Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 81/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
81/2000
Else Marie Mortensen har klaget til Pressenævnet
over en række artikler bragt i Fyens Stiftstidende i juli 2000, idet
hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 2. juli 2000
med overskriften "S-politiker handler med sig selv" fremgår
bl.a. at:
"DOBBELTROLLE:
MF'er Else Marie Mortensen
sælger kurser til kvindehus, hvor hun er formand.
Folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra
Socialdemokratiet har i flere år ladet sit private firma gøre
forretninger med Kvindernes Hus i Odense, hvor hun selv sidder i bestyrelsen
lige nu som formand.
Firmaet, KostGruppeKontrol (KGK) sælger et
slankekoncept, der består af blandt andet kurser for overvægtige
kvinder.
Siden 1998 har Kvindernes Hus købt kurser af Else
Marie Mortensens firma, KGK.
I 1998 og 1999 fik firmaet udbetalt i alt 325.008,- kroner
fra huset, fremgår det af regnskaberne for huset.
Foreningen Kvindernes Hus blev stiftet af blandt andet
Else Marie Mortensen og andre socialdemokrater i 1985 og har siden
været socialdemokratisk ledet.
Detaljeret kontrakt
I dag foreligger der mellem huset og Else Marie
Mortensen en fire-siders kontrakt.
Den beskriver nøje, hvad KGK skal have ud af
kurserne.
Læs alt
Der har gennem længere tid været stærk
utilfredshed med Else Marie Mortensens dobbeltrolle blandt brugerne af
Kvindehuset og i bestyrelsen, hvor der har været hyppige
udskiftninger.
Senest har to nye medlemmer af bestyrelsen fra LO og
Socialdemokratiet taget afstand fra kontrakten.
Af regnskaberne for Kvindernes Hus ser det ud, som om
huset har tjent 30.000 40.000,- kroner pr. år på at afholde
slanke-kurserne.
Else Marie Mortensen har denne kommentar: "Hvis
nogen mener, jeg har en dobbeltrolle, som jeg ikke burde have, så
falder jeg da gerne ud af den. Det kan da være, jeg selv opsiger
kontrakten om kurserne med Kvindernes Hus."
Hun betragter i øvrigt hele sagen som en hetz mod
hendes person og kalder det bagvaskelse. "
Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med
overskriften "Dobbeltrollen" fremgår bl.a. at:
"Det begyndte med harmløse selvhjælpsgrupper
for kvinder, der gerne ville tabe sig.
Det er foreløbig endt med en bitter personstrid med
det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra Socialdemokratiet i
orkanens øje.
Årsag: Hendes dobbeltrolle omkring Kvindernes Hus i
Odense, som hendes private firma, KostGruppeKontrol (KGK), har tætte,
kommercielle forbindelser til.
Striden rækker dybt ind på Rådhuset i
Odense og i de mange socialdemokratiske enklaver i byen og i kommunen.
Og den afslører, at politik kan være
ubarmhjertig for den, der kommer tæt på den usynlige streg mellem
moral og anstændighed på den ene side og personlig vinding
på den anden."
Af en artikel bragt i Fyens Stiftstidende samme dag med
overskriften "-Det er en hetz" fremgår bl.a. at:
"Hun opfatter det hele som en ren hetz mod hendes person.
- "Det er dybt ubehageligt. Det kan da ikke passe, at man skal svines til
for noget, der er begyndt som gratis, socialt arbejde, og som alle er glade
for", mener Else Marie Mortensen.
Stort aktiv
Hun fremhæver slankekurserne som et stort aktiv for
Kvindernes Hus. De giver kendskab til huset ude i byen, og de skaber stor
omsætning.
Da kontrakten blev udarbejdet i løbet af 1999, var
Else Marie Mortensen trådt tilbage som formand i kvindehuset
på grund af sygdom. "Hvordan kan man tro, at jeg var oplagt til at
snyde nogen", spørger hun.
"Det her berører mig dybt. Jeg føler, at
nogle mennesker falder mig i ryggen, og jeg betragter det som bagvaskelse af
min person.
Hvis nogen har mod- og mandshjerte til at stå frem
med disse beskyldninger, så er jeg rede til at møde dem i retten
om nødvendigt"
, lyder det med fasthed i stemmen. "
Den 3. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne
"Tvivl om mandat til bestyrelse" og "S-toppen vidste alt", der
ligeledes omtaler sagen, samt artiklen med overskriften "Slanke-kontrakt
er ensidig" hvoraf det bl.a. fremgår at:
"VURDERING:
Flest fordele til Else Marie
Mortensens firma i aftale med Kvindernes Hus, mener kendt
erhvervsadvokat.
