Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love (Digital tinglysning m.v.)

2006/1 LSF 66Lovforslag som fremsatSkatteministeriet8. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. november 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v. og forskellige andre love

(Digital

tinglysning m.v.)

§ 1

I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning

og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved

§ 2 i lov nr. 944 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 1100 af 29.

december 1999, § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 485 af 7.

juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 70 i lov nr. 428

af

6. juni 2005, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, § 10 i lov nr.

513

af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 4 i lov nr.

526 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006,

foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »afgiftsmyndigheden«

til: »told- og skatteforvaltningen«, og »Afgiftsmyndigheden« ændres til:

»Told-

og skatteforvaltningen«.

2.

I

§ 1, nr. 1,

ændres »§§ 4, 9 og 10«

Læs alt

til: »§§ 4 og 10«.

3.

I

§ 1, nr. 2,

ændres »§§ 5, 9 og 10«

til: »§§ 5 og 10«.

4.

§ 1, nr. 4,

affattes således:

4)

»Andre tinglysninger

end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og 7.«

5.

§ 1 A, stk. 1,

affattes således:

»Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger og

registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver

samt

rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem

kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til

ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet

af

indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale

inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt

samarbejde. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en

erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.«

6.

I

§ 3, stk. 1,

indsættes som

8. pkt

.:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation

af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.«

7.

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

8.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,

eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige

andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme

(vurderingsloven).

Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal

ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på

tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den

seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige

forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter

bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne

værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for

oplysningerne.«

9.

§ 5, stk. 1, 9. pkt.,

ophæves.

10.

§ 5, stk. 2, 5. pkt.,

affattes

således:

»Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,

at

det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår

om

aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1

år

efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.«

11.

§ 5, stk. 4, 5. pkt.,

affattes

således:

»Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse, at

anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det

tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye

pant

sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant

aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

12.

§ 5, stk. 6, 3. pkt.,

affattes

således:

»Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af

det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere

pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

13.

I

§ 5, stk. 7,

ændres »afgivelse af

erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter

stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt.«

14.

I

§ 6 a

indsættes som

3. pkt.

:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af

erklæringen.«

15.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Udløser

anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste

ejendomme

eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.400 kr. for hver

rettighedstype.«

16.

I

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for

afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

17.

§ 9

ophæves.

18.

§ 10, stk. 2 og 3

, ophæves og i

stedet indsættes:

»

Stk. 2.

Selv om en

tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter

§ 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af

en

fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder

eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af

ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde,

foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er

godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens

§ 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 2

finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Stk. 4.

Stk. 2 og 3 finder

anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er

opfyldt.«

19.

I

§ 12, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »1. og

2. pkt.« til: »stk. 1«.

20.

I

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »1. og

2. pkt.« til: »stk. 1«.

21.

I

§ 15, stk. 2,

ændres »§ 10,

stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.

22.

Kapitel 3

affattes således:

»Kapitel 3.

Afgiftspligtens indtræden

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved

anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til

betaling

ved tinglysningen eller registreringen, jf. dog § 17.

Stk. 2.

Skal afgiften betales ved

tinglysningen eller registreringen, kvitterer den registrerende myndighed for

afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom.

§ 17.

En virksomhed kan uanset

forfaldstidspunkt efter § 16 vælge at betale afgiften månedlig på egne

eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler

hos

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

De

registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er

på

en måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningen for de

transaktioner,

der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den

pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og

betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning

af

skatter og afgifter m.v. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

angivelsen af afgiften.

Stk. 3.

Hvis en

registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille

sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan

told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således

at

virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet

sikkerhed.«

23.

I

§ 18

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

I

de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf.

§ 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og

skatteforvaltningen.«

24.

Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a.

Når

registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden

sager,

hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og

skatteforvaltningen til kontrol.

Stk. 2.

Hvis kontrollen viser, at

afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og skatteforvaltningen den

afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb

senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder tilsvarende

anvendelse.«

25.

I

§ 20, stk. 1,

ændres »anmeldelsen«

til: »tinglysningen eller registreringen«.

26.

§ 22

ophæves.

27.

§ 23, stk. 1, nr. 3,

affattes

således:

»3)

Et tinglyst eller

registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller

udslettet,

og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.«

28.

Efter § 29 indsættes i

kapitel 7

:

»§ 29 a.

Hos

virksomheder, der benytter ordningen efter § 17, har told- og

skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der

benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes

forretningsbøger,

øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse

oplysninger

opbevares på papir eller elektronisk.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen

fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Materialet

nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told-

og

skatteforvaltningen.

§ 29 b.

Politiet

yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen

efter § 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren

fastsætte nærmere regler herom.«

§ 2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.

november 2005, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006

og senest ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 124 m, stk. 2, nr. 6,

affattes

således:

»6)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af

kommunalreformen

eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren

om

ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller

udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af

ejerskifte

er ledsaget af en erklæring herom.«

§ 3

I lov

nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 11, stk. 2, nr. 6,

ændres »knallert

eller« til: »knallert,«, og i

§ 11, stk. 2,

nr. 7

, ændres »service.« til: »service, eller«.

2.

I

§ 11, stk. 2

, indsættes som nyt nummer:

»8)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning

truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller

regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende

kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring

herom.«

§ 4

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 18

i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

§ 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 26 i lov nr. 515 af 7. juni

2006

og senest ved § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende

ændring:

1.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne

til

gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af faste

ejendomme og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«

§ 5

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Skatteministeren

kan

bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter for så vidt

angår

afgift af tinglysning, afgift af registrering af skibe og afgift af

registrering af luftfartøjer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bestemme,

at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i kraft på et tidligere tidspunkt

end

andre dele af loven.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 5 og 18-21,

§ 2 og § 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er et led i indførelsen af et digitalt system for

tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering. Forslaget har bl.a. til

formål at ændre opkrævningsmåden for virksomheder omfattet af

storkundeordningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17. Forslaget

indeholder endvidere justeringer i tinglysningsafgiftsloven som følge af

tilpasning af tinglysningssystemet i forbindelse med indførelse af digital

tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering samt oprettelsen af

Tinglysningsretten i forbindelse med politi- og domstolsreformen.

Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med lov nr. 539

af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love

(Digital tinglysning). Det skal nævnes, at hovedparten af de ændringer, der

er

nødvendige for en kommende digitalisering af tinglysningssystemet, herunder

ændringer af tinglysningsafgiftsloven, blev gennemført ved denne lovændring.

Nærværende forslag til ændring af tinglysningsafgiftsloven indeholder alene

mindre justeringer på denne baggrund.

Lovforslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lov nr.

538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform), hvorved Tinglysningsretten, der skal varetage

tinglysningsopgaven for hele landet, blev oprettet.

Endvidere skal forslaget sammenholdes med lov nr. 526 af 7.

juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital

skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af

bjærgeløn og skibes hjemsted). Denne lovændring indeholder bl.a. regler og

bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver mulighed for digitalisering

af

skibsregistreringssystemet.

Lovforslaget er udformet således, at det også tager højde

for, at transport- og energiministeren forventes at fremsætte et lovforslag

med

de lovændringer, der er nødvendige med henblik på indførelsen af digital

luftfartøjsregistrering.

Fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag er endnu ikke fastsat.

Da ingen af de digitale systemer endnu er fuldt udviklede,

foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Det foreslås herunder, at ændringerne kan sættes i kraft

på forskellige tidspunkter for henholdsvis tinglysning og skibs- og

luftfartøjsregistrering. Det skal hertil bemærkes, at lovforslagets

ikrafttræden vil blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 526 af 7.

juni 2006, lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i det lovforslag, der

forventes fremsat af transport- og energiministeren.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om fritagelse for

afgift ved overdragelse i forbindelse med ændringer af den kommunale

inddeling

m.v. Bestemmelserne vedrører både tinglysnings- og registreringsafgift efter

tinglysningsafgiftsloven

og registreringsafgift

efter

henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.

Indenrigs- og sundhedsministeren

har efter lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i

kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale

samarbejder, bemyndigelse til at træffe beslutning om ændringer af den

kommunale inddeling, om ændringer af den regionale inddeling som konsekvens

af

ændringer af den kommunale inddeling samt om opløsning og udpegelse af

forpligtende kommunale samarbejder fra den 1. januar 2007. Det er

overdragelser

som følge af sådanne ændringer, som dette forslag om afgiftsfritagelse

vedrører. Forslaget vedrører ikke overdragelser som følge af

kommunalreformen,

idet disse overdragelser allerede er fritaget for afgift i medfør af den

gældende

§ 1 A i tinglysningsafgiftsloven og § 124 m, stk. 2, nr. 6, i

færdselsloven.

Forslaget indeholder endelig en udvidelse af antallet af de

foreninger m.v., der efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2,

alene skal betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. i forbindelse med

gaveoverdragelse af en fast ejendom.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af digital og

centraliseret tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering

2.1.1. Indførelse af angivelsesordning

I dag betales tinglysningsafgiften som udgangspunkt, når

dokumentet anmeldes til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.

Det følger dog af § 17, at der kan gives tilladelse

til, at virksomheder på egne eller på kundens vegne betaler afgiften

månedlig,

dvs. med en vis kredit (storkundeordningen). Ordningen fungerer på den måde,

at

oplysningerne om de af storkunden foretagne anmeldelser til tinglysning en

gang

om måneden sendes fra Domstolsstyrelsens edb-system via SKATs

afgiftsopkrævningssystem til storkunden. Storkunden modtager oplysningerne om

transaktionerne på papir og skal herefter afstemme dem med sit eget

bogholderi,

inden afgiftsopkrævningen betales.

En del pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som

umiddelbart kunne blive omfattet af storkundeordningen, anvender ikke den

nuværende ordning, fordi oplysningerne om transaktionerne kun kan modtages på

papir og derfor ikke kan afstemmes maskinelt med institutternes egne

oplysninger.

Det foreslås at ændre storkundeordningen til en angivelsesordning.

Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal betale, og så kan SKAT

kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke afklaret, om angivelsen vil

ske via det digitale tinglysningssystem (kaldet e-TL) eller via TastSelv. Det

har tidligere været forudsat, at angivelsen skulle ske via TastSelv. Dvs. at

anmelderen i givet fald skulle angive et samlet beløb for alle månedens

tinglysninger og registreringer. De modtagne høringssvar er i høringsnotatet

kommenteret ud fra denne forudsætning. Det har imidlertid vist sig, at det

måske vil blive muligt at foretage angivelse via e-TL. Det ville medføre, at

anmelderne ikke skulle anvende både e-TL og TastSelv i forbindelse med

betaling

af tinglysningsafgift. I givet fald vil angivelsen muligvis ske automatisk i

forbindelse med anmeldelsen til tinglysning, således at virksomhederne ikke

skal foretage en samlet angivelse ved afgiftsperiodens, dvs. månedens, udløb.

I det følgende vil det kort blive beskrevet, hvordan

afgiftsbetalingen forventes at ske efter e-TL. Dette sker med henblik på at

lette forståelsen af, hvordan storkundeordningen forventes at ville fungere.

Beskrivelsen bygger bl.a. på oplysningerne i Domstolsstyrelsens

kravspecifikation til e-TL. Kravspecifikationen til e-TL er en beskrivelse

af,

hvordan e-TL systemet er tænkt opbygget, og hvilke funktionaliteter der skal

være i systemet.

I e-TL vil der kunne foretages anmeldelse til tinglysning

via to forskellige systemer. E-TL vil indeholde en internetbaseret portal,

hvorefter i princippet enhver med internetadgang kan anmelde dokumenter til

tinglysning. Endvidere vil der være en servicesnitflade, der muliggør, at

navnlig penge- og realkreditinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og

landinspektører kan etablere direkte adgang til tingbogen via deres egne

it-systemer. De anmeldere, der bruger portalen, benævnes portalbrugere, og

de,

der bruger egne systemer, kaldes systembrugere.

Ved betegnelsen dokumenter og påtegninger i dette

lovforslag forstås efter e-TL digitale dokumenter og påtegninger. Dette er i

overensstemmelse med definitionen i tinglysningslovens § 7, stk. 2,

som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006.

Privatpersoner vil være portalbrugere, og de kan betale

afgiften ved brug af betalings- eller kreditkort eller via netbankoverførsel.

Virksomheder kan vælge mellem at være systembrugere eller portalbrugere.

Systembrugere

kan kun betale via storkundeordningen, mens virksomheder, der er

portalbrugere,

kan vælge, om de vil være storkunder eller ej. Storkunderne skal betale

afgiften via Én Skattekonto.

Når en systembruger foretager anmeldelse til tinglysning,

skal den beregnede/angivne afgift registreres, og data vedrørende

transaktionen

videresendes til SKAT.

Hvis en virksomhed som portalbruger ønsker at anvende

storkundeordningen, oplyser brugeren storkundenummeret i e-TL. Herefter vil

afgiften blive debiteret en slags »konto« i e-TL, som sammentæller den

beregnede

afgift til en månedlig indberetning af tinglysningsafgift over for SKAT.

Portalbrugere, der er storkunder, kan vælge ikke at oplyse

deres storkundenummer i en eller flere konkrete transaktioner. Disse

transaktioner indgår ikke i det »storkunde-regnskab«, som den enkelte

storkunde

har med SKAT.

Der er ikke nogen sammenknytning mellem registrering som

autoriseret anmelder efter tinglysningslovens kapitel 7 b, som affattet ved

lov

nr. 539 af 8. juni 2006, og registrering som storkunde. Registreringerne sker

hver for sig efter reglerne i henholdsvis tinglysningsloven og

tinglysningsafgiftsloven. Det forventes imidlertid, at autoriserede anmeldere

vil være systembrugere. Hvis det er tilfældet, er registrering som storkunde

et

krav. Det skyldes dog systembrugen og ikke autorisationen.

