Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love (Digital tinglysning m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. november 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder m.v. og forskellige andre love
(Digital
tinglysning m.v.)
§ 1
I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning
og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved
§ 2 i lov nr. 944 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 1100 af 29.
december 1999, § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 485 af 7.
juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 70 i lov nr. 428
af
6. juni 2005, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, § 10 i lov nr.
513
af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 4 i lov nr.
526 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »afgiftsmyndigheden«
til: »told- og skatteforvaltningen«, og »Afgiftsmyndigheden« ændres til:
»Told-
og skatteforvaltningen«.
2.
I
§ 1, nr. 1,
ændres »§§ 4, 9 og 10«
Læs alt
til: »§§ 4 og 10«.
3.
I
§ 1, nr. 2,
ændres »§§ 5, 9 og 10«
til: »§§ 5 og 10«.
4.
§ 1, nr. 4,
affattes således:
4)
»Andre tinglysninger
end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og 7.«
5.
§ 1 A, stk. 1,
affattes således:
»Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger og
registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver
samt
rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem
kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til
ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet
af
indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale
inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt
samarbejde. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en
erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.«
6.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
8. pkt
.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation
af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.«
7.
§ 4, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
8.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige
andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven).
Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal
ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den
seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter
bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne
værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for
oplysningerne.«
9.
§ 5, stk. 1, 9. pkt.,
ophæves.
10.
§ 5, stk. 2, 5. pkt.,
affattes
således:
»Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,
at
det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår
om
aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1
år
efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.«
11.
§ 5, stk. 4, 5. pkt.,
affattes
således:
»Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse, at
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det
tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye
pant
sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant
aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«
12.
§ 5, stk. 6, 3. pkt.,
affattes
således:
»Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af
det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere
pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«
13.
I
§ 5, stk. 7,
ændres »afgivelse af
erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter
stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt.«
14.
I
§ 6 a
indsættes som
3. pkt.
:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af
erklæringen.«
15.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Udløser
anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste
ejendomme
eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.400 kr. for hver
rettighedstype.«
16.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for
afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
17.
§ 9
ophæves.
18.
§ 10, stk. 2 og 3
, ophæves og i
stedet indsættes:
»
Stk. 2.
Selv om en
tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter
§ 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af
en
fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder
eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af
ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde,
foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er
godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens
§ 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 2
finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 finder
anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er
opfyldt.«
19.
I
§ 12, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »1. og
2. pkt.« til: »stk. 1«.
20.
I
§ 14, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »1. og
2. pkt.« til: »stk. 1«.
21.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »§ 10,
stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.
22.
Kapitel 3
affattes således:
»Kapitel 3.
Afgiftspligtens indtræden
§ 16.
Afgiftspligten indtræder ved
anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til
betaling
ved tinglysningen eller registreringen, jf. dog § 17.
Stk. 2.
Skal afgiften betales ved
tinglysningen eller registreringen, kvitterer den registrerende myndighed for
afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom.
§ 17.
En virksomhed kan uanset
forfaldstidspunkt efter § 16 vælge at betale afgiften månedlig på egne
eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler
hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
De
registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er
på
en måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningen for de
transaktioner,
der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den
pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning
af
skatter og afgifter m.v. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
angivelsen af afgiften.
Stk. 3.
Hvis en
registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille
sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således
at
virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet
sikkerhed.«
23.
I
§ 18
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
I
de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf.
§ 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og
skatteforvaltningen.«
24.
Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a.
Når
registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden
sager,
hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og
skatteforvaltningen til kontrol.
Stk. 2.
Hvis kontrollen viser, at
afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og skatteforvaltningen den
afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb
senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder tilsvarende
anvendelse.«
25.
I
§ 20, stk. 1,
ændres »anmeldelsen«
til: »tinglysningen eller registreringen«.
26.
§ 22
ophæves.
27.
§ 23, stk. 1, nr. 3,
affattes
således:
»3)
Et tinglyst eller
registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller
udslettet,
og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.«
28.
Efter § 29 indsættes i
kapitel 7
:
»§ 29 a.
Hos
virksomheder, der benytter ordningen efter § 17, har told- og
skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes
forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse
oplysninger
opbevares på papir eller elektronisk.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen
fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Materialet
nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told-
og
skatteforvaltningen.
§ 29 b.
Politiet
yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen
efter § 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren
fastsætte nærmere regler herom.«
§ 2
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
november 2005, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006
og senest ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 124 m, stk. 2, nr. 6,
affattes
således:
»6)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af
kommunalreformen
eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren
om
ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller
udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af
ejerskifte
er ledsaget af en erklæring herom.«
§ 3
I lov
nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 11, stk. 2, nr. 6,
ændres »knallert
eller« til: »knallert,«, og i
§ 11, stk. 2,
nr. 7
, ændres »service.« til: »service, eller«.
2.
I
§ 11, stk. 2
, indsættes som nyt nummer:
»8)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning
truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller
regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende
kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring
herom.«
§ 4
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 18
i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
§ 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 26 i lov nr. 515 af 7. juni
2006
og senest ved § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1.
§ 33, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne
til
gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«
§ 5
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Skatteministeren
kan
bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter for så vidt
angår
afgift af tinglysning, afgift af registrering af skibe og afgift af
registrering af luftfartøjer.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme,
at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i kraft på et tidligere tidspunkt
end
andre dele af loven.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 5 og 18-21,
§ 2 og § 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget er et led i indførelsen af et digitalt system for
tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering. Forslaget har bl.a. til
formål at ændre opkrævningsmåden for virksomheder omfattet af
storkundeordningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17. Forslaget
indeholder endvidere justeringer i tinglysningsafgiftsloven som følge af
tilpasning af tinglysningssystemet i forbindelse med indførelse af digital
tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering samt oprettelsen af
Tinglysningsretten i forbindelse med politi- og domstolsreformen.
Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med lov nr. 539
af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love
(Digital tinglysning). Det skal nævnes, at hovedparten af de ændringer, der
er
nødvendige for en kommende digitalisering af tinglysningssystemet, herunder
ændringer af tinglysningsafgiftsloven, blev gennemført ved denne lovændring.
Nærværende forslag til ændring af tinglysningsafgiftsloven indeholder alene
mindre justeringer på denne baggrund.
Lovforslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lov nr.
538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform), hvorved Tinglysningsretten, der skal varetage
tinglysningsopgaven for hele landet, blev oprettet.
Endvidere skal forslaget sammenholdes med lov nr. 526 af 7.
juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital
skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af
bjærgeløn og skibes hjemsted). Denne lovændring indeholder bl.a. regler og
bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver mulighed for digitalisering
af
skibsregistreringssystemet.
Lovforslaget er udformet således, at det også tager højde
for, at transport- og energiministeren forventes at fremsætte et lovforslag
med
de lovændringer, der er nødvendige med henblik på indførelsen af digital
luftfartøjsregistrering.
Fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag er endnu ikke fastsat.
Da ingen af de digitale systemer endnu er fuldt udviklede,
foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Det foreslås herunder, at ændringerne kan sættes i kraft
på forskellige tidspunkter for henholdsvis tinglysning og skibs- og
luftfartøjsregistrering. Det skal hertil bemærkes, at lovforslagets
ikrafttræden vil blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 526 af 7.
juni 2006, lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i det lovforslag, der
forventes fremsat af transport- og energiministeren.
Forslaget indeholder desuden bestemmelser om fritagelse for
afgift ved overdragelse i forbindelse med ændringer af den kommunale
inddeling
m.v. Bestemmelserne vedrører både tinglysnings- og registreringsafgift efter
tinglysningsafgiftsloven
og registreringsafgift
efter
henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.
Indenrigs- og sundhedsministeren
har efter lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i
kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale
samarbejder, bemyndigelse til at træffe beslutning om ændringer af den
kommunale inddeling, om ændringer af den regionale inddeling som konsekvens
af
ændringer af den kommunale inddeling samt om opløsning og udpegelse af
forpligtende kommunale samarbejder fra den 1. januar 2007. Det er
overdragelser
som følge af sådanne ændringer, som dette forslag om afgiftsfritagelse
vedrører. Forslaget vedrører ikke overdragelser som følge af
kommunalreformen,
idet disse overdragelser allerede er fritaget for afgift i medfør af den
gældende
§ 1 A i tinglysningsafgiftsloven og § 124 m, stk. 2, nr. 6, i
færdselsloven.
Forslaget indeholder endelig en udvidelse af antallet af de
foreninger m.v., der efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2,
alene skal betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. i forbindelse med
gaveoverdragelse af en fast ejendom.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer som følge af digital og
centraliseret tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering
2.1.1. Indførelse af angivelsesordning
I dag betales tinglysningsafgiften som udgangspunkt, når
dokumentet anmeldes til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.
Det følger dog af § 17, at der kan gives tilladelse
til, at virksomheder på egne eller på kundens vegne betaler afgiften
månedlig,
dvs. med en vis kredit (storkundeordningen). Ordningen fungerer på den måde,
at
oplysningerne om de af storkunden foretagne anmeldelser til tinglysning en
gang
om måneden sendes fra Domstolsstyrelsens edb-system via SKATs
afgiftsopkrævningssystem til storkunden. Storkunden modtager oplysningerne om
transaktionerne på papir og skal herefter afstemme dem med sit eget
bogholderi,
inden afgiftsopkrævningen betales.
En del pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som
umiddelbart kunne blive omfattet af storkundeordningen, anvender ikke den
nuværende ordning, fordi oplysningerne om transaktionerne kun kan modtages på
papir og derfor ikke kan afstemmes maskinelt med institutternes egne
oplysninger.
Det foreslås at ændre storkundeordningen til en angivelsesordning.
Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal betale, og så kan SKAT
kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke afklaret, om angivelsen vil
ske via det digitale tinglysningssystem (kaldet e-TL) eller via TastSelv. Det
har tidligere været forudsat, at angivelsen skulle ske via TastSelv. Dvs. at
anmelderen i givet fald skulle angive et samlet beløb for alle månedens
tinglysninger og registreringer. De modtagne høringssvar er i høringsnotatet
kommenteret ud fra denne forudsætning. Det har imidlertid vist sig, at det
måske vil blive muligt at foretage angivelse via e-TL. Det ville medføre, at
anmelderne ikke skulle anvende både e-TL og TastSelv i forbindelse med
betaling
af tinglysningsafgift. I givet fald vil angivelsen muligvis ske automatisk i
forbindelse med anmeldelsen til tinglysning, således at virksomhederne ikke
skal foretage en samlet angivelse ved afgiftsperiodens, dvs. månedens, udløb.
I det følgende vil det kort blive beskrevet, hvordan
afgiftsbetalingen forventes at ske efter e-TL. Dette sker med henblik på at
lette forståelsen af, hvordan storkundeordningen forventes at ville fungere.
Beskrivelsen bygger bl.a. på oplysningerne i Domstolsstyrelsens
kravspecifikation til e-TL. Kravspecifikationen til e-TL er en beskrivelse
af,
hvordan e-TL systemet er tænkt opbygget, og hvilke funktionaliteter der skal
være i systemet.
I e-TL vil der kunne foretages anmeldelse til tinglysning
via to forskellige systemer. E-TL vil indeholde en internetbaseret portal,
hvorefter i princippet enhver med internetadgang kan anmelde dokumenter til
tinglysning. Endvidere vil der være en servicesnitflade, der muliggør, at
navnlig penge- og realkreditinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og
landinspektører kan etablere direkte adgang til tingbogen via deres egne
it-systemer. De anmeldere, der bruger portalen, benævnes portalbrugere, og
de,
der bruger egne systemer, kaldes systembrugere.
Ved betegnelsen dokumenter og påtegninger i dette
lovforslag forstås efter e-TL digitale dokumenter og påtegninger. Dette er i
overensstemmelse med definitionen i tinglysningslovens § 7, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006.
Privatpersoner vil være portalbrugere, og de kan betale
afgiften ved brug af betalings- eller kreditkort eller via netbankoverførsel.
Virksomheder kan vælge mellem at være systembrugere eller portalbrugere.
Systembrugere
kan kun betale via storkundeordningen, mens virksomheder, der er
portalbrugere,
kan vælge, om de vil være storkunder eller ej. Storkunderne skal betale
afgiften via Én Skattekonto.
Når en systembruger foretager anmeldelse til tinglysning,
skal den beregnede/angivne afgift registreres, og data vedrørende
transaktionen
videresendes til SKAT.
Hvis en virksomhed som portalbruger ønsker at anvende
storkundeordningen, oplyser brugeren storkundenummeret i e-TL. Herefter vil
afgiften blive debiteret en slags »konto« i e-TL, som sammentæller den
beregnede
afgift til en månedlig indberetning af tinglysningsafgift over for SKAT.
Portalbrugere, der er storkunder, kan vælge ikke at oplyse
deres storkundenummer i en eller flere konkrete transaktioner. Disse
transaktioner indgår ikke i det »storkunde-regnskab«, som den enkelte
storkunde
har med SKAT.
Der er ikke nogen sammenknytning mellem registrering som
autoriseret anmelder efter tinglysningslovens kapitel 7 b, som affattet ved
lov
nr. 539 af 8. juni 2006, og registrering som storkunde. Registreringerne sker
hver for sig efter reglerne i henholdsvis tinglysningsloven og
tinglysningsafgiftsloven. Det forventes imidlertid, at autoriserede anmeldere
vil være systembrugere. Hvis det er tilfældet, er registrering som storkunde
et
krav. Det skyldes dog systembrugen og ikke autorisationen.
Såfremt SKAT efterfølgende vælger at foretage kontrol af
tinglysningsafgift hos den enkelte storkunde, vil SKAT modtage oplysninger om
kundens transaktioner fra e-TL og anvende disse blandt andet ved kontrolbesøg
hos den enkelte storkunde, hvor enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse vil
blive gennemgået for korrekthed.
Den foreslåede ændring af storkundeordningen vil være en
administrativ lettelse for storkunderne, fordi de undgår hver måned at skulle
afstemme myndighedernes oplysninger med deres egne og finde eventuelle fejl.
Efter gældende ret skal virksomheder for at kunne anvende
storkundeordningen have tilladelse hertil af SKAT. Efter administrativ
praksis
kræver tilladelsen, at virksomheden har mindst ti månedlige tinglysninger. I
de
øvrige punktafgiftslove skal virksomhederne ikke have tilladelse til at
foretage afgiftsbetalingen periodevis. De skal blot registreres hos SKAT. Det
foreslås, at storkundeordningen ligeledes ændres således, at månedlig
betaling
af afgiften alene er betinget af registrering hos – og ikke tilladelse
fra –
SKAT. Dette medfører blandt andet, at det nævnte krav om ti månedlige
betalinger, som virksomhederne efter gældende ret skal opfylde for at blive
omfattet af ordningen, ikke længere vil være gældende.
I dag anvendes storkundeordningen i praksis kun for
tinglysningsafgiften og ikke for afgift for registrering af skibe og
luftfartøjer.
Efter ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 17 må det imidlertid
lægges
til grund, at ordningen kan anvendes ved både tinglysning og skibs- og
luftfartøjsregistrering, og at dette også var hensigten ved den oprindelige
indførelse af loven. Det er endnu ikke afklaret, hvordan afgiftsbetalingen
vil
ske i forbindelse med digital skibs- og luftfartøjsregistrering.
Ændringen af storkundeordningen vil kræve, at SKAT får
flere kontrolbeføjelser end de, der fremgår af den gældende § 29. Det
foreslås derfor, at der indsættes to nye kontrolbestemmelser i kapitel 7. Der
henvises til forslagets § 1, nr. 28. Kontrolbeføjelsen svarer
indholdsmæssigt til tilsvarende regler i andre punktafgiftslove.
Det er som nævnt endnu ikke afklaret, hvordan angivelsen vil
ske. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om angivelsen af afgiften.
Det er endvidere ikke afklaret, hvornår angivelsesordningen
skal indføres. Det er muligt, at ordningen vil kunne implementeres, før det
digitale
tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis det ikke er muligt at
implementere forslaget, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem
træder i kraft, vil forslaget blive implementeret samtidig med
implementeringen
af det digitale tinglysnings-/registreringssystem. Det skal bemærkes, at
implementeringen af ordningen vil ske i samråd med relevante interessenter.
På denne baggrund foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at kunne bestemme, at angivelsesordningen, herunder de nye
kontrolbestemmelser, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele
af
loven. Den del af forslagets § 1, nr. 22, der ændrer
tinglysningsafgiftslovens § 17, og forslagets § 1, nr. 28,
forventes
således sat i kraft samtidig.
2.1.2. Ændring af forfaldstidspunktet for
tinglysnings- og registreringsafgiften
Det foreslås at ændre forfaldstidspunktet for betaling af
tinglysnings- og registreringsafgiften fra anmeldelses- til
tinglysnings-/registreringstidspunktet og som følge heraf ophæve
tinglysningsafgiftslovens
§ 22 om godtgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 22, 25 og 26.
Forslaget skyldes, at i e-TL vil henholdsvis anmeldelses-
og tinglysnings-/registreringstidspunkterne være næsten sammenfaldende, idet
tinglysningen/registreringen sker i realtid. Det vil være en administrativ
lettelse for både anmelderne og SKAT, at der ikke længere skal søges om og
behandles sager om godtgørelse af afgiften.
Efter gældende ret forfalder tinglysnings- og
registreringsafgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, jf.
§ 16, stk. 1. Det fremgår af godtgørelsesbestemmelsen i § 22,
at
hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering trækkes tilbage, eller
hvis tinglysning eller registrering afvises, godtgøres efter anmodning det
indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr., når tilbagetrækning
eller afvisning sker fra tinglysning. Indgives en anmeldelse, for hvilken
afgiften er godtgjort, til tinglysning eller registrering senest 6 måneder
efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse
med
1.400 kr. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse efter stk. 1,
nedsættes
afgiften ved den fornyede anmeldelse med det oprindeligt indbetalte
afgiftsbeløb, idet der dog fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse
til tinglysning sker senere end 6 måneder efter den første anmeldelse.
Ved ændring af forfaldstidspunktet til tidspunktet for
tinglysning eller registrering, vil afgiften ikke blive betalt, hvis
dokumentet
afvises. Der bliver derfor heller ikke tale om godtgørelse af afgiften. Dette
medfører således, at der vil være nogle få tilfælde, hvor den faste afgift på
1.400 kr. fremover ikke længere vil blive betalt. Det vil være de tilfælde,
hvor der i dag enten sker afvisning eller tilbagetrækning, og der enten går
mere end 6 måneder, før der på ny sker anmeldelse, eller der slet ikke
foretages en fornyet anmeldelse. Det kan være, fordi der overhovedet ikke er
tale om en ret over fast ejendom, eller fordi tinglysning af rettigheden er
overflødig, f.eks. lejerettigheder, der i forvejen er beskyttede af
lovgivning
m.v.
Det vurderes, at disse situationer vil være af et meget
begrænset antal. Det må antages, at de allerfleste anmeldelser til
tinglysning
foretages, fordi dokumentet faktisk ønskes tinglyst. Det er derfor meget få
anmeldere, der helt fortryder anmeldelsen af dokumentet og således ikke
foretager fornyet anmeldelse efterfølgende. Det vurderes endvidere, at de
allerfleste fornyede anmeldelser foretages inden for 6 måneder efter den
første
anmeldelse. Dette skyldes, at tinglysningens retsvirkninger afhænger af
tidspunktet for anmeldelse – forudsat at dokumentet senere tinglyses.
2.1.3. Erklæringer erstatter
papirdokumentation
En række af de nugældende bestemmelser i loven forudsætter,
at der i visse situationer samtidig med anmeldelse til tinglysning af f.eks.
et
skøde eller pantebrev indsendes dokumentation for beregning af afgiften. Det
vil ofte være i forbindelse med hel eller delvis afgiftsfrihed. Dette er
muligt, når tinglysningen er baseret på fremsendelse af papirdokumenter. I
e-TL
er det som udgangspunkt ikke hensigten, at der skal indsendes papirdokumenter
til tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL
forudsættes at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige
oplysninger. Det vil dog være muligt at vedhæfte yderligere dokumenter i
filformat til det dokument, der anmeldes til tinglysning. Det kan ske i
tilfælde, hvor et dokument, der er relevant for tinglysningen eller
afgiftsberegningen, indeholder oplysninger, som det ikke er muligt at
indtaste
i e-TL.
Det forventes, at e-TL udformes således, at der i stedet
for indsendelse af papirdokumenter kan afgives erklæringer om de oplysninger,
der er nødvendige for afgiftens beregning. Det kan for eksempel være
oplysninger
om, at en betingelse for afgiftsfrihed er opfyldt. Det forventes, at e-TL vil
indeholde et erklæringskatalog med foruddefinerede tekster. Når der dannes et
dokument, hvorefter der skal afgives en erklæring, vil anmelderen have
mulighed
for at vælge den korrekte erklæring fra erklæringskataloget. Det foreslås, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne,
herunder karakteren af de oplysninger, der skal afgives, og erklæringernes
ordlyd.
For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det
endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 6, 8, 10-14, 16 og 18.
2.1.4. Ændringer som følge af
centraliseringen af tinglysningen
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der er en
følge af, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten og
ikke
længere i landets forskellige retskredse, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Det gælder forslagets § 1, nr. 7 og 9, om ophævelse af
sidste pkt. i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 5,
stk. 1. Bestemmelserne omhandler tilfælde, hvor ejerskifte eller
pantsætning efter gældende ret skal tinglyses i flere retskredse. I disse
tilfælde betales både fast og variabel afgift ved tinglysning i den første
retskreds.
I de øvrige retskredse betales kun fast afgift. Fremover vil det være uden
betydning, om dokumentet vedrører ejendomme, der er beliggende i forskellige
retskredse. Det medfører, at der skal betales færre faste afgifter, hvilket i
princippet har betydning for provenuet. Det vurderes dog, at provenutabet vil
være ubetydeligt, da der er få dokumenter, der vedrører overdragelser eller
pantsætning af flere ejendomme.
Der er tale om lignende ændringer i § 1, nr. 17, hvori
tinglysningsafgiftslovens § 9 ophæves. § 9 omhandler tinglysning af
et dokument i flere retskredse pga. en fast ejendoms beliggenhed. I den
situation skal dokumentet sendes til flere forskellige tinglysningskontorer.
Der skal dog kun beregnes afgift i den første retskreds. Når tinglysningen
sker
centralt, vil bestemmelsen blive overflødig.
Endelig kan nævnes forslagets § 1, nr. 15, hvorefter
der kun skal betales fast afgift bl.a. for tinglysning af flere rettigheder
på
en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds. Betingelsen om
samme
retskreds bliver overflødig, når tinglysningen centraliseres.
Det skal bemærkes, at centraliseringen af tinglysningen
endnu ikke er trådt i kraft. Dette sker den 1. januar 2007, jf. § 105,
stk. 1, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Det fremgår dog af denne lovs
§ 106, stk. 2, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra
byretterne efter Domstolsstyrelsens nærmere bestemmelse. Indtil
Tinglysningsretten har overtaget tinglysningen fra byretterne, sker
tinglysning
ved de byretter, som Domstolsstyrelsen bestemmer.
Det forventes, at Tinglysningsretten overtager
tinglysningen fra byretterne i 2008. Ikrafttrædelsen af de ændringer af
tinglysningsafgiftsloven, der vedrører centraliseringen af tinglysningen, vil
blive koordineret med Domstolsstyrelsens bestemmelse om Tinglysningsrettens
overtagelse af tinglysningen fra byretterne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 2-4, 7, 9, 15 og 17.
2. 2. Afgiftsfritagelse ved transaktioner i
forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.
Forslaget indeholder bestemmelser om fritagelse for afgift
for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelse af
aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i forbindelse med ændringer
af
den kommunale eller regionale inddeling eller som følge af opløsning og
udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der er tale om fritagelse
for
afgift for både tinglysninger og registreringer efter
tinglysningsafgiftsloven
og henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.
De ændringer, der er tale om, er ændringer som følge af
beslutninger truffet af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lov nr.
382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner
og
om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Denne lov
giver mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan ændre den
kommunale
inddeling, der blev fastlagt med kommunalreformen, herunder gennemføre mindre
grænsejusteringer samt - med kommunernes tilslutning - større grænseændringer
og kommunesammenlægninger. Loven giver endvidere mulighed for, at indenrigs-
og
sundhedsministeren samtidig kan træffe beslutning om de ændringer af den
regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune
omfatter
områder i flere regioner. Endelig giver loven mulighed for, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan træffe beslutning om opløsning og udpegelse af
forpligtende kommunale samarbejder.
For så vidt angår kommunesammenlægningerne som led i
kommunalreformen blev der ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en
række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som
følge
af kommunalreformen m.v.), indført en fritagelse for tinglysningsafgift for
tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af
aktiver
og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Ved
samme
lov blev færdselsloven ændret, således at ejerskifte som følge af
overdragelse
af et køretøj i medfør af kommunalreformen kan ske uden betaling af
registreringsafgift,
jf. den gældende færdselslovs § 124 m, stk. 2, nr. 6. De nævnte
afgiftsfritagelser omfatter bl.a. overdragelser som følge af ændringer af den
kommunale inddeling, dvs. kommunesammenlægninger som led i reformen.
Regeringen finder, at det er hensigtsmæssigt, at der ved
fremtidige kommunesammenlægninger, der er i overensstemmelse med
kommunalreformens kriterier, gælder samme regler for afgiftsfritagelse som
for
sammenlægninger, der har fundet sted som led i reformen.
Lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets
inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende
kommunale samarbejder er en opfølgning på kommunalreformen og
giver alene
mulighed for grænseændringer og kommunesammenlægninger, der er i
overensstemmelse
med de kriterier for kommuners bæredygtighed (befolkningstal), som ligger til
grund for reformen. Det er således sandsynligt, at fremtidige
kommunesammenlægninger navnlig vil omfatte sammenlægninger med kommuner,
der ikke har mindst ca. 20.000 indbyggere og således ikke opfylder
kommunalreformens bæredygtighedskriterium, og eventuelt andre mindre kommuner
med under 30.000 indbyggere, der var det politiske sigtepunkt for bæredygtige
kommuner i forbindelse med fastlæggelsen af det kommunale landkort som led i
kommunalreformen.
Ud over kommunesammenlægninger giver lov nr. 382 af 3. maj
2006 indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at træffe beslutning om
andre ændringer af den kommunale inddeling end kommunesammenlægninger, dvs.
grænseændringer. Sådanne ændringer kan ikke ventes at indebære
afgiftspligtige
overdragelser mellem kommuner i særligt vidt omfang.
Herudover giver lov nr. 382 af 3. maj 2006 mulighed for
opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Omfanget af
beslutninger herom må imidlertid forventes at blive ganske lille, da
forpligtende
kommunale samarbejder efter lovgivningen herom skal omfatte en kommune med
under ca. 20.000 indbyggere, der allerede indgår i et forpligtende kommunalt
samarbejde. Endvidere indeholder lovgivningen om disse samarbejder ikke
regler
om overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter mellem
kommuner, hvorfor afgiftspligtige overdragelser som følge af opløsninger
eller
udpegelse af sådanne samarbejder må forventes at få et meget begrænset
omfang.
Samlet set vurderes de provenumæssige konsekvenser som
følge af afgiftsfritagelserne – uden at et nærmere skøn herover kan
foretages –
således at blive meget begrænsede.
2.3. Fritagelse for betaling af variabel
tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til diverse foreninger m.v.
