Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 81/2000

KEN nr 11480 af 20/09/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

81/2000

Else Marie Mortensen har klaget til Pressenævnet

over en række artikler bragt i Fyens Stiftstidende i juli 2000, idet

hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 2. juli 2000

med overskriften "S-politiker handler med sig selv" fremgår

bl.a. at:

"DOBBELTROLLE:

MF'er Else Marie Mortensen

sælger kurser til kvindehus, hvor hun er formand.

Folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra

Socialdemokratiet har i flere år ladet sit private firma gøre

forretninger med Kvindernes Hus i Odense, hvor hun selv sidder i bestyrelsen

lige nu som formand.

Firmaet, KostGruppeKontrol (KGK) sælger et

slankekoncept, der består af blandt andet kurser for overvægtige

kvinder.

Siden 1998 har Kvindernes Hus købt kurser af Else

Marie Mortensens firma, KGK.

I 1998 og 1999 fik firmaet udbetalt i alt 325.008,- kroner

fra huset, fremgår det af regnskaberne for huset.

Foreningen Kvindernes Hus blev stiftet af blandt andet

Else Marie Mortensen og andre socialdemokrater i 1985 og har siden

været socialdemokratisk ledet.

Detaljeret kontrakt

I dag foreligger der mellem huset og Else Marie

Mortensen en fire-siders kontrakt.

Den beskriver nøje, hvad KGK skal have ud af

kurserne.

Læs alt

Der har gennem længere tid været stærk

utilfredshed med Else Marie Mortensens dobbeltrolle blandt brugerne af

Kvindehuset og i bestyrelsen, hvor der har været hyppige

udskiftninger.

Senest har to nye medlemmer af bestyrelsen fra LO og

Socialdemokratiet taget afstand fra kontrakten.

Af regnskaberne for Kvindernes Hus ser det ud, som om

huset har tjent 30.000 40.000,- kroner pr. år på at afholde

slanke-kurserne.

Else Marie Mortensen har denne kommentar: "Hvis

nogen mener, jeg har en dobbeltrolle, som jeg ikke burde have, så

falder jeg da gerne ud af den. Det kan da være, jeg selv opsiger

kontrakten om kurserne med Kvindernes Hus."

Hun betragter i øvrigt hele sagen som en hetz mod

hendes person og kalder det bagvaskelse. "

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med

overskriften "Dobbeltrollen" fremgår bl.a. at:

"Det begyndte med harmløse selvhjælpsgrupper

for kvinder, der gerne ville tabe sig.

Det er foreløbig endt med en bitter personstrid med

det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra Socialdemokratiet i

orkanens øje.

Årsag: Hendes dobbeltrolle omkring Kvindernes Hus i

Odense, som hendes private firma, KostGruppeKontrol (KGK), har tætte,

kommercielle forbindelser til.

Striden rækker dybt ind på Rådhuset i

Odense og i de mange socialdemokratiske enklaver i byen og i kommunen.

Og den afslører, at politik kan være

ubarmhjertig for den, der kommer tæt på den usynlige streg mellem

moral og anstændighed på den ene side og personlig vinding

på den anden."

Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med

overskriften "-Det er en hetz" fremgår bl.a. at:

"Hun opfatter det hele som en ren hetz mod hendes person.

- "Det er dybt ubehageligt. Det kan da ikke passe, at man skal svines til

for noget, der er begyndt som gratis, socialt arbejde, og som alle er glade

for", mener Else Marie Mortensen.

Stort aktiv

Hun fremhæver slankekurserne som et stort aktiv for

Kvindernes Hus. De giver kendskab til huset ude i byen, og de skaber stor

omsætning.

Da kontrakten blev udarbejdet i løbet af 1999, var

Else Marie Mortensen trådt tilbage som formand i kvindehuset

på grund af sygdom. "Hvordan kan man tro, at jeg var oplagt til at

snyde nogen", spørger hun.

"Det her berører mig dybt. Jeg føler, at

nogle mennesker falder mig i ryggen, og jeg betragter det som bagvaskelse af

min person.

Hvis nogen har mod- og mandshjerte til at stå frem

med disse beskyldninger, så er jeg rede til at møde dem i retten

om nødvendigt"

, lyder det med fasthed i stemmen. "

Den 3. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne

"Tvivl om mandat til bestyrelse" og "S-toppen vidste alt", der

ligeledes omtaler sagen, samt artiklen med overskriften "Slanke-kontrakt

er ensidig" hvoraf det bl.a. fremgår at:

"VURDERING:

Flest fordele til Else Marie

Mortensens firma i aftale med Kvindernes Hus, mener kendt

erhvervsadvokat.

Socialdemokraten Else Marie Mortensens firma,

KostGruppeKontrol (KGK), har en meget fordelagtig kontrakt med Kvindernes Hus

i Odense om afholdelse af slanke-kurser.

Det vurderer den kendte erhvervsadvokat Jørn

Bonnesen, Odense."

Af Fyens Stiftstidendes leder den 4. juli 2000 med

overskriften "Moralens årti ikke passé" fremgår

bl.a. at:

"Nogle mennesker mangler det indre vækkeur, eller de

glemmer, at det burde advare dem om, hvordan man kan tillade sig at

opføre sig, hvis man ikke vil tabe sin hæderlighed i almindeligt

omdømme.

Vi har haft for mange sager i den sidste tid. Det

bør ikke kun være 90'erne, der blev udnævnt til moralens

årti!. Det er muligt moral har en kedelig klang. Men uden en

sådan indbygget, specielt, når det drejer sig om andres penge,

kan man let komme galt af sted.

Det ser ikke bedre ud for dem, der dækker over et

misbrug, som man ikke får sagt fra overfor.

Anledning til disse bemærkninger er avisens

afsløringer af folketingsmedlem, Else Marie Mortensens uheldige

dobbeltrolle.

Men den fynske sag er ikke enestående. I KUC var der

også problemer, ligesom der var i Ungbo og en række andre sager i

de senere år. Pamperi kalder vi det, og plejer at hæfte

partibetegnelsen Socialdemokratiet på det. Men så enkelt er det

ikke, for at mennesker ikke kan holde forbruget af andres midler i ave og

ikke kan holde sig fra at blande familiemedlemmer og personlige medlemskaber

ind i tingene, så det bliver helt infiltreret i hinanden, kan ikke kun

henføres til partifarven, men til personlighedens manglende moral.

Berlingske Tidende er blevet voldsomt mistroet i det, der

har været kaldt "deres jagt" på den foreslåede kandidat til

KUC formand, tidl. folketingsmedlem Laue Trabjerg Smith, der måtte

gå som generaldirektør fra Red Barnet på grund af den

megen omtale. Avisen kunne i weekenden dokumentere, at Red Barnet havde andet

end avisomtalen at hænge generaldirektøren op på. På

mange måder ligner de to sager hinanden: Indblanding af private

interesser- også pengeinteresser-, familiemedlemmers involvering og et

for stort antal personlige kasketter, samt forbrug/misbrug af offentlige

midler".

Samme dag bragte Fyens Stiftstidende en artikel med

overskriften "K: Pinligt for socialdemokrater" samt en artikel med

overskriften "S-gruppen glemte at droppe Else Marie Mortensen", der

ligeledes omhandlede sagen.

Den 5. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne med

overskrifterne "Fynsk MF'er opsiger kontrakt" og "Trækker sig

for partiets skyld" om sagen, samt en pressemeddelelse udsendt af

klageren med overskriften "Ingen sag", hvoraf det fremgår

at:

"Efter de seneste dages massive hetz i Fyens Stiftstidende

mod min person og mit firma KGK's samarbejde med foreningen Kvindernes Hus,

har jeg gårs dato besluttet at opsige kontrakten mellem KGK og

Kvindehuset med det gældende opsigelsesvarsel.

Min beslutning hviler udelukkende på hensynet til

mit parti, Socialdemokratiet, Kvindehuset og mine øvrige

samarbejdspartnere, der desværre er blevet trukket ind i denne

"sag".

Jeg har personligt udviklet et slankekoncept, som utallige

mennesker efterhånden har haft stor glæde af. Foreningen

Kvindernes Hus har i en årrække været involveret i en

kursusvirksomhed byggende på mit koncept, som vi i fællesskab har

indgået en kontrakt om. Det har betydet at en lille forening har haft

en årlig ekstraindtægt på 35-40.000,- kroner, som den nu

på grund af massiv pressehetz må vinke farvel til. Det finder jeg

yderst beklageligt.

