Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (21. marts 2001) - B 154

2000/1 SF B 154Skriftlig fremsættelseUdenrigsministeriet21. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (21. marts

2001)

Ministeren for udviklingsbistand

(Anita Bay Bundegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks

ratifikation af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne

af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den

anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater

undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, de dertil knyttede protokoller,

erklæringer og aftalens slutakt samt af intern aftale om finansiering

og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen

til ovennævnte aftale undertegnet i Bruxelles den 18. september

2000.

(Beslutningsforslag nr. B 154).

I partnerskabsaftalen (Cotonou-aftalen) fastlægges

rammerne for udviklingssamarbejdet mellem på den ene side Det

Europæiske Fællesskab og de 15 EU-medlemslande og på den

anden side 77 AVS-lande. Aftalen omfatter EU's samarbejde med hovedparten af

de fattigste og mindst udviklede lande i verden.

Rammerne for EU's udviklingssamarbejde med AVS-landene har

siden 1975 været fastlagt gennem Lomé-konventionerne. Den

seneste af disse konventioner, Lomé IV-konventionen, blev undertegnet

i Togo s hovedstad Lomé den 15. december 1989 for en tiårs

periode og revideret ved aftalen om ændring af Lomé

IV-konventionen, der blev undertegnet på Mauritius den 4. november

1995. Med henblik på fortsættelse af

samarbejdet blev en ny aftale underskrevet i Benins hovedstad, Cotonou, den

23. juni 2000. Aftalen er indgået for en periode på tyve

Læs alt

år.

Aftalens væsentligste elementer er bistand og

handel. Aftalens hovedformål er at styrke og fremskynde den

økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i AVS-landene med henblik

på at bidrage til fred og sikkerhed og fremme et stabilt og demokratisk

politisk klima. Gennem fattigdomsbekæmpelse bestræbes der

både på at fremme bæredygtig udvikling og på gradvis

integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

Et nyt element i Cotonou-aftalen i forhold til Lomé

IV-konventionen er den planlagte fremtidige indgåelse af regionale

økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og sammenslutninger af de

AVS-lande, der måtte ønske det. Partnerskabsaftalerne skal

senest træde i kraft den 1. januar 2008. Aftalerne skal medvirke til at

øge AVS-landenes markedsadgang i EU og til at styrke den regionale

integrationsproces blandt AVS-landene. I overgangsperioden frem til de nye

aftaler træder i kraft vil handelsregimet, som har været

gældende for AVS-landene på EU-markedet under Lomé

IV-konventionen, blive anvendt.

I den nye aftale er principperne om menneskerettigheder,

demokrati og god regeringsførelse blevet styrket. Parterne

understreger disse princippers betydning for en bæredygtig udvikling i

modtagerlandene. Manglende respekt for menneskerettigheder og demokrati kan i

givet fald føre til suspension eller afbrydelse af samarbejdet.

Særligt alvorlige tilfælde af korruption kan ligeledes i sidste

instans føre til suspension eller afbrydelse af samarbejdet med et

modtagerland.

I aftalen er indsat en artikel om migration. Der kan bl.a

efter denne artikel indledes forhandlinger med AVS-landene om at indgå

bilaterale aftaler om særlige forpligtelser i forbindelse med

statsborgeres tilbagetagelse og tilbagevenden. Aftalerne kan også, hvis

det skønnes nødvendigt, omfatte tilbagetagelse af tredjelandes

statsborgere og statsløse personer. Fra dansk side er der i

forbindelse med beslutningen om Fællesskabets underskrivelse af

Cotonou-aftalen afgivet en erklæring, hvori Danmark gør

opmærksom på, at Danmark i medfør af protokollen om

Danmarks stilling ikke deltager i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Aftaler, der

indgås af Fællesskabet på dette område, vil

være omfattet af det danske forbehold. Sådanne eventuelle aftaler

vil skulle indgås bilateralt af Danmark.

For at sikre en mere effektiv anvendelse af

bistandsmidlerne vil ressourceallokeringen til de enkelte modtagerlande

både være baseret på vurdering af bistandsbehov og af

resultaterne af det hidtidige udviklingssamarbejde.

Til Cotonou-aftalen er knyttet en finansprotokol for

konventionens første femårs periode. I protokollen

afsættes et samlet beløb på 15.200 mio. EURO svarende til

ca. 113,4 mia. kr. (1 EURO = 7,46 kr.). Heraf er 13.500 mio. EURO

gavebistand, der skal finansieres gennem Den 9. Europæiske

Udviklingsfond (EUF 9), mens 1.700 mio. EURO er lån fra Den

Europæiske Investeringsbanks egne midler. Danmarks bidrag til fonden

udgør 295,32 mio. EURO eller ca. 2.203 mio. kr. (1 EURO = 7,46 kr.) og

forudses afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til

udviklingslandene. Finansieringen og forvaltningen af midlerne i EUF 9

reguleres af den ovenfor nævnte interne aftale, der er indgået

den 18. september 2000 mellem medlemslandenes regeringer forsamlet i

Rådet.

Cotonou-aftalen kan træde i kraft, når

samtlige EU-medlemslande, Fællesskabet og 2/3 af AVS-landene har

ratificeret aftalen. Den interne aftale om finansiering af bistanden kan

træde i kraft når samtlige EU-medlemslande har ratificeret

aftalen.

Herudover skal jeg henvise til forslaget til

folketingsbeslutning med bemærkninger og anbefale forslaget til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter