Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Fæ

1998/1 BSF 143Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet19. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. maj 1999 af udenrigsministeren (Niels

Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks tilslutning til overenskomst mellem Kongeriget

Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den

ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

på den anden side om den maritime afgrænsning i området

mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige, undertegnet i

Tórshavn den 18. maj 1999

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark

tilslutter sig den i Tórshavn den 18. maj 1999 undertegnede

overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med

Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side om

den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne

og Det Forenede Kongerige.

Indholdsfortegnelse

Side

Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med

Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede

Kongerige Storbritannien

og Nordirlands regering på den anden side om den maritime

afgrænsning

i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige med

bilag

(tabeller og kortskitser) 3

Bemærkninger med bilag (kortskitse):

I. Almindelige bemærkninger 16

II. Bemærkninger til overenskomstens enkelte

bestemmelser 17

Læs alt

Overenskomst

mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes

landsstyre på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirlands regering på den anden side om den maritime

afgrænsning i området mellem Færøerne og Det

Forenede Kongerige

Kongeriget Danmarks regering sammen med

Færøernes landsstyre på den ene side og Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på den anden side

(»Parterne«),

som er blevet enige om at afgrænse kontinentalsoklen

i området mellem Færøerne og Det Forenede Kongerige

inden for 200 sømil fra de basislinier, fra hvilke hver parts

søterritorium måles (»Området«),

som endvidere er blevet enige om at afgrænse de

vandmasser, som ligger over kontinentalsoklen i en del af Området og om

at etablere en særlig ordning for den resterende del (»Det

særlige Område«),

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

1. Kontinentalsokkelgrænsen i Området er en

serie af geodætiske linier, som forbinder de punkter, der er

opført i tabel A til denne overenskomst, i den der angivne

rækkefølge.

2. Grænselinien og de i tabel A opførte

punkter er til illustration indtegnet på kortskitse A, som er vedlagt

denne overenskomst.

3. Mod nordøst er grænseliniens endepunkt

ligeafstandstripunktet mellem Færøerne, Norge og Det Forenede

Kongerige. Mod sydvest er grænseliniens endepunkt et punkt beliggende

200 sømil regnet fra basispunktet for søterritoriet på

henholdsvis Mykineshólmur og St. Kilda.

Artikel 2

1. Dersom der konstateres en kulbrinteforekomst eller

nogen anden mineralforekomst i eller på den ene Parts

kontinentalsokkel, og den anden Part er af den opfattelse, at forekomsten

strækker sig ind på dennes kontinentalsokkel, kan den

sidstnævnte Part ved fremlæggelse af det materiale, hvorpå

opfattelsen støttes, gøre dette gældende over for den

førstnævnte Part.

2. Dersom en sådan opfattelse gøres

gældende, skal Parterne indlede drøftelser om forekomstens

udstrækning og muligheden for udnyttelse. Under disse drøftelser

skal den Part, som har taget initiativ til dem, underbygge sin opfattelse med

bevisligheder hidrørende fra geofysiske data og geologiske data,

herunder boredata når tiden er inde herfor, og begge Parter skal

gøre sig størst mulige bestræbelser for at sikre, at alle

relevante informationer stilles til rådighed for disse

drøftelser. Dersom det ved drøftelserne konstateres, at

forekomsten strækker sig over begge Parters kontinentalsokkel, samt at

forekomsten på den ene Parts kontinentalsokkel helt eller delvist vil

kunne udnyttes fra den anden Parts kontinentalsokkel, eller at udnyttelsen af

forekomsten på den ene Parts kontinentalsokkel ville påvirke

mulighederne for udnyttelse af forekomsten på den anden Parts

kontinentalsokkel, skal der på begæring af en af Parterne

træffes aftale, navnlig om den måde, hvorpå en sådan

forekomst kan udnyttes mest effektivt, og om hvordan udbyttet

hidrørende derfra skal fordeles.

3. Parterne skal gøre deres yderste for at

løse enhver uenighed så hurtigt som muligt. Såfremt

Parterne ikke når til enighed, skal de i fællesskab overveje alle

foreliggende muligheder for at bringe den fastlåste situation til

ophør, herunder ved at indhente udtalelser fra uafhængige

eksperter.