Såfremt SKAT efterfølgende vælger at foretage kontrol af

tinglysningsafgift hos den enkelte storkunde, vil SKAT modtage oplysninger om

kundens transaktioner fra e-TL og anvende disse blandt andet ved kontrolbesøg

hos den enkelte storkunde, hvor enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse vil

blive gennemgået for korrekthed.

Den foreslåede ændring af storkundeordningen vil være en

administrativ lettelse for storkunderne, fordi de undgår hver måned at skulle

afstemme myndighedernes oplysninger med deres egne og finde eventuelle fejl.

Efter gældende ret skal virksomheder for at kunne anvende

storkundeordningen have tilladelse hertil af SKAT. Efter administrativ

praksis

kræver tilladelsen, at virksomheden har mindst ti månedlige tinglysninger. I

de

øvrige punktafgiftslove skal virksomhederne ikke have tilladelse til at

foretage afgiftsbetalingen periodevis. De skal blot registreres hos SKAT. Det

foreslås, at storkundeordningen ligeledes ændres således, at månedlig

betaling

af afgiften alene er betinget af registrering hos – og ikke tilladelse

fra –

SKAT. Dette medfører blandt andet, at det nævnte krav om ti månedlige

betalinger, som virksomhederne efter gældende ret skal opfylde for at blive

omfattet af ordningen, ikke længere vil være gældende.

I dag anvendes storkundeordningen i praksis kun for

tinglysningsafgiften og ikke for afgift for registrering af skibe og

luftfartøjer.

Efter ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 17 må det imidlertid

lægges

til grund, at ordningen kan anvendes ved både tinglysning og skibs- og

luftfartøjsregistrering, og at dette også var hensigten ved den oprindelige

indførelse af loven. Det er endnu ikke afklaret, hvordan afgiftsbetalingen

vil

ske i forbindelse med digital skibs- og luftfartøjsregistrering.

Ændringen af storkundeordningen vil kræve, at SKAT får

flere kontrolbeføjelser end de, der fremgår af den gældende § 29. Det

foreslås derfor, at der indsættes to nye kontrolbestemmelser i kapitel 7. Der

henvises til forslagets § 1, nr. 28. Kontrolbeføjelsen svarer

indholdsmæssigt til tilsvarende regler i andre punktafgiftslove.

Det er som nævnt endnu ikke afklaret, hvordan angivelsen vil

ske. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Det er endvidere ikke afklaret, hvornår angivelsesordningen

skal indføres. Det er muligt, at ordningen vil kunne implementeres, før det

digitale

tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis det ikke er muligt at

implementere forslaget, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem

træder i kraft, vil forslaget blive implementeret samtidig med

implementeringen

af det digitale tinglysnings-/registreringssystem. Det skal bemærkes, at

implementeringen af ordningen vil ske i samråd med relevante interessenter.

På denne baggrund foreslås det, at skatteministeren

bemyndiges til at kunne bestemme, at angivelsesordningen, herunder de nye

kontrolbestemmelser, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele

af

loven. Den del af forslagets § 1, nr. 22, der ændrer

tinglysningsafgiftslovens § 17, og forslagets § 1, nr. 28,

forventes

således sat i kraft samtidig.

2.1.2. Ændring af forfaldstidspunktet for

tinglysnings- og registreringsafgiften

Det foreslås at ændre forfaldstidspunktet for betaling af

tinglysnings- og registreringsafgiften fra anmeldelses- til

tinglysnings-/registreringstidspunktet og som følge heraf ophæve

tinglysningsafgiftslovens

§ 22 om godtgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 22, 25 og 26.

Forslaget skyldes, at i e-TL vil henholdsvis anmeldelses-

og tinglysnings-/registreringstidspunkterne være næsten sammenfaldende, idet

tinglysningen/registreringen sker i realtid. Det vil være en administrativ

lettelse for både anmelderne og SKAT, at der ikke længere skal søges om og

behandles sager om godtgørelse af afgiften.

Efter gældende ret forfalder tinglysnings- og

registreringsafgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, jf.

§ 16, stk. 1. Det fremgår af godtgørelsesbestemmelsen i § 22,

at

hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering trækkes tilbage, eller

hvis tinglysning eller registrering afvises, godtgøres efter anmodning det

indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr., når tilbagetrækning

eller afvisning sker fra tinglysning. Indgives en anmeldelse, for hvilken

afgiften er godtgjort, til tinglysning eller registrering senest 6 måneder

efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse

med

1.400 kr. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse efter stk. 1,

nedsættes

afgiften ved den fornyede anmeldelse med det oprindeligt indbetalte

afgiftsbeløb, idet der dog fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse

til tinglysning sker senere end 6 måneder efter den første anmeldelse.

Ved ændring af forfaldstidspunktet til tidspunktet for

tinglysning eller registrering, vil afgiften ikke blive betalt, hvis

dokumentet

afvises. Der bliver derfor heller ikke tale om godtgørelse af afgiften. Dette

medfører således, at der vil være nogle få tilfælde, hvor den faste afgift på

1.400 kr. fremover ikke længere vil blive betalt. Det vil være de tilfælde,

hvor der i dag enten sker afvisning eller tilbagetrækning, og der enten går

mere end 6 måneder, før der på ny sker anmeldelse, eller der slet ikke

foretages en fornyet anmeldelse. Det kan være, fordi der overhovedet ikke er

tale om en ret over fast ejendom, eller fordi tinglysning af rettigheden er

overflødig, f.eks. lejerettigheder, der i forvejen er beskyttede af

lovgivning

m.v.

Det vurderes, at disse situationer vil være af et meget

begrænset antal. Det må antages, at de allerfleste anmeldelser til

tinglysning

foretages, fordi dokumentet faktisk ønskes tinglyst. Det er derfor meget få

anmeldere, der helt fortryder anmeldelsen af dokumentet og således ikke

foretager fornyet anmeldelse efterfølgende. Det vurderes endvidere, at de

allerfleste fornyede anmeldelser foretages inden for 6 måneder efter den

første

anmeldelse. Dette skyldes, at tinglysningens retsvirkninger afhænger af

tidspunktet for anmeldelse – forudsat at dokumentet senere tinglyses.

2.1.3. Erklæringer erstatter

papirdokumentation

En række af de nugældende bestemmelser i loven forudsætter,

at der i visse situationer samtidig med anmeldelse til tinglysning af f.eks.

et

skøde eller pantebrev indsendes dokumentation for beregning af afgiften. Det

vil ofte være i forbindelse med hel eller delvis afgiftsfrihed. Dette er

muligt, når tinglysningen er baseret på fremsendelse af papirdokumenter. I

e-TL

er det som udgangspunkt ikke hensigten, at der skal indsendes papirdokumenter

til tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL

forudsættes at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige

oplysninger. Det vil dog være muligt at vedhæfte yderligere dokumenter i

filformat til det dokument, der anmeldes til tinglysning. Det kan ske i

tilfælde, hvor et dokument, der er relevant for tinglysningen eller

afgiftsberegningen, indeholder oplysninger, som det ikke er muligt at

indtaste

i e-TL.

Det forventes, at e-TL udformes således, at der i stedet

for indsendelse af papirdokumenter kan afgives erklæringer om de oplysninger,

der er nødvendige for afgiftens beregning. Det kan for eksempel være

oplysninger

om, at en betingelse for afgiftsfrihed er opfyldt. Det forventes, at e-TL vil

indeholde et erklæringskatalog med foruddefinerede tekster. Når der dannes et

dokument, hvorefter der skal afgives en erklæring, vil anmelderen have

mulighed

for at vælge den korrekte erklæring fra erklæringskataloget. Det foreslås, at

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne,

herunder karakteren af de oplysninger, der skal afgives, og erklæringernes

ordlyd.

For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det

endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets

§ 1, nr. 6, 8, 10-14, 16 og 18.

2.1.4. Ændringer som følge af

centraliseringen af tinglysningen

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der er en

følge af, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten og

ikke

længere i landets forskellige retskredse, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006.

Det gælder forslagets § 1, nr. 7 og 9, om ophævelse af

sidste pkt. i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 5,

stk. 1. Bestemmelserne omhandler tilfælde, hvor ejerskifte eller

pantsætning efter gældende ret skal tinglyses i flere retskredse. I disse

tilfælde betales både fast og variabel afgift ved tinglysning i den første

retskreds.

I de øvrige retskredse betales kun fast afgift. Fremover vil det være uden

betydning, om dokumentet vedrører ejendomme, der er beliggende i forskellige

retskredse. Det medfører, at der skal betales færre faste afgifter, hvilket i

princippet har betydning for provenuet. Det vurderes dog, at provenutabet vil

være ubetydeligt, da der er få dokumenter, der vedrører overdragelser eller

pantsætning af flere ejendomme.

Der er tale om lignende ændringer i § 1, nr. 17, hvori

tinglysningsafgiftslovens § 9 ophæves. § 9 omhandler tinglysning af

et dokument i flere retskredse pga. en fast ejendoms beliggenhed. I den

situation skal dokumentet sendes til flere forskellige tinglysningskontorer.

Der skal dog kun beregnes afgift i den første retskreds. Når tinglysningen

sker

centralt, vil bestemmelsen blive overflødig.

Endelig kan nævnes forslagets § 1, nr. 15, hvorefter

der kun skal betales fast afgift bl.a. for tinglysning af flere rettigheder

på

en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds. Betingelsen om

samme

retskreds bliver overflødig, når tinglysningen centraliseres.

Det skal bemærkes, at centraliseringen af tinglysningen

endnu ikke er trådt i kraft. Dette sker den 1. januar 2007, jf. § 105,

stk. 1, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Det fremgår dog af denne lovs

§ 106, stk. 2, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra

byretterne efter Domstolsstyrelsens nærmere bestemmelse. Indtil

Tinglysningsretten har overtaget tinglysningen fra byretterne, sker

tinglysning

ved de byretter, som Domstolsstyrelsen bestemmer.

Det forventes, at Tinglysningsretten overtager

tinglysningen fra byretterne i 2008. Ikrafttrædelsen af de ændringer af

tinglysningsafgiftsloven, der vedrører centraliseringen af tinglysningen, vil

blive koordineret med Domstolsstyrelsens bestemmelse om Tinglysningsrettens

overtagelse af tinglysningen fra byretterne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 2-4, 7, 9, 15 og 17.

2. 2. Afgiftsfritagelse ved transaktioner i

forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.

Forslaget indeholder bestemmelser om fritagelse for afgift

for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelse af

aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i forbindelse med ændringer

af

den kommunale eller regionale inddeling eller som følge af opløsning og

udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der er tale om fritagelse

for

afgift for både tinglysninger og registreringer efter

tinglysningsafgiftsloven

og henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.

De ændringer, der er tale om, er ændringer som følge af

beslutninger truffet af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lov nr.

382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner

og

om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Denne lov

giver mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan ændre den

kommunale

inddeling, der blev fastlagt med kommunalreformen, herunder gennemføre mindre

grænsejusteringer samt - med kommunernes tilslutning - større grænseændringer

og kommunesammenlægninger. Loven giver endvidere mulighed for, at indenrigs-

og

sundhedsministeren samtidig kan træffe beslutning om de ændringer af den

regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune

omfatter

områder i flere regioner. Endelig giver loven mulighed for, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan træffe beslutning om opløsning og udpegelse af

forpligtende kommunale samarbejder.

For så vidt angår kommunesammenlægningerne som led i

kommunalreformen blev der ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en

række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som

følge

af kommunalreformen m.v.), indført en fritagelse for tinglysningsafgift for

tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af

aktiver

og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Ved

samme

lov blev færdselsloven ændret, således at ejerskifte som følge af

overdragelse

af et køretøj i medfør af kommunalreformen kan ske uden betaling af

registreringsafgift,

jf. den gældende færdselslovs § 124 m, stk. 2, nr. 6. De nævnte

afgiftsfritagelser omfatter bl.a. overdragelser som følge af ændringer af den

kommunale inddeling, dvs. kommunesammenlægninger som led i reformen.

Regeringen finder, at det er hensigtsmæssigt, at der ved

fremtidige kommunesammenlægninger, der er i overensstemmelse med

kommunalreformens kriterier, gælder samme regler for afgiftsfritagelse som

for

sammenlægninger, der har fundet sted som led i reformen.

Lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets

inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende

kommunale samarbejder er en opfølgning på kommunalreformen og

giver alene

mulighed for grænseændringer og kommunesammenlægninger, der er i

overensstemmelse

med de kriterier for kommuners bæredygtighed (befolkningstal), som ligger til

grund for reformen. Det er således sandsynligt, at fremtidige

kommunesammenlægninger navnlig vil omfatte sammenlægninger med kommuner,

der ikke har mindst ca. 20.000 indbyggere og således ikke opfylder

kommunalreformens bæredygtighedskriterium, og eventuelt andre mindre kommuner

med under 30.000 indbyggere, der var det politiske sigtepunkt for bæredygtige

kommuner i forbindelse med fastlæggelsen af det kommunale landkort som led i

kommunalreformen.

Ud over kommunesammenlægninger giver lov nr. 382 af 3. maj

2006 indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at træffe beslutning om

andre ændringer af den kommunale inddeling end kommunesammenlægninger, dvs.

grænseændringer. Sådanne ændringer kan ikke ventes at indebære

afgiftspligtige

overdragelser mellem kommuner i særligt vidt omfang.

Herudover giver lov nr. 382 af 3. maj 2006 mulighed for

opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Omfanget af

beslutninger herom må imidlertid forventes at blive ganske lille, da

forpligtende

kommunale samarbejder efter lovgivningen herom skal omfatte en kommune med

under ca. 20.000 indbyggere, der allerede indgår i et forpligtende kommunalt

samarbejde. Endvidere indeholder lovgivningen om disse samarbejder ikke

regler

om overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter mellem

kommuner, hvorfor afgiftspligtige overdragelser som følge af opløsninger

eller

udpegelse af sådanne samarbejder må forventes at få et meget begrænset

omfang.

Samlet set vurderes de provenumæssige konsekvenser som

følge af afgiftsfritagelserne – uden at et nærmere skøn herover kan

foretages –

således at blive meget begrænsede.

2.3. Fritagelse for betaling af variabel

tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til diverse foreninger m.v.

Det foreslås at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v.,

som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse

med gaveoverdragelse af en fast ejendom. Efter den gældende

tinglysningsafgiftslovs

§ 10, stk. 2, skal der alene betales den faste afgift på 1.400 kr.

ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast

ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller

anerkendte trossamfund her i landet. Endvidere skal der kun betales fast

afgift

for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast

ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse

samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i

1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er

skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat

og

forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra f, og som

tilfalder

offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse

samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller

andet

almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2. Efter § 3,

stk. 1, litra f, skal der ikke betales boafgift for arv, legat og

forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og

religiøse

samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv,

legat

og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens

§ 8

A eller § 12.

Ligningslovens §§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for

henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner m.v. SKAT skal have godkendt den pågældende forening m.v., jf.

§ 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3.

De foreninger m.v., der er godkendt efter boafgiftslovens

§ 3, stk. 2, og ligningslovens §§ 8 A og 12, fremgår af en

liste

i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt de fleste foreninger på listen

er

godkendt efter ligningslovens §§ 8 A eller 12. En del foreninger er

godkendt efter begge disse bestemmelser.

Efter den gældende formulering af tinglysningsafgiftslovens

§ 10, stk. 2, 2. pkt., er det imidlertid kun foreninger godkendt

efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for at betale

den

variable tinglysningsafgift. Foreninger godkendt efter ligningslovens

§§ 8

A eller 12, skal derfor både betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.

og den variable afgift på 1,5% af ejendommens værdi. Det er således meget få

foreninger m.v., der er omfattet af afgiftsfritagelsen.

Denne forskel er efter regeringens opfattelse ikke

hensigtsmæssig, da alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende

eller almennyttigt formål. Det foreslås derfor, at retstilstanden ændres, så

fritagelsen for betaling af den variable tinglysningsafgift også kommer til

at

omfatte foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A,

stk. 2, og § 12, stk. 3. Forslaget fremgår af forslagets

§ 1, nr. 18.

Ændringen vil dog kun have relevans for de overdragelser,

hvor foreningen beholder den faste ejendom og således skal registreres som

ejer. I de tilfælde, hvor foreningen sælger ejendommen videre, vil

tinglysningen være afgiftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 8,

stk. 1, nr. 3. Det fremgår heraf, at tinglysning af skifteretsattest er

afgiftsfri, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til

en

ikke-arving. I de fleste tilfælde vælger foreningen at sælge ejendommen

videre.

Det vurderes derfor, at antallet af sager, der vil være omfattet af

ændringen,

på årsbasis vil være minimalt.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

Det forventes, at storkundeordningen vil blive anvendt

væsentligt mere, end det er tilfældet i dag, hvilket vil medføre et

likviditetstab det første år samt øgede renteudgifter for SKAT. Denne

udbredelse af ordningen er dog i langt højere grad end den nuværende i

overensstemmelse med forventningerne til ordningen ved indførelsen af denne.

Der blev derfor allerede dengang taget højde for de provenumæssige

konsekvenser

herved.

Forslaget skønnes at medføre omkostninger til

systemtilretninger på mellem ca. 7 og 10 mio. kr. De vedrører tilretninger i

forbindelse med indførelse af angivelsesordningen for storkunder af

Erhvervssystemet (ES) med 0,2 mio. kr., eService-projektet med 0,5 mio. kr.,

og

Én Skattekonto med ca. 2 mio. kr. Dertil kommer udgifter til udsøgning og

overførsel af data til Datawarehouse samt udgifter i forbindelse med

udvikling

af et nyt elektronisk fagsystem til brug for kontrol af afgiften med mellem 5

og 7 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget om ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens

§ 22 om godtgørelse af afgift vil medføre en administrativ lettelse for

SKAT, da de undgår behandlingen af disse sager.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget

bliver

forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

SKAT planlægger at udarbejde et nyhedsbrev til storkunderne

om den nye angivelsesordning. Nyhedsbrevet vil blive offentliggjort på

www.skat.dk,

og skattecentrene kan desuden sende nyhedsbrevet til storkunderne. Udgifterne

hertil skønnes ikke at blive nævneværdige.

11. Høring

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer som følge

af digital tinglysning, har været sendt i høring hos ATP,

Børsmæglerforeningen,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,

Den

Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Ejendomsforeningen Danmark, Finans og Leasing, Finansministeriet,

Finansrådet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS-A

Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Indenrigs- og

sundhedsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet ,

Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark

(LO),

Landsskatteretten, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditrådet, SKAT,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen,

Statsministeriet,

Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

En oversigt over modtagne høringssvar og skatteministeriets

kommentar hertil er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen nævneværdige.

Ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Omkostninger til systemtilretninger skønnes at udgøre

mellem ca. 7 og 10 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Forslaget om ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 22

om godtgørelse af afgiften vil medføre administrative lettelser.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om

forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser

i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et

virksomhedspanel.

Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at told- og

skatteforvaltningen (kaldet SKAT) er etableret som en enhedsforvaltning. Det

har medført, at de tidligere forskellige myndigheder under ToldSkat, herunder

afgiftsmyndigheden, nu alle betegnes »told- og skatteforvaltningen«. Det

foreslås derfor, at betegnelsen »afgiftsmyndigheden« i

tinglysningsafgiftsloven

ligeledes ændres til »told- og skatteforvaltningen«.

Til nr. 2-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen

af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Der

henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen

af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Der

henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4,

skyldes et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af

bestemmelsen.

Årsagen til behovet herfor er, at § 1, nr. 4, ligeledes blev ændret ved

lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er imidlertid endnu ikke trådt i

kraft,

da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af

lov

nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive

sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af

tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, hvilket forslaget på denne måde

tilsigter at undgå.

Til nr. 5

Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler

afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af

overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af

kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at

omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og

sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling

eller

om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af

lov

nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og

regioner

og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der

henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 6

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1.

pkt., medregnes ved beregning af ejerskiftesummen efter § 4 eller

§§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Det fremgår af de øvrige

punktummer i § 3, stk. 1, hvilke beløb der henregnes hertil. Det

foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.

I det nuværende tinglysningssystem dokumenteres disse

oplysninger for tinglysningsmyndigheden, enten ved at vederlaget er

specificeret i skødet, eller ved at der sammen med indsendelse af skødet til

tinglysning tillige indsendes en separat aftale, der indeholder disse

oplysninger. I e-TL skal der som udgangspunkt ikke indsendes papirdokumenter

til Tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL

forudsættes

at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige oplysninger. Det vil

dog være muligt at vedhæfte dokumenter i filformat til det dokument, der

anmeldes til tinglysning. Det forventes, at når oplysningerne om

overdragelsen

indtastes i e-TL, vil anmelderen få mulighed for at oplyse, at der overtages

forpligtelser ud over den angivne købesum. Hvis dette oplyses, skal

anmelderen

ved afkrydsning anføre, hvilke forpligtelser der overtages og værdien af

disse

forpligtelser. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere

regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det

endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 7

Der er tale om en ændring som følge af, at tinglysningen

fremover sker centralt i Tinglysningsretten uanset den faste ejendoms

beliggenhed. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor

uden

betydning.

Til nr. 8

Det foreslås, at der foretages sproglige justeringer i

tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Endvidere foreslås det, at

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation

for oplysningerne i § 4, stk. 2, 3. pkt. Denne bestemmelse

omhandler

skøn af ejendommens værdi i situationer, hvor ejendommen ikke er selvstændigt

vurderet, eller hvor der efter den seneste offentliggjorte vurdering er sket

væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen.

Den foreslåede bemyndigelse har tidligere stået i § 4,

stk. 2, men blev ophævet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det har

efterfølgende vist sig hensigtsmæssigt, at der fortsat er hjemmel til at

fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at det i modsat fald ikke vil være

muligt at vurdere afgiftsgrundlaget.

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4,

stk. 2, skyldes til dels et ønske om at tydeliggøre den fremtidige

formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 4,

stk. 2, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov

er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt

funktionsdygtigt.

Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag

forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den

fremtidige

formulering af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, hvilket

forslaget på denne måde tilsigter at undgå.

Bemyndigelsen i den nugældende tinglysningsafgiftslovs

§ 4, stk. 2, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af

ejer-

og panterettigheder m.v. Herefter skal overdrageren af ejendommen i de nævnte

situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om

enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er

bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal

overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på

anmeldelsestidspunktet.

Det forventes, at det i e-TL vil være muligt ved afkrydsning at oplyse, at

der

er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over

værdien af ejendommen. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de

nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at det ikke længere vil være

praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én

gang. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 2, 5.

pkt., er det en betingelse for at kunne overføre afgift fra ét pantebrev til

et

andet, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig

med

aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest

1

år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

I dag er det muligt at indsende flere fysiske dokumenter

samtidig til tinglysning eller aflysning. Endvidere er det muligt at betinge

aflysning af et dokument af, at et andet dokument tinglyses. Det muliggør

bl.a., at to forskellige anmeldere kan foretage henholdsvis anmeldelse til

tinglysning og aflysning. I e-TL er det ikke muligt at stille betingelser for

aflysning af et dokument. I princippet vil to forskellige anmeldere

formentlig

kunne aftale at anmelde to dokumenter til henholdsvis tinglysning og

aflysning

præcis samtidig, men dette vil ikke være praktisk.

Det foreslås derfor, at betingelsen i § 5,

stk. 2, 5. pkt., om anmeldelse til tinglysning af det nye pant senest

samtidig med aflysningen af det tidligere pant, erstattes af en betingelse

om,

at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det

tidligere pant, og at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til

tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere

pant.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 vedrørende erklæringen.

Det er fortsat en betingelse, at det tidligere pant er aflyst senest et år

efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Der ændres ikke på de øvrige betingelser i § 5,

stk. 2, for at overføre afgift fra ét pantebrev til et andet. Bl.a. er

det

således fortsat en betingelse, at det nye lån optages til at afløse et

tilsvarende lån med pant i samme ejendom, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 11

Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10,

en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere

dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang.

Det foreslås derfor, at den nugældende betingelse om, at

anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske

samtidig, ændres til tre betingelser: 1) At anmeldelsen til tinglysning af

det

nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, 2) at der afgives en

erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår

om

aflysning af det tidligere pant, og 3) at det tidligere pant aflyses senest

30

dage efter tinglysning af det nye pant. Formålet med betingelserne er i

videst

muligt omfang at opretholde den nugældende tidsmæssige sammenhæng mellem

anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev og aflysningen af det

tidligere. Grunden hertil er, at der i perioden mellem tinglysningen af det

nye

pant og aflysningen af det tidligere vil være tinglyst to panterettigheder,

uden at der er betalt fuld afgift for begge tinglysninger.

Det forudsættes, at de to ekspeditioner – anmeldelse til

tinglysning af det nye pant og aflysning af det tidligere – i

almindelighed vil

ske i umiddelbar forlængelse af hinanden. Da tinglysningen som udgangspunkt

foregår i realtid, dvs. næsten samtidig med anmeldelsen til tinglysning, vil

det i de fleste tilfælde være muligt at aflyse det tidligere dokument lige

efter, at det nye er blevet tinglyst.

Der vil dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Hvis

et dokument udtages til manuel behandling, vil der være en ekspeditionstid i

Tinglysningsretten. I e-TL vil det ikke være muligt at betinge aflysning af

ét

dokument af, at der sker tinglysning af et andet. Det vurderes ikke at være

rimeligt at stille krav om, at det tidligere dokument aflyses, inden der er

opnået sikkerhed for, at det nye dokument bliver tinglyst.

Det foreslås derfor, at der gives en frist på 30 dage efter

tinglysningen af det nye dokument til at aflyse det tidligere. Denne frist

vil

også være rimelig, hvis det på grund af tekniske forhold ikke er muligt at

foretage aflysning af det gamle dokument umiddelbart efter tinglysning af det

nye.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.

13, vedrørende forslaget om, at der skal afgives en erklæring om, at

tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere

pant.

Til nr. 12

Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10

og 11 en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde

flere

dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor,

at

betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af

et

andet skal ske samtidig, ændres til, at anmeldelsen til tinglysning af det

nye

pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at aflysningen af det

tidligere pant skal ske senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.

Det foreslås som nævnt i forslagets § 1, nr. 10 og 11,

at der indsættes en betingelse i tinglysningsafgiftslovens § 5,

stk. 2 og 4, om, at der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til

tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere

pant.

Denne betingelse er ikke nødvendig at indsætte i § 5, stk. 6, da

det

allerede fremgår af 2. pkt., at der skal gives påtegning om, at anmeldelsen

til

tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 13,

der indeholder nærmere oplysninger om baggrunden for fristen på 30 dage til

at

foretage aflysning, og hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.

Til nr. 13

Forslaget har sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 10

og 11, og den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 6, 2.

pkt.,

hvorefter der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af

det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om afgivelsen af denne erklæring. Det forventes, at det ved

anmeldelse til tinglysning af det nye pant bliver muligt at oplyse i e-TL, at

anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere

pant. Anmelderen vil i så fald skulle oplyse dato og løbenummer (det, der i

dag, hedder dagbogsnummer) på det tidligere pant. Herefter sender e-TL besked

til SKAT, der løbende vil kontrollere, at de tidligere pantebreve aflyses.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de

oplysninger, anmelderen skal afgive.

Til nr. 14

Den nuværende § 6 a i tinglysningsafgiftsloven blev

indført ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, men er endnu ikke trådt i kraft. Det

fremgår af den vedtagne bestemmelse, at der skal afgives erklæring om, at

ændringen (adkomstændringer i forbindelse med visse selskabskonstruktioner)

kan

tinglyses for 1.400 kr. Det foreslås nu, at der indsættes et 3. pkt.,

hvorefter

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af

erklæringen.

Det forventes, at der i e-TL bliver mulighed for at markere, at tinglysningen

er omfattet af § 6 a. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte

de

nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af både digitaliseringen og

centraliseringen af tinglysningen.

Den gældende § 7, stk. 2, i

tinglysningsafgiftsloven omhandler bl.a. situationer, hvor anmeldelsen

udløser

tinglysning af forskellige typer rettigheder på en eller flere faste

ejendomme

beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. I disse

tilfælde udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. I e-TL vil det kun

være muligt at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf.

tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8.

juni 2006. Det vil være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme

dokument, blot rettighederne er af samme type. Det fremgår af bemærkningerne

til tinglysningslovens § 9, stk. 3, at »herved forstås rettigheder,

der skal tinglyses i forskellige rubrikker i tingbogen (adkomst, byrde eller

hæftelse). Et digitalt dokument vil således godt kunne indeholde flere

rettigheder af samme type, eksempelvis flere rettigheder, der alle skal

tinglyses i byrderubrikken. Et dokument, der indeholder en rettighed, vil

også

fortsat kunne tinglyses på flere ejendomme«.

Dette kan for eksempel være tilfældet ved anmeldelse af

enslydende deklarationer, der vedrører forskellige parter. Det foreslås, at

§ 7, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed, således at det

fremgår,

at tinglysning af flere rettigheder af samme type alene udløser én fast

afgift.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i

tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, ændres, således at det ikke

længere er et krav, at der er tale om ejendom/me i samme retskreds. Det

skyldes, at tinglysningen efter domstolsreformen vil foregå centralt i

Tinglysningsretten.

Derfor vil ejendommenes beliggenhed blive uden betydning for

tinglysningsekspeditionen.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvens af, at dokumentation for

afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af

erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af

dokumenter.

Efter gældende ret sker der ofte tinglysning af skifteretsattest samtidig med

ejerskiftedokumentet. Ved at sammenholde oplysningerne i henholdsvis

skifteretsattesten og ejerskiftedokumentet er det muligt at dokumentere, at

betingelsen

for afgiftsfrihed er opfyldt. Denne dokumentationsmulighed foreslås erstattet

af en erklæring fra anmelderen om, at betingelsen for afgiftsfrihed er

opfyldt.

Det forventes, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at

tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Det

foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

dokumentationen for, at betingelsen er opfyldt. Bemyndigelsen forventes

udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal

afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 17

Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 9 om

afgift ved tinglysning i flere retskredse ophæves. Det skyldes, at

tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten. Bestemmelsen om

tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning.

§ 9 blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne

lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8.

juni

2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende.

Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006

får derfor ingen praktisk betydning, da bestemmelsen samtidig ophæves.

Til nr. 18

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 10

skyldes to forslag. Dels, i lighed med den foreslåede nyaffattelse af

§ 8,

at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for

fritagelse for betaling af variabel afgift efter § 10, stk. 1. Dels

at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v., som er fritaget for betaling af

den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast

ejendom.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel

afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1. Dette er, i

lighed med forslagets § 1, nr. 16, en konsekvens af, at dokumentation

for

afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af

erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af

dokumenter.

I dag er det muligt at dokumentere, at betingelsen for

afgiftsberegning efter § 10, stk. 1, nr. 1, er opfyldt ved at

vedlægge separations- eller skilsmissebevillingen eller dommen i forbindelse

med tinglysning af bodelingsoverenskomsten. Opfyldelsen af betingelsen i

§ 10, stk. 1, nr. 2, kan dokumenteres ved fremsendelsen af en

skifteretsattest. Hvis afgiften ønskes beregnet i medfør af § 10,

stk. 1, nr. 3, kan der indsendes kopi af de tidligere lånedokumenter til

dokumentation for, at betingelsen om fritagelse for variabel afgift er

opfyldt.

Da der fremover som udgangspunkt ikke skal vedlægges

dokumenter ved anmeldelsen til tinglysning, forventes det, at anmelderen får

mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af en af de

nævnte

bestemmelser. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt.

Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de

oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 10,

stk. 2, skal der kun betales den faste afgift på 1.400 kr. ved

tinglysning

af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til

fonde,

foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er

godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage

arv

boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, er

foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller

§ 12 fritaget for at betale boafgift ved modtagelse af arv.

Ligningslovens

§§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og

løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

De nuværende godkendte foreninger m.v. er opført på en liste

i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt hovedparten af foreningerne

m.v.

på denne liste er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,

eller

§ 12, stk. 3. En del foreninger er godkendt efter begge disse

bestemmelser. Som tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, er

formuleret i dag, er det imidlertid kun foreninger, der er godkendt efter

boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for betaling af den

variable tinglysningsafgift. Denne forskel forekommer ikke hensigtsmæssig, da

alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende eller almennyttigt

formål. Det foreslås derfor, at foreninger m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3,

ligeledes

fritages for betaling af den variable del af tinglysningsafgiften.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger punkt 2.3.

Da det således ikke er alle de foreslåede ændringer af

§ 10, der vedrører digital tinglysning, foreslås det, at ændringen af

§ 10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende.

Den

nye bemyndigelse til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om

dokumentation for, at betingelserne i § 10, stk. 1, er opfyldt, vil

dog ikke blive udnyttet, før e-TL bliver funktionsdygtigt, og de øvrige

ændringer, der vedrører digital tinglysning, træder i kraft.

Til nr. 19

Tinglysningsafgiftslovens § 12 indeholder regler om

afgift for registrering af pant i skibe. Begrundelsen for ændringen af

§ 12, stk. 2, 4. pkt., er, at der er fundet behov for at

tydeliggøre

reglerne om afgift ved registrering af ændringer af pant i skibe.

Ved registrering af ændringer af pant i skibe skal der ikke

betales afgift, hvis pantsætter fortsat er den samme. Hvis pantsætter ikke

længere er den samme, skal der betales fuld afgift af hele det pantsikrede

beløb.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1,

udgør afgiften for registrering af pant i skibe, bortset fra retspant og

underpant i digitale ejerpantebreve, 1 promille af det pantsikrede beløb for

skibe, der ikke er fritidsfartøjer og 1,5% af det pantsikrede beløb for

fritidsfartøjer. Bestemmelsen i bl.a. § 5, stk. 3, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse ved registrering af pant i skibe. Det fremgår af

§ 5, stk. 3, 1. pkt., at der for tinglysning af ændringer, hvorved

der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under

pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb.

Det fremgår imidlertid af § 12, stk. 2, at der

kun beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb ved ændringer, hvis

pantsætter ikke er den samme som ved den tidligere registrering.

Den gældende formulering af § 12, stk. 2,

indeholder imidlertid en mangelfuld henvisning. Det medfører, at det bliver

uklart, hvad der er gældende ret. Det foreslås derfor, at henvisningen

ændres.

Det fremgår af § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis der

er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af

ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet.

Efter § 12, stk. 2, 4. pkt., gælder dette alene, hvis pantsætter

fortsat er den samme. Ellers betales der afgift efter 1. og 2. pkt. Da der

alene står »1. og 2. pkt.«, er der tale om stk. 2. Den korrekte

henvisning

er imidlertid 1. og 2. pkt. i stk. 1. I stempeludvalgets betænkning nr.

1364/1998, som lå til grund for den oprindelige tinglysningsafgiftslov, var

den

gældende § 12, stk. 1 og 2, skrevet i ét stykke. Det var derfor

korrekt, at der i bestemmelsen om pantsætterskifte var henvist til »1. og 2.

pkt.«. Imidlertid var bestemmelsen i det lovforslag, der blev fremsat i

folketinget,

blevet opdelt i to stykker, hvorfor henvisningen var blevet mangelfuld.

Det foreslås, at henvisningen ændres til hele stk. 1

og ikke kun 1. og 2. pkt. Det skyldes, at det væsentlige i relation til

stk. 2 er henvisningen i stk. 1, 3. pkt., til § 5,

stk. 3,

1. pkt.

Til nr. 20

Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering

af pant i luftfartøjer og svarer derudover til § 12 om pant i skibe. Der

er samme henvisning i § 14, stk. 2, som i § 12, stk. 2.

Det

foreslås derfor, at henvisningen i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres i

lighed med den tilsvarende henvisning i § 12, stk. 2, 4. pkt. Der

henvises til ovennævnte bemærkninger til forslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 21

Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2,

indeholder en henvisning til § 10, stk. 2 og 3. I forslagets

§ 1, nr. 18, foreslås det, at reglerne i tinglysningsafgiftslovens

§ 10, stk. 2 og 3, omformuleres, så § 10 fremover indeholder 5

stykker, hvor stk. 5 er en bemyndigelse til skatteministeren. Det

foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 2, til § 10,

stk. 2

og 3, ændres til en henvisning til § 10, stk. 2-4.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 18, vedrørende ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10.

Til nr. 22

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens kapitel

3, da der foreslås ændringer af begge paragraffer i dette kapitel, § 16

og

§ 17.

Til § 16

Det foreslås, at afgiftspligten også fremover indtræder ved

anmeldelsen til tinglysning eller registrering, men at afgiften først

forfalder

til betaling ved tinglysning eller registrering. Forslaget skyldes, at i e-TL

vil disse to tidspunkter sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen

sker i realtid. Forslaget medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om

tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage

fra

tinglysning eller registrering, i modsætning til den nugældende § 22.

Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 16,

stk. 1, forfalder afgiften til betaling ved anmeldelsen. Betaling af

tinglysningsafgiften sker som oftest ved, at der ved anmeldelsen medsendes en

check lydende på afgiftsbeløbet – dog undtaget de virksomheder der i

medfør af

§ 17 betaler afgiften månedlig. Afgiften bliver således betalt,

uafhængigt

af om dokumentet senere tinglyses, trækkes tilbage eller afvises. Det er i

dag

muligt at søge om godtgørelse af en betalt, men ubrugt afgift, dog med

fradrag

af den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 22. Anmodningen sendes til SKAT

via tinglysningskontoret.

Den nye bestemmelse vil være en administrativ lettelse for

både anmelderne og SKAT. Anmelderne undgår at søge om godtgørelse af

afgiften,

og SKAT undgår behandlingen af disse sager.

Af den gældende § 16, stk. 1, fremgår det, at

reglerne om forfaldstidspunktet gælder, medmindre der efter § 17 er

givet

tilladelse til månedlig betaling. Det foreslås imidlertid, at

tinglysningsafgiftslovens

§ 17 ændres således, at det ikke længere er et krav, at virksomheden har

fået tilladelse til at betale afgiften månedligt, men at de blot skal være

registreret som månedlig betaler. Det foreslås derfor, at § 16 ændres,

således at der blot henvises til § 17.

Til § 17

Det foreslås, at den nuværende storkundeordning ændres til

en angivelsesordning. Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal

betale, og så kan SKAT kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke

afklaret,

om angivelse vil ske via e-TL eller via TastSelv. Der henvises til de

almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Efter den gældende § 17 i tinglysningsafgiftsloven

skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse

hertil af SKAT. Imidlertid betaler virksomhederne i dag øvrige punktafgifter

periodevis, uden at dette kræver tilladelse fra SKAT. Virksomhederne skal

alene

registreres hos SKAT. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1,

ligeledes

affattes således, at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af

registrering

hos – og ikke tilladelse fra – SKAT.

Efter gældende administrativ praksis er det et krav for, at

virksomheden kan få tilladelse til månedlig betaling, at virksomheden

foretager

minimum ti tinglysninger pr. måned. Dette krav vil ikke gælde fremover.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at de registrerede

virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, skal

betale de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos

afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden

skal indbetales til SKAT. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og

betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning

af

skatter og afgifter. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften. Dette skyldes, at det som

nævnt endnu er uafklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller TastSelv.

Bemyndigelsen vil derfor blive udnyttet til at fastsætte regler om

angivelsen,

når det er afklaret, hvilket system der vil blive benyttet hertil. Det er

ligeledes ikke afklaret, hvordan angivelsen af afgiften vil ske for så vidt

angår digital skibs- og luftfartsregistrering.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, er

stort set en videreførelse af den gældende stk. 3 om

sikkerhedsstillelse.

Det foreslås dog, at der henvises til hele § 11 i opkrævningsloven frem

for, som i den nuværende bestemmelse, alene til § 11, stk. 1. Det

skyldes, at hele § 11 omhandler sikkerhedsstillelse. Hidtil har der ud

over henvisningen til § 11, stk. 1, i opkrævningsloven, været

fastsat

særlige regler for sikkerhedsstillelse i bekendtgørelse nr. 725 af 15.

september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder

m.v. Formålet med opkrævningsloven er imidlertid harmonisering og forenkling

af

reglerne i forskellige skatte- og afgiftslove om opkrævning. Det er derfor

principielt i strid med formålet med opkrævningsloven at have

anderledes/skærpede regler i anden lovgivning. Der ses ikke at være nogen

grund

til at fastholde de anderledes regler om sikkerhedsstillelse i

bekendtgørelsen,

og det foreslås derfor at ophæve dem og erstatte dem med en henvisning til

hele

§ 11 i opkrævningsloven.

Enhver ny storkunde vil før registreringen hos SKAT blive

vurderet efter opkrævningslovens § 11 (Trip-Trap-Træsko-princippet).

Storkunden vil alene blive afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i

restance med øvrige skatter og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes

anvendelse for registrering hos SKAT vedrørende øvrige afgifter.

Til nr. 23

Den gældende § 18 i tinglysningsafgiftsloven indeholder

en opregning af de personer/virksomheder, som det påhviler at foretage

beregning

og indbetaling af afgiften. Det foreslås i § 18, stk. 2, at

storkunder hæfter for afgiftens betaling over for SKAT.

Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som

kunders vegne. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at det er i

overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den

storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten, også hæfter

for

det angivne beløb over for SKAT. Efter dansk rets almindelige regler vil

storkunden kunne kræve afgiften af den afgiftspligtige.

Nogle storkunder er afgiftspligtige allerede efter de

gældende regler. Det gælder bl.a. realkreditinstitutter og pengeinstitutter,

som i forbindelse med tinglysning af pantebreve vil være både panthaver og

anmelder.

Autoriserede anmeldere efter tinglysningslovens kapitel 7 b

behøver ikke nødvendigvis at være storkunder. De vil dog ofte være det, idet

de

fleste formentlig vil være systembrugere, der, som nævnt i de almindelige

bemærkninger punkt 2.1.1, kun kan betale afgift efter storkundeordningen.