Det foreslås at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v.,
som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse
med gaveoverdragelse af en fast ejendom. Efter den gældende
tinglysningsafgiftslovs
§ 10, stk. 2, skal der alene betales den faste afgift på 1.400 kr.
ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast
ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller
anerkendte trossamfund her i landet. Endvidere skal der kun betales fast
afgift
for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast
ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse
samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i
1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.
Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er
skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat
og
forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra f, og som
tilfalder
offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse
samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller
andet
almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2. Efter § 3,
stk. 1, litra f, skal der ikke betales boafgift for arv, legat og
forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og
religiøse
samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv,
legat
og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens
§ 8
A eller § 12.
Ligningslovens §§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for
henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. SKAT skal have godkendt den pågældende forening m.v., jf.
§ 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3.
De foreninger m.v., der er godkendt efter boafgiftslovens
§ 3, stk. 2, og ligningslovens §§ 8 A og 12, fremgår af en
liste
i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt de fleste foreninger på listen
er
godkendt efter ligningslovens §§ 8 A eller 12. En del foreninger er
godkendt efter begge disse bestemmelser.
Efter den gældende formulering af tinglysningsafgiftslovens
§ 10, stk. 2, 2. pkt., er det imidlertid kun foreninger godkendt
efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for at betale
den
variable tinglysningsafgift. Foreninger godkendt efter ligningslovens
§§ 8
A eller 12, skal derfor både betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.
og den variable afgift på 1,5% af ejendommens værdi. Det er således meget få
foreninger m.v., der er omfattet af afgiftsfritagelsen.
Denne forskel er efter regeringens opfattelse ikke
hensigtsmæssig, da alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende
eller almennyttigt formål. Det foreslås derfor, at retstilstanden ændres, så
fritagelsen for betaling af den variable tinglysningsafgift også kommer til
at
omfatte foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A,
stk. 2, og § 12, stk. 3. Forslaget fremgår af forslagets
§ 1, nr. 18.
Ændringen vil dog kun have relevans for de overdragelser,
hvor foreningen beholder den faste ejendom og således skal registreres som
ejer. I de tilfælde, hvor foreningen sælger ejendommen videre, vil
tinglysningen være afgiftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 8,
stk. 1, nr. 3. Det fremgår heraf, at tinglysning af skifteretsattest er
afgiftsfri, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til
en
ikke-arving. I de fleste tilfælde vælger foreningen at sælge ejendommen
videre.
Det vurderes derfor, at antallet af sager, der vil være omfattet af
ændringen,
på årsbasis vil være minimalt.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Det forventes, at storkundeordningen vil blive anvendt
væsentligt mere, end det er tilfældet i dag, hvilket vil medføre et
likviditetstab det første år samt øgede renteudgifter for SKAT. Denne
udbredelse af ordningen er dog i langt højere grad end den nuværende i
overensstemmelse med forventningerne til ordningen ved indførelsen af denne.
Der blev derfor allerede dengang taget højde for de provenumæssige
konsekvenser
herved.
Forslaget skønnes at medføre omkostninger til
systemtilretninger på mellem ca. 7 og 10 mio. kr. De vedrører tilretninger i
forbindelse med indførelse af angivelsesordningen for storkunder af
Erhvervssystemet (ES) med 0,2 mio. kr., eService-projektet med 0,5 mio. kr.,
og
Én Skattekonto med ca. 2 mio. kr. Dertil kommer udgifter til udsøgning og
overførsel af data til Datawarehouse samt udgifter i forbindelse med
udvikling
af et nyt elektronisk fagsystem til brug for kontrol af afgiften med mellem 5
og 7 mio. kr.
4. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens
§ 22 om godtgørelse af afgift vil medføre en administrativ lettelse for
SKAT, da de undgår behandlingen af disse sager.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget
bliver
forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Kommunikationsplan
SKAT planlægger at udarbejde et nyhedsbrev til storkunderne
om den nye angivelsesordning. Nyhedsbrevet vil blive offentliggjort på
www.skat.dk,
og skattecentrene kan desuden sende nyhedsbrevet til storkunderne. Udgifterne
hertil skønnes ikke at blive nævneværdige.
11. Høring
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer som følge
af digital tinglysning, har været sendt i høring hos ATP,
Børsmæglerforeningen,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Den
Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen Danmark, Finans og Leasing, Finansministeriet,
Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS-A
Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Indenrigs- og
sundhedsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet ,
Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark
(LO),
Landsskatteretten, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditrådet, SKAT,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen,
Statsministeriet,
Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet
En oversigt over modtagne høringssvar og skatteministeriets
kommentar hertil er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen nævneværdige.
Ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Omkostninger til systemtilretninger skønnes at udgøre
mellem ca. 7 og 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Forslaget om ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 22
om godtgørelse af afgiften vil medføre administrative lettelser.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen nævneværdige.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser
i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et
virksomhedspanel.
Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af, at told- og
skatteforvaltningen (kaldet SKAT) er etableret som en enhedsforvaltning. Det
har medført, at de tidligere forskellige myndigheder under ToldSkat, herunder
afgiftsmyndigheden, nu alle betegnes »told- og skatteforvaltningen«. Det
foreslås derfor, at betegnelsen »afgiftsmyndigheden« i
tinglysningsafgiftsloven
ligeledes ændres til »told- og skatteforvaltningen«.
Til nr. 2-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen
af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen
af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4,
skyldes et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af
bestemmelsen.
Årsagen til behovet herfor er, at § 1, nr. 4, ligeledes blev ændret ved
lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er imidlertid endnu ikke trådt i
kraft,
da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af
lov
nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive
sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af
tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, hvilket forslaget på denne måde
tilsigter at undgå.
Til nr. 5
Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler
afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af
overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af
kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at
omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og
sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling
eller
om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af
lov
nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og
regioner
og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.
Til nr. 6
Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1.
pkt., medregnes ved beregning af ejerskiftesummen efter § 4 eller
§§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Det fremgår af de øvrige
punktummer i § 3, stk. 1, hvilke beløb der henregnes hertil. Det
foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.
I det nuværende tinglysningssystem dokumenteres disse
oplysninger for tinglysningsmyndigheden, enten ved at vederlaget er
specificeret i skødet, eller ved at der sammen med indsendelse af skødet til
tinglysning tillige indsendes en separat aftale, der indeholder disse
oplysninger. I e-TL skal der som udgangspunkt ikke indsendes papirdokumenter
til Tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL
forudsættes
at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige oplysninger. Det vil
dog være muligt at vedhæfte dokumenter i filformat til det dokument, der
anmeldes til tinglysning. Det forventes, at når oplysningerne om
overdragelsen
indtastes i e-TL, vil anmelderen få mulighed for at oplyse, at der overtages
forpligtelser ud over den angivne købesum. Hvis dette oplyses, skal
anmelderen
ved afkrydsning anføre, hvilke forpligtelser der overtages og værdien af
disse
forpligtelser. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere
regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.
For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det
endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.
Til nr. 7
Der er tale om en ændring som følge af, at tinglysningen
fremover sker centralt i Tinglysningsretten uanset den faste ejendoms
beliggenhed. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor
uden
betydning.
Til nr. 8
Det foreslås, at der foretages sproglige justeringer i
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Endvidere foreslås det, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation
for oplysningerne i § 4, stk. 2, 3. pkt. Denne bestemmelse
omhandler
skøn af ejendommens værdi i situationer, hvor ejendommen ikke er selvstændigt
vurderet, eller hvor der efter den seneste offentliggjorte vurdering er sket
væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen.
Den foreslåede bemyndigelse har tidligere stået i § 4,
stk. 2, men blev ophævet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det har
efterfølgende vist sig hensigtsmæssigt, at der fortsat er hjemmel til at
fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at det i modsat fald ikke vil være
muligt at vurdere afgiftsgrundlaget.
Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 2, skyldes til dels et ønske om at tydeliggøre den fremtidige
formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 4,
stk. 2, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov
er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt
funktionsdygtigt.
Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag
forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den
fremtidige
formulering af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, hvilket
forslaget på denne måde tilsigter at undgå.
Bemyndigelsen i den nugældende tinglysningsafgiftslovs
§ 4, stk. 2, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af
ejer-
og panterettigheder m.v. Herefter skal overdrageren af ejendommen i de nævnte
situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om
enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er
bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal
overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på
anmeldelsestidspunktet.
Det forventes, at det i e-TL vil være muligt ved afkrydsning at oplyse, at
der
er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over
værdien af ejendommen. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de
nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvens af, at det ikke længere vil være
praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én
gang. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 2, 5.
pkt., er det en betingelse for at kunne overføre afgift fra ét pantebrev til
et
andet, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig
med
aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest
1
år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
I dag er det muligt at indsende flere fysiske dokumenter
samtidig til tinglysning eller aflysning. Endvidere er det muligt at betinge
aflysning af et dokument af, at et andet dokument tinglyses. Det muliggør
bl.a., at to forskellige anmeldere kan foretage henholdsvis anmeldelse til
tinglysning og aflysning. I e-TL er det ikke muligt at stille betingelser for
aflysning af et dokument. I princippet vil to forskellige anmeldere
formentlig
kunne aftale at anmelde to dokumenter til henholdsvis tinglysning og
aflysning
præcis samtidig, men dette vil ikke være praktisk.
Det foreslås derfor, at betingelsen i § 5,
stk. 2, 5. pkt., om anmeldelse til tinglysning af det nye pant senest
samtidig med aflysningen af det tidligere pant, erstattes af en betingelse
om,
at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det
tidligere pant, og at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere
pant.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 vedrørende erklæringen.
Det er fortsat en betingelse, at det tidligere pant er aflyst senest et år
efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
Der ændres ikke på de øvrige betingelser i § 5,
stk. 2, for at overføre afgift fra ét pantebrev til et andet. Bl.a. er
det
således fortsat en betingelse, at det nye lån optages til at afløse et
tilsvarende lån med pant i samme ejendom, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 11
Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10,
en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere
dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang.
Det foreslås derfor, at den nugældende betingelse om, at
anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske
samtidig, ændres til tre betingelser: 1) At anmeldelsen til tinglysning af
det
nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, 2) at der afgives en
erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår
om
aflysning af det tidligere pant, og 3) at det tidligere pant aflyses senest
30
dage efter tinglysning af det nye pant. Formålet med betingelserne er i
videst
muligt omfang at opretholde den nugældende tidsmæssige sammenhæng mellem
anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev og aflysningen af det
tidligere. Grunden hertil er, at der i perioden mellem tinglysningen af det
nye
pant og aflysningen af det tidligere vil være tinglyst to panterettigheder,
uden at der er betalt fuld afgift for begge tinglysninger.
Det forudsættes, at de to ekspeditioner – anmeldelse til
tinglysning af det nye pant og aflysning af det tidligere – i
almindelighed vil
ske i umiddelbar forlængelse af hinanden. Da tinglysningen som udgangspunkt
foregår i realtid, dvs. næsten samtidig med anmeldelsen til tinglysning, vil
det i de fleste tilfælde være muligt at aflyse det tidligere dokument lige
efter, at det nye er blevet tinglyst.
Der vil dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Hvis
et dokument udtages til manuel behandling, vil der være en ekspeditionstid i
Tinglysningsretten. I e-TL vil det ikke være muligt at betinge aflysning af
ét
dokument af, at der sker tinglysning af et andet. Det vurderes ikke at være
rimeligt at stille krav om, at det tidligere dokument aflyses, inden der er
opnået sikkerhed for, at det nye dokument bliver tinglyst.
Det foreslås derfor, at der gives en frist på 30 dage efter
tinglysningen af det nye dokument til at aflyse det tidligere. Denne frist
vil
også være rimelig, hvis det på grund af tekniske forhold ikke er muligt at
foretage aflysning af det gamle dokument umiddelbart efter tinglysning af det
nye.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
13, vedrørende forslaget om, at der skal afgives en erklæring om, at
tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere
pant.
Til nr. 12
Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10
og 11 en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde
flere
dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor,
at
betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af
et
andet skal ske samtidig, ændres til, at anmeldelsen til tinglysning af det
nye
pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at aflysningen af det
tidligere pant skal ske senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.
Det foreslås som nævnt i forslagets § 1, nr. 10 og 11,
at der indsættes en betingelse i tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2 og 4, om, at der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere
pant.
Denne betingelse er ikke nødvendig at indsætte i § 5, stk. 6, da
det
allerede fremgår af 2. pkt., at der skal gives påtegning om, at anmeldelsen
til
tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 13,
der indeholder nærmere oplysninger om baggrunden for fristen på 30 dage til
at
foretage aflysning, og hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.
Til nr. 13
Forslaget har sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 10
og 11, og den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 6, 2.
pkt.,
hvorefter der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af
det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om afgivelsen af denne erklæring. Det forventes, at det ved
anmeldelse til tinglysning af det nye pant bliver muligt at oplyse i e-TL, at
anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere
pant. Anmelderen vil i så fald skulle oplyse dato og løbenummer (det, der i
dag, hedder dagbogsnummer) på det tidligere pant. Herefter sender e-TL besked
til SKAT, der løbende vil kontrollere, at de tidligere pantebreve aflyses.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de
oplysninger, anmelderen skal afgive.
Til nr. 14
Den nuværende § 6 a i tinglysningsafgiftsloven blev
indført ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, men er endnu ikke trådt i kraft. Det
fremgår af den vedtagne bestemmelse, at der skal afgives erklæring om, at
ændringen (adkomstændringer i forbindelse med visse selskabskonstruktioner)
kan
tinglyses for 1.400 kr. Det foreslås nu, at der indsættes et 3. pkt.,
hvorefter
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af
erklæringen.
Det forventes, at der i e-TL bliver mulighed for at markere, at tinglysningen
er omfattet af § 6 a. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte
de
nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af både digitaliseringen og
centraliseringen af tinglysningen.
