev fremsat den 4. februar 1998. Det tidligere fremsatte
lovforslag indeholdt bl.a. bestemmelser om dommeres habilitet ved
varetægtsfængsling under domsforhandlingen i
retshåndhævelsesøjemed. Disse bestemmelser er ikke
medtaget i dette lovforslag. Spørgsmålet om udformning af
bestemmelser herom drøftes med repræsentanter for domstolene,
anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne, og der vil eventuelt blive fremsat
lovforslag herom senere i denne folketingssamling. Herudover svarer
lovforslaget med få ændringer af overvejende teknisk karakter til
det tidligere fremsatte lovforslag.
Det første element i lovforslaget er et forslag til
Læs alt
nye og moderniserede regler om beslaglæggelse og edition. Denne
del af lovforslaget bygger på en betænkning fra
Strafferetsplejeudvalget fra 1991. Der er ikke tale om nogen omfattende
reform. Den gældende retstilstand er i det store hele
tilfredsstillende. Mange af reglerne stammer imidlertid helt tilbage fra
procesreformen i 1916, og reglerne trænger derfor til en sproglig og
systematisk modernisering.
Det andet element i lovforslaget er en regulering af
forskellige - hidtil ulovregulerede - efterforskningsskridt. Lovforslaget
indeholder således regler om politiets anvendelse af fotoforevisning,
konfrontation, efterlysning og observation.
Denne del af lovforslaget bygger på en
betænkning fra Strafferetsplejeudvalget fra 1995. Med afgivelsen af
denne betænkning har Strafferetsplejeudvalget for så vidt
afsluttet sin opgave med at gennemgå retsplejelovens regler om
efterforskning af straffesager. Strafferetsplejeudvalget blev nedsat i 1968
og har i alt afgivet 13 betænkninger.
Retsplejeloven vil - med en vedtagelse af dette lovforslag
- indeholde en regulering af de efterforskningsmidler, der i dag anvendes af
politiet, og som indebærer et indgreb i sigtedes eller andre personers
private interessesfære - de såkaldte straffeprocessuelle
tvangsindgreb.
Når der skal opstilles regler for politiets
anvendelse af efterforskningsmidler, skal der foretages en afvejning af to
grundlæggende principper, nemlig på den ene side hensynet til en
effektiv kriminalitetsbekæmpelse og på den anden side hensynet
til den enkeltes retssikkerhed.
De foreslåede regler om politiets anvendelse af
fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation er efter
regeringens opfattelse udtryk for en rigtig balance mellem disse
principper.
For alle de foreslåede bestemmelser om tvangsindgreb
gælder, at betingelserne for at kunne foretage indgrebene er fastsat i
overensstemmelse med den systematik, der er anvendt i de senere års
lovgivning om straffeprocessuelle tvangsindgreb. Betingelserne er dermed -
afhængig af indgrebets intensitet - fastlagt ved forskellige krav til
den lovovertrædelse, mistanken vedrører (kriminalitetskrav),
krav til mistankens styrke (mistankekrav), krav til indgrebets betydning for
efterforskningen (indikationskrav) og regler om, hvilken myndighed - retten
eller politiet - der kan træffe afgørelse om indgrebet.
For så vidt angår reglerne om
fotoforevisning foreslås en regulering af følgende
situationer: 1) forevisning af fotos af en person, der konkret er
mistænkt i den sag, der efterforskes, 2) forevisning af fotos fra
politiets fotosamlinger - dvs. fotografier af personer, der ikke er konkret
mistænkt i den pågældende sag, og 3) forevisning af fotos
af forurettede eller andre vidner.
Med hensyn til konfrontationer foreslås en
lovregulering af de tilfælde, hvor der forevises en mistænkt for
et vidne - den såkaldte direkte konfrontation. Der foreslås
endvidere en regulering af de såkaldte konfrontationsparader, hvor et
vidne anmodes om at udpege en mistænkt, der er placeret i en opstilling
sammen med et antal tilfældigt udvalgte personer (figuranter).
For så vidt angår politiets anvendelse af
offentlig efterlysning foreslås forskellige regler
afhængig af efterlysningens karakter. Der skelnes således mellem
efterlysninger, hvor den pågældendes identitet angives, og
efterlysninger, hvor der offentliggøres et signalement, der kan
fastlægge identiteten af den eftersøgte gerningsmand.
Endelig foreslås der lovregulering af politiets
adgang til at foretage observation ved hjælp af optiske
instrumenter. De foreslåede regler angår observation af personer,
der befinder sig på ikke frit tilgængelige steder.
Det foreslås, at politiets adgang til at foretage
denne form for observation opdeles i tre tilfældegrupper afhængig
af, hvor indgribende den pågældende observation må antages
at være. Der skelnes således mellem kvalificeret observation,
mere kvalificeret observation og særlig kvalificeret observation.
De kvalificerede indgreb omfatter observation ved
hjælp af et apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted.
De mere kvalificerede indgreb omfatter observation af
personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,
såfremt observationen foretages ved hjælp af et fjernbetjent
eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende
apparat.
Endelig omfatter de særlig kvalificerede indgreb
observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum,
såfremt observationen foretages ved hjælp af et apparat, der
anvendes i boligen eller husrummet, eller ved hjælp af et fjernbetjent
eller automatisk virkende apparat.
Det tredje og sidste element i lovforslaget er en
ændring af prøvesagsordningen for advokater.
Ændringen skal sikre, at advokater, der er kvalificerede til at
opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, ikke
hindres heri på grund af en ufleksibel indretning af
prøvesagsordningen.
Det foreslås, at de to prøvesager, der skal
føres med henblik på at opnå møderet for
landsretterne og Sø- og Handelsretten, for fremtiden skal kunne
føres for to forskellige retter. Det foreslås endvidere, at
3-års fristen for udførelsen af anden prøvesag
ændres til en 5-års frist.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 13. oktober 1998
- 1997 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BESLAGLÆGGELSE, EDITION, FOTOFOREVISNING, KONFRONTATION, EFTERLYSNING, OBSERVATION, VARETÆGTSFÆNGSLING UNDER DOMSFORHANDLINGEN OG PRØVESAGSORDNING FOR ADVOKATER M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 30. marts 1999
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder) Retsinformation · 21. januar 2004
- Landsretten ophævede byrettens kendelse om beslaglæggelse af indestående på rate- og kapitalpensionskonti med værdipapirdepoter til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger Domsdatabasen · 19. maj 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod privates tv-overvågning mv. Retsinformation · 6. oktober 1999