Til nr. 24

Ændringen skyldes, at SKATs afgiftsprøve fremover vil blive

en initiativopgave.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i

tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at hvis

afgiftsbeløbet

efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal

registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling

til SKAT til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det kan

være i de situationer, hvor et dokument ikke tinglyses maskinelt, men udtages

til manuel behandling. Dette ændres ikke ved forslaget.

Det forventes, at hvis der er uoverensstemmelse mellem den

beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift, udtages

anmeldelsen til manuel behandling og fremsendes efterfølgende til SKAT til

afgiftsprøve.

Der sendes en meddelelse til anmelderen om, at afgiftsspørgsmålet er

videresendt til SKAT. Systembrugere, dvs. storkunder, har dog mulighed for at

ændre den angivne afgift inden for en nærmere frist. Såfremt angivelsen efter

fristens udløb er uændret, videresendes afgiftsspørgsmålet til SKAT. Der

sendes

en meddelelse fra e-TL herom til systembrugeren. Denne sag vil ligeledes

blive

behandlet efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens

§ 19.

Den forslåede § 19 a vil finde anvendelse i de

tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er

uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den

indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde vil anmelderens oplysninger om

afgiftsberegningen som regel blive lagt til grund, uden at Tinglysningsretten

nødvendigvis har modtaget dokumentation for disse. Herved opstår der et behov

for, at SKAT kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Det

forventes, at der i e-TL vil være kriterier for udtagelse af sager, f.eks.

hvor

der i modsætning til i dag typisk ikke vil være anden dokumentation for

afgiftens

beregning end anmelderens oplysninger. Det kan f.eks. være i de sager, hvor

anmelderen skal afgive en erklæring, der ligger til grund for

afgiftsberegningen, jf. fx forslaget til § 1, nr. 8, 14, 16 og 18. På

baggrund heraf vil e-TL, dvs. registreringsmyndigheden, elektronisk sende

udtrækslister med sager til SKAT. Ud fra disse lister vil SKAT udtage et

antal

sager til stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.

Anmelderne af de dokumenter, der kommer til at fremgå af

udtrækslisterne, vil ikke få besked om, at oplysningerne om afgiften er sendt

til SKAT. Det er kun anmelderne i de sager, der faktisk udtages til

stikprøvekontrol,

der vil få besked herom. Efter SKATs sagsbehandling vil der blive sendt en

afgørelse til disse anmeldere med resultatet af stikprøvekontrollen.

Det foreslås, at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er

beregnet korrekt, afkræver SKAT den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt

beløb

til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift,

tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. Disse

reaktionsmuligheder, som kommer til at fremgå af § 19 a, stk. 2,

svarer til den gældende retstilstand efter § 19, dvs. de sager hvor

registreringsmyndigheden manuelt har vurderet, at der kan være tvivl om

afgiftens beregning. Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 3-6, om

opkrævning og indbetaling af afgift finder tilsvarende anvendelse på sager

efter § 19 a. Det bemærkes, at § 19, stk. 3-6, er ændret ved

lov

nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven

og

forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto). Denne lov er dog

endnu

ikke trådt i kraft. Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte

tidspunktet

for lovens ikrafttræden. Det foreslås ligeledes, at skatteministeren

bemyndiges

til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne i dette forslag.

Ikrafttrædelsen af de to love vil blive koordineret, så det sikres, at det

vil

være reglerne i den ændrede tinglysningsafgiftslovs § 19, stk. 3-6, som §

19 a

henviser til.

I de tilfælde, hvor der konkret har været tvivl om

afgiftens beregning, vil anmelderen få besked om, at sagen er sendt til SKAT.

Efterfølgende modtager anmelderen en afgørelse. Dette sker i medfør af

reglerne

i tinglysningsafgiftslovens § 19 og er i lighed med den gældende

retstilstand.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan SKATs afgiftsprøve vil

ske for så vidt angår afgiftsbetalingen for digital skibs- og

luftfartsregistrering.

Til nr. 25

Tinglysningsafgiftslovens § 20 omhandler forhøjelse af

afgiftsbeløbet i situationer, hvor afgiften eller en del heraf ikke betales

ved

anmeldelsen. Da forfaldstidspunktet for afgiften ændres, skal § 20

ligeledes ændres fra »anmeldelsen« til »tinglysningen eller registreringen«.

Ændringen har sammenhæng med forslaget til ændring af § 16. Der henvises

til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 26

Tinglysningsafgiftslovens § 22 omhandler godtgørelse

af afgift i tilfælde af tilbagetrækning eller afvisning og nedsættelse af

afgiften ved tinglysning herefter. Det fremgår af bemærkningerne til

ændringen

af tinglysningsafgiftslovens § 16, jf. forslagets § 1, nr. 22, at

ændringen af forfaldstidspunktet for afgiften medfører, at der ikke vil blive

spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller

trækkes

tilbage fra tinglysning eller registrering. Det skyldes, at der ikke betales

afgift, når et dokument afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller

registrering. § 22 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 27

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr.

3, kan der ske godtgørelse af den ved tinglysning eller registrering

indbetalte

afgift, dog med fradrag af den faste afgift, hvis det dokumenteres, at et

tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er

aflyst eller udslettet, og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor

eller kreditors repræsentant, og der ikke er betalt ydelser i henhold til

pantebrevet. For pantebreve udstedt til sikkerhed for lån i

realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter

kan godtgørelse ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse,

hvis

lånet ikke er udbetalt.

I et digitalt system eksisterer pantebreve ikke som fysiske

dokumenter. Det vil derfor ikke være muligt at overgive pantebrevet til

kreditor. Betingelsen i § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., om, at

pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors

repræsentant,

ophæves derfor. § 23, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., omhandler kun de

situationer, hvor pantebrevet har været i kreditors besiddelse. Denne del af

§ 23, stk. 1, nr. 3, kan derfor også ophæves.

Til nr. 28

Forslaget om indsættelse af § 29 a og § 29 b i

tinglysningsafgiftsloven er en konsekvens af forslaget om ændringen af

storkundeordningen til en angivelsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 22,

om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16. Bestemmelserne skal kun gælde

de

virksomheder, der er registreret som storkunder efter forslaget til ændring

af

tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. forslagets § 1, nr. 22. Efter

tinglysningsafgiftslovens § 29 kan SKAT kræve dokumenter udleveret med

henblik på kontrol heraf. Denne kontrolbeføjelse vil fortsat være gældende

for

de anmeldere, der ikke er storkunder. Bestemmelsen vil imidlertid ikke give

en

reel håndhævelsesmulighed i forbindelse med en angivelsesordning. Det er

nødvendigt, at SKAT bl.a. kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte storkunde

for at gennemgå enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse.

De foreslåede bestemmelser i § 29 a og § 29 b

svarer indholdsmæssigt til kontrolbestemmelserne i de fleste andre

afgiftslove.

Den konkrete formulering tager udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens §§ 15

og 16. Bortset fra at kontrolbeføjelserne udstrækkes til tillige at omfatte

tinglysnings- og registreringsafgiften, vil de registrerede virksomheder

således ikke blive pålagt yderligere kontrolregler i forhold til de, der

allerede gælder for kontrol efter andre afgiftslove.

Det foreslås i § 29 a, at SKAT, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har

adgang

til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af storkunderne og til at

efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance

m.v., uanset om oplysningerne opbevares på papir eller elektronisk.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og

hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1. Betingelsen for, at SKAT kan

foretage indgrebet, er opfyldt, hvis det er nødvendigt med henblik på SKATs

kontrol af storkundernes afgiftsbetaling.

Det foreslås i § 29 b, at politiet får hjemmel til at

yde SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Der

indsættes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Til § 2 og § 3

I medfør af den gældende § 124 m, stk. 2, nr. 6,

i færdselsloven betales der ikke afgift, når der sker ejerskifte som følge af

overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at

afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af

en

beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den

kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af

forpligtende

kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af

landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af

forpligtende kommunale samarbejder.

Begrundelsen for, at afgiftsfritagelsen for

registreringsafgift indsættes i to love, henholdsvis færdselsloven og lov om

registrering af køretøjer, er, at færdselslovens § 124 m er ophævet ved

§ 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Lov

om

registrering af køretøjer er dog ikke trådt i kraft endnu. Tidspunktet for

ikrafttrædelsen

af denne lov fastsættes af skatteministeren.

Indtil lov om registrering af køretøjer er trådt i kraft,

er bestemmelsen i færdselslovens § 124 m derfor gældende, og det er

derfor

nødvendigt at indsætte afgiftsfritagelsen heri. Efter ikrafttrædelsen af lov

om

registrering af køretøjer vil afgiftsfritagelsen fremgå heraf.

Den formulering, der indsættes i de to love, er dog ikke

helt enslydende. Det skyldes, at bestemmelsen om afgiftsfritagelse, når der

sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af

kommunalreformen, i den gældende færdselslov står i § 124 m,

stk. 2,

nr. 6, dvs. den bestemmelse der nu ændres. I lov om registrering af køretøjer

er afgiftsfritagelsen derimod indsat i § 26, stk. 3, som en

overgangsbestemmelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2,

vedrørende den nærmere baggrund for afgiftsfritagelsen.

Til § 4

Vurderingslovens § 33, stk. 2, blev ændret ved

§ 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. Ændringen var en konsekvens af, at

man

i samme lov genindførte skovfordelingen for skovbrugsejendomme, som omfatter

mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune. Med

genindførelsen

af skovfordelingen for disse ejendomme, var der ikke længere behov for en

særlig bestemmelse om, at der skulle foretages skovfordeling, når det var

nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af boafgiftsloven. Ændringen trådte i

kraft den 10. maj 2006 og har virkning fra og med 1. januar 2006.

Ved § 26 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 blev

vurderingslovens § 33, stk. 2, ændret igen. Der var tale om en

sproglig ændring uden materielt indhold. Ændringen blev ved en fejl foretaget

i

den affattelse af § 33, stk. 2, der var gældende før ændringen af

bestemmelsen ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. I indledningen til

lovændringen var der imidlertid bl.a. henvist til § 11 i lov nr. 406 af

8.

maj 2006.

På baggrund af den herved opståede usikkerhed om

udformningen af § 33, stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen

nyaffattes.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1

,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens

ikrafttræden, og at skatteministeren kan bestemme, at loven træder i kraft på

forskellige tidspunkter for så vidt angår afgift af tinglysning, afgift af

registrering af skibe og afgift af registrering af luftfartøjer.

I loven om digital tinglysning, lov nr. 539 af 8. juni

2006, er det bestemt, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Det skyldes, at digital tinglysning først vil kunne ske, når

e-TL

er fuldt funktionsdygtigt. I lovforslaget er det i bemærkningerne til

ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 13 anført, at det »forventes, at loven

vil

kunne sættes i kraft i løbet af 2008, men overgangen til digital tinglysning

vil naturligvis først finde sted, når alle tekniske og sikkerhedsmæssige

aspekter er helt på plads.«

I loven om digital skibsregistrering, lov nr. 526 af 7.

juni 2006, er det bestemt, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at der kan fastsættes forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvornår de to

love sættes i kraft.

Desuden forventes det som nævnt, at transport- og

energiministeren på et senere tidspunkt fremsætter forslag om indførelse af

regler vedrørende digital luftfartøjsregistrering.

Blandt andet under hensyn til at der endnu ikke er fremsat

et lovforslag om digital luftfartøjsregistrering, er det sandsynligt, at der

vil blive fastsat forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for henholdsvis

digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering.

De enkelte dele af nærværende forslag om afgift for

henholdsvis digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering

vil naturligvis først træde i kraft, når henholdsvis lovene om digital

tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering er blevet sat i

kraft.

Endvidere vil ikrafttrædelsen af reglerne i dette

lovforslag blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni

2006

(Opkrævning via én skattekonto). Det skyldes som tidligere nævnt, at denne

lov

bl.a. ændrede tinglysningsafgiftslovens § 19. Det fremgår af § 18,

stk. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006, at skatteministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det fremgår af § 26 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om

registrering af køretøjer, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

ikrafttrædelsestidspunktet. Det forventes, at den foreslåede ændring i lov om

registrering af køretøjer vil træde i kraft samtidig hermed.

Endelig vil ikrafttrædelsen af de ændringer, der vedrører

centraliseringen af tinglysningen, blive koordineret med Domstolsstyrelsens

bestemmelse om, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne.

Dette bestemmes af Domstolsstyrelsen i medfør af § 106, stk. 2, i

lov

nr. 538 af 8. juni 2006.

Det foreslås i

stk. 2

,

at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i

kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Den sidste del af

§ 1, nr. 22, forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens

§ 17,

vedrører angivelsesordningen. Forslagets § 1, nr. 28, vedrører SKATs

kontrolbeføjelser i forbindelse hermed. Forslaget om, at § 1, nr. 22 og

28,

kan træde i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, skyldes,

at det er muligt, at angivelsesordningen vil kunne implementeres, før det

digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis disse

bestemmelser

træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, vil det kun

være den del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører

tinglysningsafgiftslovens

§ 17, der træder i kraft på dette tidligere tidspunkt. Det skyldes, at

det

kun er denne del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører

angivelsesordningen. Forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens

§ 16, som også er indeholdt i forslagets § 1, nr. 22, er derimod

knyttet til indførelsen af digital tinglysning og vil ikke træde i kraft, før

e-TL

bliver funktionsdygtigt.

Som nævnt skal opkrævningen af tinglysningsafgiften for

storkunder ske efter bl.a. reglerne om én skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7.

juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Skatteministerens beslutning om

ikrafttrædelsen af angivelsesordningen, jf. nærværende lovforslags § 1,

nr. 22, forudsætter derfor, at lov nr. 513 af 7. juni 2006 er trådt i kraft.