Socialdemokraten Else Marie Mortensens firma,
KostGruppeKontrol (KGK), har en meget fordelagtig kontrakt med Kvindernes Hus
i Odense om afholdelse af slanke-kurser.
Det vurderer den kendte erhvervsadvokat Jørn
Bonnesen, Odense."
Af Fyens Stiftstidendes leder den 4. juli 2000 med
overskriften "Moralens årti ikke passé" fremgår
bl.a. at:
"Nogle mennesker mangler det indre vækkeur, eller de
glemmer, at det burde advare dem om, hvordan man kan tillade sig at
opføre sig, hvis man ikke vil tabe sin hæderlighed i almindeligt
omdømme.
Vi har haft for mange sager i den sidste tid. Det
bør ikke kun være 90'erne, der blev udnævnt til moralens
årti!. Det er muligt moral har en kedelig klang. Men uden en
sådan indbygget, specielt, når det drejer sig om andres penge,
kan man let komme galt af sted.
Det ser ikke bedre ud for dem, der dækker over et
misbrug, som man ikke får sagt fra overfor.
Anledning til disse bemærkninger er avisens
afsløringer af folketingsmedlem, Else Marie Mortensens uheldige
dobbeltrolle.
Men den fynske sag er ikke enestående. I KUC var der
også problemer, ligesom der var i Ungbo og en række andre sager i
de senere år. Pamperi kalder vi det, og plejer at hæfte
partibetegnelsen Socialdemokratiet på det. Men så enkelt er det
ikke, for at mennesker ikke kan holde forbruget af andres midler i ave og
ikke kan holde sig fra at blande familiemedlemmer og personlige medlemskaber
ind i tingene, så det bliver helt infiltreret i hinanden, kan ikke kun
henføres til partifarven, men til personlighedens manglende moral.
Berlingske Tidende er blevet voldsomt mistroet i det, der
har været kaldt "deres jagt" på den foreslåede kandidat til
KUC formand, tidl. folketingsmedlem Laue Trabjerg Smith, der måtte
gå som generaldirektør fra Red Barnet på grund af den
megen omtale. Avisen kunne i weekenden dokumentere, at Red Barnet havde andet
end avisomtalen at hænge generaldirektøren op på. På
mange måder ligner de to sager hinanden: Indblanding af private
interesser- også pengeinteresser-, familiemedlemmers involvering og et
for stort antal personlige kasketter, samt forbrug/misbrug af offentlige
midler".
Samme dag bragte Fyens Stiftstidende en artikel med
overskriften "K: Pinligt for socialdemokrater" samt en artikel med
overskriften "S-gruppen glemte at droppe Else Marie Mortensen", der
ligeledes omhandlede sagen.
Den 5. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende artiklerne med
overskrifterne "Fynsk MF'er opsiger kontrakt" og "Trækker sig
for partiets skyld" om sagen, samt en pressemeddelelse udsendt af
klageren med overskriften "Ingen sag", hvoraf det fremgår
at:
"Efter de seneste dages massive hetz i Fyens Stiftstidende
mod min person og mit firma KGK's samarbejde med foreningen Kvindernes Hus,
har jeg gårs dato besluttet at opsige kontrakten mellem KGK og
Kvindehuset med det gældende opsigelsesvarsel.
Min beslutning hviler udelukkende på hensynet til
mit parti, Socialdemokratiet, Kvindehuset og mine øvrige
samarbejdspartnere, der desværre er blevet trukket ind i denne
"sag".
Jeg har personligt udviklet et slankekoncept, som utallige
mennesker efterhånden har haft stor glæde af. Foreningen
Kvindernes Hus har i en årrække været involveret i en
kursusvirksomhed byggende på mit koncept, som vi i fællesskab har
indgået en kontrakt om. Det har betydet at en lille forening har haft
en årlig ekstraindtægt på 35-40.000,- kroner, som den nu
på grund af massiv pressehetz må vinke farvel til. Det finder jeg
yderst beklageligt.