Den gældende § 7, stk. 2, i
tinglysningsafgiftsloven omhandler bl.a. situationer, hvor anmeldelsen
udløser
tinglysning af forskellige typer rettigheder på en eller flere faste
ejendomme
beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. I disse
tilfælde udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. I e-TL vil det kun
være muligt at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf.
tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8.
juni 2006. Det vil være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme
dokument, blot rettighederne er af samme type. Det fremgår af bemærkningerne
til tinglysningslovens § 9, stk. 3, at »herved forstås rettigheder,
der skal tinglyses i forskellige rubrikker i tingbogen (adkomst, byrde eller
hæftelse). Et digitalt dokument vil således godt kunne indeholde flere
rettigheder af samme type, eksempelvis flere rettigheder, der alle skal
tinglyses i byrderubrikken. Et dokument, der indeholder en rettighed, vil
også
fortsat kunne tinglyses på flere ejendomme«.
Dette kan for eksempel være tilfældet ved anmeldelse af
enslydende deklarationer, der vedrører forskellige parter. Det foreslås, at
§ 7, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed, således at det
fremgår,
at tinglysning af flere rettigheder af samme type alene udløser én fast
afgift.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, ændres, således at det ikke
længere er et krav, at der er tale om ejendom/me i samme retskreds. Det
skyldes, at tinglysningen efter domstolsreformen vil foregå centralt i
Tinglysningsretten.
Derfor vil ejendommenes beliggenhed blive uden betydning for
tinglysningsekspeditionen.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af, at dokumentation for
afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af
erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af
dokumenter.
Efter gældende ret sker der ofte tinglysning af skifteretsattest samtidig med
ejerskiftedokumentet. Ved at sammenholde oplysningerne i henholdsvis
skifteretsattesten og ejerskiftedokumentet er det muligt at dokumentere, at
betingelsen
for afgiftsfrihed er opfyldt. Denne dokumentationsmulighed foreslås erstattet
af en erklæring fra anmelderen om, at betingelsen for afgiftsfrihed er
opfyldt.
Det forventes, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at
tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3.
Det
foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
dokumentationen for, at betingelsen er opfyldt. Bemyndigelsen forventes
udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal
afgive.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.
Til nr. 17
Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 9 om
afgift ved tinglysning i flere retskredse ophæves. Det skyldes, at
tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten. Bestemmelsen om
tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning.
§ 9 blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne
lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8.
juni
2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende.
Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006
får derfor ingen praktisk betydning, da bestemmelsen samtidig ophæves.
Til nr. 18
Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 10
skyldes to forslag. Dels, i lighed med den foreslåede nyaffattelse af
§ 8,
at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for
fritagelse for betaling af variabel afgift efter § 10, stk. 1. Dels
at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v., som er fritaget for betaling af
den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast
ejendom.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel
afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1. Dette er, i
lighed med forslagets § 1, nr. 16, en konsekvens af, at dokumentation
for
afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af
erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af
dokumenter.
I dag er det muligt at dokumentere, at betingelsen for
afgiftsberegning efter § 10, stk. 1, nr. 1, er opfyldt ved at
vedlægge separations- eller skilsmissebevillingen eller dommen i forbindelse
med tinglysning af bodelingsoverenskomsten. Opfyldelsen af betingelsen i
§ 10, stk. 1, nr. 2, kan dokumenteres ved fremsendelsen af en
skifteretsattest. Hvis afgiften ønskes beregnet i medfør af § 10,
stk. 1, nr. 3, kan der indsendes kopi af de tidligere lånedokumenter til
dokumentation for, at betingelsen om fritagelse for variabel afgift er
opfyldt.
Da der fremover som udgangspunkt ikke skal vedlægges
dokumenter ved anmeldelsen til tinglysning, forventes det, at anmelderen får
mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af en af de
nævnte
bestemmelser. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt.
Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, anmelderen skal afgive.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.
Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 10,
stk. 2, skal der kun betales den faste afgift på 1.400 kr. ved
tinglysning
af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til
fonde,
foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er
godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage
arv
boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.
Efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, er
foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller
§ 12 fritaget for at betale boafgift ved modtagelse af arv.
Ligningslovens
§§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og
løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.
De nuværende godkendte foreninger m.v. er opført på en liste
i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt hovedparten af foreningerne
m.v.
på denne liste er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,
eller
§ 12, stk. 3. En del foreninger er godkendt efter begge disse
bestemmelser. Som tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, er
formuleret i dag, er det imidlertid kun foreninger, der er godkendt efter
boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for betaling af den
variable tinglysningsafgift. Denne forskel forekommer ikke hensigtsmæssig, da
alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende eller almennyttigt
formål. Det foreslås derfor, at foreninger m.v., der er godkendt efter
ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3,
ligeledes
fritages for betaling af den variable del af tinglysningsafgiften.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.3.
Da det således ikke er alle de foreslåede ændringer af
§ 10, der vedrører digital tinglysning, foreslås det, at ændringen af
§ 10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende.
Den
nye bemyndigelse til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at betingelserne i § 10, stk. 1, er opfyldt, vil
dog ikke blive udnyttet, før e-TL bliver funktionsdygtigt, og de øvrige
ændringer, der vedrører digital tinglysning, træder i kraft.
Til nr. 19
Tinglysningsafgiftslovens § 12 indeholder regler om
afgift for registrering af pant i skibe. Begrundelsen for ændringen af
§ 12, stk. 2, 4. pkt., er, at der er fundet behov for at
tydeliggøre
reglerne om afgift ved registrering af ændringer af pant i skibe.
Ved registrering af ændringer af pant i skibe skal der ikke
betales afgift, hvis pantsætter fortsat er den samme. Hvis pantsætter ikke
længere er den samme, skal der betales fuld afgift af hele det pantsikrede
beløb.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1,
udgør afgiften for registrering af pant i skibe, bortset fra retspant og
underpant i digitale ejerpantebreve, 1 promille af det pantsikrede beløb for
skibe, der ikke er fritidsfartøjer og 1,5% af det pantsikrede beløb for
fritidsfartøjer. Bestemmelsen i bl.a. § 5, stk. 3, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse ved registrering af pant i skibe. Det fremgår af
§ 5, stk. 3, 1. pkt., at der for tinglysning af ændringer, hvorved
der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under
pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb.
Det fremgår imidlertid af § 12, stk. 2, at der
kun beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb ved ændringer, hvis
pantsætter ikke er den samme som ved den tidligere registrering.
Den gældende formulering af § 12, stk. 2,
indeholder imidlertid en mangelfuld henvisning. Det medfører, at det bliver
uklart, hvad der er gældende ret. Det foreslås derfor, at henvisningen
ændres.
Det fremgår af § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis der
er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af
ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet.
Efter § 12, stk. 2, 4. pkt., gælder dette alene, hvis pantsætter
fortsat er den samme. Ellers betales der afgift efter 1. og 2. pkt. Da der
alene står »1. og 2. pkt.«, er der tale om stk. 2. Den korrekte
henvisning
er imidlertid 1. og 2. pkt. i stk. 1. I stempeludvalgets betænkning nr.
1364/1998, som lå til grund for den oprindelige tinglysningsafgiftslov, var
den
gældende § 12, stk. 1 og 2, skrevet i ét stykke. Det var derfor
korrekt, at der i bestemmelsen om pantsætterskifte var henvist til »1. og 2.
pkt.«. Imidlertid var bestemmelsen i det lovforslag, der blev fremsat i
folketinget,
blevet opdelt i to stykker, hvorfor henvisningen var blevet mangelfuld.
Det foreslås, at henvisningen ændres til hele stk. 1
og ikke kun 1. og 2. pkt. Det skyldes, at det væsentlige i relation til
stk. 2 er henvisningen i stk. 1, 3. pkt., til § 5,
stk. 3,
1. pkt.
Til nr. 20
Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering
af pant i luftfartøjer og svarer derudover til § 12 om pant i skibe. Der
er samme henvisning i § 14, stk. 2, som i § 12, stk. 2.
Det
foreslås derfor, at henvisningen i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres i
lighed med den tilsvarende henvisning i § 12, stk. 2, 4. pkt. Der
henvises til ovennævnte bemærkninger til forslagets § 1, nr. 19.
Til nr. 21
Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2,
indeholder en henvisning til § 10, stk. 2 og 3. I forslagets
§ 1, nr. 18, foreslås det, at reglerne i tinglysningsafgiftslovens
§ 10, stk. 2 og 3, omformuleres, så § 10 fremover indeholder 5
stykker, hvor stk. 5 er en bemyndigelse til skatteministeren. Det
foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 2, til § 10,
stk. 2
og 3, ændres til en henvisning til § 10, stk. 2-4.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 18, vedrørende ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10.
Til nr. 22
Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens kapitel
3, da der foreslås ændringer af begge paragraffer i dette kapitel, § 16
og
§ 17.
Til § 16
Det foreslås, at afgiftspligten også fremover indtræder ved
anmeldelsen til tinglysning eller registrering, men at afgiften først
forfalder
til betaling ved tinglysning eller registrering. Forslaget skyldes, at i e-TL
vil disse to tidspunkter sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen
sker i realtid. Forslaget medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om
tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage
fra
tinglysning eller registrering, i modsætning til den nugældende § 22.
Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 16,
stk. 1, forfalder afgiften til betaling ved anmeldelsen. Betaling af
tinglysningsafgiften sker som oftest ved, at der ved anmeldelsen medsendes en
check lydende på afgiftsbeløbet – dog undtaget de virksomheder der i
medfør af
§ 17 betaler afgiften månedlig. Afgiften bliver således betalt,
uafhængigt
af om dokumentet senere tinglyses, trækkes tilbage eller afvises. Det er i
dag
muligt at søge om godtgørelse af en betalt, men ubrugt afgift, dog med
fradrag
af den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 22. Anmodningen sendes til SKAT
via tinglysningskontoret.
Den nye bestemmelse vil være en administrativ lettelse for
både anmelderne og SKAT. Anmelderne undgår at søge om godtgørelse af
afgiften,
og SKAT undgår behandlingen af disse sager.
Af den gældende § 16, stk. 1, fremgår det, at
reglerne om forfaldstidspunktet gælder, medmindre der efter § 17 er
givet
tilladelse til månedlig betaling. Det foreslås imidlertid, at
tinglysningsafgiftslovens
§ 17 ændres således, at det ikke længere er et krav, at virksomheden har
fået tilladelse til at betale afgiften månedligt, men at de blot skal være
registreret som månedlig betaler. Det foreslås derfor, at § 16 ændres,
således at der blot henvises til § 17.
Til § 17
Det foreslås, at den nuværende storkundeordning ændres til
en angivelsesordning. Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal
betale, og så kan SKAT kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke
afklaret,
om angivelse vil ske via e-TL eller via TastSelv. Der henvises til de
almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.
Efter den gældende § 17 i tinglysningsafgiftsloven
skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse
hertil af SKAT. Imidlertid betaler virksomhederne i dag øvrige punktafgifter
periodevis, uden at dette kræver tilladelse fra SKAT. Virksomhederne skal
alene
registreres hos SKAT. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1,
ligeledes
affattes således, at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af
registrering
hos – og ikke tilladelse fra – SKAT.
Efter gældende administrativ praksis er det et krav for, at
virksomheden kan få tilladelse til månedlig betaling, at virksomheden
foretager
minimum ti tinglysninger pr. måned. Dette krav vil ikke gælde fremover.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at de registrerede
virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, skal
betale de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos
afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden
skal indbetales til SKAT. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning
af
skatter og afgifter. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften. Dette skyldes, at det som
nævnt endnu er uafklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller TastSelv.
Bemyndigelsen vil derfor blive udnyttet til at fastsætte regler om
angivelsen,
når det er afklaret, hvilket system der vil blive benyttet hertil. Det er
ligeledes ikke afklaret, hvordan angivelsen af afgiften vil ske for så vidt
angår digital skibs- og luftfartsregistrering.
Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, er
stort set en videreførelse af den gældende stk. 3 om
sikkerhedsstillelse.
Det foreslås dog, at der henvises til hele § 11 i opkrævningsloven frem
for, som i den nuværende bestemmelse, alene til § 11, stk. 1. Det
skyldes, at hele § 11 omhandler sikkerhedsstillelse. Hidtil har der ud
over henvisningen til § 11, stk. 1, i opkrævningsloven, været
fastsat
særlige regler for sikkerhedsstillelse i bekendtgørelse nr. 725 af 15.
september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder
m.v. Formålet med opkrævningsloven er imidlertid harmonisering og forenkling
af
reglerne i forskellige skatte- og afgiftslove om opkrævning. Det er derfor
principielt i strid med formålet med opkrævningsloven at have
anderledes/skærpede regler i anden lovgivning. Der ses ikke at være nogen
grund
til at fastholde de anderledes regler om sikkerhedsstillelse i
bekendtgørelsen,
og det foreslås derfor at ophæve dem og erstatte dem med en henvisning til
hele
§ 11 i opkrævningsloven.
Enhver ny storkunde vil før registreringen hos SKAT blive
vurderet efter opkrævningslovens § 11 (Trip-Trap-Træsko-princippet).
Storkunden vil alene blive afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i
restance med øvrige skatter og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes
anvendelse for registrering hos SKAT vedrørende øvrige afgifter.
Til nr. 23
Den gældende § 18 i tinglysningsafgiftsloven indeholder
en opregning af de personer/virksomheder, som det påhviler at foretage
beregning
og indbetaling af afgiften. Det foreslås i § 18, stk. 2, at
storkunder hæfter for afgiftens betaling over for SKAT.
Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som
kunders vegne. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at det er i
overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den
storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten, også hæfter
for
det angivne beløb over for SKAT. Efter dansk rets almindelige regler vil
storkunden kunne kræve afgiften af den afgiftspligtige.
Nogle storkunder er afgiftspligtige allerede efter de
gældende regler. Det gælder bl.a. realkreditinstitutter og pengeinstitutter,
som i forbindelse med tinglysning af pantebreve vil være både panthaver og
anmelder.