Artikel 3

1. Grænselinien, som adskiller Parternes respektive

fiskerizoner i Området, og inden for hvilken Parterne udøver

eller vil udøve enhver suveræn rettighed eller jurisdiktion, som

ved international ret tildeles kyststater, udover sådanne som

vedrører kontinentalsoklen, består af geodætiske linier,

som forbinder de punkter, der er opført som punkterne A til L og som

punkterne R til T i tabel B til denne overenskomst, i den der angivne

rækkefølge.

2. Grænselinien og de i tabel B opførte

punkter er til illustration indtegnet på kortskitse B, som er vedlagt

denne overenskomst.

Artikel 4

1. I området mellem punkterne L og R, som er

opført i tabel B, Det særlige Område, har hver af Parterne

ret til at udøve sin jurisdiktion og sine rettigheder i

overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 5, 6 og 7.

2. Det særlige Område er beskrevet ved

koordinaterne i tabel C til denne overenskomst og er til illustration

indtegnet på kortskitse C, som er vedlagt denne overenskomst.

Artikel 5

Med hensyn til fiskerijurisdiktion og fiskerirettigheder i

Det særlige Område skal hver af Parterne fortsætte som

hidtil med:

a) at anvende de relevante regler og bestemmelser, som finder

anvendelse inden for hver deres fiskerijurisdiktionszone vedrørende

forvaltning, herunder udstedelse af fiskerilicenser, og udøvelse af

fiskeri,

b) at afstå fra inspektion og kontrol af fiskerfartøjer,

som opererer i Det særlige Område alene på grundlag af en

licens udstedt af den anden Part,

c) at afholde sig fra enhver handling, som ville tilsidesætte

eller krænke den anden Parts fiskerijurisdiktionsudøvelse eller

fiskeriaktiviteter i henhold til licens udstedt af den anden Part.

Artikel 6

Med hensyn til udøvelsen af sin

kontinentalsokkeljurisdiktion og sine kontinentalsokkelrettigheder i Det

særlige Område skal hver Part:

a) træffe enhver mulig foranstaltning for at forebygge og

eliminere forurening fra dens offshore aktiviteter i overensstemmelse med

Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige

Atlanterhav, udfærdiget i Paris den 22. september 1992, specielt dens

bilag III, som ændret fra tid til anden,

b) tage tilbørlig hensyn til den anden Parts interesse i at

opretholde sine fiskerimuligheder,

c) træffe foranstaltninger for at undgå unødvendig

forstyrrelse af fiskeri i henhold til licens udstedt af den anden Part,

d) sikre at den anden Part underrettes i god tid om enhver aktivitet,

som kan have negativ indvirkning på havmiljøet eller på

fiskeri i henhold til licens udstedt af den anden Part, hvis Parten enten har

givet tilladelse til aktiviteten eller er blevet underrettet om den,

e) tilskynde egne nationale organer eller fonde, som yder

fiskerfartøjer kompensation for skader, der opstår som

følge af sådanne aktiviteter, til at udstrække

sådanne kompensationsordninger til fiskerfartøjer, som er

registreret hos den anden Part,

f) tilskynde til og, så snart det kan lade sig

gøre, sikre, at indehavere af forundersøgelses- eller

efterforsknings- og produktionstilladelser har en passende koordinering

mellem ejerne af de seismiske undersøgelses- og forsyningsskibe, som

de hyrer, og disses skibsførere, på den ene side, og de

myndigheder eller organisationer, som repræsenterer den anden Parts

fiskeindustri, på den anden side, for at fremme gode

samarbejdsrelationer mellem de forskellige parter.

Artikel 7

Med hensyn til udøvelsen i Det særlige

Område af jurisdiktion og rettigheder, som ved international ret

tildeles kyststater, bortset fra sådan jurisdiktion eller sådanne

rettigheder, som følger direkte af kontinentalsokkel- eller

fiskerijurisdiktion, skal hver Part afstå fra at udøve

sådan jurisdiktion eller rettigheder uden den anden Parts

indforståelse og skal samarbejde med den anden Part, især om

foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet.

Artikel 8

Hver Part kan ad diplomatisk vej kræve

konsultationer med den anden Part med henblik på at nå til

enighed om et hvilket som helst spørgsmål vedrørende

artiklerne 5, 6 og 7 i denne overenskomst. Sådanne konsultationer skal

afholdes senest 60 dage efter modtagelse af anmodningen herom.

Artikel 9

Når der i nærværende overenskomst

henvises til »licens udstedt af den anden Part«, skal denne formulering for

så vidt angår Det forenede Kongerige forstås således,

at den omfatter licenser, som er udstedt af Det Forenede Kongerige, en anden

af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller

Europakommissionen på vegne af Det Europæiske

Fællesskab.

Artikel 10

Denne overenskomst er uden præjudice for ethvert

krav, som hver af Parterne måtte have uden for Området.

Artikel 11

1. Hver Part skal give den anden meddelelse om

afslutningen af de interne procedurer, som er nødvendige, for at denne

overenskomst kan træde i kraft.

2. Denne overenskomst træder i kraft på den

dato, hvor den sidste af disse meddelelser modtages.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er

behørigt bemyndigede hertil af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Tórshavn den

18. maj 1999 på dansk, færøsk og engelsk, således at

de tre tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Niels Helveg Petersen

For Færøernes landsstyre

Anfinn Kallsberg

For Det Forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirlands regering

Anthony Lloyd

Tabel A (jfr. Artikel 1)

A 63º 53'.224 N 00º 29'.444 W (ETRS89)

(A 63º 53' 14.93" N 00º 29' 19.55" W (ED50))

B 63º 40'.649 N 00º 47'.736 W

C 61º 59'.233 N 03º 03'.325 W

D 61º 52'.114 N 03º 11'.729 W

E 61º 21'.611 N 03º 47'.898 W

F 61º 07'.651 N 03º 59'.619 W

G 61º 04'.449 N 04º 02'.425 W

H 61º 02'.757 N 04º 03'.859 W

I 60º 54'.979 N 04º 10'.497 W

J 60º 51'.809 N 04º 14'.008 W

K 60º 47'.717 N 04º 18'.541 W

L 60º 24'.077 N 04º 44'.272 W

M 60º 21'.101 N 04º 56'.672 W

N 60º 18'.754 N 05º 24'.195 W

O 59º 56'.450 N 09º 00'.660 W

P 60º 00'.951 N 10º 20'.853 W

Q 60º 02'.137 N 10º 50'.778 W

R 60º 02'.833 N 11º 16'.458 W

S 60º 07'.306 N 12º 17'.622 W

T 60º 09'.031 N 13º 16'.199 W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde

i henhold til European Terrestrial Reference System 1989 (ETRS89)

Ovennævnte punkt A er identisk med punkt A i Tabel

B, omregnet fra det der benyttede ED50 til ETRS89.

Tabel B (jfr. Artikel 3)

A 63º 53' 14.93" N 00º 29' 19.55" W

B 63º 40' 40" N 00º 47' 37" W

C 61º 59' 16" N 03º 03' 13" W

D 61º 52' 09" N 03º 11' 37" W

E 61º 21' 39" N 03º 47' 47" W

F 61º 07' 41" N 03º 59' 30" W

G 61º 04' 29" N 04º 02' 19" W

H 61º 02' 48" N 04º 03' 45" W

I 60º 55' 01" N 04º 10' 23" W

J 60º 51' 51" N 04º 13' 54" W

K 60º 47' 45" N 04º 18' 26" W

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

S 60º 07' 21" N 12º 17' 30" W

T 60º 09' 05" N 13º 16' 05" W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde

i henhold til European Datum (First Adjustment 1950) (ED50).

Punkt A er identisk med Position 26 i

Tillægsprotokol af 22. december 1978 til overenskomst af 10. marts 1965

mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og

Kongeriget Norges regering vedrørende afgrænsningen af

kontinentalsoklen mellem de to lande samt med Punkt nr. 1 i Overenskomst af

15. juni 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Norges

regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel i området

mellem Færøerne og Norge og om grænsen mellem

fiskeriterritoriet ved Færøerne og den norske økonomiske

zone.

Tabel C (jfr. Artikel 4)

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

S1 60º 21' 08" N 04º 56' 34" W

S2 60º 18' 47" N 05º 24' 05" W

S3 60º 13' 10" N 06º 24' 56" W

S4 59º 59' 35" N 09º 43' 30" W

S5 60º 02' 28" N 10º 33' 29" W

S6 60º 03' 08" N 10º 52' 50" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

L 60º 24' 07" N 04º 44' 10" W

F1 60º 21' 55" N 04º 46' 31" W

F2 60º 09' 56" N 05º 13' 36" W

F3 60º 01' 35" N 05º 32' 03" W

F4 59º 56' 32" N 06º 04' 48" W

F5 59º 49' 50" N 08º 38' 29" W

F6 59º 50' 32" N 09º 33' 55" W

F7 59º 57' 28" N 10º 29' 47" W

R 60º 02' 53" N 11º 16' 20" W

Punkterne er defineret i geografisk længde og bredde

i henhold til European Datum (First Adjustment 1950) (ED50).

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bemærkninger til foranstående forslag til

folketingsbeslutning

I. Almindelige bemærkninger

Siden 1977, hvor både Færøerne/Danmark

og UK udvidede fiskeriterritoriet til 200 sømil, har der været

uenighed om afgrænsningen i farvandet mellem Færøerne og

Skotland, hvor havområdet er mindre end 400 sømil bredt.

Parterne har været enige om, at fiskerigrænsen skulle

fastlægges i overensstemmelse med midtlinieprincippet. I tre

områder viste det sig imidlertid, at der ikke var samme opfattelse af,

hvordan denne midtlinie skulle beregnes, fordi parterne ikke var enige om

visse af de basispunkter og basislinier på kysten, hvorfra

afgrænsningen skulle beregnes. I et område mod øst

nægtede UK at anerkende de rette færøske basislinier. Mod

syd var der uenighed om, hvorvidt visse britiske holme og småøer

burde anvendes som basispunkter. Mod sydvest bestred

Færøerne/Danmark, at UK kunne benytte klippeskæret Rockall

i beregningen af sit fiskeriterritorium, ligesom UK også her

nægtede at anerkende de rette færøske basislinier. Herved

fremkom tre overlappende områder, »gråzoner«, som begge parter

gjorde krav på. Efter at UK i 1997 opgav kravet om et

fiskeriterritorium beregnet ud fra Rockall-klippen, er den sydvestlige

gråzone blevet reduceret fra ca. 5.000 km2 til ca. 80

km2. Den østlige gråzone omfatter ca. 200

km2, mens den sydlige gråzone dækker et areal på

ca. 8.000 km2. I de forløbne år har begge parter

hævdet deres egne fiskeriregler i disse gråzoner, uden at der er

opstået alvorlige episoder.

Hvad angår afgrænsningen af den

kontinentale sokkel i området mellem Færøerne og

Skotland, hvor havområdet er mindre end 400 sømil bredt, har den

grundlæggende uenighed været, hvorvidt grundlaget skulle

være de af parterne hævdede fiskerimidtlinier, eller om andre

forhold herunder længden af de modstående kystlinier skulle

lægges til grund ved afgrænsningen. Ved parternes designeringer

(den foreløbige arealafgrænsning) af deres respektive

sokkelområder har begge parter holdt sig et stykke fra både den

færøske og den britiske version af fiskerimidtlinien. Mellem de

to designeringer, der angiver det område, inden for hvilket

efterforskning og udnyttelse af havbundsressourcerne kræver tilladelse

af vedkommende stats myndigheder, er efterladt en såkaldt »hvid zone«

på ca. 41.000 km2 , hvor ingen af parterne udøver

deres myndighed (jurisdiktion), f.eks. udsteder tilladelse til

havbundsundersøgelser.

De ressourcer, der er af interesse i forbindelse med en

sokkelafgrænsning, er først og fremmest kulbrinter. I det

britisk designerede område er man længst fremme med

forundersøgelser og boringer. I det færøsk designerede

område påbegyndte man først i 1994 systematiske seismiske

undersøgelser, mens der hidtil ikke er foretaget

efterforskningsboringer. Der er gjort betydelige oliefund få

sømil sydøst for den færøske fiskerimidtlinie

inden for det britisk designerede område.

Der har været ført forhandlinger med UK om

afgrænsningen i tre omgange: Først i 1978, derefter i 1984-85,

mens de nuværende forhandlinger indledtes i 1990. Forhandlingerne har

væsentligst drejet sig om sokkelafgrænsningen, men da

forhandlingerne blev bragt til en positiv afslutning, skete det med en

kompromisløsning, som omfatter både den kontinentale sokkel og

fiskerizonerne.

Kompromisløsningen fastlægger

forløbet af sokkelgrænselinien i området mellem

Færøerne og Skotland. Mod nordøst er endepunktet for

grænselinien det tidligere med Norge aftalte fælles

grænsepunkt. Mod sydvest er endepunktet et punkt som ligger 200

sømil fra såvel Færøerne som Skotland.

Kompromisløsningen indebærer, at sokkelgrænsen i de

områder, hvor de af parterne hævdede fiskerimidtlinier er

sammenfaldende, følger denne, at den østlige

gråzone tilfalder Færøerne, at den sydvestlige

gråzone deles lige over, samt at den sydlige gråzone

deles med 15% til Færøerne og 85% til UK.

For så vidt angår afgrænsningen af

parternes fiskerizoner indebærer kompromisløsningen, at

fiskerigrænsen og sokkelgrænsen er sammenfaldende uden for det

område, der udgør den store sydlige gråzone. I de

hidtidige gråzoner har begge parter fisket og anvendt deres egne

fiskeriregler. EU-fiskere har haft adgang til disse zoner i kraft af den

fælles EU-fiskeripolitik. Endvidere har også tredielande haft

adgang til zonerne i kraft af fiskeriaftaler med Færøerne eller

med EU. Som led i kompromisløsningen fortsætter denne ordning

uændret i den sydlige gråzone, som i overenskomsten

benævnes »Det særlige Område«. I fiskeri- og

fiskerijurisdiktionsmæssig henseende opretholder begge parter

således her deres hidtidige rettigheder. Aftalen sikrer således,

at færøsk fiskeriadgang til denne gråzone bevares. For at

undgå konflikter indeholder aftalen en række bestemmelser, som

regulerer forholdet mellem parterne i dette særlige område.

Afgrænsningsoverenskomsten indebærer, at der i

området mellem Færøerne og Skotland, hvor havområdet

er mindre end 400 sømil bredt, fastlægges en veldefineret

sokkelgrænse. Området mellem parternes hidtidige

sokkeldesigneringer, den hvide zone, vil således fremover kunne

udnyttes helt frem til den nu aftalte grænse. De geologiske forhold

indikerer ifølge de sagkyndige, at den aftalte sokkelgrænse

løber igennem områder, hvor der sandsynligvis er

udvindingsmuligheder på begge sider af grænsen. Begge parter

må således forudse, at der kan gøres fund af kulbrinter

på den anden parts side af sokkelgrænsen, men også på

deres egen side.

Det sydvestlige havområde, hvor afstanden fra

henholdsvis Færøerne og UK er mere end 200 sømil, er

ikke omfattet af forhandlingsresultatet. Her udestår

således fortsat afgrænsningen på den sydlige del af

Færø-Rockall plateauet, som begge parter (samt Irland og

Island) gør krav på. Her har både UK og

Danmark/Færøerne foretaget designeringer, som overlapper

hinanden, men der er endnu ikke indledt egentlig efterforskning.