Jeg mener fortsat ikke, at der er tale om nogen "sag",
idet jeg hverken etisk, moralsk eller juridisk har foretaget mig noget
angribeligt. Jeg har i lighed med enhver anden politiker, der som
leverandør til f.eks. sin egen kommune, opfyldt alle
habilitetsbetingelser og holdt mig udenfor, når der skulle
træffes beslutninger, hvor mit firma har været involveret.
Samarbejdet med mit personlige firma har hele tiden
foregået i fuld åbenhed. Det er således fremlagt på
generalforsamlinger i Kvindehuset, blandt andet for to år siden i 1998,
og INGEN har hidtil haft anledning til at kritisere det før nu, hvor
Fyens Stiftstidende lægger forsider til og spalteplads til en
smædekampagne, som blandt andet bygger på anonyme breve. Man kan
undre sig over avisens engagement, oven i købet på lederplads, i
en sådan "sag", men da jeg ikke kan leve med, at andre skal svines til
i den anledning, har jeg altså besluttet at opsige mit firmas
engagement med Kvindehuset også selv om Kvindehuset hermed
desværre, mister en god og stabil indtægt."
Den 6. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med
overskriften "Opbakning fra Folketingsgruppen", hvoraf det bl.a.
fremgår at:
"Det fynske folketingsmedlem Else Marie Mortensen fra
Socialdemokratiet bakkes fuldt ud op af sin formand i partiets
Folketings-gruppe i sagen om hendes dobbeltrolle i forbindelse med Kvindernes
Hus og hendes private slankefirma.
Det oplyser Else Marie Mortensen efter et møde i
går med gruppeformand Ole Løvig Simonsen. "Jeg er dybt
skuffet over den behandling, jeg har fået i avisen. Det skal ikke
være nogen hemmelighed", siger Else Marie Mortensen.
Påpeger fejl
Hun ønsker at påpege flere faktuelle fejl i
den fremstilling, som Stiftstidende de seneste dage har givet omkring hendes
engagement i Kvindernes Hus i Odense.
Endelig anfægter hun udtrykket "indskudskapital" i
forbindelse med oprettelsen af firmaet KGK i 1998.
Stiftstidende skal medgive, at det ord ikke er anvendt i
de oplysninger, avisen har lagt til grund".
Den 7. juli 2000 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med
overskriften "Skjult dagsorden i kritik af MF'ers dobbeltrolle?",
hvoraf det bl.a. fremgår at:
"SPLID:
Else Marie Mortensen angivet af en af
sine egne, hvis man skal tro anonymt brev.
Folketingsmedlem Else Marie Mortensen skulle
svækkes politisk.
Det kan være den skjulte dagsorden for at få
den socialdemokratiske byrådsgruppe i Odense til at interessere sig for
Else Marie Mortensens engagement omkring Kvindernes Hus".
I de efterfølgende uger bragte Fyens Stiftstidende
et par yderligere artikler, der omhandlede sagen samt diverse
læserbreve.
Klageren har anført, at hun finder bladets
håndtering af sagen for ærekrænkende og bagvaskende, samt
at bladet har fremført forkerte påstande om hendes person.
Klageren har endvidere anført, at hun i perioden
fra den 2. juli 2000 og nogle uger frem følte sig tæppebombet
med flere daglige injurierende og ærekrænkende artikler, som hun
ikke havde en chance for at tilbagevise, idet hun først fik lejlighed
til at kommentere påstandene, når artiklerne var skrevet
færdige.
Klageren har herudover anført, at bladet i lederen
bragt den 4. juli 2000 med overskriften "Moralens årti ikke
passé" roser sig af at have afsløret hendes dobbeltrolle,
hvilket imidlertid er noget forfærdeligt vrøvl. Det er
således forkert at tale om en afsløring, når hendes rolle
var almindeligt kendt, og når den havde været behandlet på
en generalforsamling i Kvindernes Hus to år tidligere. Hertil kommer,
at bladet selv har bragt flere artikler om Kvindernes Hus og om aktiviteterne
og slankekurserne i huset.
Klageren har tillige anført, at hun i samme leder
også beskyldes for pamperi samt for, at hun ikke kan holde forbruget af
andres midler i ave, samt at hun ikke kan holde sig fra at blande
familiemedlemmer ind i virksomheden m.v. KGK er imidlertid ikke et
familieforetagende, men derimod klagerens fritidsvirksomhed, som
nærmest har karakter af en hobby. Der er således ikke andre ejere
af KGK end klageren, og der er ikke nogen familiemedlemmer, der tjener penge
på KGK. Klagerens familie hjælper hende, men det svarer blot til
almindelig faglig interesse for hendes arbejdsområder. Klagerens
ægtefælle hjælper således med at udbetale
overenskomstmæssig korrekt løn til KGK-undervisere samt med at
føre kassekladde. Klagerens søn og svigerdatter, der begge er
læger, finder begge begrebet overvægt interessant, og de har
derfor begge hjulpet med at uddanne KGK's undervisere samt hjulpet med at
fungere som back-up for underviserne.
Klageren har herudover anført, at når der i
bladets leder fra den 4. juli 2000 gives udtryk for, at hun har
forbrugt/misbrugt offentlige midler, så er det injurierende, idet hun
aldrig har misbrugt midler fra Kvindernes Hus. Hertil kommer, at regnskaberne
for Kvindernes Hus er blevet revideret uden bemærkninger, og at huset
ikke er 100% offentligt financieret, idet der i væsentligt omfang er
tale om salg af ydelser og aktiviteter.
Klageren har endvidere anført, at baggrunden, for
at aftalen mellem Kvindernes Hus og KGK skal være juridisk uangribelig,
er, at der er tale om en aftale mellem en skattepligtig momsregistreret lille
virksomhed og en forening, der ikke svarer den slags afgifter. Bladet
nævner endvidere KGK's overskud, men der er ikke nogen, der har spurgt,
hvad hendes overskud er, og hun har ikke nægtet at oplyse dette.
Klageren har tillige anført, at indklagede alene
har brugt anonyme kilder eller kilder, der har haft et hævnmotiv i
forhold til hende, idet de pågældende led nederlag på den
seneste generalforsamling i Kvindernes Hus.
Klageren har endvidere anført, at hun ikke ved,
hvad bladet mener, når man omtaler en indskudskapital, men at hun har
indskudt mange års hobbyvirksomhed, tre måneders hårdt
arbejde og 15.000 kroner i KGK.
Klageren har endelig anført, at hun ikke kendte
bladets leder bragt den 4. juli 2000, da hun skrev sin pressemeddelelse, der
blev bragt i bladet den 5. juli 2000, samt at baggrunden for at hun har
trukket sit mandat fra bestyrelsen i Kvindernes Hus og opsagt kontrakten er,
at hun ikke kan klare den hetz, der er kørt mod hende, hvorimod der
ikke er tale om, at hun har indrømmet nogen fejl.
Indklagede har anført, at man har overholdt god
presseskik, idet man har optrådt fair over for klageren i
dækningen af sagen, der vedrører klagerens rolle som formand for
Kvindernes Hus, der er næsten 100% offentlig financieret, og som har
lavet en aftale om køb af slankekurser med klagerens personlige
slankefirma, KGK. Indklagede har fundet det rigtigst at beskrive
dobbeltrollen, da en række kritikere i og omkring Kvindernes Hus
påpegede et misforhold i kontrakten mellem KGK og Kvindernes Hus, og
da de samme kritikere pegede på muligheden for, at klageren var
inhabil, idet hun både var formand for Kvindernes Hus og eneejer af
KGK. Der kunne endvidere sås tvivl om klagerens mandat til at sidde i
bestyrelsen for Kvindernes Hus, som udpeget af Odense Byråd, idet
byrådsgruppen ikke formelt havde udpeget hende, hvorfor hele den
socialdemokratiske byrådsgruppe også var part i sagen. Det er
endvidere klart i offentlighedens interesse, hvad et lokalt socialdemokratisk
folketingsmedlem er involveret i forretningsmæssigt ikke mindst,
når det sker via bestyrelsesarbejde i et offentligt støttet
kvindehus, der bygger på arbejderbevægelsens
idégrundlag.
Indklagede har endvidere anført, at betegnelsen
familiefirma er dækkende for KGK, når det tages i betragtning, at
klagerens mand laver regnskaberne, samt når klagerens søn og
svigerdatter optræder som lægekonsulenter.
Indklagede har tillige anført, at det ikke er
korrekt, at man ikke har spurgt klageren om størrelsen af hendes
overskud. På et møde hjemme hos klageren spurgte indklagede
således klageren herom, men hun nægtede at oplyse det.
Indklagede har herudover anført, at klageren ikke
blot kan henholde sig til, at hendes rolle var almindelig kendt og behandlet
på generalforsamlingen i 1998, idet en del af omtale vedrører
perioden fra efteråret 1999 og indtil nu, og idet den nye kontrakt
mellem KGK og Kvindernes Hus blev indgået i slutningen af 1999.