Autoriserede anmeldere efter tinglysningslovens kapitel 7 b
behøver ikke nødvendigvis at være storkunder. De vil dog ofte være det, idet
de
fleste formentlig vil være systembrugere, der, som nævnt i de almindelige
bemærkninger punkt 2.1.1, kun kan betale afgift efter storkundeordningen.
Til nr. 24
Ændringen skyldes, at SKATs afgiftsprøve fremover vil blive
en initiativopgave.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at hvis
afgiftsbeløbet
efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling
til SKAT til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det kan
være i de situationer, hvor et dokument ikke tinglyses maskinelt, men udtages
til manuel behandling. Dette ændres ikke ved forslaget.
Det forventes, at hvis der er uoverensstemmelse mellem den
beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift, udtages
anmeldelsen til manuel behandling og fremsendes efterfølgende til SKAT til
afgiftsprøve.
Der sendes en meddelelse til anmelderen om, at afgiftsspørgsmålet er
videresendt til SKAT. Systembrugere, dvs. storkunder, har dog mulighed for at
ændre den angivne afgift inden for en nærmere frist. Såfremt angivelsen efter
fristens udløb er uændret, videresendes afgiftsspørgsmålet til SKAT. Der
sendes
en meddelelse fra e-TL herom til systembrugeren. Denne sag vil ligeledes
blive
behandlet efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens
§ 19.
Den forslåede § 19 a vil finde anvendelse i de
tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er
uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den
indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde vil anmelderens oplysninger om
afgiftsberegningen som regel blive lagt til grund, uden at Tinglysningsretten
nødvendigvis har modtaget dokumentation for disse. Herved opstår der et behov
for, at SKAT kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Det
forventes, at der i e-TL vil være kriterier for udtagelse af sager, f.eks.
hvor
der i modsætning til i dag typisk ikke vil være anden dokumentation for
afgiftens
beregning end anmelderens oplysninger. Det kan f.eks. være i de sager, hvor
anmelderen skal afgive en erklæring, der ligger til grund for
afgiftsberegningen, jf. fx forslaget til § 1, nr. 8, 14, 16 og 18. På
baggrund heraf vil e-TL, dvs. registreringsmyndigheden, elektronisk sende
udtrækslister med sager til SKAT. Ud fra disse lister vil SKAT udtage et
antal
sager til stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.
Anmelderne af de dokumenter, der kommer til at fremgå af
udtrækslisterne, vil ikke få besked om, at oplysningerne om afgiften er sendt
til SKAT. Det er kun anmelderne i de sager, der faktisk udtages til
stikprøvekontrol,
der vil få besked herom. Efter SKATs sagsbehandling vil der blive sendt en
afgørelse til disse anmeldere med resultatet af stikprøvekontrollen.
Det foreslås, at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er
beregnet korrekt, afkræver SKAT den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt
beløb
til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift,
tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. Disse
reaktionsmuligheder, som kommer til at fremgå af § 19 a, stk. 2,
svarer til den gældende retstilstand efter § 19, dvs. de sager hvor
registreringsmyndigheden manuelt har vurderet, at der kan være tvivl om
afgiftens beregning. Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 3-6, om
opkrævning og indbetaling af afgift finder tilsvarende anvendelse på sager
efter § 19 a. Det bemærkes, at § 19, stk. 3-6, er ændret ved
lov
nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven
og
forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto). Denne lov er dog
endnu
ikke trådt i kraft. Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte
tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Det foreslås ligeledes, at skatteministeren
bemyndiges
til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne i dette forslag.
Ikrafttrædelsen af de to love vil blive koordineret, så det sikres, at det
vil
være reglerne i den ændrede tinglysningsafgiftslovs § 19, stk. 3-6, som §
19 a
henviser til.
I de tilfælde, hvor der konkret har været tvivl om
afgiftens beregning, vil anmelderen få besked om, at sagen er sendt til SKAT.
Efterfølgende modtager anmelderen en afgørelse. Dette sker i medfør af
reglerne
i tinglysningsafgiftslovens § 19 og er i lighed med den gældende
retstilstand.
Det er endnu ikke afklaret, hvordan SKATs afgiftsprøve vil
ske for så vidt angår afgiftsbetalingen for digital skibs- og
luftfartsregistrering.
Til nr. 25
Tinglysningsafgiftslovens § 20 omhandler forhøjelse af
afgiftsbeløbet i situationer, hvor afgiften eller en del heraf ikke betales
ved
anmeldelsen. Da forfaldstidspunktet for afgiften ændres, skal § 20
ligeledes ændres fra »anmeldelsen« til »tinglysningen eller registreringen«.
Ændringen har sammenhæng med forslaget til ændring af § 16. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22.
Til nr. 26
Tinglysningsafgiftslovens § 22 omhandler godtgørelse
af afgift i tilfælde af tilbagetrækning eller afvisning og nedsættelse af
afgiften ved tinglysning herefter. Det fremgår af bemærkningerne til
ændringen
af tinglysningsafgiftslovens § 16, jf. forslagets § 1, nr. 22, at
ændringen af forfaldstidspunktet for afgiften medfører, at der ikke vil blive
spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller
trækkes
tilbage fra tinglysning eller registrering. Det skyldes, at der ikke betales
afgift, når et dokument afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller
registrering. § 22 foreslås derfor ophævet.
Til nr. 27
Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr.
3, kan der ske godtgørelse af den ved tinglysning eller registrering
indbetalte
afgift, dog med fradrag af den faste afgift, hvis det dokumenteres, at et
tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er
aflyst eller udslettet, og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor
eller kreditors repræsentant, og der ikke er betalt ydelser i henhold til
pantebrevet. For pantebreve udstedt til sikkerhed for lån i
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter
kan godtgørelse ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse,
hvis
lånet ikke er udbetalt.
I et digitalt system eksisterer pantebreve ikke som fysiske
dokumenter. Det vil derfor ikke være muligt at overgive pantebrevet til
kreditor. Betingelsen i § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., om, at
pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors
repræsentant,
ophæves derfor. § 23, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., omhandler kun de
situationer, hvor pantebrevet har været i kreditors besiddelse. Denne del af
§ 23, stk. 1, nr. 3, kan derfor også ophæves.
Til nr. 28
Forslaget om indsættelse af § 29 a og § 29 b i
tinglysningsafgiftsloven er en konsekvens af forslaget om ændringen af
storkundeordningen til en angivelsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 22,
om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16. Bestemmelserne skal kun gælde
de
virksomheder, der er registreret som storkunder efter forslaget til ændring
af
tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. forslagets § 1, nr. 22. Efter
tinglysningsafgiftslovens § 29 kan SKAT kræve dokumenter udleveret med
henblik på kontrol heraf. Denne kontrolbeføjelse vil fortsat være gældende
for
de anmeldere, der ikke er storkunder. Bestemmelsen vil imidlertid ikke give
en
reel håndhævelsesmulighed i forbindelse med en angivelsesordning. Det er
nødvendigt, at SKAT bl.a. kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte storkunde
for at gennemgå enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse.
De foreslåede bestemmelser i § 29 a og § 29 b
svarer indholdsmæssigt til kontrolbestemmelserne i de fleste andre
afgiftslove.
Den konkrete formulering tager udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens §§ 15
og 16. Bortset fra at kontrolbeføjelserne udstrækkes til tillige at omfatte
tinglysnings- og registreringsafgiften, vil de registrerede virksomheder
således ikke blive pålagt yderligere kontrolregler i forhold til de, der
allerede gælder for kontrol efter andre afgiftslove.
Det foreslås i § 29 a, at SKAT, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang
til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af storkunderne og til at
efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance
m.v., uanset om oplysningerne opbevares på papir eller elektronisk.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og
hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1. Betingelsen for, at SKAT kan
foretage indgrebet, er opfyldt, hvis det er nødvendigt med henblik på SKATs
kontrol af storkundernes afgiftsbetaling.
Det foreslås i § 29 b, at politiet får hjemmel til at
yde SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Der
indsættes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Til § 2 og § 3
I medfør af den gældende § 124 m, stk. 2, nr. 6,
i færdselsloven betales der ikke afgift, når der sker ejerskifte som følge af
overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at
afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af
en
beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den
kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af
forpligtende
kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af
landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af
forpligtende kommunale samarbejder.
Begrundelsen for, at afgiftsfritagelsen for
registreringsafgift indsættes i to love, henholdsvis færdselsloven og lov om
registrering af køretøjer, er, at færdselslovens § 124 m er ophævet ved
§ 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Lov
om
registrering af køretøjer er dog ikke trådt i kraft endnu. Tidspunktet for
ikrafttrædelsen
af denne lov fastsættes af skatteministeren.
Indtil lov om registrering af køretøjer er trådt i kraft,
er bestemmelsen i færdselslovens § 124 m derfor gældende, og det er
derfor
nødvendigt at indsætte afgiftsfritagelsen heri. Efter ikrafttrædelsen af lov
om
registrering af køretøjer vil afgiftsfritagelsen fremgå heraf.
Den formulering, der indsættes i de to love, er dog ikke
helt enslydende. Det skyldes, at bestemmelsen om afgiftsfritagelse, når der
sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af
kommunalreformen, i den gældende færdselslov står i § 124 m,
stk. 2,
nr. 6, dvs. den bestemmelse der nu ændres. I lov om registrering af køretøjer
er afgiftsfritagelsen derimod indsat i § 26, stk. 3, som en
overgangsbestemmelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2,
vedrørende den nærmere baggrund for afgiftsfritagelsen.
Til § 4
Vurderingslovens § 33, stk. 2, blev ændret ved
§ 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. Ændringen var en konsekvens af, at
man
i samme lov genindførte skovfordelingen for skovbrugsejendomme, som omfatter
mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune. Med
genindførelsen
af skovfordelingen for disse ejendomme, var der ikke længere behov for en
særlig bestemmelse om, at der skulle foretages skovfordeling, når det var
nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af boafgiftsloven. Ændringen trådte i
kraft den 10. maj 2006 og har virkning fra og med 1. januar 2006.
Ved § 26 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 blev
vurderingslovens § 33, stk. 2, ændret igen. Der var tale om en
sproglig ændring uden materielt indhold. Ændringen blev ved en fejl foretaget
i
den affattelse af § 33, stk. 2, der var gældende før ændringen af
bestemmelsen ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. I indledningen til
lovændringen var der imidlertid bl.a. henvist til § 11 i lov nr. 406 af
8.
maj 2006.
På baggrund af den herved opståede usikkerhed om
udformningen af § 33, stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen
nyaffattes.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1
,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttræden, og at skatteministeren kan bestemme, at loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter for så vidt angår afgift af tinglysning, afgift af
registrering af skibe og afgift af registrering af luftfartøjer.
I loven om digital tinglysning, lov nr. 539 af 8. juni
2006, er det bestemt, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Det skyldes, at digital tinglysning først vil kunne ske, når
e-TL
er fuldt funktionsdygtigt. I lovforslaget er det i bemærkningerne til
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 13 anført, at det »forventes, at loven
vil
kunne sættes i kraft i løbet af 2008, men overgangen til digital tinglysning
vil naturligvis først finde sted, når alle tekniske og sikkerhedsmæssige
aspekter er helt på plads.«
I loven om digital skibsregistrering, lov nr. 526 af 7.
juni 2006, er det bestemt, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at der kan fastsættes forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvornår de to
love sættes i kraft.
Desuden forventes det som nævnt, at transport- og
energiministeren på et senere tidspunkt fremsætter forslag om indførelse af
regler vedrørende digital luftfartøjsregistrering.
Blandt andet under hensyn til at der endnu ikke er fremsat
et lovforslag om digital luftfartøjsregistrering, er det sandsynligt, at der
vil blive fastsat forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for henholdsvis
digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering.
De enkelte dele af nærværende forslag om afgift for
henholdsvis digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering
vil naturligvis først træde i kraft, når henholdsvis lovene om digital
tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering er blevet sat i
kraft.
Endvidere vil ikrafttrædelsen af reglerne i dette
lovforslag blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni
2006
(Opkrævning via én skattekonto). Det skyldes som tidligere nævnt, at denne
lov
bl.a. ændrede tinglysningsafgiftslovens § 19. Det fremgår af § 18,
stk. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det fremgår af § 26 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om
registrering af køretøjer, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet. Det forventes, at den foreslåede ændring i lov om
registrering af køretøjer vil træde i kraft samtidig hermed.
Endelig vil ikrafttrædelsen af de ændringer, der vedrører
centraliseringen af tinglysningen, blive koordineret med Domstolsstyrelsens
bestemmelse om, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne.
Dette bestemmes af Domstolsstyrelsen i medfør af § 106, stk. 2, i
lov
nr. 538 af 8. juni 2006.
Det foreslås i
stk. 2
,
at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i
kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Den sidste del af
§ 1, nr. 22, forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens
§ 17,
vedrører angivelsesordningen. Forslagets § 1, nr. 28, vedrører SKATs
kontrolbeføjelser i forbindelse hermed. Forslaget om, at § 1, nr. 22 og
28,
kan træde i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, skyldes,
at det er muligt, at angivelsesordningen vil kunne implementeres, før det
digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis disse
bestemmelser
træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, vil det kun
være den del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører
tinglysningsafgiftslovens
§ 17, der træder i kraft på dette tidligere tidspunkt. Det skyldes, at
det
kun er denne del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører
angivelsesordningen. Forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens
§ 16, som også er indeholdt i forslagets § 1, nr. 22, er derimod
knyttet til indførelsen af digital tinglysning og vil ikke træde i kraft, før
e-TL
bliver funktionsdygtigt.
Som nævnt skal opkrævningen af tinglysningsafgiften for
storkunder ske efter bl.a. reglerne om én skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7.
juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Skatteministerens beslutning om
ikrafttrædelsen af angivelsesordningen, jf. nærværende lovforslags § 1,
nr. 22, forudsætter derfor, at lov nr. 513 af 7. juni 2006 er trådt i kraft.