I

stk. 3

foreslås det, at § 1, nr. 1, 5 og 18-21, § 2 og § 4, træder i kraft

dagen

efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende. Disse forslag til ændringer har

ikke sammenhæng med indførelse af digital tinglysning og digital skibs- og

luftfartøjsregistrering og kan derfor træde i kraft uafhængigt af tidspunktet

for ikrafttrædelsen af det øvrige forslag.

Det er fundet nødvendigt, at de nævnte bestemmelser træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende frem for en fastsat

dato, der ligger efter offentliggørelsen af loven.

Forslagets § 1, nr. 1, vedrører ændring af betegnelsen

for afgiftsmyndigheden til told- og skatteforvaltningen. Herved bringes

betegnelsen i tinglysningsafgiftsloven i overensstemmelse med betegnelser i

øvrige love, der omtaler told- og skatteforvaltningen. Ændringen bør derfor

træde i kraft hurtigst muligt.

Forslagets § 1, nr. 5, og § 2 omhandler afgiftsfritagelse

ved transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.

Disse ændringer har sammenhæng med lov nr. 382 af 3. maj 2006. Denne lov

træder

i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forslaget om

afgiftsfritagelse i forbindelse hermed træder i kraft i så nær tidsmæssig

sammenhæng med loven som muligt.

Forslagets § 3 vedrører ligeledes afgiftsfritagelse ved

transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.

Dette

forslag forventes dog først at træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af

lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Det skyldes, at

forslaget først får betydning, når færdselslovens §

124 m

ophæves i forbindelse med

ikrafttrædelsen af lov om registrering af køretøjer.

Forslagets § 1, nr. 18, vedrører en udvidelse af

kredsen af foreninger m.v., der er fritaget for at betale variabel

tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom. Herved

ændres en uhensigtsmæssighed i den gældende lov, hvorfor ændringen bør træde

i

kraft hurtigst muligt.

Forslagets § 1, nr. 21, indeholder en konsekvensændring som

følge af forslagets § 1, nr. 18. De to forslag bør derfor træde i kraft

samtidig.

Forslagets § 1, nr. 19 og 20, omhandler afgiften for registrering

af ændringer af pant i skibe og luftfartøjer. Dette forslag ændrer en

uklarhed

i den gældende lov og bør derfor ligeledes træde i kraft hurtigst muligt.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 944 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.

1100 af 29. december 1999, § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr.

485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 70 i lov

nr. 428 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, § 10 i

lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 514 af 7. juni 2006,

§ 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 539

af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »afgiftsmyndigheden«

til: »told- og skatteforvaltningen«,og »Afgiftsmyndigheden« ændres til:

»Told-

og skatteforvaltningen«.

§ 1. - - -

1)

Tinglysning af

betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4, 9 og 10.

2.

I §

1, nr. 1,

ændres »§§ 4, 9 og 10«

til: »§§ 4 og 10«.

2)

Tinglysning af

pant, bortset fra retspant, jf. §§ 5, 9 og 10.

3.

I

§ 1, nr. 2,

ændres »§§ 5, 9 og 10«

til: »§§ 5 og 10«.

3)

- - -

4)

Andre tinglysninger

end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 7 og 9.

4.

§ 1, nr. 4,

affattes således:

4)

»Andre

tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og 7.«

5)-8) - - -

§ 1 A.

For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af

aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af

kommunalreformen,

herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i

henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der ikke betales afgift

efter denne lov. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være

påført en erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af

1. pkt.

5.

§

1 A, stk. 1,

affattes således:

»Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger

og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver

samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem

kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til

ferielovens

§ 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs-

og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling

eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde.

Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en erklæring

om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.«

Stk. 2. - - -

§ 3.

Ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter § 4 eller

§§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Til vederlaget henregnes

kontante

beløb og pantebreve, der erlægges, henholdsvis udstedes til den, der afstår

det ejerskiftede, eller til tredjemand. Det samme gælder panthæftelser, der

overtages som led i ejerskiftet. Anlægsbidrag til vej

6.

I

§ 3, stk. 1,

indsættes som

8. pkt

.:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation

af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.«

Stk. 2. - - -

§ 4.

For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør

afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Dette

gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Skal ejerskiftet tinglyses i flere

end én retskreds, svares for den første tinglysning afgift efter denne

bestemmelse og for hver af de yderligere tinglysninger afgift efter § 7,

jf. dog § 9.

7.

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

Stk. 2.

Afgiften

beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for

anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved

ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel

heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved

anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien

foreligge oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, jf. 8. pkt.,

skal der oplyses herom ved anmeldelsen. Registreringsmyndigheden skal afvise

dokumentet, såfremt påtegning om ejendomsværdi eller påtegning om, at

ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, mangler. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne. Er der på

tidspunktet for anmeldelse til tinglysning modtaget meddelelse om ændring af

ejendomsværdien, kan den afgiftspligtige anvende den ændrede ejendomsværdi i

stedet for værdien efter 1. pkt. Anvendes den ændrede ejendomsværdi, skal

ændringsmeddelelsen

i kopi vedlægges anmeldelsen til tinglysning. Såfremt ejendommen ikke er

selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller

såfremt der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og

anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal

ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst

beregnes på grundlag af den angivne værdi.

8.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den

seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte

ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den

forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme

(vurderingsloven). Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er

selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller

hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens

værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på

grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om dokumentation for oplysningerne.«

Stk. 3. - - -

§ 5.

For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.400 kr. og

1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets

nominelle

hovedstol. Indeholder pantebrevet bestemmelse om opskrivning af hovedstolen,

er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til.

Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte

af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn

angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en periode

af 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes herefter af dette

beløb. Afgiver den afgiftspligtige ikke det omhandlede skøn, eller er

registreringsmyndigheden

i tvivl om rigtigheden af skønnet, oversender registreringsmyndigheden

spørgsmålet om fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse,

når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden

underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden.

Afgiftsmyndigheden fastsætter herefter afgiften. 3.-8. pkt. gælder ikke for

tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven. Skal

pantsætningen tinglyses i flere end én retskreds, svares ved den første

tinglysning afgift efter denne bestemmelse og ved hver af de yderligere

tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.

9.

§ 5, stk. 1, 9. pkt.,

ophæves.

Stk. 2.

Ved

tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og

skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på

mindst 10 år og højst 30 år medregnes ikke til det pantsikrede beløb, jf.

stk. 1, den del af lånet, som optages til at afløse et lån med

tilsvarende pant i samme ejendom. Afvises det nye pantebrev fra tinglysning,

og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses det nye pantebrev som ikke

effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses

afgiftsbegunstigelsen i 1. pkt. ikke for udnyttet. 1. pkt. kan anvendes,

uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pantebreve, og

uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterede lån.

Afløses det eksisterende pantebrev af flere pantebreve, er det dog en

betingelse,

at de nævnte pantebreve i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant har

pant i samme ejendom. Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at

anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det

tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter

anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant.

10.

§ 5, stk. 2, 5. pkt.,

affattes

således:

»Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,

at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på

vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst

senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.«

Stk. 3. - - -

Stk. 4.

Hvis der

er givet pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom, beregnes dobbelt

afgift efter § 7 ved tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages

andet eller yderligere løsøre under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives

erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Der svares dog afgift efter

stk. 1, når pantsætter ved tinglysningen er en anden end pantsætter

efter den tidligere tinglyste pantsætning. Ændringer af pant i

erhvervsaktiver

kan ske ved påtegning på det eksisterende pantebrev eller ved tinglysning af

et afløsningspantebrev. Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en

betingelse, at anmeldelse til tinglysning af det nye pant sker samtidig med

aflysning

af det tidligere pant.

11.

§ 5, stk. 4, 5. pkt.,

affattes

således:

»Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse,

at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det

tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye

pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere

pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

Stk. 5. - - -

Stk. 6.

Beregning

af afgift ved tinglysning af virksomhedspant, jf. tinglysningslovens

§ 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker

på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse,

foretages efter § 7. Der skal ved anmeldelsen gives påtegning om, at

anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at

anmeldelse til tinglysning af det nye pantebrev sker samtidig med aflysning

af det tidligere pantebrev.

12.

§ 5, stk. 6, 3. pkt.

, affattes

således:

»Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning

af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det

tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at

betingelserne i stk. 2 er opfyldt, om, i hvilket omfang omkostninger kan

indregnes afgiftsfrit, om afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt.,

og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter

stk. 5, 1. pkt.

13.

I

§ 5, stk. 7,

ændres »afgivelse af

erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter

stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt.«

Stk. 8.

For

tinglysning af høstpantebrev som nævnt i lov nr. 271 af 22. maj 1986 om

høstpant betales der alene afgift efter § 7.

§ 6 a.

For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission,

omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften

1.400 kr. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring om, at ændringen er

omfattet af 1. pkt.

14.

I

§ 6 a

indsættes som

3. pkt.

:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen

af erklæringen.«

§ 7. - - -

15.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Udløser

anmeldelsen tinglysning af forskellige rettigheder på en eller flere faste

ejendomme beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v.,

udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype.

»Stk. 2.

Udløser

anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste

ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.400 kr.

for hver rettighedstype.«

Stk. 3.

§ 8.

16.

I

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

Stk. 2.

»Stk. 2.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for

afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9.

Skal tinglysning efter §§ 4, 5 eller 7 foretages i flere retskredse på

grund af en fast ejendoms beliggenhed, beregnes alene afgift i den retskreds,

hvor der først sker anmeldelse til tinglysning

17.

§ 9

ophæves.

§ 10.

- - -

18.

§ 10, stk. 2 og 3,

ophæves og i stedet

indsættes:

Stk. 2.

Afgiftsfri som nævnt i stk. 1 er tinglysning af ejerskifte i forbindelse

med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker,

præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.

Afgiftsfri som nævnt i stk. 1 er endvidere tinglysning af ejerskifte i

forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger,

stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter

boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv

boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. Afgiftsfriheden efter 1. og 2.

pkt. gælder, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for, at betingelserne for

afgiftsfrihed i forbindelse med overdragelsen er opfyldt.

»Stk. 2.

Selv om

en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift

efter § 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med

gaveoverdragelse

af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og

menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder

tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast

ejendom

til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund,

der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens

§ 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på gaver

i henhold til testamentarisk bestemmelse.

Stk. 3.

Stk. 2

finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Stk. 4.

Stk. 2 og 3 finder anvendelse på gave i henhold til testamentarisk

bestemmelse.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at

betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.«

§ 12. - -

-

Stk. 2.

Hvis der

er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af

ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet.

Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring herom. Bestemmelserne i

§ 5, stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der

svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., hvis pantsætter ved registreringen er

en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

19.

I

§ 12, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »1.

og 2. pkt.« til: »stk. 1«.

Stk. 3.

§ 14. - -

-

Stk. 2.

Hvis der

er givet pant i fly, skal der ikke svares afgift ved registrering af

ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der

skal ved anmeldelsen afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5,

stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog

afgift efter 1. og 2. pkt., når pantsætter ved registreringen er en anden end

pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

20.

I

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »1.

og 2. pkt.« til: »stk. 1«.

§ 15. - -

-

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 10, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse

med registrering af ejerskifte af skib eller fly.

21.

I

§ 15, stk. 2,

ændres »§ 10,

stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.

22.

Kapitel 3

affattes således:

Kapitel 3 ---

»Kapitel 3.

Afgiftspligtens indtræden

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering.

Afgiften forfalder til betaling samtidig hermed, medmindre der efter

§ 17 er givet tilladelse til månedlig betaling.

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering.

Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, jf.

dog § 17.

Stk. 2.

Skal

afgiften betales ved anmeldelsen, kvitterer den registrerende myndighed for

afgiftens betaling ved at påføre det til tinglysning eller registrering

anmeldte en påtegning herom.

Stk. 2.

Skal

afgiften betales ved tinglysningen eller registreringen, kvitterer den

registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet

påtegning herom.

§ 17.

Afgiftsmyndigheden kan give tilladelse til, at virksomheder uanset

forfaldstidspunkt efter § 16 på egne eller kunders vegne betaler

afgiften månedlig. Virksomheder, der får tilladelse til månedlig afregning,

skal registreres.

§ 17.

En virksomhed kan uanset forfaldstidspunkt efter § 16 vælge at betale

afgiften månedlig på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er

registreret som månedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Efter

udløbet af hver måned fremsender afgiftsmyndigheden en opkrævning på grundlag

af registreringsmyndighedens registreringer.

Stk. 2.

De

registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er

på en måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningn for de

transaktioner,

der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den

pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og

betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning

af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

angivelsen af afgiften.

Stk. 3.

Hvis en

registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille

sikkerhed, jf. § 11, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af

virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

Stk. 3.

Hvis en

registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille

sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan

told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således

at virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet

sikkerhed.«

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan fastsætte betingelser for tilladelsen til månedlig

betaling.

§ 18. - -

-

23.

I

§ 18

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

I de

tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf.

§ 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og

skatteforvaltningen.«

19. - - -

24.

Efter

§ 19 indsættes:

»§ 19 a.

Når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden

sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og

skatteforvaltningen til kontrol.

Stk. 2.

Hvis

kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og

skatteforvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til

betaling

senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales

det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 20.

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved anmeldelsen, jf. § 16,

forhøjes

det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr.

25.

I

§ 20, stk. 1,

ændres »anmeldelsen«

til: »tinglysningen eller registreringen«.

Stk. 2. - - -

§ 22.

Trækkes en anmeldelse til tinglysning eller registrering tilbage, eller

afvises

tinglysning eller registrering, godtgør afgiftsmyndigheden efter anmodning

det ved anmeldelsen indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr.,

når tilbagetrækning eller afvisning sker fra tinglysning. Anmodningen skal

indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved påtegning på anmodningen

anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at anmeldelsen

er trukket tilbage, eller at tinglysning henholdsvis registrering er blevet

afvist.

26.

§ 22

ophæves.

Stk. 2.

Indgives

en anmeldelse, for hvilken afgift er godtgjort efter stk. 1, til

tinglysning eller registrering senest 6 måneder efter den første anmeldelse,

nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med 1.400 kr. Hvis der ikke er

anmodet om godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede

anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog

fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere

end 6 måneder efter den første anmeldelse.