Indklagede har endvidere anført, at man ventede med
at trykke den første artikel til søndag den 2. juli 2000
på trods af, at artiklen havde været færdig i nogle dage.
Indklagede var således bekendt med, at klageren var på ferie, og
at hun kom hjem den 30. juni 2000 sent, men da det var bladets overbevisning,
at klageren skulle have lejlighed til at kommentere de kritikpunkter, der
fremgik af artiklen, ventede man med at bringe artiklen, til man havde
interviewet klageren den 1. juli 2000. Den 5. juli 2000 trykkede indklagede
endvidere den pressemeddelelse, klageren udsendte in extenso på
forsiden af Odense-sektionen, og samme dag holdt indklagede et møde
med klageren og hendes mand for at korrigere visse faktuelle fejl, hvilket
skete i artiklen "Opbakning fra Folketingsgruppen", der blev bragt den 6.
juli 2000. Denne artikel blev endvidere faxet til klageren til
gennemlæsning, inden den blev trykt, men klageren havde ingen
kommentarer. Efterfølgende har indklagede holdt debatspalterne
åbne for både klagerens støtter og klagerens kritikere, og
alle indlæg er blevet trykt.
Indklagede har herudover anført, at kommentaren i
lederen fra den 4. juli 2000 giver udtryk for bladets generelle holdning til
forskellige sager, herunder klagerens sag. Der er således tale om en
kommentar og et synspunkt, som ikke har nogen sammenhæng med bladets
dækning af klagerens dobbeltrolle.
Endelig har indklagede anført, at man kender
identiteten på alle de kilder, man har brugt, men at det ikke er alle
kilder, der er navngivet i bladet. Samlet set finder indklagede
således, at man i dækningen af sagen har nået den
tættest mulige version af sandheden, hvorfor man må afvise
klagerens kritik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou, Bo Maltesen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Bladet har bragt en række kritiske artikler og
læserbreve om klageren, der er medlem af Folketinget for
Socialdemokratiet. Artiklerne omhandler klagerens rolle som eneejer af
firmaet KostGruppeKontrol (KGK) og hendes rolle som bestyrelsesformand i
Kvindernes Hus. Anledningen til, at bladet har bragt artiklerne, er, at der
er rejst kritik af klageren i anledning af, at KGK sælger slankekurser
til Kvindernes Hus, og at dette samarbejde er formaliseret i form af en
underskrevet kontrakt, der ifølge kritikerne på ensidig
måde fastlægger vilkårene for samarbejdet. Uanset,
at det lægges til grund, at klageren under forhandlingen af
denne kontrakt alene optrådte som ejer af KGK og ikke som
repræsentant for Kvindernes Hus, og uanset at det lægges
til grund, at det var almindeligt kendt, at klageren var involveret i
både Kvindernes Hus og KGK, samt uanset at det lægges til
grund, at kontrakten indeholder rimelige vilkår for begge parter,
finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere, at bladet i
forbindelse med omtalen af sagen beskriver klagerens rolle som en
dobbeltrolle.
At bladet omtaler KGK som et familieforetagende, findes
heller ikke at kunne kritiseres, da både klagerens mand, søn og
svigerdatter efter klagerens eget udsagn i større eller mindre grad
hjælper hende med at løse opgaverne i firmaet.
Bladets kommentar i lederen bragt den 4. juli 2000, hvori
det omtales, at bladet har afsløret klagerens uheldige dobbeltrolle,
og hvori sagen sammenlignes med andre kendte sager, indeholder efter
Pressenævnets vurdering ikke en anklage om, at klageren har misbrugt
offentlige midler. Lederen giver derimod udtryk for bladets holdning til
sagen og indeholder ikke synspunkter eller oplysninger, som overskrider
grænserne for den fri debat.
Da bladet endvidere har efterprøvet oplysningerne i
artiklerne ved forelæggelse for klageren, og da bladet løbende
har bragt klagerens kommentarer, finder Pressenævnet ikke, at bladet
har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 20. september 2000.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05638 Retsinformation · 27. marts 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06397 Retsinformation · 25. marts 2026
- Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-649 Retsinformation · 6. maj 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13715 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13574 Retsinformation · 27. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16756 Retsinformation · 29. oktober 2025