Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Ét Fælles Inddrivelsessystem mv.)

2005/1 LSF 209Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og

forskellige andre love

(Ét Fælles Inddrivelsessystem mv.)

§ 1

I lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 3

og inden

afsnitsoverskriften

»Klage«

indsættes:

»Dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse

§ 3 a.

Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer under

inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende skyldneren, dækkes

fordringerne i denne rækkefølge:

1)

Bøder.

2)

Underholdsbidrag

omfattet af lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

3)

Læs alt

Andre fordringer.

Stk. 2.

Dækker

beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme

kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de modtages

hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der først

modtages, dækkes først. Krav på rente dækkes dog forud for hovedkravet.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan, uanset stk. 1 og 2, efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb,

der inddrives fra skyldner, går til dækning af bestemte fordringer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af reglerne i

stk. 1 og 2.

Rente og gebyr

§ 3 b.

Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig

rente, svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og

2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2.

Renter

omfattet af stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i

løn

mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive renter omfattet af stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 3 c.

Der skal

for udsendelse af rykkerskrivelse vedrørende fordringer, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, betales et rykkergebyr på

140

kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden. Skatteministeren fastsætter gebyrer

til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af ny fordring,

iværksættelse af lønindeholdelse mv. og tilsigelse til udlægsforretning

vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.

§

1, stk. 1.

Stk. 2.

Gebyrer

omfattet af stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i

løn

mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gebyrer omfattet af stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 4, stk. 1

og 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 15, stk. 5,

ophæves.

§ 4

I lov om gebyrer og morarenter vedrørende ydelser, der

opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, som

ændret senest ved lov nr. 537 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 3

og 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

2.

I

§ 2, stk. 5,

der bliver stk. 3,

ændres

»1-4« til:

»1 og 2«.

§ 5

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.

september 2004, som blandt andet ændret ved § 53 i lov nr. 430 af 6.

juni

2005 og senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages

følgende

ændring:

1.

§ 63 d, stk. 5, 4. pkt.,

ophæves.

§ 6

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, som blandt andet ændret ved

§ 54 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 3 i lov nr. 1421

af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 22 a, stk. 6, 4. pkt.,

ophæves.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret ved § 7 i

lov

nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 70 A

ophæves.

§ 8

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 31, stk. 3,

udgår:

», herunder misligholdt gæld,«.

2.

§ 36, stk. 3,

ophæves.

§ 9

I lov om statsgaranterede studielån, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 16. december 1998, som ændret ved § 45 i

lov

nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 4, stk. 2,

ophæves.

§ 10

I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, som ændret ved § 57 i

lov

nr. 430 af 6. juni 2005 og § 63 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændring:

1.

§ 9, stk. 2,

4

. pkt.,

ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 8 P, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte

regler for indberetning af renter efter § 3 b i lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer.«

§ 12

I lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 17

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2.

I det omfang statens

regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens

§ 478, kan kravet inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter mv. og ved indeholdelse i den pågældendes

indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 13

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 12

træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 3.

Skatteministeren kan bestemme, at lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer § 3 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke skal

anvendes på nærmere angivne typer af fordringer, således at disse fordringer

skal forrentes som hidtil.

§ 14

§ 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Med henblik på en mere effektiv offentlig

restanceinddrivelse blev al inddrivelse af gæld til det offentlige som en del

af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samlet under

Skatteministeriet pr. 1. november 2005. Effektivisering af

restanceinddrivelsen

forudsætter, at de organisatoriske ændringer følges op af yderligere

regelforenklinger

og etablering af ét fælles inddrivelsessystem for alle restancer til det

offentlige.

Med dette lovforslag foreslås en række harmoniseringer og

forenklinger af reglerne på inddrivelsesområdet, der er nødvendige for

etableringen af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI), og

for en

sammenhængende restanceinddrivelse, der afspejler samlingen af inddrivelsen

hos

en myndighed.

Lovforslaget består af følgende hovedelementer: Det

foreslås, at renter og gebyrer på inddrivelsesområdet harmoniseres

.