Stk. 3.

Godtgørelse efter stk. 1 udbetales senest 14 dage efter

afgiftsmyndighedens

modtagelse af anmodningen.

§ 23.

Den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift godtgøres af

afgiftsmyndigheden efter anmodning, dog med fradrag af 1.400 kr., når der

anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte afgift. Godtgørelse

finder sted, når følgende dokumenteres:

27.

§ 23, stk. 1, nr. 3,

affattes

således:

1)-2) - - -

3)

Et tinglyst eller

registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller

udslettet,

og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors

repræsentant,

og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve

udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om

pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke er udbetalt.

»3)

Et tinglyst eller

registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller

udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.«

28.

Efter

§ 29

indsættes

i

kapitel 7

:

§ 29. - -

-

»§ 29 a.

Hos virksomheder, der benytter ordningen efter § 17, har told- og

skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der

benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes

forretningsbøger,

øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse

oplysninger opbevares på papir eller elektronisk.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen

fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes

til told- og skatteforvaltningen.

§ 29 b.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af

kontrollen efter § 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren

fastsætte nærmere regler herom.«

§ 2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af

14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april

2006 og senest ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 124 m. - - -

Stk. 2.

Der skal

ikke ske betaling i følgende tilfælde:

1)-5)

6)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af

kommunalreformen og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring

herom.

1.

§ 124 m, stk. 2, nr. 6,

affattes

således:

»6)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af

kommunalreformen eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og

sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling

eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde,

og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.«

Stk. 3. - - -

§ 3

I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af

køretøjer foretages følgende ændring:

§ 11. - -

-

Stk. 2.

Der skal ikke ske betaling, hvis

1)-5) - - -

6)

køretøjet

er en lille knallert eller

1.

I

§ 11, stk. 2, nr. 6,

ændres

»knallert eller« til: »knallert,«, og i

§ 11,

stk. 2, nr. 7

, ændres »service.« til: »service, eller«.

7)

et køretøj

omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at

få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.

2.

I

§ 11, stk. 2

, indsættes som nyt nummer:

»8)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning

truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller

regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende

kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring

herom.«

§ 4

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 18 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 26 i lov nr. 515 af 7.

juni 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages

følgende ændring:

§ 33.

1.

§

33, stk. 2,

affattes

således:

Stk. 2.

Told og

skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne

til gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, og lov om afgift

af dødsboer og gaver.

»Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne

til gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«

Stk. 3-16. - - -

Bilag 2

Oversigt over modtagne høringssvar med

bemærkninger og kommentarer hertil 1) /

Organisation

Høringssvar

Kommentar

Advokatrådet

Det forekommer således ikke korrekt, når det anføres, at

det ikke vil »være muligt at spore beløbene tilbage til dokumenternes

parter«. I det omfang, der måtte være behov herfor, vil der kunne ske

identifikation af de dokumenter, som en restance konkret måtte relatere sig

til, således at restancerne kan gøres gældende over for de(n) endeligt

forpligtede.

Advokatrådet anfører ligeledes, at det faktum, at den

hæftende storkunde »efter dansk rets almindelige regler vil kunne kræve

afgiften af den afgiftspligtige« så vidt det ses ikke nødvendigvis sikrer den

pågældende storkunde mod at lide tab, f.eks. i den situation, hvor der opstår

uenighed om afgiften, således at storkunden mødes med en hæftelse, som

overstiger den forudbetaling el. lign, som storkunden har kunnet sikre sig.

Den angivelse af afgiften, som storkunder foretager, vil

være et samlet beløb for alle de dokumenter, de har anmeldt til tinglysning.

SKAT har oplyst, at det derfor ikke umiddelbart vil være

muligt for forvaltningen at identificere beløbene for hver enkelt transaktion

med henblik på at fremfinde den transaktion, som storkunden ikke har afregnet

(pga. manglende betaling fra storkundens kunde). Der er således ingen direkte

afstemning mellem den afgift som storkunden angiver til told- og

skatteforvaltningen

og den afgift, som e-TL har beregnet.

SKAT har dog mulighed for efterfølgende at foretage

kontrol af tinglysningsafgift hos den enkelte storkunde. Det kræver dog en

nærmere behandling af hver enkelt storkundes sag.

Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som

kunders vegne. Det er derfor skatteministeriets opfattelse, at det er i

overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den

storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten og angiver

disse beløb som ét bruttotal til told- og skatteforvaltningen, også er den

virksomhed, som hæfter for det angivne beløb over for told- og

skatteforvaltningen.

Dansk Handel & Service

Dansk Handel & Service har ingen bemærkninger til det

fremsendte lovforslag. Dansk Handel & Service henviser til orientering

til den udtalelse, som Dansk Handel & Service har afgivet til

Justitsministeriet vedrørende Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets

Tinglysningsudvalg om digital tinglysning. Heri fremhæves bl.a. at løsningen

med den digitale signatur ikke må stå alene, og alternative midlertidige

løsninger må stilles til rådighed for forbrugeren.

Skatteministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker for det første, at Datatilsynets

udtalelse er begrænset til at angå told- og skatteforvaltningens behandling

af oplysninger, da Datatilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til

spørgsmål vedrørende domstolenes behandling af personoplysninger.

For så vidt angår det i forslaget anførte om kontrol af

storkunder bemærkes, at Datatilsynet i sin praksis forudsætter, at

myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed

bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de

personer,

der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om

kontrolordningen,

jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Sammenstilling og samkøring i

kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til

Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse

indhentes, inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4.

Idet Datatilsynet går ud fra, at lovforslaget – i det omfang

det behandler personoplysninger – vil skulle respektere persondataloven,

giver udkastet ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Skatteministeriet har taget Datatilsynets bemærkninger

til efterretning.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen har anført en lovteknisk bemærkning.

Lovteksten er blevet præciseret i overensstemmelse

hermed.

Dommerfuldmægtigforeningen

Dommerfuldmægtigforeningen anfører, at den foreslåede

bestemmelse i § 16, stk. 2, om, at den registrerende myndighed skal

kvittere for afgiftens betaling ved påtegning på dokumentet, synes at

forudsætte, at der eksisterer et fysisk dokument, som returneres til

anmelderen, der således modtager en kvittering.

I det digitale tinglysningssystem vil dokumenterne imidlertid

kun eksistere i elektronisk form. Som det fremgår af den fremtidige

formulering

af tinglysningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved lov nr. 539 af

8. juni 2006, skal meddelelsen om et dokuments tinglysning i fremtiden sendes

til anmelderen og ikke påtegnes dokumentet. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt,

hvis kvitteringen for afgiftens betaling gives på samme måde og eventuelt i

samme meddelelse.

Skatteministeriet mener ikke, at forslaget til tinglysnings-afgiftslovens

§ 16, stk. 2, forudsætter, at der eksisterer et fysisk dokument.

Når der i lovforslaget omtales dokumenter og påtegninger, er der i forhold

til det digitale tinglysningssystem tale om digitale dokumenter og

påtegninger.

Dette er i overensstemmelse med definitionen i tinglysningslovens § 7,

stk. 2, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov om ændring af

lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning).

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark er positiv over for alle

tiltag, der letter administrative byrder for anmeldere af skøder, pantebreve

og andre dokumenter til tinglysning og aflysning.

Ejendomsforeningen Danmark støtter ligeledes op om

forslaget om at ændre forfaldstidspunktet for tinglysningsafgiftens betaling

fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning til tidspunktet for

tinglysning eller registrering.

Et sådan princip burde allerede være gældende i dag, idet

såvel købere som sælgere som ejere af fast ejendom i dag bliver belastet med

ekstra omkostninger, såfremt sagsbehandlingstiden ved tinglysningsretterne

trækker ud, som følge af at mellemfinansieringsperioden for eksempel ved køb

af fast ejendom derved bliver længere.

Ejendomsforeningen Danmark anfører, at visse

tinglysningsretter fungerer ganske utilfredsstillende med alt for lange

ekspeditionstider, og hvis man samtidig anlagde den synsvinkel, at

tinglysningsretternes opgave også er at bidrage til statskassens indtjening,

vil indførelsen af det ændrede forfalds-tidspunkt alt andet lige fremme

sagsbehandlingstiden.

Ejendomsforeningen Danmark er glade for, at myndighedernes

intention er, at indførelsen af et digitalt tinglysningssystem skal indebære,

at tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller registrering er

sammenfaldende

– i realtid – med tidspunktet for tinglysning. Ejendomsforeningen

Danmark

henstiller samtidig til, at staten afsætter tilstrækkelige økonomiske midler

til udviklingen og gennemførelsen af det digitale tinglysningssystem.

Ændring i forfaldstidspunktet skyldes indførelse af

digital tinglysning. I det digitale tinglysningssystem vil tidspunktet for

anmeldelsen til tinglysning eller registrering og tidspunktet for tinglysning

eller registrering sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen sker

i realtid.

Finansrådet

Finansrådet finder det positivt, at der med udkastet ses

at være taget hul på nogle af de problemer, som tidligere har været drøftet

med Domstolsstyrelsen i forbindelse med projektet om digital tinglysning.

Finansrådet bemærker, at et af de væsentligste problemer

har været spørgsmålet om samtidighed i anmeldelse og overførsel af

tinglysningsafgift.

Derudover nævnes det, at der endnu er så mange usikkerheder

forbundet med digitaliseringen af tinglysningsafgifts-systemet, at

Finansrådet forudser nødvendigheden af flere tilretninger af

tinglysningsloven i takt med, at kravspecifikationen til det fremtidige IT

system udarbejdes.

Finansrådet ønsker en uddybende forklaring om hvordan

storkunde-ordningen konkret skal fungere og eksempelvis hvordan de enkelte

betalinger kan identificeres, således at en meddelelse fra SKAT om, at en

storkunde

har betalt for meget eller for lidt i den månedlige opgørelse kan knyttes op

på et bestemt kundeforhold.

Storkundeordningen er uddybet i forslagets almindelige

bemærk-ninger.

Samtidig ønskes en stillingtagen til, om SKAT skal kunne

kontrollere hver enkelt transaktion i en storkundes portefølje, således at

det meddeles storkunden, at det samlede beløb er korrekt, men at der ved to

eller flere af enkelttransaktionerne er betalt et ukorrekt afgiftsbeløb.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til

Advokatrådets høringssvar.

Det fremgår ikke af udkastet, eller i øvrigt af lov

nummer 539 af 8. juni 2006, »Lov om ændring af lov om tinglysning og

forskellige andre love«, vedtaget d. 2. juni 2006 (lov om digital

tinglysning), om anmelderordningen og angiverordningen er kædet uløseligt

sammen, eller om en virksomhed, tilmeldt anmelderordningen kan betale via den

digitale tinglysningsportal (web-baseret anmeldelse) som angiver/storkunde.

Der er ikke nogen sammenknytning mellem registrering som

autoriseret anmelder efter tinglysningslovens kapitel 7 b, som affattet ved

lov nr. 539 af 8. juni 2006, og registrering som storkunde. Registreringerne

sker hver for sig efter reglerne i henholdsvis tinglysningsloven og

tinglysningsafgiftsloven. Det forventes imidlertid, at autoriserede anmeldere

vil være systembrugere. Hvis det er tilfældet, er registrering som storkunde

et krav. Det skyldes dog systembrugen og ikke autorisationen.

Hvis en autoriseret anmelder anvender e-TL’s portal, kan

vedkommende som andre portalbrugere vælge at betale afgiften via betalings-

eller kreditkort, via netbankoverførsel eller ved at registrere afgiften som

en storkunde ved oplysning om storkundenummeret.

Udkastets § 1,

nr. 9, 10 og 12

Af udkastet fremgår det, at det er ministeriets hensigt

at indføre regler om afgivelse af erklæringer, som følge af, at der ikke

længere kan ske samtidig anmeldelse af dokumenter til tinglysning. Det er

ikke helt klart, hvordan, på hvilket tidspunkt og i hvilken form, sådanne

erklæringer

skal afgives

Det forventes, at e-TL udformes således, at der i stedet

for indsendelse af papirdokumenter kan afgives erklæringer om de oplysninger,

der er nødvendige for afgiftens beregning. Det kan for eksempel være

oplysninger

om, at en betingelse for afgiftsfrihed er opfyldt. Told- og

skatteforvaltningen

har oplyst, at det forventes, at e-TL vil indeholde et erklæringskatalog med

foruddefinerede tekster. Når der dannes et dokument, hvorefter der skal

afgives

en erklæring, vil anmelderen have mulighed for at vælge den korrekte

erklæring fra erklæringskataloget. Det foreslås, at skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne, herunder

karakteren af de oplysninger, der skal afgives, og erklæringernes ordlyd.

Udkastets § 1,

nr. 10

I relation til spørgsmålet om sammenhængen mellem

aflysning og anmeldelse af nyt pant kræves det, at det gamle pant »straks«

efter tinglysningen af det nye aflyses. Det vil utvivlsomt give anledning til

tvivl, hvis ikke ordet straks uddybes i enten lovteksten eller i

bemærkningerne.

En meget stram frist vil desuden forøge risikoen for, at selv mindre fejl

–

menneskelige såvel som systemmæssige – fører til, at

tinglysningsafgiften

ikke kan genbruges. Uanset om disse tab bæres af anmeldere (herunder

pengeinstitutter)

eller af forbrugerne, anser Finansrådet det for en lidet ønskværdig

situation,

at muligheden for at overføre tinglysningsafgift besværliggøres.

Indledningsvis skal det bemærkes at udkastets § 1,

nr. 10 vedrører tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, dvs. pant i

erhvervsaktiver.

I Finansrådets bemærkninger til udkastets § 1, nr.

10 kommenteres både den forsålede ændring i tinglysningsafgiftslovens

§ 5, stk. 4 (pant i erhvervsaktiver) samt tinglysningsafgiftslovens

§ 5, stk. 2 (pant i fast ejendom) generelt.