Jeg mener fortsat ikke, at der er tale om nogen "sag",

idet jeg hverken etisk, moralsk eller juridisk har foretaget mig noget

angribeligt. Jeg har i lighed med enhver anden politiker, der som

leverandør til f.eks. sin egen kommune, opfyldt alle

habilitetsbetingelser og holdt mig udenfor, når der skulle

træffes beslutninger, hvor mit firma har været involveret.

Samarbejdet med mit personlige firma har hele tiden

foregået i fuld åbenhed. Det er således fremlagt på

generalforsamlinger i Kvindehuset, blandt andet for to år siden i 1998,

og INGEN har hidtil haft anledning til at kritisere det før nu, hvor

Fyens Stiftstidende lægger forsider til og spalteplads til en

smædekampagne, som blandt andet bygger på anonyme breve. Man kan

undre sig over avisens engagement, oven i købet på lederplads, i

en sådan "sag", men da jeg ikke kan leve med, at andre skal svines til

i den anledning, har jeg altså besluttet at opsige mit firmas

engagement med Kvindehuset også selv om Kvindehuset hermed

desværre, mister en god og stabil indtægt."

Den 6. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med

overskriften "Opbakning fra Folketingsgruppen", hvoraf det bl.a.

fremgår at:

"Det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra

Socialdemokratiet bakkes fuldt ud op af sin formand i partiets

Folketings-gruppe i sagen om hendes dobbeltrolle i forbindelse med Kvindernes

Hus og hendes private slankefirma.

Det oplyser Else Marie Mortensen efter et møde i

går med gruppeformand Ole Løvig Simonsen. "Jeg er dybt

skuffet over den behandling, jeg har fået i avisen. Det skal ikke

være nogen hemmelighed", siger Else Marie Mortensen.

Påpeger fejl

Hun ønsker at påpege flere faktuelle fejl i

den fremstilling, som Stiftstidende de seneste dage har givet omkring hendes

engagement i Kvindernes Hus i Odense.

Endelig anfægter hun udtrykket "indskudskapital" i

forbindelse med oprettelsen af firmaet KGK i 1998.

Stiftstidende skal medgive, at det ord ikke er anvendt i

de oplysninger, avisen har lagt til grund".

Den 7. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med

overskriften "Skjult dagsorden i kritik af MF'ers dobbeltrolle?",

hvoraf det bl.a. fremgår at:

"SPLID:

Else Marie Mortensen angivet af en af

sine egne, hvis man skal tro anonymt brev.

Folketingsmedlem Else Marie Mortensen skulle

svækkes politisk.

Det kan være den skjulte dagsorden for at få

den socialdemokratiske byrådsgruppe i Odense til at interessere sig for

Else Marie Mortensens engagement omkring Kvindernes Hus".

I de efterfølgende uger bragte Fyens Stiftstidende

et par yderligere artikler, der omhandlede sagen samt diverse

læserbreve.

Klageren har anført, at hun finder bladets

håndtering af sagen for ærekrænkende og bagvaskende, samt

at bladet har fremført forkerte påstande om hendes person.

Klageren har endvidere anført, at hun i perioden

fra den 2. juli 2000 og nogle uger frem følte sig tæppebombet

med flere daglige injurierende og ærekrænkende artikler, som hun

ikke havde en chance for at tilbagevise, idet hun først fik lejlighed

til at kommentere påstandene, når artiklerne var skrevet

færdige.

Klageren har herudover anført, at bladet i lederen

bragt den 4. juli 2000 med overskriften "Moralens årti ikke

passé" roser sig af at have afsløret hendes dobbeltrolle,

hvilket imidlertid er noget forfærdeligt vrøvl. Det er

således forkert at tale om en afsløring, når hendes rolle

var almindeligt kendt, og når den havde været behandlet på

en generalforsamling i Kvindernes Hus to år tidligere. Hertil kommer,

at bladet selv har bragt flere artikler om Kvindernes Hus og om aktiviteterne

og slankekurserne i huset.

Klageren har tillige anført, at hun i samme leder

også beskyldes for pamperi samt for, at hun ikke kan holde forbruget af

andres midler i ave, samt at hun ikke kan holde sig fra at blande

familiemedlemmer ind i virksomheden m.v. KGK er imidlertid ikke et

familieforetagende, men derimod klagerens fritidsvirksomhed, som

nærmest har karakter af en hobby. Der er således ikke andre ejere

af KGK end klageren, og der er ikke nogen familiemedlemmer, der tjener penge

på KGK. Klagerens familie hjælper hende, men det svarer blot til

almindelig faglig interesse for hendes arbejdsområder. Klagerens

ægtefælle hjælper således med at udbetale

overenskomstmæssig korrekt løn til KGK-undervisere samt med at

føre kassekladde. Klagerens søn og svigerdatter, der begge er

læger, finder begge begrebet overvægt interessant, og de har

derfor begge hjulpet med at uddanne KGK's undervisere samt hjulpet med at

fungere som back-up for underviserne.

Klageren har herudover anført, at når der i

bladets leder fra den 4. juli 2000 gives udtryk for, at hun har

forbrugt/misbrugt offentlige midler, så er det injurierende, idet hun

aldrig har misbrugt midler fra Kvindernes Hus. Hertil kommer, at regnskaberne

for Kvindernes Hus er blevet revideret uden bemærkninger, og at huset

ikke er 100% offentligt financieret, idet der i væsentligt omfang er

tale om salg af ydelser og aktiviteter.

Klageren har endvidere anført, at baggrunden, for

at aftalen mellem Kvindernes Hus og KGK skal være juridisk uangribelig,

er, at der er tale om en aftale mellem en skattepligtig momsregistreret lille

virksomhed og en forening, der ikke svarer den slags afgifter. Bladet

nævner endvidere KGK's overskud, men der er ikke nogen, der har spurgt,

hvad hendes overskud er, og hun har ikke nægtet at oplyse dette.

Klageren har tillige anført, at indklagede alene

har brugt anonyme kilder eller kilder, der har haft et hævnmotiv i

forhold til hende, idet de pågældende led nederlag på den

seneste generalforsamling i Kvindernes Hus.

Klageren har endvidere anført, at hun ikke ved,

hvad bladet mener, når man omtaler en indskudskapital, men at hun har

indskudt mange års hobbyvirksomhed, tre måneders hårdt

arbejde og 15.000 kroner i KGK.

Klageren har endelig anført, at hun ikke kendte

bladets leder bragt den 4. juli 2000, da hun skrev sin pressemeddelelse, der

blev bragt i bladet den 5. juli 2000, samt at baggrunden for at hun har

trukket sit mandat fra bestyrelsen i Kvindernes Hus og opsagt kontrakten er,

at hun ikke kan klare den hetz, der er kørt mod hende, hvorimod der

ikke er tale om, at hun har indrømmet nogen fejl.

Indklagede har anført, at man har overholdt god

presseskik, idet man har optrådt fair over for klageren i

dækningen af sagen, der vedrører klagerens rolle som formand for

Kvindernes Hus, der er næsten 100% offentlig financieret, og som har

lavet en aftale om køb af slankekurser med klagerens personlige

slankefirma, KGK. Indklagede har fundet det rigtigst at beskrive

dobbeltrollen, da en række kritikere i og omkring Kvindernes Hus

påpegede et misforhold i kontrakten mellem KGK og Kvindernes Hus, og

da de samme kritikere pegede på muligheden for, at klageren var

inhabil, idet hun både var formand for Kvindernes Hus og eneejer af

KGK. Der kunne endvidere sås tvivl om klagerens mandat til at sidde i

bestyrelsen for Kvindernes Hus, som udpeget af Odense Byråd, idet

byrådsgruppen ikke formelt havde udpeget hende, hvorfor hele den

socialdemokratiske byrådsgruppe også var part i sagen. Det er

endvidere klart i offentlighedens interesse, hvad et lokalt socialdemokratisk

folketingsmedlem er involveret i forretningsmæssigt ikke mindst,

når det sker via bestyrelsesarbejde i et offentligt støttet

kvindehus, der bygger på arbejderbevægelsens

idégrundlag.

Indklagede har endvidere anført, at betegnelsen

familiefirma er dækkende for KGK, når det tages i betragtning, at

klagerens mand laver regnskaberne, samt når klagerens søn og

svigerdatter optræder som lægekonsulenter.

Indklagede har tillige anført, at det ikke er

korrekt, at man ikke har spurgt klageren om størrelsen af hendes

overskud. På et møde hjemme hos klageren spurgte indklagede

således klageren herom, men hun nægtede at oplyse det.