I
stk. 3
foreslås det, at § 1, nr. 1, 5 og 18-21, § 2 og § 4, træder i kraft
dagen
efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende. Disse forslag til ændringer har
ikke sammenhæng med indførelse af digital tinglysning og digital skibs- og
luftfartøjsregistrering og kan derfor træde i kraft uafhængigt af tidspunktet
for ikrafttrædelsen af det øvrige forslag.
Det er fundet nødvendigt, at de nævnte bestemmelser træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende frem for en fastsat
dato, der ligger efter offentliggørelsen af loven.
Forslagets § 1, nr. 1, vedrører ændring af betegnelsen
for afgiftsmyndigheden til told- og skatteforvaltningen. Herved bringes
betegnelsen i tinglysningsafgiftsloven i overensstemmelse med betegnelser i
øvrige love, der omtaler told- og skatteforvaltningen. Ændringen bør derfor
træde i kraft hurtigst muligt.
Forslagets § 1, nr. 5, og § 2 omhandler afgiftsfritagelse
ved transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.
Disse ændringer har sammenhæng med lov nr. 382 af 3. maj 2006. Denne lov
træder
i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forslaget om
afgiftsfritagelse i forbindelse hermed træder i kraft i så nær tidsmæssig
sammenhæng med loven som muligt.
Forslagets § 3 vedrører ligeledes afgiftsfritagelse ved
transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.
Dette
forslag forventes dog først at træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af
lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Det skyldes, at
forslaget først får betydning, når færdselslovens §
124 m
ophæves i forbindelse med
ikrafttrædelsen af lov om registrering af køretøjer.
Forslagets § 1, nr. 18, vedrører en udvidelse af
kredsen af foreninger m.v., der er fritaget for at betale variabel
tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom. Herved
ændres en uhensigtsmæssighed i den gældende lov, hvorfor ændringen bør træde
i
kraft hurtigst muligt.
Forslagets § 1, nr. 21, indeholder en konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 18. De to forslag bør derfor træde i kraft
samtidig.
Forslagets § 1, nr. 19 og 20, omhandler afgiften for registrering
af ændringer af pant i skibe og luftfartøjer. Dette forslag ændrer en
uklarhed
i den gældende lov og bør derfor ligeledes træde i kraft hurtigst muligt.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 944 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.
1100 af 29. december 1999, § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr.
485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 70 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, § 10 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 514 af 7. juni 2006,
§ 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 539
af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »afgiftsmyndigheden«
til: »told- og skatteforvaltningen«,og »Afgiftsmyndigheden« ændres til:
»Told-
og skatteforvaltningen«.
§ 1. - - -
1)
Tinglysning af
betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4, 9 og 10.
2.
I §
1, nr. 1,
ændres »§§ 4, 9 og 10«
til: »§§ 4 og 10«.
2)
Tinglysning af
pant, bortset fra retspant, jf. §§ 5, 9 og 10.
3.
I
§ 1, nr. 2,
ændres »§§ 5, 9 og 10«
til: »§§ 5 og 10«.
3)
- - -
4)
Andre tinglysninger
end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 7 og 9.
4.
§ 1, nr. 4,
affattes således:
4)
»Andre
tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og 7.«
5)-8) - - -
§ 1 A.
For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af
aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af
kommunalreformen,
herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i
henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der ikke betales afgift
efter denne lov. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være
påført en erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af
1. pkt.
5.
§
1 A, stk. 1,
affattes således:
»Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger
og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver
samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem
kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til
ferielovens
§ 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs-
og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling
eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde.
Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en erklæring
om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.«
Stk. 2. - - -
§ 3.
Ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter § 4 eller
§§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Til vederlaget henregnes
kontante
beløb og pantebreve, der erlægges, henholdsvis udstedes til den, der afstår
det ejerskiftede, eller til tredjemand. Det samme gælder panthæftelser, der
overtages som led i ejerskiftet. Anlægsbidrag til vej
6.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
8. pkt
.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation
af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.«
Stk. 2. - - -
§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør
afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Dette
gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Skal ejerskiftet tinglyses i flere
end én retskreds, svares for den første tinglysning afgift efter denne
bestemmelse og for hver af de yderligere tinglysninger afgift efter § 7,
jf. dog § 9.
7.
§ 4, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Stk. 2.
Afgiften
beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel
heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien
foreligge oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, jf. 8. pkt.,
skal der oplyses herom ved anmeldelsen. Registreringsmyndigheden skal afvise
dokumentet, såfremt påtegning om ejendomsværdi eller påtegning om, at
ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, mangler. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne. Er der på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning modtaget meddelelse om ændring af
ejendomsværdien, kan den afgiftspligtige anvende den ændrede ejendomsværdi i
stedet for værdien efter 1. pkt. Anvendes den ændrede ejendomsværdi, skal
ændringsmeddelelsen
i kopi vedlægges anmeldelsen til tinglysning. Såfremt ejendommen ikke er
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller
såfremt der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og
anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal
ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst
beregnes på grundlag af den angivne værdi.
8.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven). Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller
hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på
grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om dokumentation for oplysningerne.«
Stk. 3. - - -
§ 5.
For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og
1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets
nominelle
hovedstol. Indeholder pantebrevet bestemmelse om opskrivning af hovedstolen,
er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til.
Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte
af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn
angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en periode
af 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes herefter af dette
beløb. Afgiver den afgiftspligtige ikke det omhandlede skøn, eller er
registreringsmyndigheden
i tvivl om rigtigheden af skønnet, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden
underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden.
Afgiftsmyndigheden fastsætter herefter afgiften. 3.-8. pkt. gælder ikke for
tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven. Skal
pantsætningen tinglyses i flere end én retskreds, svares ved den første
tinglysning afgift efter denne bestemmelse og ved hver af de yderligere
tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.
9.
§ 5, stk. 1, 9. pkt.,
ophæves.
Stk. 2.
Ved
tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og
skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år medregnes ikke til det pantsikrede beløb, jf.
stk. 1, den del af lånet, som optages til at afløse et lån med
tilsvarende pant i samme ejendom. Afvises det nye pantebrev fra tinglysning,
og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses det nye pantebrev som ikke
effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses
afgiftsbegunstigelsen i 1. pkt. ikke for udnyttet. 1. pkt. kan anvendes,
uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pantebreve, og
uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterede lån.
Afløses det eksisterende pantebrev af flere pantebreve, er det dog en
betingelse,
at de nævnte pantebreve i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant har
pant i samme ejendom. Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at
anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det
tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter
anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant.
10.
§ 5, stk. 2, 5. pkt.,
affattes
således:
»Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,
at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på
vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst
senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.«
Stk. 3. - - -
Stk. 4.
Hvis der
er givet pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom, beregnes dobbelt
afgift efter § 7 ved tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages
andet eller yderligere løsøre under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives
erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Der svares dog afgift efter
stk. 1, når pantsætter ved tinglysningen er en anden end pantsætter
efter den tidligere tinglyste pantsætning. Ændringer af pant i
erhvervsaktiver
kan ske ved påtegning på det eksisterende pantebrev eller ved tinglysning af
et afløsningspantebrev. Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en
betingelse, at anmeldelse til tinglysning af det nye pant sker samtidig med
aflysning
af det tidligere pant.
11.
§ 5, stk. 4, 5. pkt.,
affattes
således:
»Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse,
at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det
tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye
pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere
pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«
Stk. 5. - - -
Stk. 6.
Beregning
af afgift ved tinglysning af virksomhedspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker
på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse,
foretages efter § 7. Der skal ved anmeldelsen gives påtegning om, at
anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at
anmeldelse til tinglysning af det nye pantebrev sker samtidig med aflysning
af det tidligere pantebrev.
12.
§ 5, stk. 6, 3. pkt.
, affattes
således:
»Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning
af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det
tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at
betingelserne i stk. 2 er opfyldt, om, i hvilket omfang omkostninger kan
indregnes afgiftsfrit, om afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt.,
og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter
stk. 5, 1. pkt.
13.
I
§ 5, stk. 7,
ændres »afgivelse af
erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter
stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt.«
Stk. 8.
For
tinglysning af høstpantebrev som nævnt i lov nr. 271 af 22. maj 1986 om
høstpant betales der alene afgift efter § 7.
§ 6 a.
For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission,
omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften
1.400 kr. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring om, at ændringen er
omfattet af 1. pkt.
14.
I
§ 6 a
indsættes som
3. pkt.
:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen
af erklæringen.«
§ 7. - - -
15.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Udløser
anmeldelsen tinglysning af forskellige rettigheder på en eller flere faste
ejendomme beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v.,
udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype.
»Stk. 2.
Udløser
anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste
ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.400 kr.
for hver rettighedstype.«
Stk. 3.
§ 8.
16.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
Stk. 2.
»Stk. 2.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for
afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 9.
Skal tinglysning efter §§ 4, 5 eller 7 foretages i flere retskredse på
grund af en fast ejendoms beliggenhed, beregnes alene afgift i den retskreds,
hvor der først sker anmeldelse til tinglysning
17.
§ 9
ophæves.
§ 10.
- - -
18.
§ 10, stk. 2 og 3,
ophæves og i stedet
indsættes:
Stk. 2.
Afgiftsfri som nævnt i stk. 1 er tinglysning af ejerskifte i forbindelse
med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker,
præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.
Afgiftsfri som nævnt i stk. 1 er endvidere tinglysning af ejerskifte i
forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter
boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv
boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. Afgiftsfriheden efter 1. og 2.
pkt. gælder, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for, at betingelserne for
afgiftsfrihed i forbindelse med overdragelsen er opfyldt.
»Stk. 2.
Selv om
en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift
efter § 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med
gaveoverdragelse
af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og
menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder
tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast
ejendom
til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund,
der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens
§ 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på gaver
i henhold til testamentarisk bestemmelse.
Stk. 3.
Stk. 2
finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 finder anvendelse på gave i henhold til testamentarisk
bestemmelse.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at
betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.«
§ 12. - -
-
Stk. 2.
Hvis der
er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af
ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet.
Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring herom. Bestemmelserne i
§ 5, stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der
svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., hvis pantsætter ved registreringen er
en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.
19.
I
§ 12, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »1.
og 2. pkt.« til: »stk. 1«.
Stk. 3.
§ 14. - -
-
Stk. 2.
Hvis der
er givet pant i fly, skal der ikke svares afgift ved registrering af
ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der
skal ved anmeldelsen afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5,
stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog
afgift efter 1. og 2. pkt., når pantsætter ved registreringen er en anden end
pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.
20.
I
§ 14, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »1.
og 2. pkt.« til: »stk. 1«.
§ 15. - -
-
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 10, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse
med registrering af ejerskifte af skib eller fly.
21.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »§ 10,
stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.
22.
Kapitel 3
affattes således:
Kapitel 3 ---
»Kapitel 3.
Afgiftspligtens indtræden
§ 16.
Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering.
Afgiften forfalder til betaling samtidig hermed, medmindre der efter
§ 17 er givet tilladelse til månedlig betaling.
§ 16.
Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering.
Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, jf.
dog § 17.
Stk. 2.
Skal
afgiften betales ved anmeldelsen, kvitterer den registrerende myndighed for
afgiftens betaling ved at påføre det til tinglysning eller registrering
anmeldte en påtegning herom.
Stk. 2.
Skal
afgiften betales ved tinglysningen eller registreringen, kvitterer den
registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet
påtegning herom.
§ 17.
Afgiftsmyndigheden kan give tilladelse til, at virksomheder uanset
forfaldstidspunkt efter § 16 på egne eller kunders vegne betaler
afgiften månedlig. Virksomheder, der får tilladelse til månedlig afregning,
skal registreres.
§ 17.
En virksomhed kan uanset forfaldstidspunkt efter § 16 vælge at betale
afgiften månedlig på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er
registreret som månedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Efter
udløbet af hver måned fremsender afgiftsmyndigheden en opkrævning på grundlag
af registreringsmyndighedens registreringer.
Stk. 2.
De
registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er
på en måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningn for de
transaktioner,
der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den
pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
angivelsen af afgiften.
Stk. 3.
Hvis en
registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille
sikkerhed, jf. § 11, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af
virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
Stk. 3.
Hvis en
registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille
sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan
told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således
at virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet
sikkerhed.«
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte betingelser for tilladelsen til månedlig
betaling.
§ 18. - -
-
23.
I
§ 18
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
I de
tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf.
§ 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og
skatteforvaltningen.«
19. - - -
24.
Efter
§ 19 indsættes:
»§ 19 a.
Når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden
sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og
skatteforvaltningen til kontrol.
Stk. 2.
Hvis
kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og
skatteforvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til
betaling
senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales
det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 20.
Betales afgiften eller en del heraf ikke ved anmeldelsen, jf. § 16,
forhøjes
det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr.
25.
I
§ 20, stk. 1,
ændres »anmeldelsen«
til: »tinglysningen eller registreringen«.
Stk. 2. - - -
§ 22.
Trækkes en anmeldelse til tinglysning eller registrering tilbage, eller
afvises
tinglysning eller registrering, godtgør afgiftsmyndigheden efter anmodning
det ved anmeldelsen indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr.,
når tilbagetrækning eller afvisning sker fra tinglysning. Anmodningen skal
indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved påtegning på anmodningen
anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at anmeldelsen
er trukket tilbage, eller at tinglysning henholdsvis registrering er blevet
afvist.
26.
§ 22
ophæves.
Stk. 2.
Indgives
en anmeldelse, for hvilken afgift er godtgjort efter stk. 1, til
tinglysning eller registrering senest 6 måneder efter den første anmeldelse,
nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med 1.400 kr. Hvis der ikke er
anmodet om godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede
anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog
fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere
end 6 måneder efter den første anmeldelse.
Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 1 udbetales senest 14 dage efter
afgiftsmyndighedens
modtagelse af anmodningen.
§ 23.
Den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift godtgøres af
afgiftsmyndigheden efter anmodning, dog med fradrag af 1.400 kr., når der
anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte afgift. Godtgørelse
finder sted, når følgende dokumenteres:
27.
§ 23, stk. 1, nr. 3,
affattes
således:
1)-2) - - -
3)
Et tinglyst eller
registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller
udslettet,
og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors
repræsentant,
og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve
udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om
pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke er udbetalt.
»3)
Et tinglyst eller
registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller
udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.«
28.
Efter
§ 29
indsættes
i
kapitel 7
:
§ 29. - -
-
»§ 29 a.
Hos virksomheder, der benytter ordningen efter § 17, har told- og
skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes
forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse
oplysninger opbevares på papir eller elektronisk.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen
fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes
til told- og skatteforvaltningen.
§ 29 b.
Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter § 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren
fastsætte nærmere regler herom.«
§ 2
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af
14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april
2006 og senest ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 124 m. - - -
Stk. 2.
Der skal
ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1)-5)
6)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af
kommunalreformen og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring
herom.
1.
§ 124 m, stk. 2, nr. 6,
affattes
således:
»6)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af
kommunalreformen eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og
sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling
eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde,
og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.«
Stk. 3. - - -
§ 3
I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af
køretøjer foretages følgende ændring:
§ 11. - -
-
Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling, hvis
1)-5) - - -
6)
køretøjet
er en lille knallert eller
1.
I
§ 11, stk. 2, nr. 6,
ændres
»knallert eller« til: »knallert,«, og i
§ 11,
stk. 2, nr. 7
, ændres »service.« til: »service, eller«.
7)
et køretøj
omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at
få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.
2.
I
§ 11, stk. 2
, indsættes som nyt nummer:
»8)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning
truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller
regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende
kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring
herom.«
§ 4
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 18 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 26 i lov nr. 515 af 7.
juni 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændring:
§ 33.
1.
§
33, stk. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
Told og
skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne
til gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, og lov om afgift
af dødsboer og gaver.
»Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne
til gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«
Stk. 3-16. - - -
Bilag 2
Oversigt over modtagne høringssvar med
bemærkninger og kommentarer hertil 1) /
Organisation
Høringssvar
Kommentar
Advokatrådet
Det forekommer således ikke korrekt, når det anføres, at
det ikke vil »være muligt at spore beløbene tilbage til dokumenternes
parter«. I det omfang, der måtte være behov herfor, vil der kunne ske
identifikation af de dokumenter, som en restance konkret måtte relatere sig
til, således at restancerne kan gøres gældende over for de(n) endeligt
forpligtede.
Advokatrådet anfører ligeledes, at det faktum, at den
hæftende storkunde »efter dansk rets almindelige regler vil kunne kræve
afgiften af den afgiftspligtige« så vidt det ses ikke nødvendigvis sikrer den
pågældende storkunde mod at lide tab, f.eks. i den situation, hvor der opstår
uenighed om afgiften, således at storkunden mødes med en hæftelse, som
overstiger den forudbetaling el. lign, som storkunden har kunnet sikre sig.
Den angivelse af afgiften, som storkunder foretager, vil
være et samlet beløb for alle de dokumenter, de har anmeldt til tinglysning.
SKAT har oplyst, at det derfor ikke umiddelbart vil være
muligt for forvaltningen at identificere beløbene for hver enkelt transaktion
med henblik på at fremfinde den transaktion, som storkunden ikke har afregnet
(pga. manglende betaling fra storkundens kunde). Der er således ingen direkte
afstemning mellem den afgift som storkunden angiver til told- og
skatteforvaltningen
og den afgift, som e-TL har beregnet.
SKAT har dog mulighed for efterfølgende at foretage
kontrol af tinglysningsafgift hos den enkelte storkunde. Det kræver dog en
nærmere behandling af hver enkelt storkundes sag.
Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som
kunders vegne. Det er derfor skatteministeriets opfattelse, at det er i
overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den
storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten og angiver
disse beløb som ét bruttotal til told- og skatteforvaltningen, også er den
virksomhed, som hæfter for det angivne beløb over for told- og
skatteforvaltningen.
Dansk Handel & Service
Dansk Handel & Service har ingen bemærkninger til det
fremsendte lovforslag. Dansk Handel & Service henviser til orientering
til den udtalelse, som Dansk Handel & Service har afgivet til
Justitsministeriet vedrørende Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets
Tinglysningsudvalg om digital tinglysning. Heri fremhæves bl.a. at løsningen
med den digitale signatur ikke må stå alene, og alternative midlertidige
løsninger må stilles til rådighed for forbrugeren.
Skatteministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Datatilsynet
Datatilsynet bemærker for det første, at Datatilsynets
udtalelse er begrænset til at angå told- og skatteforvaltningens behandling
af oplysninger, da Datatilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til
spørgsmål vedrørende domstolenes behandling af personoplysninger.
For så vidt angår det i forslaget anførte om kontrol af
storkunder bemærkes, at Datatilsynet i sin praksis forudsætter, at
myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer,
der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om
kontrolordningen,
jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til
Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse
indhentes, inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4.
Idet Datatilsynet går ud fra, at lovforslaget – i det omfang
det behandler personoplysninger – vil skulle respektere persondataloven,
giver udkastet ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Skatteministeriet har taget Datatilsynets bemærkninger
til efterretning.
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen har anført en lovteknisk bemærkning.
Lovteksten er blevet præciseret i overensstemmelse
hermed.
Dommerfuldmægtigforeningen
Dommerfuldmægtigforeningen anfører, at den foreslåede
bestemmelse i § 16, stk. 2, om, at den registrerende myndighed skal
kvittere for afgiftens betaling ved påtegning på dokumentet, synes at
forudsætte, at der eksisterer et fysisk dokument, som returneres til
anmelderen, der således modtager en kvittering.
I det digitale tinglysningssystem vil dokumenterne imidlertid
kun eksistere i elektronisk form. Som det fremgår af den fremtidige
formulering
af tinglysningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved lov nr. 539 af
8. juni 2006, skal meddelelsen om et dokuments tinglysning i fremtiden sendes
til anmelderen og ikke påtegnes dokumentet. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt,
hvis kvitteringen for afgiftens betaling gives på samme måde og eventuelt i
samme meddelelse.
Skatteministeriet mener ikke, at forslaget til tinglysnings-afgiftslovens
§ 16, stk. 2, forudsætter, at der eksisterer et fysisk dokument.
Når der i lovforslaget omtales dokumenter og påtegninger, er der i forhold
til det digitale tinglysningssystem tale om digitale dokumenter og
påtegninger.
Dette er i overensstemmelse med definitionen i tinglysningslovens § 7,
stk. 2, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov om ændring af
lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning).
Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark er positiv over for alle
tiltag, der letter administrative byrder for anmeldere af skøder, pantebreve
og andre dokumenter til tinglysning og aflysning.
Ejendomsforeningen Danmark støtter ligeledes op om
forslaget om at ændre forfaldstidspunktet for tinglysningsafgiftens betaling
fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning til tidspunktet for
tinglysning eller registrering.
Et sådan princip burde allerede være gældende i dag, idet
såvel købere som sælgere som ejere af fast ejendom i dag bliver belastet med
ekstra omkostninger, såfremt sagsbehandlingstiden ved tinglysningsretterne
trækker ud, som følge af at mellemfinansieringsperioden for eksempel ved køb
af fast ejendom derved bliver længere.
Ejendomsforeningen Danmark anfører, at visse
tinglysningsretter fungerer ganske utilfredsstillende med alt for lange
ekspeditionstider, og hvis man samtidig anlagde den synsvinkel, at
tinglysningsretternes opgave også er at bidrage til statskassens indtjening,
vil indførelsen af det ændrede forfalds-tidspunkt alt andet lige fremme
sagsbehandlingstiden.
Ejendomsforeningen Danmark er glade for, at myndighedernes
intention er, at indførelsen af et digitalt tinglysningssystem skal indebære,
at tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller registrering er
sammenfaldende
– i realtid – med tidspunktet for tinglysning. Ejendomsforeningen
Danmark
henstiller samtidig til, at staten afsætter tilstrækkelige økonomiske midler
til udviklingen og gennemførelsen af det digitale tinglysningssystem.
Ændring i forfaldstidspunktet skyldes indførelse af
digital tinglysning. I det digitale tinglysningssystem vil tidspunktet for
anmeldelsen til tinglysning eller registrering og tidspunktet for tinglysning
eller registrering sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen sker
i realtid.
Finansrådet
Finansrådet finder det positivt, at der med udkastet ses
at være taget hul på nogle af de problemer, som tidligere har været drøftet
med Domstolsstyrelsen i forbindelse med projektet om digital tinglysning.
Finansrådet bemærker, at et af de væsentligste problemer
har været spørgsmålet om samtidighed i anmeldelse og overførsel af
tinglysningsafgift.
Derudover nævnes det, at der endnu er så mange usikkerheder
forbundet med digitaliseringen af tinglysningsafgifts-systemet, at
Finansrådet forudser nødvendigheden af flere tilretninger af
tinglysningsloven i takt med, at kravspecifikationen til det fremtidige IT
system udarbejdes.
Finansrådet ønsker en uddybende forklaring om hvordan
storkunde-ordningen konkret skal fungere og eksempelvis hvordan de enkelte
betalinger kan identificeres, således at en meddelelse fra SKAT om, at en
storkunde
har betalt for meget eller for lidt i den månedlige opgørelse kan knyttes op
på et bestemt kundeforhold.
Storkundeordningen er uddybet i forslagets almindelige
bemærk-ninger.
Samtidig ønskes en stillingtagen til, om SKAT skal kunne
kontrollere hver enkelt transaktion i en storkundes portefølje, således at
det meddeles storkunden, at det samlede beløb er korrekt, men at der ved to
eller flere af enkelttransaktionerne er betalt et ukorrekt afgiftsbeløb.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til
Advokatrådets høringssvar.
Det fremgår ikke af udkastet, eller i øvrigt af lov
nummer 539 af 8. juni 2006, »Lov om ændring af lov om tinglysning og
forskellige andre love«, vedtaget d. 2. juni 2006 (lov om digital
tinglysning), om anmelderordningen og angiverordningen er kædet uløseligt
sammen, eller om en virksomhed, tilmeldt anmelderordningen kan betale via den
digitale tinglysningsportal (web-baseret anmeldelse) som angiver/storkunde.
Der er ikke nogen sammenknytning mellem registrering som
autoriseret anmelder efter tinglysningslovens kapitel 7 b, som affattet ved
lov nr. 539 af 8. juni 2006, og registrering som storkunde. Registreringerne
sker hver for sig efter reglerne i henholdsvis tinglysningsloven og
tinglysningsafgiftsloven. Det forventes imidlertid, at autoriserede anmeldere
vil være systembrugere. Hvis det er tilfældet, er registrering som storkunde
et krav. Det skyldes dog systembrugen og ikke autorisationen.
Hvis en autoriseret anmelder anvender e-TL’s portal, kan
vedkommende som andre portalbrugere vælge at betale afgiften via betalings-
eller kreditkort, via netbankoverførsel eller ved at registrere afgiften som
en storkunde ved oplysning om storkundenummeret.
Udkastets § 1,
nr. 9, 10 og 12
Af udkastet fremgår det, at det er ministeriets hensigt
at indføre regler om afgivelse af erklæringer, som følge af, at der ikke
længere kan ske samtidig anmeldelse af dokumenter til tinglysning. Det er
ikke helt klart, hvordan, på hvilket tidspunkt og i hvilken form, sådanne
erklæringer
skal afgives
Det forventes, at e-TL udformes således, at der i stedet
for indsendelse af papirdokumenter kan afgives erklæringer om de oplysninger,
der er nødvendige for afgiftens beregning. Det kan for eksempel være
oplysninger
om, at en betingelse for afgiftsfrihed er opfyldt. Told- og
skatteforvaltningen
har oplyst, at det forventes, at e-TL vil indeholde et erklæringskatalog med
foruddefinerede tekster. Når der dannes et dokument, hvorefter der skal
afgives
en erklæring, vil anmelderen have mulighed for at vælge den korrekte
erklæring fra erklæringskataloget. Det foreslås, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne, herunder
karakteren af de oplysninger, der skal afgives, og erklæringernes ordlyd.
Udkastets § 1,
nr. 10
I relation til spørgsmålet om sammenhængen mellem
aflysning og anmeldelse af nyt pant kræves det, at det gamle pant »straks«
efter tinglysningen af det nye aflyses. Det vil utvivlsomt give anledning til
tvivl, hvis ikke ordet straks uddybes i enten lovteksten eller i
bemærkningerne.
En meget stram frist vil desuden forøge risikoen for, at selv mindre fejl
–
menneskelige såvel som systemmæssige – fører til, at
tinglysningsafgiften
ikke kan genbruges. Uanset om disse tab bæres af anmeldere (herunder
pengeinstitutter)
eller af forbrugerne, anser Finansrådet det for en lidet ønskværdig
situation,
at muligheden for at overføre tinglysningsafgift besværliggøres.
Indledningsvis skal det bemærkes at udkastets § 1,
nr. 10 vedrører tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, dvs. pant i
erhvervsaktiver.
I Finansrådets bemærkninger til udkastets § 1, nr.
10 kommenteres både den forsålede ændring i tinglysningsafgiftslovens
§ 5, stk. 4 (pant i erhvervsaktiver) samt tinglysningsafgiftslovens
§ 5, stk. 2 (pant i fast ejendom) generelt.
Kravet til at det gamle pant aflyses »straks« vedrører
alene udkastets § 5, stk. 4, dvs. pant i erhvervsaktiver.
Lovforslaget er ændret på dette punkt.
For at man kan få lov at afgiftsoverføre fra et pantebrev
til et andet, er der med gældende lovgivning og fortolkningspraksis strenge
krav til samtidighed. Reglen i Tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2 fortolkes af SKAT således, at det nye pantebrev skal være
underskrevet,
inden det gamle lån indfries. Det sker ofte i ejerskiftesager, at denne
samtidighed
ikke overholdes, da der er flere parter involveret i en sag. Køber mister i
disse tilfælde retten til afgiftsoverførsel. I rene konverteringer vil
samtidighedsreglen ikke give anledning til større problemer, men i
ejerskiftesager
vil der også ved digital tinglysning opstå vanskeligheder, da det er
forskellige parter (pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og
privatpersoner), der ekspederer sagen. Købers pengeinstitut vil som regel
tinglyse
det nye pantebrev, mens det er sælgers pengeinstitut, der foretager
indfrielsen.
Finansrådet anbefaler, at begrebet straks i relation til
tiden fra anmeldelse til tinglysning af det nye pant og til aflysningen af
det tidligere pant (som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 10)
erstattes
med en præcis tidsangivelse. En passende tidsfrist ville i den sammenhæng
være 5 bankdage.
Udkastets § 1,
nr. 13
Den omtalte bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
regler for udfærdigelsen af erklæringer (§ 1, nr. 9, 10 og 12) bør være
afgrænset, så det på forhånd er fastsat, at erklæringerne indbygges i IT
systemet, således at der kan ske direkte systemkontrol
Der henvises til bemærkningerne til svaret vedrørende
udkastets § 1, nr. 9, 10 og 12.
Udkastets § 1,
nr. 23
Af den gældende § 17 fremgår det, at virksomheder
kan betale på egne eller kunders vegne. Dette er ændret i udkastet, således
at virksomheder nu blot kan vælge at betale afgiften månedligt. Finansrådet
anbefaler, at det på anden måde tydeliggøres, at det ikke har været hensigten
at ændre loven på dette punkt, hvis ikke formuleringen bevares.
Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.
Finansrådets forståelse af ændringsforslaget til
§ 17 er, at en anmelder/angiver er stillet på samme måde som i dag,
såfremt SKAT ikke er enig i det angivne, og at sagen således sendes til
afgiftsprøvelse.
Modsat antager Finansrådet, at sagen er afgjort og anmelder/angiver har fået
medhold, såfremt SKAT ikke gør indsigelser i forbindelse med den månedlige
angivelse, med mindre indsigelsen skyldes en oprindelig fejl. Det anbefales i
den forbindelse at såvel den månedlige kontrol som stikprøvekontrollen (se
bemærkningerne
til udkastets § 1, nr. 25) afgrænses tidsmæssigt, således at angivere
senest 10 bankdage efter angivelsen skal have modtaget besked, såfremt
afgiftsmyndigheden
vil anfægte det angivne.
I relation til kontrollen af storkundens samlede betaling
af afgift vil reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af periodens
afgiftstilsvar (med underliggende transaktioner) i skatteforvaltningslovens
§ 31 og 32 finde anvendelse. Dette betyder, at SKAT i ordinære
situationer
har mulighed for at kontrollere afgift – og eventuelt efterregulere
afgift i
op til 3 år efter afgiftsperiodens udløb. En frist for told- og
skatteforvaltningen
på 10 bankdage til at anfægte storkundens angivelse vil ikke ændre på disse
regler.
Udkastets § 1,
nr. 24
Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24 fremgår
det dog, at det ikke er hensigten, at indbetalte beløb skal kunne spores
tilbage
til dokumenternes parter. Finansrådet antager (ikke mindst på baggrund af
tidligere drøftelser ved møde d. 15. maj 2006 i SKAT med deltagelse af
Skatteministeriet), at selvom det ikke er hensigten at SKAT skal kunne spore
de enkelte beløb til sagens parter, vil det enkelte beløb kunne spores
tilbage til en unik »ident«, kendt af angiveren.
Der henvises til bemærkningerne til Advokatrådets
høringssvar.
I forhold til indførelse af angivelsesordning anfører
Finansrådet, at der vil være vanskeligheder forbundet med at være tilmeldt
storkundeordningen, såfremt angivelsesordningen indføres inden overgangen til
digital tinglysning.
Indførelse af storkundeordningen vil ske i samråd med
relevante interessenter.
For så vidt angår forslaget om ændring af forfaldstidspunktet
for tinglysnings- og registreringsafgiften er det Finansrådets forståelse, at
det fortsat i det digitale system vil være muligt at trække et dokument
tilbage fra tinglysning.
Det vil kun være muligt at trække et dokument tilbage fra
tinglysning, såfremt dette er udtaget til manuel behandling, idet
tinglysningen i modsat fald sker i realtid.
Udover bemærkningerne til udkast til ændring af tinglysningsloven
har Finansrådet anført en række ønsker til forbedringer af
tinglysningsafgiftsloven.
Skatteministeriet har noteret sig Finansrådets
bemærkninger.
Realkreditrådet
Ændringerne i tinglysningsafgiftsloven afledes primært af
indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Realkreditrådet lægger derfor
helt afgørende vægt på, at SKAT og Domstolsstyrelsen nøje afstemmer
afgiftsreglerne
med reglerne for det digitale tinglysningssystem og sikrer, at der er en fuld
harmoni og om muligt synergi mellem regelsættene.
Der bør derfor udvises åbenhed over for, at fjerne nogle
af de eksisterende uhensigtsmæssigheder i afgiftslovgivningen i det omfang,
disse videreføres i det digitale ting-lysningssystem.
Ad § 1, nr. 9
(§ 5, stk. 2)
Den tidsmæssige sammenknytning mellem anmeldelse til
tinglysning af det nye pantebrev og underskriften heraf samt aflysningen af
det gamle pantebrev har i praksis givet anledning til betydelig usikkerhed og
varierende fortolkning fra SKAT. Dette har skabt usikkerhed og har belastet
ekspeditionerne hos realkreditinstitutterne m.m.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen er der
med den forslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2
ikke tilsigtet nogen materiel ændring af fortolkningen af bestemmelsens krav
om samtidighed.
Digitaliseringen giver nye muligheder for via registreringerne
og dataene i de digitale dokumenter og i tinglysningssystemet at kontrollere,
om der kan ske afgiftsoverførsel fra et dokument til et andet. Disse
muligheder
bør udnyttes maksimalt.
Forslaget indfører et krav om afgivelse af en erklæring
som betingelse for at kunne overføre afgift. En erklæring hænger principielt
ikke godt sammen med digitaliseringen. Samtidig vil det på basis af
registreringerne i tinglysningssystemet entydigt kunne afgøres, om lovens
tidsmæssige betingelser for afgiftsoverførsel er opfyldte. Det afgørende for
afgiftsoverførsel skal ikke være eksistensen af en erklæring, men om de
materielle, kontrollerbare betingelser er opfyldte.
Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets
høringssvar.
Forudsat en uændret videreførelse af lovens formelle
regler for afgiftsoverførsel, kan ændringerne i lovbestemmelsen kan derfor
begrænses til, at ordene »senest samtidig med« erstattes af »inden«.
Forslaget til § 5, stk. 2, er blevet præciseret
i overensstemmelse hermed.
Realkreditrådet ønsker en anden formulering af nr. 1, da
det ikke fremgår klart, at det hidtidige pantebrev ikke må være aflyst før
det det nye anmeldes. Desuden synes kravet om, at anmeldelsen til tinglysning
af det nye pant skal ske på vilkår om aflysning af det tidligere pant, at
indebære, at det nye pantebrev må afvises, da vilkåret ikke er opfyldt (idet
adgangen til afgiftsoverførsel jo så ville være bortfaldet).
Hvis der skal indføres en erklæring, bør denne alene
vedrøre, at afgiftsoverførslen er betinget, mens anmeldelsen/tinglysningen er
ubetinget. Erklæringen kunne i givet fald blot indeholde en formulering om,
at der overføres afgift i h.t. tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2. Med henblik på erklæringen også efter sin ordlyd omfatter
nedlysninger
og samtidig afgiftsoverførsel til et nyt pantebrev, bør det fremgå, at
afgiftsoverførslen alene er betinget af, at det gamle pantebrev aflyses i det
omfang, det afløses af et nyt pantebrev.
Skatteministeriet mener ikke, at vilkåret ikke vil være opfyldt.
Det skyldes, at vilkåret relaterer sig til erklæringen om aflysning og ikke
til selve aflysningen. Vilkåret har alene betydning for afgiftsbetalingen og
ikke for den tinglysningsmæssige ekspedition.
Ad § 1, nr. 10
(§ 5, stk. 2, 5. pkt.)
Realkreditrådet mener ikke at det er nødvendigt at afgive
en erklæring, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 9, dvs. til bemærkningerne til Finansrådets høringssvar.
Realkreditrådet ønsker derudover en præcisering af ordet
»straks«.
Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets
høringssvar.
Ad § 1, nr. 14
(§ 7, stk. 2)
Formuleringen forudsætter, at der kan tinglyses flere
rettigheder ved samme dokument. Dette er ikke muligt i det digitale
tinglysningssystem, jf. også bemærkningerne til bestemmelsen. Derimod kan
samme rettighed tinglyses på flere ejendomme/aktiver. Formuleringen bør
justeres.
I det digitale tinglysningssystem vil det kun være muligt
at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf.
tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8.
juni 2006. Det vil dog være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme
dokument, blot rettighederne er af samme type. Dette kan for eksempel være
tilfældet ved anmeldelse af enslydende deklarationer, der vedrører
forskellige parter.
Ad § 1, nr. 22
(§ 16)
I de almindelige bemærkninger under 2.1.2. anføres, at
det ikke i det digitale tinglysningssystem er muligt at tilbagekalde
dokumenter. Umiddelbart er vi ikke bekendt med, at den nuværende adgang til
at tilbagekalde dokumenter bliver fjernet i det digitale tinglysningssystem.
Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets
høringssvar.
Ad § 1, nr. 23
(§ 17)
Realkreditrådet går ud fra, at der ikke stilles krav om
sikkerhedsstillelse over for realkreditinstitutter.
I princippet vil alle storkunder være omfattet af
reglerne i den foreslåede § 17 om sikkerhedsstillelse. Det skal dog
bemærkes,
at ingen storkunder vil blive mødt med andre krav om sikkerhedsstillelse, end
dem der fremgår af opkrævningsloven. Enhver ny storkunde vil før
registreringen
hos told- og skatteforvaltningen blive vurderet efter
Trip-Trap-Træsko-princippet i opkrævningsloven. Storkunden vil alene blive
afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i restance med øvrige skatter
og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes anvendelse for registrering
for alle de øvrige afgifter hos told- og skatteforvaltningen.
Ad § 1, nr. 24
( § 18, stk. 2)
Det fremgår af bemærkningerne, at autoriserede anmeldere
skal være storkunder. Umiddelbart synes det ikke absolut nødvendigt, at der
sker en sådan sammenknytning.
Under alle omstændigheder må kriterierne for at kunne
blive storkunde afpasses efter tinglysningslovens regler, således at
tinglysningsafgiftslovens regler om registrering som storkunde ikke på nogen
måde er begrænsende for adgangen efter tinglysningsloven til at blive
autoriseret anmelder. I den forbindelse kan det oplyses, at nogle aktører,
som opfylder betingelserne for at være autoriseret anmelder, kan have
relativt få tinglysningsekspeditioner.
Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets
høringssvar.
Det fremgår, at en storkunde fremover skal hæfte for afgiften
på de dokumenter, storkunden har anmeldt. Behovet for denne hæftelsesregel
ved siden af de gældende hæftelsesregler bør overvejes.
Der henvises til bemærkningerne til Advokatrådets
høringssvar.
Ad § 1, nr. 26
(§ 20, stk. 1)
Den ændrede formulering synes ikke helt at tage højde
for, at afgiften for storkunder ikke forfalder ved »tinglysningen eller
registreringen« men efter reglerne i opkrævningsloven, som indeholder regler
om forsinket betaling. Formuleringen af reglen bør afspejle dette.
Bestemmelsen har til hensigt at fastslå, at anmeldere
ikke bliver debiteret for afgiften, før tinglysningsekspeditionen er endelig.
Reglen har til formål at fjerne den nuværende uhensigtsmæssighed, der består
i, at alle (også nuværende storkunder) bliver opkrævet fuld afgift, også
selvom et dokument afvises fra tinglysning. Som reglerne er udformet i dag,
skal (også storkunder) ansøge om tilbagebetaling af den variable afgift
–
eller anvende muligheden for at genanvende hele afgiften på det afviste
dokument ved lysning af samme dokument inden for 6 måneder.
Realkreditrådet ønsker endelig en nærmere beskrivelse af,
hvordan storkundeordningen i praksis tænkes at skulle fungere. Det er
herunder
nødvendigt hurtigt, at få afklaret alle de krav, som storkunderne og disses
systemer
skal leve op til.
Dette vil blive uddybet i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Udviklingen og indførelsen af angivelsesordningen for
storkunder vil ske i dialog med relevante interessenter.
1)
Det er endnu ikke afklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller via
TastSelv.
Det har tidligere været forudsat, at angivelsen skulle ske via TastSelv. Dvs.
at anmelderen i givet fald skulle angive et samlet beløb for alle månedens
tinglysninger og registreringer. De modtagne høringssvar er i høringsnotatet
kommenteret ud fra denne forudsætning. Det har imidlertid vist sig, at det
måske vil blive muligt at foretage angivelse via e-TL. Det ville medføre, at
anmelderne ikke skulle anvende både e-TL og TastSelv i forbindelse med
betaling
af tinglysningsafgift.
Lignende dokumenter
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 I. INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Ny vejledning vedrørende tinglysningsafgift Retsinformation · 13. september 2004
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008
- Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) Retsinformation · 9. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) Retsinformation · 2. juni 2006
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008