Kravet til at det gamle pant aflyses »straks« vedrører

alene udkastets § 5, stk. 4, dvs. pant i erhvervsaktiver.

Lovforslaget er ændret på dette punkt.

For at man kan få lov at afgiftsoverføre fra et pantebrev

til et andet, er der med gældende lovgivning og fortolkningspraksis strenge

krav til samtidighed. Reglen i Tinglysningsafgiftslovens § 5,

stk. 2 fortolkes af SKAT således, at det nye pantebrev skal være

underskrevet,

inden det gamle lån indfries. Det sker ofte i ejerskiftesager, at denne

samtidighed

ikke overholdes, da der er flere parter involveret i en sag. Køber mister i

disse tilfælde retten til afgiftsoverførsel. I rene konverteringer vil

samtidighedsreglen ikke give anledning til større problemer, men i

ejerskiftesager

vil der også ved digital tinglysning opstå vanskeligheder, da det er

forskellige parter (pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og

privatpersoner), der ekspederer sagen. Købers pengeinstitut vil som regel

tinglyse

det nye pantebrev, mens det er sælgers pengeinstitut, der foretager

indfrielsen.

Finansrådet anbefaler, at begrebet straks i relation til

tiden fra anmeldelse til tinglysning af det nye pant og til aflysningen af

det tidligere pant (som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 10)

erstattes

med en præcis tidsangivelse. En passende tidsfrist ville i den sammenhæng

være 5 bankdage.

Udkastets § 1,

nr. 13

Den omtalte bemyndigelse til ministeren til at fastsætte

regler for udfærdigelsen af erklæringer (§ 1, nr. 9, 10 og 12) bør være

afgrænset, så det på forhånd er fastsat, at erklæringerne indbygges i IT

systemet, således at der kan ske direkte systemkontrol

Der henvises til bemærkningerne til svaret vedrørende

udkastets § 1, nr. 9, 10 og 12.

Udkastets § 1,

nr. 23

Af den gældende § 17 fremgår det, at virksomheder

kan betale på egne eller kunders vegne. Dette er ændret i udkastet, således

at virksomheder nu blot kan vælge at betale afgiften månedligt. Finansrådet

anbefaler, at det på anden måde tydeliggøres, at det ikke har været hensigten

at ændre loven på dette punkt, hvis ikke formuleringen bevares.

Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.

Finansrådets forståelse af ændringsforslaget til

§ 17 er, at en anmelder/angiver er stillet på samme måde som i dag,

såfremt SKAT ikke er enig i det angivne, og at sagen således sendes til

afgiftsprøvelse.

Modsat antager Finansrådet, at sagen er afgjort og anmelder/angiver har fået

medhold, såfremt SKAT ikke gør indsigelser i forbindelse med den månedlige

angivelse, med mindre indsigelsen skyldes en oprindelig fejl. Det anbefales i

den forbindelse at såvel den månedlige kontrol som stikprøvekontrollen (se

bemærkningerne

til udkastets § 1, nr. 25) afgrænses tidsmæssigt, således at angivere

senest 10 bankdage efter angivelsen skal have modtaget besked, såfremt

afgiftsmyndigheden

vil anfægte det angivne.

I relation til kontrollen af storkundens samlede betaling

af afgift vil reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af periodens

afgiftstilsvar (med underliggende transaktioner) i skatteforvaltningslovens

§ 31 og 32 finde anvendelse. Dette betyder, at SKAT i ordinære

situationer

har mulighed for at kontrollere afgift – og eventuelt efterregulere

afgift i

op til 3 år efter afgiftsperiodens udløb. En frist for told- og

skatteforvaltningen

på 10 bankdage til at anfægte storkundens angivelse vil ikke ændre på disse

regler.

Udkastets § 1,

nr. 24

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24 fremgår

det dog, at det ikke er hensigten, at indbetalte beløb skal kunne spores

tilbage

til dokumenternes parter. Finansrådet antager (ikke mindst på baggrund af

tidligere drøftelser ved møde d. 15. maj 2006 i SKAT med deltagelse af

Skatteministeriet), at selvom det ikke er hensigten at SKAT skal kunne spore

de enkelte beløb til sagens parter, vil det enkelte beløb kunne spores

tilbage til en unik »ident«, kendt af angiveren.

Der henvises til bemærkningerne til Advokatrådets

høringssvar.

I forhold til indførelse af angivelsesordning anfører

Finansrådet, at der vil være vanskeligheder forbundet med at være tilmeldt

storkundeordningen, såfremt angivelsesordningen indføres inden overgangen til

digital tinglysning.

Indførelse af storkundeordningen vil ske i samråd med

relevante interessenter.

For så vidt angår forslaget om ændring af forfaldstidspunktet

for tinglysnings- og registreringsafgiften er det Finansrådets forståelse, at

det fortsat i det digitale system vil være muligt at trække et dokument

tilbage fra tinglysning.

Det vil kun være muligt at trække et dokument tilbage fra

tinglysning, såfremt dette er udtaget til manuel behandling, idet

tinglysningen i modsat fald sker i realtid.

Udover bemærkningerne til udkast til ændring af tinglysningsloven

har Finansrådet anført en række ønsker til forbedringer af

tinglysningsafgiftsloven.

Skatteministeriet har noteret sig Finansrådets

bemærkninger.

Realkreditrådet

Ændringerne i tinglysningsafgiftsloven afledes primært af

indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Realkreditrådet lægger derfor

helt afgørende vægt på, at SKAT og Domstolsstyrelsen nøje afstemmer

afgiftsreglerne

med reglerne for det digitale tinglysningssystem og sikrer, at der er en fuld

harmoni og om muligt synergi mellem regelsættene.

Der bør derfor udvises åbenhed over for, at fjerne nogle

af de eksisterende uhensigtsmæssigheder i afgiftslovgivningen i det omfang,

disse videreføres i det digitale ting-lysningssystem.

Ad § 1, nr. 9

(§ 5, stk. 2)

Den tidsmæssige sammenknytning mellem anmeldelse til

tinglysning af det nye pantebrev og underskriften heraf samt aflysningen af

det gamle pantebrev har i praksis givet anledning til betydelig usikkerhed og

varierende fortolkning fra SKAT. Dette har skabt usikkerhed og har belastet

ekspeditionerne hos realkreditinstitutterne m.m.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen er der

med den forslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2

ikke tilsigtet nogen materiel ændring af fortolkningen af bestemmelsens krav

om samtidighed.

Digitaliseringen giver nye muligheder for via registreringerne

og dataene i de digitale dokumenter og i tinglysningssystemet at kontrollere,

om der kan ske afgiftsoverførsel fra et dokument til et andet. Disse

muligheder

bør udnyttes maksimalt.

Forslaget indfører et krav om afgivelse af en erklæring

som betingelse for at kunne overføre afgift. En erklæring hænger principielt

ikke godt sammen med digitaliseringen. Samtidig vil det på basis af

registreringerne i tinglysningssystemet entydigt kunne afgøres, om lovens

tidsmæssige betingelser for afgiftsoverførsel er opfyldte. Det afgørende for

afgiftsoverførsel skal ikke være eksistensen af en erklæring, men om de

materielle, kontrollerbare betingelser er opfyldte.

Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets

høringssvar.

Forudsat en uændret videreførelse af lovens formelle

regler for afgiftsoverførsel, kan ændringerne i lovbestemmelsen kan derfor

begrænses til, at ordene »senest samtidig med« erstattes af »inden«.

Forslaget til § 5, stk. 2, er blevet præciseret

i overensstemmelse hermed.

Realkreditrådet ønsker en anden formulering af nr. 1, da

det ikke fremgår klart, at det hidtidige pantebrev ikke må være aflyst før

det det nye anmeldes. Desuden synes kravet om, at anmeldelsen til tinglysning

af det nye pant skal ske på vilkår om aflysning af det tidligere pant, at

indebære, at det nye pantebrev må afvises, da vilkåret ikke er opfyldt (idet

adgangen til afgiftsoverførsel jo så ville være bortfaldet).

Hvis der skal indføres en erklæring, bør denne alene

vedrøre, at afgiftsoverførslen er betinget, mens anmeldelsen/tinglysningen er

ubetinget. Erklæringen kunne i givet fald blot indeholde en formulering om,

at der overføres afgift i h.t. tinglysningsafgiftslovens § 5,

stk. 2. Med henblik på erklæringen også efter sin ordlyd omfatter

nedlysninger

og samtidig afgiftsoverførsel til et nyt pantebrev, bør det fremgå, at

afgiftsoverførslen alene er betinget af, at det gamle pantebrev aflyses i det

omfang, det afløses af et nyt pantebrev.

Skatteministeriet mener ikke, at vilkåret ikke vil være opfyldt.

Det skyldes, at vilkåret relaterer sig til erklæringen om aflysning og ikke

til selve aflysningen. Vilkåret har alene betydning for afgiftsbetalingen og

ikke for den tinglysningsmæssige ekspedition.

Ad § 1, nr. 10

(§ 5, stk. 2, 5. pkt.)

Realkreditrådet mener ikke at det er nødvendigt at afgive

en erklæring, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 9, dvs. til bemærkningerne til Finansrådets høringssvar.

Realkreditrådet ønsker derudover en præcisering af ordet

»straks«.

Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets

høringssvar.

Ad § 1, nr. 14

(§ 7, stk. 2)

Formuleringen forudsætter, at der kan tinglyses flere

rettigheder ved samme dokument. Dette er ikke muligt i det digitale

tinglysningssystem, jf. også bemærkningerne til bestemmelsen. Derimod kan

samme rettighed tinglyses på flere ejendomme/aktiver. Formuleringen bør

justeres.

I det digitale tinglysningssystem vil det kun være muligt

at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf.

tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8.

juni 2006. Det vil dog være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme

dokument, blot rettighederne er af samme type. Dette kan for eksempel være

tilfældet ved anmeldelse af enslydende deklarationer, der vedrører

forskellige parter.

Ad § 1, nr. 22

(§ 16)

I de almindelige bemærkninger under 2.1.2. anføres, at

det ikke i det digitale tinglysningssystem er muligt at tilbagekalde

dokumenter. Umiddelbart er vi ikke bekendt med, at den nuværende adgang til

at tilbagekalde dokumenter bliver fjernet i det digitale tinglysningssystem.

Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets

høringssvar.

Ad § 1, nr. 23

(§ 17)

Realkreditrådet går ud fra, at der ikke stilles krav om

sikkerhedsstillelse over for realkreditinstitutter.

I princippet vil alle storkunder være omfattet af

reglerne i den foreslåede § 17 om sikkerhedsstillelse. Det skal dog

bemærkes,

at ingen storkunder vil blive mødt med andre krav om sikkerhedsstillelse, end

dem der fremgår af opkrævningsloven. Enhver ny storkunde vil før

registreringen

hos told- og skatteforvaltningen blive vurderet efter

Trip-Trap-Træsko-princippet i opkrævningsloven. Storkunden vil alene blive

afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i restance med øvrige skatter

og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes anvendelse for registrering

for alle de øvrige afgifter hos told- og skatteforvaltningen.

Ad § 1, nr. 24

( § 18, stk. 2)

Det fremgår af bemærkningerne, at autoriserede anmeldere

skal være storkunder. Umiddelbart synes det ikke absolut nødvendigt, at der

sker en sådan sammenknytning.

Under alle omstændigheder må kriterierne for at kunne

blive storkunde afpasses efter tinglysningslovens regler, således at

tinglysningsafgiftslovens regler om registrering som storkunde ikke på nogen

måde er begrænsende for adgangen efter tinglysningsloven til at blive

autoriseret anmelder. I den forbindelse kan det oplyses, at nogle aktører,

som opfylder betingelserne for at være autoriseret anmelder, kan have

relativt få tinglysningsekspeditioner.

Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets

høringssvar.

Det fremgår, at en storkunde fremover skal hæfte for afgiften

på de dokumenter, storkunden har anmeldt. Behovet for denne hæftelsesregel

ved siden af de gældende hæftelsesregler bør overvejes.

Der henvises til bemærkningerne til Advokatrådets

høringssvar.

Ad § 1, nr. 26

(§ 20, stk. 1)

Den ændrede formulering synes ikke helt at tage højde

for, at afgiften for storkunder ikke forfalder ved »tinglysningen eller

registreringen« men efter reglerne i opkrævningsloven, som indeholder regler

om forsinket betaling. Formuleringen af reglen bør afspejle dette.

Bestemmelsen har til hensigt at fastslå, at anmeldere

ikke bliver debiteret for afgiften, før tinglysningsekspeditionen er endelig.

Reglen har til formål at fjerne den nuværende uhensigtsmæssighed, der består

i, at alle (også nuværende storkunder) bliver opkrævet fuld afgift, også

selvom et dokument afvises fra tinglysning. Som reglerne er udformet i dag,

skal (også storkunder) ansøge om tilbagebetaling af den variable afgift

–

eller anvende muligheden for at genanvende hele afgiften på det afviste

dokument ved lysning af samme dokument inden for 6 måneder.

Realkreditrådet ønsker endelig en nærmere beskrivelse af,

hvordan storkundeordningen i praksis tænkes at skulle fungere. Det er

herunder

nødvendigt hurtigt, at få afklaret alle de krav, som storkunderne og disses

systemer

skal leve op til.

Dette vil blive uddybet i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Udviklingen og indførelsen af angivelsesordningen for

storkunder vil ske i dialog med relevante interessenter.

1)

Det er endnu ikke afklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller via

TastSelv.

Det har tidligere været forudsat, at angivelsen skulle ske via TastSelv. Dvs.

at anmelderen i givet fald skulle angive et samlet beløb for alle månedens

tinglysninger og registreringer. De modtagne høringssvar er i høringsnotatet

kommenteret ud fra denne forudsætning. Det har imidlertid vist sig, at det

måske vil blive muligt at foretage angivelse via e-TL. Det ville medføre, at

anmelderne ikke skulle anvende både e-TL og TastSelv i forbindelse med

betaling

af tinglysningsafgift.

Lignende dokumenter