Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«

1998/1 LSF 13Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget

efter

passagerskibet »M/S Estonia«

§ 1.

Loven har til formål at beskytte gravfreden ved

vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«.

Stk. 2.

Det beskyttede område er rektangulært og

afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984

(WGS 84), af følgende positioner:

1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.

2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.

3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.

4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.

§ 2.

Inden for det område, der er nævnt i

§ 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt.

Stk. 2.

Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke

virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår

med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening

af det maritime miljø fra vraget.

§ 3.

Den, som forsætligt overtræder forbudet i

§ 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder.

Læs alt

§ 4.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at beskytte gravfreden

ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«, der forliste natten til den

28. september 1994 under sejlads fra Tallinn i Estland til Stockholm, hvorved

852 mennesker omkom, heraf 5 danske statsborgere. »M/S Estonia« befinder sig

folkeretligt på det åbne hav og dermed uden for nogen stats

folkeretligt anerkendte område.

Med lovforslagets vedtagelse giver Folketinget sit

samtykke til, at Danmark tiltræder overenskomst af 23. februar 1995

mellem Estland, Finland og Sverige om beskyttelse af gravfreden ved »M/S

Estonia«. Overenskomsten er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Ved en

tillægsprotokol af 23. april 1996, der er optrykt som bilag 2 til

lovforslaget, er der åbnet mulighed for, at også andre stater kan

tiltræde overenskomsten. Alle medlemmer af

Østersørådet, herunder Danmark, er blevet opfordret

hertil. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos den svenske

regering.

Den svenske regering vedtog den 15. september 1994, at

»M/S Estonia« ikke skal bjerges, og at der ikke skal iværksættes

foranstaltninger til at bjerge de omkomne. Samtidig besluttede den svenske

regering, at stedet, hvor passagerskibet forliste, skal betragtes som en

gravplads. I januar 1995 overdrog »M/S Estonia«s ejer, »Estline Marine

Company Ltd«, alle rettigheder vedrørende vraget, som selskabet havde

som ejer, til henholdsvis den svenske og estiske regering.

Til opfyldelse af ovennævnte overenskomst har

Sverige og Finland vedtaget særlige love til supplering af deres

straffeloves bestemmelser om gravfred m.v., mens Estland har ændret en

bestemmelse om gravfred i den estiske straffelov.

2. Overenskomsten af 23. februar 1995 mellem Estland, Finland og

Sverige om beskyttelse af gravfreden ved »M/S Estonia« m.v.

2.1. Overenskomstens bestemmelser

I henhold til overenskomstens artikel 1 skal vraget efter

»M/S Estonia« og det omgivende område, som er nærmere fastlagt i

artikel 2, betragtes som et sidste hvilested for ofrene for ulykken og skal

som sådant omgives med passende respekt. I præamblen opfordres

offentligheden og alle andre stater til at yde passende respekt for stedet

for »M/S Estonia«s forlis i al fremtid.

I artikel 3 erklærer de kontraherende parter sig

enige i, at »M/S Estonia« ikke skal hæves.

Artikel 4 indeholder en forpligtelse til i

overensstemmelse med de nationale procedurer at gennemføre lovgivning

med det formål at kriminalisere enhver aktivitet, der forstyrrer freden

på det sidste hvilested, især enhver dykkeraktivitet eller andre

aktiviteter, der har til formål at bjerge ofre eller ejendom fra vraget

eller havbunden. Parterne forpligter sig i denne forbindelse til at

gøre det muligt at straffe en overtrædelse af denne bestemmelse

med fængsel. Uagtet foranstående bestemmelser kan en

kontraherende part dog træffe foranstaltninger med henblik på at

tildække vraget eller forhindre forurening af det maritime miljø

fra vraget.

I artikel 5 forpligter hver af de kontraherende parter sig

til at underrette en anden kontraherende part om forestående eller

igangværende aktiviteter, der er blevet kriminaliseret i

overensstemmelse med artikel 4, og som involverer et skib, der sejler under

vedkommende kontraherende parts flag.

Artikel 6 indeholder overenskomstens

ikrafttrædelsesbestemmelse. Overenskomsten trådte i kraft den 26.

august 1995, efter at de kontraherende parter i overensstemmelse med artikel

6 havde meddelt de andre kontraherende parter, at de nødvendige

forfatningsmæssige procedurer for dens ikrafttræden var blevet

gennemført.

Ved en tillægsprotokol af 23. april 1996 til

ovennævnte overenskomst er der åbnet mulighed for, at alle

stater, der ønsker det, kan tiltræde overenskomsten, jf. artikel

1 i tillægsprotokollen. I henhold til artikel 2 skal

tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos den svenske regering. Efter

artikel 3 træder overenskomsten for det tiltrædende land i kraft,

når dette land deponerer sit tiltrædelsesinstrument hos den

svenske regering.

2.2. Svensk, finsk og estisk lovgivning om beskyttelse af gravfreden

ved vraget efter »M/S Estonia«

Sverige:

Den svenske lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget

efter »M/S Estonia« trådte i kraft den 1. juli 1995.

Ifølge loven må der ikke foretages dykning og

anden undervandsvirksomhed i vraget efter »M/S Estonia« eller inden for det

beskyttede område. Strafferammen for den, der med forsæt

overtræder forbudet, er den samme som for krænkelse af gravfreden

i den svenske straffelov, dvs. bøder eller fængsel indtil 2

år.

Bestemmelsen indebærer, at enhver virksomhed, der

foretages i strid med loven, er strafbar. Det kræves ikke, at der kan

føres bevis for, at gravfreden i det konkrete tilfælde er blevet

forstyrret.

Loven fastsætter i øvrigt særlige

bestemmelser med henblik på at kunne strafforfølge

lovovertrædelser, der er begået på det åbne hav, ved

svenske domstole. I forarbejderne til loven anføres det i den

forbindelse, at det i praksis kan være vanskeligt at gennemføre

en retssag i Sverige, når vedkommende fremmede fartøj ikke

anløber svensk havn m.v., idet der efter folkeretten gælder et

forbud for en stat mod at udøve myndighed over andre staters skibe

på det åbne hav.

Finland:

Den finske lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget

efter »M/S Estonia« trådte ligeledes i kraft den 1. juli 1995.

Ifølge loven er dykning på det fredede

område forbudt. På det fredede område må der

endvidere ikke foretages foranstaltninger for at optage omkomne eller

genstande fra vraget eller havbunden. Freden ved vraget må heller ikke

på anden måde forstyrres. Strafferammen for overtrædelse af

loven er den samme som for forstyrrelse af gravfreden i den finske

straffelov, dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen vil

den finske straffelovgivning kunne anvendes på overtrædelser, som

en finsk statsborger begår uden for Finland. Det samme gælder

overtrædelser, som begås på et finsk fartøj, eller

som en udlænding begår uden for Finland, hvis forbrydelsen er

begået inden for et område, hvor ingen stats lovgivning

gælder.

Estland:

Estland har ikke som Sverige og Finland vedtaget en

særlov om »M/S Estonia«, men har den 28. juni 1995 vedtaget en

ændring af den estiske straffelovs § 199 om gravplyndring m.v.,

således, at den også omfatter enhver dykning og andre aktiviteter

med det formål at bjerge ofre fra et skibsvrag eller genstande fra et

vrag eller havbunden. Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er

bøde eller fængsel indtil 3 år.

3. Gældende ret

3.1. Efter straffelovens § 139, stk. 1, straffes

den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i

usømmelig behandling af lig, med bøde eller hæfte eller

med fængsel indtil 6 måneder.

Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med forslaget

i Straffelovskommissionens betænkning af 1923. Om bestemmelsens

anvendelsesområde hedder det i betænkningen bl.a., jf. sp.

243-244:

» Kommissionen har anset det for rettest at beholde det i

nugældende Straffelov benyttede udtryk »Gravfreden«, der klart

tilkendegiver, at der her er tale om en Forbrydelse mod den offentlige Orden

og Fred. I Klasse med Krænkelse af Gravfreden har man som en ny

Bestemmelse i dansk Ret stillet, at nogen gør sig skyldig i

usømmelig Behandling af Lig Efter Kommissionens Opfattelse falder

under Bestemmelsen enhver Handling, der krænker Freden for den

afdødes Legeme eller legemlige Rester eller Stedet, hvor disse er

anbragt. Ved den skete Tilføjelse er præciseret, at det ikke er

afgørende, om Liget er i nogens Varetægt. Bestemmelsen finder

f.Eks. ogsaa Anvendelse paa Strandvaskere Gravfreden er ikke bunden til

Forudsætninger om Jordfæstelse paa Kirkegaard eller lignende.

Urner med Afdødes Aske maa saaledes i lige Grad nyde Beskyttelse efter

Bestemmelsen. Endvidere er Bestemmelsen anvendelig ikke blot overfor

Mishandling af eller forargelige Raaheder overfor et Lig, men ogsaa overfor

Forstyrrelser, Beskadigelser eller Ødelæggelse af Gravstedet

eller Stedet, hvor Askeurner er anbragt, og overfor Forstyrrelser af

Mindesmærker anbragte paa de anførte Steder «

Om fortolkningen af udtrykkene »gravfred« og

»usømmelig behandling af lig« kan endvidere henvises til Vagn Greve

m.fl.: Kommenteret Straffelov. Speciel del (6. udg. 1997), s. 79, og S.

Hurwitz: Den danske kriminalret. Speciel del (1955), s. 314-15.

Sidstnævnte sted anføres bl.a.:

»Gravfreden er den fred, hvormed samfundet omgiver

afdødes bisættelsessted, hvad enten der er tale om

jordfæstelse på kirkegård eller andetsteds, eller

anbringelse af urne med afdødes aske. Enhver handling, der uberettiget

krænker denne fred, f.eks. ved borttagelse af liget, dele eller rester

deraf eller af genstande anbragt i graven, ved forstyrrelse af gravstedet

eller derpå anbragt mindesmærke, omfattes af bestemmelsen,

forudsat at gravstedet er undergivet nogens varetægt som udtryk for

pietet mod afdøde. Hærværk mod oldtidsgrave falder derimod

uden for bestemmelsen I klasse med krænkelse af gravfreden

sætter §139, stk. 1, usømmelig behandling af lig,

også når disse findes uden for varetægt; «

Som det fremgår, forudsætter anvendelsen af

straffelovens § 139, stk. 1, ikke nødvendigvis, at der er

tale om jordfæstelse på kirkegård eller lignende, eller at

liget er i nogens varetægt. Desuden vil efter omstændighederne

også den blotte forstyrrelse af selve gravstedet være omfattet af

bestemmelsen. Derimod må det efter bestemmelsens ordlyd antages at

være en betingelse for strafansvar, at der i det konkrete

tilfælde kan føres bevis for, at der ved den

pågældende handling er sket en krænkelse af gravfreden

eller en usømmelig behandling af liget.

3.2. Regler om dansk straffemyndighed er bl.a. fastsat i

straffelovens §§ 6 og 7. Efter straffelovens § 6, nr. 2,

hører under dansk straffemyndighed handlinger, som foretages på

dansk fartøj, der befinder sig uden for nogen stats folkeretligt

anerkendte område, f.eks. det åbne hav. Uanset ordlyden antages

bestemmelsen tillige at omfatte handlinger, der iværksættes fra

skibet mod interesser uden for skibet, jf. herved Vagn Greve m.fl.:

Kommenteret Straffelov. Almindelig del (6. udg. 1997), s. 120.

Er forholdet ikke omfattet af § 6, nr. 2, idet

handlingen f.eks. er foretaget på et fremmed skib på det

åbne hav, vil der efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1,

være mulighed for at strafforfølge handlingen, hvis handlinger

af den pågældende art kan medføre højere straf end

hæfte, og gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i

den danske stat. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse med hensyn

til handlinger begået af personer med indfødsret eller

bopæl i et af de nordiske lande, jf. straffelovens § 7,

stk. 2.

4. Udenrigsministeriets overvejelser

4.1. Som nævnt under pkt. 2.1 ovenfor

medfører artikel 4, stk. 1-2, i overenskomsten om beskyttelse af

gravfreden ved »M/S Estonia« pligt til at kunne straffe enhver aktivitet, der

forstyrrer gravfreden, med frihedsstraf. Det gælder navnlig enhver

dykker- eller anden aktivitet, der har til formål at bjerge ofre eller

ejendom fra vraget eller havbunden. Det gælder dog ikke virksomhed, som

en kontraherende part gennemfører med henblik på at

tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime

miljø fra vraget.

Som anført under pkt. 3.1 ovenfor forudsætter

anvendelsen af straffelovens § 139, stk. 1, ikke

nødvendigvis, at der er tale om jordfæstelse på

kirkegård eller lignende, eller at liget er i nogens varetægt.

Desuden vil efter omstændighederne også den blotte forstyrrelse

af selve gravstedet være omfattet. Det må derfor antages, at

straffelovens § 139, stk. 1, som udgangspunkt også kan finde

anvendelse på de handlinger, der omfattes af artikel 4,

stk. 1.

Ved tilblivelsen af § 139, stk. 1, har man haft

hensynet til beskyttelsen af den offentlige orden og fred for øje. Der

kan derfor rejses spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen også

kan finde anvendelse på krænkelse af gravfreden ved vraget af

»M/S Estonia«, der ligger på det åbne hav. Udenrigsministeriet

finder dog, at det må antages, at der foreligger en

beskyttelsesinteresse svarende til den, der værnes ved § 139,

stk. 1, og at bestemmelsen derfor også omfatter gravfreden m.v.

ved vraget efter »M/S Estonia«.

Imidlertid vil det være en betingelse for at kunne

straffe efter § 139, stk. 1, at der i det konkrete tilfælde

kan føres bevis for, at der ved den pågældende handling er

sket en krænkelse af gravfreden m.v., jf. herved pkt. 3.1 ovenfor. Om

overenskomstens artikel 4, stk. 1, alene tilsigter at omfatte

sådanne tilfælde eller tillige finder anvendelse på enhver

handling, der er egnet til at forstyrre gravfreden, kan ikke med sikkerhed

udledes af artiklen.

Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, er der

såvel i den finske som den svenske lovgivning vedrørende

gennemførelse af overenskomsten om beskyttelse af gravfreden ved »M/S

Estonia« fastsat et strafsanktioneret forbud mod dykning m.v. i og ved

vraget. Efter disse bestemmelser kræves det således ikke, at der

i det enkelte tilfælde kan føres bevis for, at gravfreden er

krænket.

Udenrigsministeriet finder det bl.a. på denne

baggrund rigtigst, at der også for Danmarks vedkommende i en

særlov fastsættes et strafsanktioneret forbud mod at foretage

dykning og anden undervandsvirksomhed i det beskyttede område i og ved

vraget, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 1, og § 3.

4.2. Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, befinder

vraget efter »M/S Estonia« sig folkeretligt på det åbne hav. I

Sverige er der fastsat særlige bestemmelser, der giver mulighed for at

strafforfølge i tilfælde, hvor overtrædelsen er

begået af udlændinge på udenlandske fartøjer

på det åbne hav, jf. pkt. 2.2 ovenfor.

Udenrigsministeriet har på den baggrund overvejet,

om der for Danmarks vedkommende bør fastsættes lignende

bestemmelser.

Overenskomsten af 23. februar 1995 om beskyttelse af

gravfreden ved »M/S Estonia« indeholder ikke bestemmelser om straffemyndighed

og kan derfor ikke antages at pålægge de kontraherede parter

særlige pligter med hensyn til muligheden for at kunne

strafforfølge overtrædelser på det åbne hav.

Derimod indeholder overenskomstens artikel 5 en

forpligtelse for hver af de kontraherede parter til at underrette en anden

kontraherende stat om forestående eller igangværende aktiviteter,

der er blevet kriminaliseret i overensstemmelse med artikel 4, og som

involverer et skib, der sejler under vedkommende kontraherende parts flag.

Gennem underretningspligten opnås det således, at myndighederne i

flagstaten får mulighed for at foretage strafforfølgning i

forhold til vedkommende skib for overtrædelse af den lovgivning, der er

fastsat i flagstaten til gennemførelse af artikel 4.

Det skal endvidere haves for øje, at det i praksis

vil være vanskeligt at gennemføre en retssag ved danske domstole

i anledning af de handlinger, der er begået på fremmede staters

skibe, idet folkeretten forbyder en stat at udøve myndighed mod

fremmede staters skibe på det åbne hav.

Bl.a. på denne baggrund finder Udenrigsministeriet,

at der ikke er grundlag for at fastsætte særlige regler om dansk

straffemyndighed med henblik på gennemførelse af overenskomsten

om beskyttelse af gravfreden ved »M/S Estonia«. Lovforslaget indeholder

derfor ikke bestemmelser herom.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

m.v.

Forslaget forventes ikke at have nogen statsfinansielle

konsekvenser, ligesom det ikke umiddelbart forventes at have administrative

konsekvenser. Med lovforslaget forudsættes det således, at

Sverige, Finland og Estland som de oprindeligt kontraherende parter i

overenskomsten gennemfører, bekoster, tilser og vedligeholder de

nødvendige foranstaltninger til sikring af gravfreden samt til sikring

af miljøet. Der påhviler dog Danmark efter overenskomstens

artikel 5 en pligt til at underrette en anden kontraherende stat om ulovlig

virksomhed ved »M/S Estonia«, som skibe, der fører denne stats flag,

måtte være indblandet i.

Lovforslaget forventes ikke at have miljø- eller

erhvervsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1.

Bestemmelsen fastslår, at lovens formål er at

beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«,

således som det er fastlagt i overenskomst af 23. februar 1995 mellem

Estland, Finland og Sverige. Efter denne overenskomst betragtes stedet for

forliset som et sidste hvilested for dem, der omkom ved katastrofen, og skal

som sådant ydes passende respekt.

Til stk. 2.

Ved bestemmelsen defineres det beskyttede

rektangulære områdes positioner efter det geodætiske system

World Geodetic System 1984 (WGS). Det beskyttede område omfatter

således ikke blot selve skibsvraget, men tillige et tilstødende

område på i alt ca. 2 gange 2 kilometer.

Til § 2

Til stk. 1.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, er dykning og

anden undervandsvirksomhed inden for det område, der er nævnt i

§ 1, stk.. 2, forbudt. For denne form for virksomhed vil lovforslagets

§ 2, stk. 1, således skulle anvendes frem for straffelovens

§ 139, stk. 1. Forbudet mod »dykning og anden undervandsvirksomhed«

omfatter bl.a. enhver dykkeraktivitet eller andre aktiviteter, der har til

formål at bjerge ofre eller genstande fra vraget eller havbunden.

Med forbudet i § 2, stk. 1, tilsigtes ingen

indskrænkning i staters ret til i overensstemmelse med folkeretten at

sejle frit på det beskyttede område. Det er således bl.a.

muligt for sørgende at sejle til stedet for katastrofen for at

lægge blomster på vandet. Endvidere kan der udspredes aske efter

pårørende til de omkomne på vandoverfladen.

Til stk. 2.

Efter § 2, stk. 2, undtages fra forbudet i

stk. 1 virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige

forestår med henblik på at tildække vraget eller for at

hindre forurening af det maritime miljø, jf. herved overenskomstens

artikel 4, stk. 3. Det gælder også virksomhed, der foretages

på anmodning af en myndighed i disse lande.

Til § 3

Efter § 3 straffes den, som forsætligt

overtræder forbudet mod dykning og anden undervandsvirksomhed i

§ 2, stk. 1, med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder. Som det fremgår, omfatter bestemmelsen alene

forsætlige forhold, jf. herved straffelovens § 19.

Strafferammen i § 3 svarer til straffelovens

§ 139, stk. 1, om krænkelse af gravfreden m.v. § 3

adskiller sig imidlertid fra straffelovens § 139, stk. 1, derved,

at der ikke kræves bevis for, at der ved den pågældende

handling er sket en krænkelse at gravfreden, jf. herved pkt. 3.1.

ovenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Adgangen til at

straffe efter § 3 forudsætter således alene, at der kan

føres bevis for, at der har fundet dykning eller anden

undervandsvirksomhed sted inden for det beskyttede område.

Bestemmelsen i § 3 vil efter omstændighederne

kunne anvendes i sammenstød med andre bestemmelser, f.eks.

straffelovens § 276 om tyveri og § 284, jf. § 276, om

hæleri med hensyn til tyveri. Der vil endvidere kunne ske konfiskation

af eventuelt udstyr, f.eks. dykkerudstyr, der er benyttet ved den strafbare

handling, og eventuelt udbytte ved bjergning m.v., jf. herved straffelovens

§ 75.

Til § 4

Efter bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Bilag 1

AGREEMENT BETWEEN THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF

FINLAND AND THE KINGDOM OF SWEDEN REGARDING THE M/S ESTONIA

THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE

KINGDOM OF SWEDEN, hereinafter referred to as the Contracting Parties,

RECALLING the disaster on the night of 28 September 1994

when the M/S ESTONIA sank, as a final place of rest for victims of the

disaster, from any disturbing activities,

URGING the public and all other States to afford

appropriate respect to the site of the M/S ESTONIA for all time,

HAVE AGREED AS FOLLOWS:

ARTICLE 1

The wreck of the M/S ESTONIA and the surrounding area, as

defined in Article 2, shall be regarded as a final place of rest for victims

of the disaster, and as such shall be afforded appropriate respect.

ARTICLE 2

The area constituting the final place of rest shall for

the purpose of this Agreement be delimited by straight lines from point No. 1

through points No. 2, 3, 4 and back to point No. 1:

Point No. 1 (Upper Left) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.

Point No. 2 (Upper Right) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.

Point No. 3 (Upper Right) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.

Point No. 4 (Upper Left) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.

All positions defined by geographical coordinates in World

Geodetic System 1984 (WGS 84).

ARTICLE 3

The Contracting Parties hereby agree that the M/S ESTONIA

shall not be raised.

ARTICLE 4

1. The Contracting Parties undertake to institute

legislation, in accordance with their national procedures, aiming at the

criminalization of any activities disturbing the peace of the final place of

rest, in particular any diving or other activities with the purpose of

recovering victims or property from the wreck or the seabed.

2. The Contracting Parties undertake to make it possible

to punish the commission of an offence, established in accordance with

paragraph 1 of this Article, by imprisonment.

3. Notwithstanding the above provisions, a Contracting

Party may take measures to cover the wreck or to prevent pollution of the

marine environment from the wreck.

ARTICLE 5

Each Contracting Party undertakes to submit information to

another Contracting Party on pending or on-going activities having been

criminalized in conformity with Article 4 and involving a vessel flying the

flag of that Contracting Party.

ARTICLE 6

This Agreement shall enter into force thirty days after

the date when the Contracting Parties have notified the other Contracting

Parties in writing that the necessary constitutional procedures for its entry

into force have been completed.

Done at Tallinn on 23 February 1995 in three orginals,

each in the English language.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned, duly authorized

thereto, have signed this Agreement:

For the Republic of Estonia

Juri Luik

For the Republic of Finland

Jaako Kaurinkoski

For the Kingdom of Sweden

Lars Grundberg

Bilag 2

PROTOCOL ADDITIONAL TO THE AGREEMENT BETWEEN THE REPUBLIC

OF ESTONIA, THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE KINGDOM OF SWEDEN REGARDING THE

M/S ESTONIA

THE GOVERNMENT OF THE REPUBLIC OF ESTONIA, THE GOVERNMENT

OF THE REPUBLIC OF FINLAND AND THE GOVERNMENT OF THE KINGDOM OF SWEDEN

BEING PARTIES to the Agreement on the protection of the

wreck of the M/S ESTONIA, signed at Tallinn on 23 February 1995,

WISHING to further strengthen the protection of the wreck,

as a final place of rest for the victims of the disaster, from any disturbing

activities,

HAVE AGREED AS FOLLOWS:

ARTICLE 1

All States, wishing to do so, may accede to the Agreement

between the Republic of Estonia, the Republic of Finland and the Kingdom of

Sweden on the protection of the wreck of the M/S ESTONIA, signed at Tallinn

on 23 February 1995.

ARTICLE 2

Each State acceding to the Agreement shall deposit its

instrument of accession with the Government of Sweden.

ARTICLE 3

The Agreement shall enter into force for a State acceding

to the Agreement on the date of the deposition of the instrument of accession

with the depositary.

Done at Stockholm on 23 April 1996

For the Government of the Republic of Estonia

For the Government of the Republic of Finland

For the Government of the Kingdom of Sweden

Lignende dokumenter