Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 41

1998/1 SF L 41Skriftlig fremsættelseFolketinget8. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (8. oktober

1998)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Det Høje Ting at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning

og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.)

(Lovforslag nr. L 41).

Lovforslagets formål er at foretage en revision og

en modernisering af retsplejelovens regler om beslaglæggelse og

edition.

Lovforslagets formål er endvidere at regulere

politiets anvendelse af følgende efterforskningsskridt:

fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation.

Endelig foreslås en ændring af reglerne om

advokaters mulighed for at opnå møderet for landsret og

Sø- og Handelsretten - den såkaldte prøvesagsordning.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 177, der blev fremsat den 4. februar 1998. Det tidligere fremsatte

lovforslag indeholdt bl.a. bestemmelser om dommeres habilitet ved

varetægtsfængsling under domsforhandlingen i

retshåndhævelsesøjemed. Disse bestemmelser er ikke

medtaget i dette lovforslag. Spørgsmålet om udformning af

bestemmelser herom drøftes med repræsentanter for domstolene,

anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne, og der vil eventuelt blive fremsat

lovforslag herom senere i denne folketingssamling. Herudover svarer

lovforslaget med få ændringer af overvejende teknisk karakter til

det tidligere fremsatte lovforslag.

Det første element i lovforslaget er et forslag til

Læs alt

nye og moderniserede regler om beslaglæggelse og edition. Denne

del af lovforslaget bygger på en betænkning fra

Strafferetsplejeudvalget fra 1991. Der er ikke tale om nogen omfattende

reform. Den gældende retstilstand er i det store hele

tilfredsstillende. Mange af reglerne stammer imidlertid helt tilbage fra

procesreformen i 1916, og reglerne trænger derfor til en sproglig og

systematisk modernisering.

Det andet element i lovforslaget er en regulering af

forskellige - hidtil ulovregulerede - efterforskningsskridt. Lovforslaget

indeholder således regler om politiets anvendelse af fotoforevisning,

konfrontation, efterlysning og observation.

Denne del af lovforslaget bygger på en

betænkning fra Strafferetsplejeudvalget fra 1995. Med afgivelsen af

denne betænkning har Strafferetsplejeudvalget for så vidt

afsluttet sin opgave med at gennemgå retsplejelovens regler om

efterforskning af straffesager. Strafferetsplejeudvalget blev nedsat i 1968

og har i alt afgivet 13 betænkninger.

Retsplejeloven vil - med en vedtagelse af dette lovforslag

- indeholde en regulering af de efterforskningsmidler, der i dag anvendes af

politiet, og som indebærer et indgreb i sigtedes eller andre personers

private interessesfære - de såkaldte straffeprocessuelle

tvangsindgreb.

Når der skal opstilles regler for politiets

anvendelse af efterforskningsmidler, skal der foretages en afvejning af to

grundlæggende principper, nemlig på den ene side hensynet til en

effektiv kriminalitetsbekæmpelse og på den anden side hensynet

til den enkeltes retssikkerhed.

De foreslåede regler om politiets anvendelse af

fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation er efter

regeringens opfattelse udtryk for en rigtig balance mellem disse

principper.

For alle de foreslåede bestemmelser om tvangsindgreb

gælder, at betingelserne for at kunne foretage indgrebene er fastsat i

overensstemmelse med den systematik, der er anvendt i de senere års

lovgivning om straffeprocessuelle tvangsindgreb. Betingelserne er dermed -

afhængig af indgrebets intensitet - fastlagt ved forskellige krav til

den lovovertrædelse, mistanken vedrører (kriminalitetskrav),

krav til mistankens styrke (mistankekrav), krav til indgrebets betydning for

efterforskningen (indikationskrav) og regler om, hvilken myndighed - retten

eller politiet - der kan træffe afgørelse om indgrebet.

For så vidt angår reglerne om

fotoforevisning foreslås en regulering af følgende

situationer: 1) forevisning af fotos af en person, der konkret er

mistænkt i den sag, der efterforskes, 2) forevisning af fotos fra

politiets fotosamlinger - dvs. fotografier af personer, der ikke er konkret

mistænkt i den pågældende sag, og 3) forevisning af fotos

af forurettede eller andre vidner.

Med hensyn til konfrontationer foreslås en

lovregulering af de tilfælde, hvor der forevises en mistænkt for

et vidne - den såkaldte direkte konfrontation. Der foreslås

endvidere en regulering af de såkaldte konfrontationsparader, hvor et

vidne anmodes om at udpege en mistænkt, der er placeret i en opstilling

sammen med et antal tilfældigt udvalgte personer (figuranter).

For så vidt angår politiets anvendelse af

offentlig efterlysning foreslås forskellige regler

afhængig af efterlysningens karakter. Der skelnes således mellem

efterlysninger, hvor den pågældendes identitet angives, og

efterlysninger, hvor der offentliggøres et signalement, der kan

fastlægge identiteten af den eftersøgte gerningsmand.

Endelig foreslås der lovregulering af politiets

adgang til at foretage observation ved hjælp af optiske

instrumenter. De foreslåede regler angår observation af personer,

der befinder sig på ikke frit tilgængelige steder.

Det foreslås, at politiets adgang til at foretage

denne form for observation opdeles i tre tilfældegrupper afhængig

af, hvor indgribende den pågældende observation må antages

at være. Der skelnes således mellem kvalificeret observation,

mere kvalificeret observation og særlig kvalificeret observation.

De kvalificerede indgreb omfatter observation ved

hjælp af et apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit

tilgængeligt sted.

De mere kvalificerede indgreb omfatter observation af

personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,

såfremt observationen foretages ved hjælp af et fjernbetjent

eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende

apparat.

Endelig omfatter de særlig kvalificerede indgreb

observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum,

såfremt observationen foretages ved hjælp af et apparat, der

anvendes i boligen eller husrummet, eller ved hjælp af et fjernbetjent

eller automatisk virkende apparat.

Det tredje og sidste element i lovforslaget er en

ændring af prøvesagsordningen for advokater.

Ændringen skal sikre, at advokater, der er kvalificerede til at

opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, ikke

hindres heri på grund af en ufleksibel indretning af

prøvesagsordningen.

Det foreslås, at de to prøvesager, der skal

føres med henblik på at opnå møderet for

landsretterne og Sø- og Handelsretten, for fremtiden skal kunne

føres for to forskellige retter. Det foreslås endvidere, at

3-års fristen for udførelsen af anden prøvesag

ændres til en 5-års frist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter