Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (26. januar 2000) - L 176

1999/1 SF L 176Skriftlig fremsættelseSocialministeriet26. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (26. januar

2000)

Socialministeren

(Karen Jespersen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social

service (Merudgiftsydelse, godkendelse af private botilbud for voksne,

revision af støtte- og kontaktpersonordningen og revision af reglerne

om særlige personlige hjælpemidler)

(Lovforslag nr. L 176).

Forslaget indeholder forskellige ændringer i lov om

social service.

Der er i de senere år opstået tvivl om,

hvorvidt bagatelgrænsen i § 28 i lov om social service skal

beregnes efter de månedlige eller årlige merudgifter til pasning

af et barn med handicap i hjemmet.

Ved vedtagelsen af lov om service var det ikke hensigten

at ændre den tidligere retstilstand med en årlig

bagatelgrænse.

Ændringsforslaget til § 28 er derfor alene en

tydeliggørelse af bestemmelsen, således at det klart

fremgår, at der er tale om en årlig bagatelgrænse.

Ændringen medfører ikke administrative eller økonomiske

konsekvenser.

Reglerne om tilsyn blev præciseret som led i

bistandslovreformen i §§ 16 og 39 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område således, at ansvaret

for tilsyn med bl.a. botilbud og andre serviceydelser for voksne

påhviler den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, som har

Læs alt

forpligtelsen til at tilbyde den pågældende ydelse, uanset om

ydelsen leveres af den pågældende myndighed eller af private og

uanset, om tilbudet er beliggende i pågældende

kommune/amtskommune eller i en anden kommune eller amtskommune.

Dette indebærer, at en kommune eller amtskommune,

som har private tilbud til voksne beliggende inden for sit område, som

benyttes af andre kommuner og amtskommuner, hverken skal

forhåndsgodkende eller føre tilsyn med et sådant tilbud.

Det har imidlertid vist sig, at det i praksis er

vanskeligt at leve op til den gældende tilsynsforpligtelse, idet disse

tilbud overvejende bruges som køb af enkeltpladser. Problemet har

især vist sig ved private opholdssteder for voksne og ved private

behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Der er behov for, at der rettes op herpå af hensyn

til formålet med det kommunale og amtskommunale tilsyn, og fordi det er

uholdbart, at tilsynet i praksis ikke lever op til de krav, der er herfor,

særligt når målgruppen for sådanne enkeltpladser er

personer med meget væsentlige sociale, psykiske eller

udviklingsmæssige problemer.

Det foreslås derfor, at der i en ny bestemmelse,

§ 94 a i følge forslaget, fastsættes, at den stedlige

amtskommune skal godkende det enkelte botilbud, uafhængigt af om

amtskommunen selv benytter sig af tilbudet. Med godkendelseskompetencen

følger en forpligtelse for den stedlige amtskommune til at føre

et almindeligt tilsyn med botilbudet.

Forslaget retter sig mod private botilbud uden generel

driftsaftale med en offentlig myndighed, idet sådanne botilbud med

aftale om anvendelse af tilbudets pladser er underlagt tilsyn af den kommune

eller den amtskommune, der har truffet aftale med botilbudet.

Mens der foreslås ikrafttræden af ordningen

for nye botilbud pr. 1. juli 2000, foreslås det, at eksisterende

botilbud først skal være godkendt inden udgangen af 2001 dels

under hensyn til amtskommunernes mulighed for at løfte opgaven

på forsvarlig vis, dels fordi eksisterende private botilbud også

bør have en frist til at tilpasse sig nyordningen.

Det foreslås, at afgørelse om godkendelse

ikke kan indbringes for anden myndighed svarende til, hvad der er

gældende for opholdssteder for børn og unge, da der er tale om

en generel egnethedsvurdering baseret på offentligt tilgængelige

kvalitetskriterier. Der forudsættes således, at resultatet af

amtskommunens vurdering fremgår af en begrundet, skriftlig

afgørelse.

Den foreslåede godkendelses- og tilsynsordning

retter sig mod det private tilbuds generelle egnethed til den

pågældende gruppe brugere, og fx ikke om der er lokalt behov for

det pågældende tilbud.

