Forslag til Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget
efter
passagerskibet »M/S Estonia«
§ 1.
Loven har til formål at beskytte gravfreden ved
vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«.
Stk. 2.
Det beskyttede område er rektangulært og
afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984
(WGS 84), af følgende positioner:
1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.
2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.
3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.
4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.
§ 2.
Inden for det område, der er nævnt i
§ 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt.
Stk. 2.
Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke
virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår
med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening
af det maritime miljø fra vraget.
§ 3.
Den, som forsætligt overtræder forbudet i
§ 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder.
Læs alt
§ 4.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at beskytte gravfreden
ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«, der forliste natten til den
28. september 1994 under sejlads fra Tallinn i Estland til Stockholm, hvorved
852 mennesker omkom, heraf 5 danske statsborgere. »M/S Estonia« befinder sig
folkeretligt på det åbne hav og dermed uden for nogen stats
folkeretligt anerkendte område.
Med lovforslagets vedtagelse giver Folketinget sit
samtykke til, at Danmark tiltræder overenskomst af 23. februar 1995
mellem Estland, Finland og Sverige om beskyttelse af gravfreden ved »M/S
Estonia«. Overenskomsten er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Ved en
tillægsprotokol af 23. april 1996, der er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget, er der åbnet mulighed for, at også andre stater kan
tiltræde overenskomsten. Alle medlemmer af
Østersørådet, herunder Danmark, er blevet opfordret
hertil. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos den svenske
regering.
Den svenske regering vedtog den 15. september 1994, at
»M/S Estonia« ikke skal bjerges, og at der ikke skal iværksættes
foranstaltninger til at bjerge de omkomne. Samtidig besluttede den svenske
regering, at stedet, hvor passagerskibet forliste, skal betragtes som en
gravplads. I januar 1995 overdrog »M/S Estonia«s ejer, »Estline Marine
Company Ltd«, alle rettigheder vedrørende vraget, som selskabet havde
som ejer, til henholdsvis den svenske og estiske regering.
Til opfyldelse af ovennævnte overenskomst har
Sverige og Finland vedtaget særlige love til supplering af deres
straffeloves bestemmelser om gravfred m.v., mens Estland har ændret en
bestemmelse om gravfred i den estiske straffelov.
2. Overenskomsten af 23. februar 1995 mellem Estland, Finland og
Sverige om beskyttelse af gravfreden ved »M/S Estonia« m.v.
2.1. Overenskomstens bestemmelser
I henhold til overenskomstens artikel 1 skal vraget efter
»M/S Estonia« og det omgivende område, som er nærmere fastlagt i
artikel 2, betragtes som et sidste hvilested for ofrene for ulykken og skal
som sådant omgives med passende respekt. I præamblen opfordres
offentligheden og alle andre stater til at yde passende respekt for stedet
for »M/S Estonia«s forlis i al fremtid.
I artikel 3 erklærer de kontraherende parter sig
enige i, at »M/S Estonia« ikke skal hæves.
Artikel 4 indeholder en forpligtelse til i
overensstemmelse med de nationale procedurer at gennemføre lovgivning
med det formål at kriminalisere enhver aktivitet, der forstyrrer freden
på det sidste hvilested, især enhver dykkeraktivitet eller andre
aktiviteter, der har til formål at bjerge ofre eller ejendom fra vraget
eller havbunden. Parterne forpligter sig i denne forbindelse til at
gøre det muligt at straffe en overtrædelse af denne bestemmelse
med fængsel. Uagtet foranstående bestemmelser kan en
kontraherende part dog træffe foranstaltninger med henblik på at
tildække vraget eller forhindre forurening af det maritime miljø
fra vraget.
I artikel 5 forpligter hver af de kontraherende parter sig
til at underrette en anden kontraherende part om forestående eller
igangværende aktiviteter, der er blevet kriminaliseret i
overensstemmelse med artikel 4, og som involverer et skib, der sejler under
vedkommende kontraherende parts flag.
Artikel 6 indeholder overenskomstens
ikrafttrædelsesbestemmelse. Overenskomsten trådte i kraft den 26.
august 1995, efter at de kontraherende parter i overensstemmelse med artikel
6 havde meddelt de andre kontraherende parter, at de nødvendige
forfatningsmæssige procedurer for dens ikrafttræden var blevet
gennemført.
Ved en tillægsprotokol af 23. april 1996 til
ovennævnte overenskomst er der åbnet mulighed for, at alle
stater, der ønsker det, kan tiltræde overenskomsten, jf. artikel
1 i tillægsprotokollen. I henhold til artikel 2 skal
tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos den svenske regering. Efter
artikel 3 træder overenskomsten for det tiltrædende land i kraft,
når dette land deponerer sit tiltrædelsesinstrument hos den
svenske regering.
2.2. Svensk, finsk og estisk lovgivning om beskyttelse af gravfreden
ved vraget efter »M/S Estonia«
Sverige:
Den svenske lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget
efter »M/S Estonia« trådte i kraft den 1. juli 1995.
Ifølge loven må der ikke foretages dykning og
anden undervandsvirksomhed i vraget efter »M/S Estonia« eller inden for det
beskyttede område. Strafferammen for den, der med forsæt
overtræder forbudet, er den samme som for krænkelse af gravfreden
i den svenske straffelov, dvs. bøder eller fængsel indtil 2
år.
Bestemmelsen indebærer, at enhver virksomhed, der
foretages i strid med loven, er strafbar. Det kræves ikke, at der kan
føres bevis for, at gravfreden i det konkrete tilfælde er blevet
forstyrret.
Loven fastsætter i øvrigt særlige
bestemmelser med henblik på at kunne strafforfølge
lovovertrædelser, der er begået på det åbne hav, ved
svenske domstole. I forarbejderne til loven anføres det i den
forbindelse, at det i praksis kan være vanskeligt at gennemføre
en retssag i Sverige, når vedkommende fremmede fartøj ikke
anløber svensk havn m.v., idet der efter folkeretten gælder et
forbud for en stat mod at udøve myndighed over andre staters skibe
på det åbne hav.
Finland:
Den finske lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget
efter »M/S Estonia« trådte ligeledes i kraft den 1. juli 1995.
Ifølge loven er dykning på det fredede
område forbudt. På det fredede område må der
endvidere ikke foretages foranstaltninger for at optage omkomne eller
genstande fra vraget eller havbunden. Freden ved vraget må heller ikke
på anden måde forstyrres. Strafferammen for overtrædelse af
loven er den samme som for forstyrrelse af gravfreden i den finske
straffelov, dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen vil
den finske straffelovgivning kunne anvendes på overtrædelser, som
en finsk statsborger begår uden for Finland. Det samme gælder
overtrædelser, som begås på et finsk fartøj, eller
som en udlænding begår uden for Finland, hvis forbrydelsen er
begået inden for et område, hvor ingen stats lovgivning
gælder.
Estland:
Estland har ikke som Sverige og Finland vedtaget en
særlov om »M/S Estonia«, men har den 28. juni 1995 vedtaget en
ændring af den estiske straffelovs § 199 om gravplyndring m.v.,
således, at den også omfatter enhver dykning og andre aktiviteter
med det formål at bjerge ofre fra et skibsvrag eller genstande fra et
vrag eller havbunden. Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er
bøde eller fængsel indtil 3 år.
3. Gældende ret
3.1. Efter straffelovens § 139, stk. 1, straffes
den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i
usømmelig behandling af lig, med bøde eller hæfte eller
med fængsel indtil 6 måneder.
Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med forslaget
i Straffelovskommissionens betænkning af 1923. Om bestemmelsens
anvendelsesområde hedder det i betænkningen bl.a., jf. sp.
243-244:
» Kommissionen har anset det for rettest at beholde det i
nugældende Straffelov benyttede udtryk »Gravfreden«, der klart
tilkendegiver, at der her er tale om en Forbrydelse mod den offentlige Orden
og Fred. I Klasse med Krænkelse af Gravfreden har man som en ny
Bestemmelse i dansk Ret stillet, at nogen gør sig skyldig i
usømmelig Behandling af Lig Efter Kommissionens Opfattelse falder
under Bestemmelsen enhver Handling, der krænker Freden for den
afdødes Legeme eller legemlige Rester eller Stedet, hvor disse er
anbragt. Ved den skete Tilføjelse er præciseret, at det ikke er
afgørende, om Liget er i nogens Varetægt. Bestemmelsen finder
f.Eks. ogsaa Anvendelse paa Strandvaskere Gravfreden er ikke bunden til
Forudsætninger om Jordfæstelse paa Kirkegaard eller lignende.
Urner med Afdødes Aske maa saaledes i lige Grad nyde Beskyttelse efter
Bestemmelsen. Endvidere er Bestemmelsen anvendelig ikke blot overfor
Mishandling af eller forargelige Raaheder overfor et Lig, men ogsaa overfor
Forstyrrelser, Beskadigelser eller Ødelæggelse af Gravstedet
eller Stedet, hvor Askeurner er anbragt, og overfor Forstyrrelser af
Mindesmærker anbragte paa de anførte Steder «
Om fortolkningen af udtrykkene »gravfred« og
»usømmelig behandling af lig« kan endvidere henvises til Vagn Greve
m.fl.: Kommenteret Straffelov. Speciel del (6. udg. 1997), s. 79, og S.
Hurwitz: Den danske kriminalret. Speciel del (1955), s. 314-15.
Sidstnævnte sted anføres bl.a.:
»Gravfreden er den fred, hvormed samfundet omgiver
afdødes bisættelsessted, hvad enten der er tale om
jordfæstelse på kirkegård eller andetsteds, eller
anbringelse af urne med afdødes aske. Enhver handling, der uberettiget
krænker denne fred, f.eks. ved borttagelse af liget, dele eller rester
deraf eller af genstande anbragt i graven, ved forstyrrelse af gravstedet
eller derpå anbragt mindesmærke, omfattes af bestemmelsen,
forudsat at gravstedet er undergivet nogens varetægt som udtryk for
pietet mod afdøde. Hærværk mod oldtidsgrave falder derimod
uden for bestemmelsen I klasse med krænkelse af gravfreden
sætter §139, stk. 1, usømmelig behandling af lig,
også når disse findes uden for varetægt; «
Som det fremgår, forudsætter anvendelsen af
straffelovens § 139, stk. 1, ikke nødvendigvis, at der er
tale om jordfæstelse på kirkegård eller lignende, eller at
liget er i nogens varetægt. Desuden vil efter omstændighederne
også den blotte forstyrrelse af selve gravstedet være omfattet af
bestemmelsen. Derimod må det efter bestemmelsens ordlyd antages at
være en betingelse for strafansvar, at der i det konkrete
tilfælde kan føres bevis for, at der ved den
pågældende handling er sket en krænkelse af gravfreden
eller en usømmelig behandling af liget.
3.2. Regler om dansk straffemyndighed er bl.a. fastsat i
straffelovens §§ 6 og 7. Efter straffelovens § 6, nr. 2,
hører under dansk straffemyndighed handlinger, som foretages på
dansk fartøj, der befinder sig uden for nogen stats folkeretligt
anerkendte område, f.eks. det åbne hav. Uanset ordlyden antages
bestemmelsen tillige at omfatte handlinger, der iværksættes fra
skibet mod interesser uden for skibet, jf. herved Vagn Greve m.fl.:
Kommenteret Straffelov. Almindelig del (6. udg. 1997), s. 120.
Er forholdet ikke omfattet af § 6, nr. 2, idet
handlingen f.eks. er foretaget på et fremmed skib på det
åbne hav, vil der efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1,
være mulighed for at strafforfølge handlingen, hvis handlinger
af den pågældende art kan medføre højere straf end
hæfte, og gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i
den danske stat. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til handlinger begået af personer med indfødsret eller
bopæl i et af de nordiske lande, jf. straffelovens § 7,
stk. 2.
4. Udenrigsministeriets overvejelser
4.1. Som nævnt under pkt. 2.1 ovenfor
medfører artikel 4, stk. 1-2, i overenskomsten om beskyttelse af
gravfreden ved »M/S Estonia« pligt til at kunne straffe enhver aktivitet, der
forstyrrer gravfreden, med frihedsstraf. Det gælder navnlig enhver
dykker- eller anden aktivitet, der har til formål at bjerge ofre eller
ejendom fra vraget eller havbunden. Det gælder dog ikke virksomhed, som
en kontraherende part gennemfører med henblik på at
tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime
miljø fra vraget.
Som anført under pkt. 3.1 ovenfor forudsætter
anvendelsen af straffelovens § 139, stk. 1, ikke
nødvendigvis, at der er tale om jordfæstelse på
kirkegård eller lignende, eller at liget er i nogens varetægt.
Desuden vil efter omstændighederne også den blotte forstyrrelse
af selve gravstedet være omfattet. Det må derfor antages, at
straffelovens § 139, stk. 1, som udgangspunkt også kan finde
anvendelse på de handlinger, der omfattes af artikel 4,
stk. 1.
Ved tilblivelsen af § 139, stk. 1, har man haft
hensynet til beskyttelsen af den offentlige orden og fred for øje. Der
kan derfor rejses spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen også
kan finde anvendelse på krænkelse af gravfreden ved vraget af
»M/S Estonia«, der ligger på det åbne hav. Udenrigsministeriet
finder dog, at det må antages, at der foreligger en
beskyttelsesinteresse svarende til den, der værnes ved § 139,
stk. 1, og at bestemmelsen derfor også omfatter gravfreden m.v.
ved vraget efter »M/S Estonia«.
Imidlertid vil det være en betingelse for at kunne
straffe efter § 139, stk. 1, at der i det konkrete tilfælde
kan føres bevis for, at der ved den pågældende handling er
sket en krænkelse af gravfreden m.v., jf. herved pkt. 3.1 ovenfor. Om
overenskomstens artikel 4, stk. 1, alene tilsigter at omfatte
sådanne tilfælde eller tillige finder anvendelse på enhver
handling, der er egnet til at forstyrre gravfreden, kan ikke med sikkerhed
udledes af artiklen.
Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, er der
såvel i den finske som den svenske lovgivning vedrørende
gennemførelse af overenskomsten om beskyttelse af gravfreden ved »M/S
Estonia« fastsat et strafsanktioneret forbud mod dykning m.v. i og ved
vraget. Efter disse bestemmelser kræves det således ikke, at der
i det enkelte tilfælde kan føres bevis for, at gravfreden er
krænket.
Udenrigsministeriet finder det bl.a. på denne
baggrund rigtigst, at der også for Danmarks vedkommende i en
særlov fastsættes et strafsanktioneret forbud mod at foretage
dykning og anden undervandsvirksomhed i det beskyttede område i og ved
vraget, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 1, og § 3.
4.2. Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, befinder
vraget efter »M/S Estonia« sig folkeretligt på det åbne hav. I
Sverige er der fastsat særlige bestemmelser, der giver mulighed for at
strafforfølge i tilfælde, hvor overtrædelsen er
begået af udlændinge på udenlandske fartøjer
på det åbne hav, jf. pkt. 2.2 ovenfor.
Udenrigsministeriet har på den baggrund overvejet,
om der for Danmarks vedkommende bør fastsættes lignende
bestemmelser.
Overenskomsten af 23. februar 1995 om beskyttelse af
gravfreden ved »M/S Estonia« indeholder ikke bestemmelser om straffemyndighed
og kan derfor ikke antages at pålægge de kontraherede parter
særlige pligter med hensyn til muligheden for at kunne
strafforfølge overtrædelser på det åbne hav.
Derimod indeholder overenskomstens artikel 5 en
forpligtelse for hver af de kontraherede parter til at underrette en anden
kontraherende stat om forestående eller igangværende aktiviteter,
der er blevet kriminaliseret i overensstemmelse med artikel 4, og som
involverer et skib, der sejler under vedkommende kontraherende parts flag.
Gennem underretningspligten opnås det således, at myndighederne i
flagstaten får mulighed for at foretage strafforfølgning i
forhold til vedkommende skib for overtrædelse af den lovgivning, der er
fastsat i flagstaten til gennemførelse af artikel 4.
Det skal endvidere haves for øje, at det i praksis
vil være vanskeligt at gennemføre en retssag ved danske domstole
i anledning af de handlinger, der er begået på fremmede staters
skibe, idet folkeretten forbyder en stat at udøve myndighed mod
fremmede staters skibe på det åbne hav.
Bl.a. på denne baggrund finder Udenrigsministeriet,
at der ikke er grundlag for at fastsætte særlige regler om dansk
straffemyndighed med henblik på gennemførelse af overenskomsten
om beskyttelse af gravfreden ved »M/S Estonia«. Lovforslaget indeholder
derfor ikke bestemmelser herom.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
m.v.
Forslaget forventes ikke at have nogen statsfinansielle
konsekvenser, ligesom det ikke umiddelbart forventes at have administrative
konsekvenser. Med lovforslaget forudsættes det således, at
Sverige, Finland og Estland som de oprindeligt kontraherende parter i
overenskomsten gennemfører, bekoster, tilser og vedligeholder de
nødvendige foranstaltninger til sikring af gravfreden samt til sikring
af miljøet. Der påhviler dog Danmark efter overenskomstens
artikel 5 en pligt til at underrette en anden kontraherende stat om ulovlig
virksomhed ved »M/S Estonia«, som skibe, der fører denne stats flag,
måtte være indblandet i.
Lovforslaget forventes ikke at have miljø- eller
erhvervsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1.
Bestemmelsen fastslår, at lovens formål er at
beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«,
således som det er fastlagt i overenskomst af 23. februar 1995 mellem
Estland, Finland og Sverige. Efter denne overenskomst betragtes stedet for
forliset som et sidste hvilested for dem, der omkom ved katastrofen, og skal
som sådant ydes passende respekt.
Til stk. 2.
Ved bestemmelsen defineres det beskyttede
rektangulære områdes positioner efter det geodætiske system
World Geodetic System 1984 (WGS). Det beskyttede område omfatter
således ikke blot selve skibsvraget, men tillige et tilstødende
område på i alt ca. 2 gange 2 kilometer.
Til § 2
Til stk. 1.
Efter lovforslagets § 2, stk. 1, er dykning og
anden undervandsvirksomhed inden for det område, der er nævnt i
§ 1, stk.. 2, forbudt. For denne form for virksomhed vil lovforslagets
§ 2, stk. 1, således skulle anvendes frem for straffelovens
§ 139, stk. 1. Forbudet mod »dykning og anden undervandsvirksomhed«
omfatter bl.a. enhver dykkeraktivitet eller andre aktiviteter, der har til
formål at bjerge ofre eller genstande fra vraget eller havbunden.
Med forbudet i § 2, stk. 1, tilsigtes ingen
indskrænkning i staters ret til i overensstemmelse med folkeretten at
sejle frit på det beskyttede område. Det er således bl.a.
muligt for sørgende at sejle til stedet for katastrofen for at
lægge blomster på vandet. Endvidere kan der udspredes aske efter
pårørende til de omkomne på vandoverfladen.
Til stk. 2.
Efter § 2, stk. 2, undtages fra forbudet i
stk. 1 virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige
forestår med henblik på at tildække vraget eller for at
hindre forurening af det maritime miljø, jf. herved overenskomstens
artikel 4, stk. 3. Det gælder også virksomhed, der foretages
på anmodning af en myndighed i disse lande.
Til § 3
Efter § 3 straffes den, som forsætligt
overtræder forbudet mod dykning og anden undervandsvirksomhed i
§ 2, stk. 1, med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 6 måneder. Som det fremgår, omfatter bestemmelsen alene
forsætlige forhold, jf. herved straffelovens § 19.
Strafferammen i § 3 svarer til straffelovens
§ 139, stk. 1, om krænkelse af gravfreden m.v. § 3
adskiller sig imidlertid fra straffelovens § 139, stk. 1, derved,
at der ikke kræves bevis for, at der ved den pågældende
handling er sket en krænkelse at gravfreden, jf. herved pkt. 3.1.
ovenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Adgangen til at
straffe efter § 3 forudsætter således alene, at der kan
føres bevis for, at der har fundet dykning eller anden
undervandsvirksomhed sted inden for det beskyttede område.
Bestemmelsen i § 3 vil efter omstændighederne
kunne anvendes i sammenstød med andre bestemmelser, f.eks.
straffelovens § 276 om tyveri og § 284, jf. § 276, om
hæleri med hensyn til tyveri. Der vil endvidere kunne ske konfiskation
af eventuelt udstyr, f.eks. dykkerudstyr, der er benyttet ved den strafbare
handling, og eventuelt udbytte ved bjergning m.v., jf. herved straffelovens
§ 75.
Til § 4
Efter bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Bilag 1
AGREEMENT BETWEEN THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF
FINLAND AND THE KINGDOM OF SWEDEN REGARDING THE M/S ESTONIA
THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE
KINGDOM OF SWEDEN, hereinafter referred to as the Contracting Parties,
RECALLING the disaster on the night of 28 September 1994
when the M/S ESTONIA sank, as a final place of rest for victims of the
disaster, from any disturbing activities,
URGING the public and all other States to afford
appropriate respect to the site of the M/S ESTONIA for all time,
HAVE AGREED AS FOLLOWS:
ARTICLE 1
The wreck of the M/S ESTONIA and the surrounding area, as
defined in Article 2, shall be regarded as a final place of rest for victims
of the disaster, and as such shall be afforded appropriate respect.
ARTICLE 2
The area constituting the final place of rest shall for
the purpose of this Agreement be delimited by straight lines from point No. 1
through points No. 2, 3, 4 and back to point No. 1:
Point No. 1 (Upper Left) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.
Point No. 2 (Upper Right) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.
Point No. 3 (Upper Right) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.
Point No. 4 (Upper Left) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.
All positions defined by geographical coordinates in World
Geodetic System 1984 (WGS 84).
ARTICLE 3
The Contracting Parties hereby agree that the M/S ESTONIA
shall not be raised.
ARTICLE 4
1. The Contracting Parties undertake to institute
legislation, in accordance with their national procedures, aiming at the
criminalization of any activities disturbing the peace of the final place of
rest, in particular any diving or other activities with the purpose of
recovering victims or property from the wreck or the seabed.
2. The Contracting Parties undertake to make it possible
to punish the commission of an offence, established in accordance with
paragraph 1 of this Article, by imprisonment.
3. Notwithstanding the above provisions, a Contracting
Party may take measures to cover the wreck or to prevent pollution of the
marine environment from the wreck.
ARTICLE 5
Each Contracting Party undertakes to submit information to
another Contracting Party on pending or on-going activities having been
criminalized in conformity with Article 4 and involving a vessel flying the
flag of that Contracting Party.
ARTICLE 6
This Agreement shall enter into force thirty days after
the date when the Contracting Parties have notified the other Contracting
Parties in writing that the necessary constitutional procedures for its entry
into force have been completed.
Done at Tallinn on 23 February 1995 in three orginals,
each in the English language.
IN WITNESS WHEREOF the undersigned, duly authorized
thereto, have signed this Agreement:
For the Republic of Estonia
Juri Luik
For the Republic of Finland
Jaako Kaurinkoski
For the Kingdom of Sweden
Lars Grundberg
Bilag 2
PROTOCOL ADDITIONAL TO THE AGREEMENT BETWEEN THE REPUBLIC
OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE KINGDOM OF SWEDEN REGARDING THE
M/S ESTONIA
THE GOVERNMENT OF THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE GOVERNMENT
OF THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE GOVERNMENT OF THE KINGDOM OF SWEDEN
BEING PARTIES to the Agreement on the protection of the
wreck of the M/S ESTONIA, signed at Tallinn on 23 February 1995,
WISHING to further strengthen the protection of the wreck,
as a final place of rest for the victims of the disaster, from any disturbing
activities,
HAVE AGREED AS FOLLOWS:
ARTICLE 1
All States, wishing to do so, may accede to the Agreement
between the Republic of Estonia, the Republic of Finland and the Kingdom of
Sweden on the protection of the wreck of the M/S ESTONIA, signed at Tallinn
on 23 February 1995.
ARTICLE 2
Each State acceding to the Agreement shall deposit its
instrument of accession with the Government of Sweden.
ARTICLE 3
The Agreement shall enter into force for a State acceding
to the Agreement on the date of the deposition of the instrument of accession
with the depositary.
Done at Stockholm on 23 April 1996
For the Government of the Republic of Estonia
For the Government of the Republic of Finland
For the Government of the Kingdom of Sweden
Lignende dokumenter
- Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia« Retsinformation · 26. november 1998
- Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af overenskomst af 23. februar 1995 mellem Estland, Finland og Sverige om M/S Estonia Retsinformation · 2. juni 1999
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 13 Retsinformation · 8. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia« Retsinformation · 12. november 1998
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler EU-lovgivning · 5. april 1993