Indklagede har herudover anført, at klageren ikke

blot kan henholde sig til, at hendes rolle var almindelig kendt og behandlet

på generalforsamlingen i 1998, idet en del af omtale vedrører

perioden fra efteråret 1999 og indtil nu, og idet den nye kontrakt

mellem KGK og Kvindernes Hus blev indgået i slutningen af 1999.

Indklagede har endvidere anført, at man ventede med

at trykke den første artikel til søndag den 2. juli 2000

på trods af, at artiklen havde været færdig i nogle dage.

Indklagede var således bekendt med, at klageren var på ferie, og

at hun kom hjem den 30. juni 2000 sent, men da det var bladets overbevisning,

at klageren skulle have lejlighed til at kommentere de kritikpunkter, der

fremgik af artiklen, ventede man med at bringe artiklen, til man havde

interviewet klageren den 1. juli 2000. Den 5. juli 2000 trykkede indklagede

endvidere den pressemeddelelse, klageren udsendte in extenso på

forsiden af Odense-sektionen, og samme dag holdt indklagede et møde

med klageren og hendes mand for at korrigere visse faktuelle fejl, hvilket

skete i artiklen "Opbakning fra Folketingsgruppen", der blev bragt den 6.

juli 2000. Denne artikel blev endvidere faxet til klageren til

gennemlæsning, inden den blev trykt, men klageren havde ingen

kommentarer. Efterfølgende har indklagede holdt debatspalterne

åbne for både klagerens støtter og klagerens kritikere, og

alle indlæg er blevet trykt.

Indklagede har herudover anført, at kommentaren i

lederen fra den 4. juli 2000 giver udtryk for bladets generelle holdning til

forskellige sager, herunder klagerens sag. Der er således tale om en

kommentar og et synspunkt, som ikke har nogen sammenhæng med bladets

dækning af klagerens dobbeltrolle.

Endelig har indklagede anført, at man kender

identiteten på alle de kilder, man har brugt, men at det ikke er alle

kilder, der er navngivet i bladet. Samlet set finder indklagede

således, at man i dækningen af sagen har nået den

tættest mulige version af sandheden, hvorfor man må afvise

klagerens kritik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou, Bo Maltesen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har bragt en række kritiske artikler og

læserbreve om klageren, der er medlem af Folketinget for

Socialdemokratiet. Artiklerne omhandler klagerens rolle som eneejer af

firmaet KostGruppeKontrol (KGK) og hendes rolle som bestyrelsesformand i

Kvindernes Hus. Anledningen til, at bladet har bragt artiklerne, er, at der

er rejst kritik af klageren i anledning af, at KGK sælger slankekurser

til Kvindernes Hus, og at dette samarbejde er formaliseret i form af en

underskrevet kontrakt, der ifølge kritikerne på ensidig

måde fastlægger vilkårene for samarbejdet. Uanset,

at det lægges til grund, at klageren under forhandlingen af

denne kontrakt alene optrådte som ejer af KGK og ikke som

repræsentant for Kvindernes Hus, og uanset at det lægges

til grund, at det var almindeligt kendt, at klageren var involveret i

både Kvindernes Hus og KGK, samt uanset at det lægges til

grund, at kontrakten indeholder rimelige vilkår for begge parter,

finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere, at bladet i

forbindelse med omtalen af sagen beskriver klagerens rolle som en

dobbeltrolle.

At bladet omtaler KGK som et familieforetagende, findes

heller ikke at kunne kritiseres, da både klagerens mand, søn og

svigerdatter efter klagerens eget udsagn i større eller mindre grad

hjælper hende med at løse opgaverne i firmaet.

Bladets kommentar i lederen bragt den 4. juli 2000, hvori

det omtales, at bladet har afsløret klagerens uheldige dobbeltrolle,

og hvori sagen sammenlignes med andre kendte sager, indeholder efter

Pressenævnets vurdering ikke en anklage om, at klageren har misbrugt

offentlige midler. Lederen giver derimod udtryk for bladets holdning til

sagen og indeholder ikke synspunkter eller oplysninger, som overskrider

grænserne for den fri debat.

Da bladet endvidere har efterprøvet oplysningerne i

artiklerne ved forelæggelse for klageren, og da bladet løbende

har bragt klagerens kommentarer, finder Pressenævnet ikke, at bladet

har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 20. september 2000.

Lignende dokumenter