Forhandlingsresultatet er nedfældet i en

overenskomst, som undertegnedes af parterne den 18. maj 1999 i

Tórshavn. Undertegnelsen skete med forbehold om godkendelse i henhold

til hver parts interne forfatningsretlige procedurer. I overensstemmelse

hermed søges Folketingets samtykke nu indhentet.

Sokkelgrænsen, fiskerigrænsen og Det

særlige Område er vist på vedlagte kortskitse.

Lagtinget har meddelt sit samtykke til indgåelse af

overenskomsten. Det er det færøske ønske, at

overenskomsten træder i kraft så betids, at det første

udbud af efterforskningslicenser på det færøske

sokkelområde kan foretages i efteråret 1999.

II. Bemærkninger til overenskomstens enkelte

bestemmelser

Artikel 1

Heri fastlægges kontinentalsokkelgrænsen som

en serie geodætiske linier, der forbinder de punkter, hvis koordinater

er opført i tabel A til overenskomsten. Grænselinien er til

illustration gengivet på kortskitse A, som er vedlagt overenskomsten.

Endepunktet mod nordøst, punkt A, er det punkt, tripunktet, som ligger

lige langt fra Færøerne, Norge og Storbritannien, og som er

fastlagt i afgrænsningsaftaler mellem Norge og Storbritannien og mellem

Danmark og Norge, jf. Bkg. nr. 78 af 15. september 1980 ( Lovtidende C).

Endepunktet mod sydvest, punkt T, er et punkt, som ligger 200 sømil

fra basispunktet for territorialfarvandet på den færøske

ø, Mykineshólmur, og på den britiske øgruppe, St.

Kilda.

Artikel 2

I overensstemmelse med sædvanlig international

praksis i afgrænsningsaftaler fastlægges regler for, hvorledes

parterne skal forholde sig, hvis der findes grænseoverskridende

forekomster, dvs. sammenhængende forekomster af f.eks. olie eller gas,

der ligger på begge sider af den aftalte grænselinie. Gør

en af parterne gældende, at der er tale om en sådan forekomst,

skal parterne indlede drøftelser om dens udstrækning og

muligheden for udnyttelse. Den part, der har ønsket drøftelsen,

skal fremkomme med bevisligheder. Begge parter skal tilstræbe, at alle

relevante informationer stilles til rådighed for drøftelserne.

Hvis en af parterne begærer det, skal der træffes aftale om

udnyttelsen af en forekomst, som kan udnyttes fra begge sider af

grænsen, eller hvor udnyttelsen på den ene side af grænsen

ville påvirke udnyttelsesmulighederne på den anden side. Det

understreges, at parterne skal gøre deres yderste for at løse

enhver uenighed så hurtigt som muligt, og at der kan blive tale om

indhentning af udtalelser fra uafhængige eksperter til brug herfor.

Artikel 3

Heri fastlægges fiskerigrænsen uden for »Det

særlige Område«, som defineret i art. 4, som geodætiske

linier mellem de punkter, der med koordinater er opregnet i overenskomstens

tabel B (punkterne A-L og R-T). Grænselinien, som er sammenfaldende med

sokkelgrænsen, er til illustration gengivet på kortskitse B, som

er vedlagt overenskomsten.

Det fastslås, at hver af parterne på sin side

af denne grænse vil kunne udøve enhver suveræn rettighed

eller jurisdiktion, som ved international ret tildeles kyststater, ud over

sokkel- og fiskerirettigheder. Der tænkes her især på

jurisdiktion og rettigheder, som følger af etableringen af eksklusive

økonomiske zoner, f.eks. med hensyn til beskyttelse af

havmiljøet. For Færøernes vedkommende findes lovhjemmel

til at etablere en sådan zone i Lov nr. 411 af 22. maj 1996 om

eksklusive økonomiske zoner (Lovtidende A), men denne hjemmel er endnu

ikke udnyttet.

I »Det særlige Område« mellem punkterne L og R

fastlægges ingen fiskerigrænselinie, se bemærkningerne til

art. 4.

Artikel 4

Heri defineres et område mellem punkterne L og R som

»Det særlige Område«. Dette område er delt i

sokkelmæssig henseende, men i andre henseender har begge parter ret til

i hele området at udøve deres egen jurisdiktion og rettigheder,

i overensstemmelse med de følgende artikler, 5, 6 og 7.

Afgrænsningen af området fremgår af tabel C, og

området er til illustration gengivet på kortskitse C til

overenskomsten. Området, der er afgrænset af de af parterne

hidtil hævdede fiskerigrænser, svarer således til den

hidtidige, omstridte sydlige gråzone. Havområdet nord for Det

særlige Område er færøsk fiskerizone, og

området syd for dette område er britisk fiskerizone, jfr.

bemærkningerne til Artikel 3.

Artikel 5

Bestemmelsen fastslår, at den fiskerimæssige

situation, der hidtil har eksisteret i den omstridte gråzone, skal

fortsætte uændret. Begge parter skal således i Det

særlige Område anvende den fiskerilovgivning og de

fiskeribestemmelser, som de fastsætter for egen fiskerizone.

Færøerne bevarer herigennem ved en traktatfæstet ordning

sine fiskerimuligheder i hele Det særlige Område. Parterne

forpligter sig endvidere til som hidtil at afstå fra at udøve

inspektion og kontrol over for den anden parts fiskerfartøjer og over

for fartøjer fra andre lande, som af den anden part har fået

licens til at fiske i Det særlige Område. Hvis fartøjer

har licens fra begge parter, kan begge parter dog også udøve

inspektion og kontrol. Parterne skal endelig afholde sig fra handlinger, der

ville tilsidesætte eller krænke den anden parts fiskeri.

Artikel 6

I Det særlige Område vil begge parter

udøve fiskerijurisdiktion i områder, hvor kun den anden part har

sokkeljurisdiktion. Denne ordning indebærer risiko for konflikt mellem

den ene parts olieinteresser og den anden parts fiskeriinteresser. Der er

især risiko for, at den ene parts olieudnyttelses- og

efterforskningsaktiviteter skader havmiljøet eller forstyrrer den

anden parts fiskeri, og bestemmelsen pålægger derfor parterne en

række foranstaltninger og adfærdsbegrænsninger til sikring

herimod.

Artikel 7

Heri fastslås, at ingen af parterne uden den anden

parts indforståelse kan udøve anden jurisdiktion eller

rettigheder i Det særlige Område end dem, som følger af

kontinentalsokkel- eller fiskerijurisdiktion. Dette indebærer, at

parterne ikke uden den andens indforståelse må etablere

eksklusive økonomiske zoner, som omfatter Det særlige

Område. Dette har bl.a. betydning for parternes adgang til at

fastsætte regler med hensyn til beskyttelse af havmiljøet i Det

særlige Område, og parterne forpligter sig til at samarbejde

på sådanne områder, især vedrørende

beskyttelse af havmiljøet.

Artikel 8

Hvis der opstår uenighed eller problemer i

forbindelse med ordningen i Det særlige Område, som beskrevet i

artiklerne 5, 6 og 7, kan hver af parterne kræve konsultationer herom,

som i så fald skal afholdes senest 60 dage efter modtagelse af

anmodningen.

Artikel 9

Bestemmelsen, der er indsat på grund af

Storbritanniens medlemskab af EU, præciserer, at henvisningen i

overenskomsten til »licens udstedt af den anden Part« for Storbritanniens

vedkommende ikke alene omfatter licenser udstedt af Storbritannien, men

også licenser udstedt af en anden EU-medlemsstat eller af

Europakommissionen.

Artikel 10

For god ordens skyld præciseres her, at denne

overenskomst ikke præjudicerer krav, som parterne måtte have uden

for Området, dvs. uden for 200 sømil fra parternes respektive

kyster. Såvel Færøerne/Danmark som Storbritannien

opretholder krav på Færø/Rockall-plateauet uden for 200

sømil.

Artikel 11

Heri bestemmes, at overenskomsten træder i kraft,

når parterne har meddelt hinanden, at deres interne procedurer er

afsluttede.

Bilag

Kortbilag

Lignende dokumenter