Med forslaget kan en anbringende kommune/amtskommune

nøjes med at træffe aftale med det private tilbud om tilbudets

individuelle indsats vedrørende den enkelte brugers ophold på

stedet og om varigheden af opholdet samt med at føre tilsyn med

forløbet af anbringelsen. I de situationer, hvor der er flere

kommuner/amtskommuner, der bruger samme sted, undgår man, at flere

myndigheder skal føre tilsyn med stedets overordnede

driftsmæssige forhold.

De samlede økonomiske konsekvenser af godkendelse

af opholdssteder voksne samt styrkelse af tilsynet med opholdssteder for

voksne skønnes til 6,2 mill. kr. årligt.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser skal

nærmere drøftes med de kommunale parter

Socialministeriet vil følge udviklingen på

området med henblik på at sikre en fortsat bredde i tilbudene.

Lovforslaget indeholder desuden en

bemyndigelsesbestemmelse for socialministeren til at fastsætte regler

om godkendelse og tilsyn for alle botilbud til voksne efter serviceloven,

hvis der skulle vise sig behov herfor, ligesom det har vist sig for de

ovenfor nævnte private tilbud.

Efter lov om social service § 147 skal forslag om

revision af bestemmelserne i § 80 om støtte- og

kontaktpersonordningen for sindslidende fremsættes for Folketinget

senest i folketingsåret 1999-2000.

Forslaget om støtte- og kontaktpersonordningen til

sindslidende indebærer en uændret videreførelse af

ordningen og en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således

at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2002-2003.

Baggrunden for § 80 er en to årig

forsøgsordning med støtte- og kontaktpersonordningen, der

løb i perioden 1993-1995. Indsatsen i ordningen består i at

komme i kontakt med og opnå den socialt udsatte og isolerede

sindslidendes tillid ved hjælp af en opsøgende indsats.

Undersøgelser af støtte- og

kontaktpersonordningen viser, at ordningen fungerer hensigtsmæssigt og

efter intentionerne med loven. En særlig undersøgelse af

ordningen, foretaget af Videnscenter for Socialpsykiatri på

Socialministeriets foranstaltning, og som bl.a. bygger på en

interviewundersøgelse i juni 1999 foretaget i et udvalg af kommuner

for at belyse aktuelle træk ved ordningen, er i overensstemmelse

hermed.

At videreføre støtte- og

kontaktpersonordningen uændret skønnes ikke at have

administrative eller økonomiske konsekvenser.

Efter lov om social service § 146 skal forslag om

revision af bestemmelserne i § 97, stk. 3 og 4, fremsættes for

Folketinget senest i folketingsåret 1999-2000.

Forslaget om særlige personlige hjælpemidler

indebærer, at amtskommunerne overtager kompetencen for bevilling af

optikunderstøttende hjælpemidler og bevilling af

understøttende hjælpemidler til særligt

informationsteknologiske hjælpemidler fra kommunerne. Endvidere

foreslå en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således

at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2002-2003.

Bevillingskompetence for svagsynsoptik og særligt

informationsteknologiske hjælpemidler placeredes ved

bistandslovreformen i amtskommunerne med den begrundelse, at der var tale om

hjælpemiddelområder, der forudsætter en særlig

ekspertise, som enten allerede fandtes eller mest hensigtsmæssigt kunne

opbygges i amtskommunalt regi.

Amtsrådsforeningen har anbefalet, at kompetencen for

bevilling af optikunderstøttende hjælpemidler og bevilling af

understøttende hjælpemidler til særligt

informationsteknologiske hjælpemidler overgår til amtskommunen,

da der i praksis har været store afgrænsningsproblemer med hensyn

til hvilken myndighed, der skal bevilge sådanne hjælpemidler.

At overflytte bevillingskompetencen og finansieringen af

optikunderstøttende hjælpemidler og hjælpemidler, der

understøtter særligt informationsteknologiske

hjælpemidler, skønnes at medføre, at der skal

overføres 3,2 mio. kr. fra kommunerne til amtskommunerne. I 2000 dog

kun 1,6 mio. kr., fordi lovforslaget træder i kraft 1. juli 2000.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser skal nærmere

drøftes med de kommunale parter

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter