Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (11. maj 2005) - B 89

2004/2 SF. B 89Skriftlig fremsættelse af besl. forslagUdenrigsministeriet11. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (11. maj 2005)

Udenrigsministeren

(Per Stig Møller):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational

sikringsstyrke i Irak.

(Beslutningsforslag nr. B 89).

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære

styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i

Irak, herunder at danske militære styrker bidrager til træning og uddannelse

af

irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område og gennem NATOs

træningsindsats

og til understøttelse af den civile genopbygningsindsats samt fortsat stilles

til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.

Det internationale samfund yder på grundlag af FN resolution

1546 af 8. juni 2004 og efter anmodning fra den midlertidige irakiske

regering

støtte til de politiske og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelse af

sikkerhed i landet. Mandatet fra FN’s Sikkerhedsråd udstikker endvidere

rammerne for den politiske proces. Valgene den 30. januar 2005 til den

irakiske

nationalforsamling og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering

har

været vigtige milepæle i denne proces. Næste skridt er udarbejdelsen af en ny

forfatning, på hvis grundlag der planlægges afholdt demokratisk valg i

december

2005.

Den danske styrke i Irak har ved Folketingsbeslutning af 25.

Læs alt

november 2004 mandat indtil den 2. juni 2005. Resolution 1546 indeholder en

appel til FNs medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder

med

militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet

og

sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte FNs

tilstedeværelse

i landet.

Det er regeringens mål at bidrage til at udvikle et stabilt

og forenet og demokratisk Irak, som lever i fred med sine naboer, respekterer

menneskerettighederne og internationale aftaler samt er i stand til at sikre

økonomisk og social udvikling og fremskridt for landets befolkning. Det er af

afgørende betydning, at denne udvikling skabes af irakerne selv, således at

irakerne er herrer i eget hus. Efter valgene i Irak i januar 2005 er der

skabt

mulighed for i højere grad at fokusere den internationale indsats i Irak på

opbygning af en irakisk sikkerhedsstruktur og støtte til civil genopbygning.

Regeringen har efter valgene den 30. januar 2005 drøftet den fremtidige

danske

indsats i Irak med ledende personer i det irakiske politiske system samt med

vore partnere i den multinationale sikringsstyrke.

På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes

beslutning om forlængelse i 8 måneder af det danske militære bidrag til en

multinational sikringsstyrke i Irak. Den danske militære indsats vil i

stigende

grad fokusere på træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt

bidrage til NATO’s træningsindsats i Irak. De danske styrker vil

samtidig i

højere grad skulle understøtte den civile genopbygningsindsats, herunder

understøttelse af FNs aktiviteter i det sydlige Irak i takt med udvidelsen af

FNs indsats i området. Til dette formål oprettes bl.a. en særlig støtteenhed

under den danske bataljon. De danske styrker stilles endvidere til rådighed

for

beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. Såfremt det skulle

vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at

forelægge sagen for Folketinget.

Det folkeretlige grundlag for den multinationale

sikringsstyrke i Irak udgøres af FNs Sikkerhedsråds resolution 1546 af 8.

juni

2004 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske premierminister

Allawi og USA’s daværende udenrigsminister Powell til formanden for

Sikkerhedsrådet, hvor den daværende irakiske premierminister har anmodet om

den

multilaterale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i

Irak vil – som alle øvrige udenlandske tropper - være undergivet

folkeretten,

herunder den humanitære folkeret.

Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den

bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational

sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er

nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak,

således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og den

politiske transitionsproces kan gennemføres. Det store antal væbnede anslag

mod

den internationale indsats, og særligt mod den irakiske civilbefolkning,

understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international

indsats,

herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke.

Regeringen finder, at der er behov for et stærkt

internationalt engagement i støtten til den politiske proces og

genopbygningen

i Irak. Det er derfor opmuntrende, at både FN, EU og NATO har forstærket

deres

indsats i Irak i det sidste halve år.

Det danske militære bidrag vil indtil videre blive

opretholdt på det aktuelle niveau, idet fokus for den danske styrke i

stigende

grad rettes mod træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker og støtte

til den civile genopbygningsindsats. Styrken vil fortsat skulle kunne

indsættes

mod sikkerhedsmæssige trusler. Gradvis reduktion i perioden kan komme på

tale,

såfremt der sker en væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen.

Træningsindsatsen vil bl.a. omfatte rådgivning og monitering

af en allerede opstillet irakisk bataljon samt forberedelser til at støtte

opstillingen og uddannelsen af yderligere en bataljon. Denne træningsindsats

i

det danske område ydes inden for rammen af og i samarbejde med den britiske

styrke, herunder kan der blive tale om støtte til uddannelse af de irakiske

brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske

område. Det danske bidrag til NATO’s træningsmission i Irak bør i

forbindelse

med udløbet af tjenesteperioden for den danske næstkommanderende for

missionen samt

tilknyttet dansk stabs- og beskyttelsespersonel, blive erstattet med dansk

militært træningspersonel i takt med, at der opstår behov herfor ved

træningsmissionen. I takt med udviklingen i sikkerhedssituationen, og i de

irakiske sikkerhedsstyrkes mulighed for i højere grad at overtage

sikkerhedsopgaver, kan fokus yderlige rettes mod trænings- og

genopbygningsindsatsen. Regeringen vil løbende overveje, om der er grundlag

for

yderligere at øge indsatsen.

Som led i regeringens initiativ om samtænkning og for at

styrke forsvarets rolle i støtten til genopbygningsindsatsen oprettes en

særlig

støtteenhed under den danske bataljon. Denne enhed vil være en nydannelse i

relation til forsvarets normale kerneopgaver, idet enhedens primære opgaver

bliver at støtte den danske civile genopbygningsindsats i området. Enheden

vil

tillige ved hjælp af kapaciteter fra den danske bataljon, der

situationsbestemt

kan stilles til rådighed fra den øvrige militære styrke, støtte de civile

rådgivere i Basra i gennemførelsen af civile genopbygningsaktiviteter.

For at sikre en kommende FN-mission i det danske område den

nødvendige mobilitet, vil der være behov for at bistå med transport og

beskyttelse efter anmodning fra FN. Den danske styrke vil i muligt omfang

kunne

stille eskorte til rådighed for FN inden for det danske område.

Henset til det planlagte irakiske parlamentsvalg i december

2005 og den efterfølgende beslutning i FNs Sikkerhedsråd om vilkårene for et

evt. fremtidigt mandat vil bidraget blive forlænget for en otte måneders

periode.

Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere,

agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt

skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet

væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i

opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens

tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn

herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

Lignende dokumenter