Det

foreslås endvidere, at der fastsættes objektiverede og harmoniserede

kriterier

for, i hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes

(dækningsrækkefølgen)

.

Endelig foreslås det, at statens regreskrav mod

skadevolderen efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

kan

inddrives ved lønindeholdelse eller ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden

foretager udlæg.

De foreslåede harmoniseringer og forenklinger er et led i

regeringens

målsætning om,

at der skal gælde ét fælles regelsæt for alle krav under inddrivelse.

Dette lovforslag vil blive fulgt

op af forslag om yderligere harmoniseringer/forenklinger af reglerne for

inddrivelse af gæld til det offentlige og samling af reglerne i en samlet lov

med henblik på at realisere denne målsætning.

2. Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)

Etableringen af ét fælles inddrivelsessystem er et led i

SKATs systemmodernisering, og skal medvirke til at effektivisere og forenkle

administrationen af inddrivelse af gæld til det offentlige.

Inddrivelsesområdet

betjenes i dag af 5 forskellige IT-systemer, der ikke er indbyrdes forbundet.

Det betyder, at krav mod den samme skyldner i vidt omfang ikke systemmæssigt

kan behandles samlet. De nuværende 5 systemer kan ikke integreres til at

fungere som ét fælles system, og ingen af systemerne kan videreudbygges til

at

fungere som ét fælles system.

Målsætningen på inddrivelsesområdet om en mere enkel og

effektiv inddrivelse forudsætter derfor en systemomlægning fra de nuværende 5

systemer til et fælles inddrivelsessystem, der kan behandle samtlige

fordringer

under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Grundpillerne

i det fælles inddrivelsessystem

er, at alle fordringer, der overdrages

til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, samles på en konto for

den

enkelte skyldner, samt at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages

med

udgangspunkt i den samlede saldo på kontoen (saldoprincippet).

Samlingen af alle krav under inddrivelse på en konto og

skyldnernes mulighed for online-adgang til inddrivelseskontoen indebærer, at

skyldnere får et bedre overblik end i dag over deres gældsforhold, herunder

hvilke fordringer der er under inddrivelse. Dette i kombination med

saldoprincippet indebærer, at skyldnerne får bedre mulighed for at gennemskue

de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Saldoprincippet indebærer tillige i

mange tilfælde, at skyldnere, der har flere fordringer under inddrivelse,

antalsmæssigt vil blive pålagt færre gebyrer, end i dag, og antallet af

henvendelser til skyldnere fra restanceinddrivelsesmyndigheden vil blive

reduceret. Skyldnere må derfor forventes alt i alt at opleve en mere

sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu varetages af en

myndighed.

Samtidig vil inddrivelsessystemet betyde væsentlige

administrative lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen

af fordringer under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske

maskinelt,

og er således en forudsætning for at opnå de allerede planlagte

effektiviseringer.

Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den

samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet, f.eks. i relation til

udsendelse af rykkerskrivelser.

3. Harmonisering af gebyrer og renter samt

dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse

Inddrivelsessystemet

skal

håndtere

alle

offentlige

fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelsesområdet er i dag karakteriseret ved, at inddrivelsesmidler,

herunder rente- og gebyrregler, er knyttet til det enkelte krav. Helt

identiske

skridt fra restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor i dag udløse gebyr af

forskellig størrelse afhængig af, hvilken type fordring der er tale om. Pålæg

af gebyr sker endvidere som hovedregel på baggrund af det enkelte krav,

uanset

at fordringerne inddrives samlet af den samme myndighed.

Etableringen af ét fælles inddrivelsessystem baseret på et

saldoprincip, hvor inddrivelsesskridt som hovedregel foretages med

udgangspunkt

i samtlige krav under inddrivelse vedrørende den enkelte skyldner,

forudsætter

en harmonisering af gebyrreglerne på inddrivelsesområdet. Af system- og

forenklingshensyn er der desuden behov for en harmonisering af rentereglerne

samt en samlet dækningsrækkefølge for samtlige krav under inddrivelse, der er

uafhængig af, hvordan beløb, der nedsætter gælden, er inddrevet.

3.1 G

ældende ret

3.1.1 Dækningsrækkefølgen for krav under

inddrivelse

Hvis en skyldner har flere krav under inddrivelse, og

beløb, der betales eller inddrives, ikke fuldt ud kan dække samtlige

fordringer

under inddrivelse, opstår spørgsmålet, hvilken af fordringerne en indbetaling

helt eller delvist skal dække. Dækningsrækkefølgen afhænger i dag af, hvilke

inddrivelsesskridt de inddrevne beløb er tilvejebragt ved.

Udgangspunktet efter gældende ret er, med undtagelse af

beløb inddrevet ved lønindeholdelse, at skyldner kan anvise, hvilken fordring

inddrevne beløb skal dække. Skyldners mulighed for således at

»øremærke« inddrevne beløb antages

dog at være underlagt den begrænsning, at kreditor ikke kan tvinges til at

acceptere forældelse af fordringer.

Har skyldner ikke

»øremærket«

sin betaling, skal inddrevne beløb i første række afskrives på den/de

fordringer,

der er mest byrdefuld(e) for skyldner. Ifølge SKATs inddrivelsesvejledning

2006-1, afsnit P, er dækningsrækkefølgen for virksomhedsrelaterede restancer

følgende:

1.

Bøder, der kan

medføre forvandlingsstraf i form af fængsel.

2.

AM-bidrag, da

manglende betaling kan være strafbelagt.

3.

A-skat, da

manglende betaling kan være strafbelagt.

4.

Moms, told,

punktafgifter, selskabs- og acontoskat mv., da der af disse restancetyper

beregnes renter af hovedstolen, og renterne ikke er fradragsberettigede på

selvangivelsen, medens der ikke beregnes rentes rente.

5.

Renter, gebyrer mv.

Dækningsrækkefølgen for personrelaterede restancer er

følgende:

1.

Skattekontrollovsbøder

(skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16) og tillægsbøder

(skattekontrollovens

§ 5, stk. 2)

2.

Bøder

3.

Arbejdsmarkedsbidrag

4.

Personskat

5.

Underholdsbidrag

6.

Andre krav end

skattekrav

7.

Procenttillæg,

renter, gebyrer mv.

Den ovenfor angivne ulovbestemte dækningsrækkefølge for

henholdsvis virksomheds- og personrelaterede restancer er fastlagt med

udgangspunkt i de almindelige obligationsretlige principper og på baggrund af

praksis.

Er beløbet inddrevet ved lønindeholdelse, er

dækningsrækkefølgen fastlagt i § 4, stk. 1 og 2, i lov om Det

Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998,

som

ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005. Dækningsrækkefølgen er

følgende:

1.

Lønindeholdelse for

skattekrav efter kildeskatteloven (A-skat og personskatter)

2.

Lønindeholdelse for

bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag

3.

Andre krav i den

rækkefølge, Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om

afgørelserne om lønindeholdelse.

Det fremgår endvidere af Inddrivelsesvejledningen 2006-1,

afsnit P.4, at kreditormyndighederne herudover indbyrdes kan aftale at træde

tilbage for inddrivelse af administrativt vedtagne bøder med henblik på at

sikre inddrivelse af bøden, inden den forældes.

Endelig gælder det særligt for bødekrav, at indbetalte

afdrag først afskrives i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst

på

konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger, jf. § 30,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Det følger endvidere af § 30, stk. 2, i

bekendtgørelsen, at skyldner dog altid kan kræve, at indbetalte beløb

anvendes

til fuld indfrielse af en bestemt gældspost.

3.1.2 Renteregler på inddrivelsesområdet

I dag afhænger forrentningen af krav under inddrivelse af,

hvilken type krav der er tale om. Der er efter de gældende regler

fordringstyper, der ikke forrentes, mens andre krav forrentes med op til 12

procent p.a., jf. oversigt over restancemasse, renteniveau og fradragsret i

bilag 2 til lovforslaget. Renten tilskrives som hovedregel fra

forfaldstidspunktet,

dvs., inden fordringen under normale omstændigheder er overdraget til

inddrivelse.

Skyldnerens adgang til fradrag for rente af krav under

opkrævning eller inddrivelse afhænger ligeledes af fordringstypen. Udenfor

skatteområdet er der som hovedregel fradragsret for renter, mens der på

skatteområdet som udgangspunkt ikke er fradragsret.

Den forskellige forrentning af offentlige krav under

inddrivelse og de forskellige regler for adgangen til fradrag for renten kan

i

vidt omfang tilskrives,

dels

at

rentereglerne i dag er spredt i ressortministeriernes lovgivning,

dels

at inddrivelsen inden samlingen af restanceinddrivelsen i Skatteministeriet

fra

den 1. november 2005 har været varetaget af flere forskellige myndigheder.

3.1.3 Gebyrregler på inddrivelsesområdet

Gebyrerne på inddrivelsesområdet er forskellige afhængig af

fordringstype. Dette skal ses i sammenhæng med, at restanceinddrivelsen

indtil

den 1. november 2005 blev varetaget af flere forskellige

inddrivelsesmyndigheder.

En oversigt over de gældende gebyrer på

restanceinddrivelsesområdet fremgår af bilag 3 til lovforslaget.

Gebyrer for lønindeholdelse opkræves ved indberetning til

Det Fælles Lønindeholdelsesregister (DFLS). Gebyret opkræves som udgangspunkt

for hver fordring, der indberettes til DFLS. Flere fordringer af samme type

lægges dog normalt sammen, således at indberetning til DFLS sker samlet. Der

opkræves i så fald kun et gebyr. Herudover lægges licens- og DSB-fordringer

sammen ved indberetning til DFLS.

Er der allerede foretaget lønindeholdelse for et krav, og

skal der for en ny fordring af samme type foretages lønindeholdelse, opkræves

der som hovedregel ikke gebyr for det nye krav.

Der opkræves i dag alene gebyr for tilsigelse til

udlægsforretning i relation til personskattekrav og kommunale krav. Er der

flere krav under inddrivelse vedrørende den pågældende skyldner for hvilke,

der

kan pålægges gebyr, og omfatter udlægsforretningen flere krav, opkræves alene

ét gebyr.

3.2 Lovforslaget

3.2.1 Harmonisering og objektivering af

reglerne for dækningsrækkefølgen

Det foreslås, at rækkefølgen for dækning af krav under

inddrivelse for den enkelte skyldner fastlægges ved lov med henblik på at

harmonisere og objektivere dækningsrækkefølgen, samt at skabe gennemsigtighed

herom for skyldner såvel som for fordringshaverne.

Forslaget indebærer, at hovedprincipperne i den gældende

dækningsrækkefølge for krav, der inddrives ved lønindeholdelse, udbredes til

at

gælde generelt for fordringer under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

I forhold til de gældende regler for lønindeholdelse foreslås det dog, at

dækningsrækkefølgen justeres, således at bøder får fortrinsstilling i forhold

til øvrige krav, i overensstemmelse med den nuværende praksis uden for

lønindeholdelsesområdet. Det foreslås endvidere, at skattekrav efter

kildeskatteloven, der i dag efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

dækkes forud for andre krav, behandles efter det generelle FIFO-princip på

linie med øvrige krav. For så vidt angår underholdsbidrag videreføres den

nuværende fortrinsstilling for disse krav.

Den foreslåede dækningsrækkefølge kommer herefter til at se

således ud:

1.

Bøder

2.

Bidrag omfattet af

lov om inddrivelse af underholdsbidrag

3.

Andre fordringer

Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for samme

kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den fordring,

der

først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes først. Krav på

rente dækkes dog forud for hovedkravet og dermed forud for andre fordringer

inden for samme kategori.

Baggrunden for, at bøder gives fortrinsstilling for andre

krav, er

dels

, at bøder

–

pga. muligheden for forvandling af bødekravet til

fængselsstraf

–

må anses for særlig byrdefuld

gæld for skyldner,

dels

de særlige forældelsesregler, der gælder for bødekrav.

Ifølge retsplejelovens § 527 afbrydes forældelse ved

indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaver søger forretningen

fremmet uden ugrundet ophold. Retsvirkningen af afbrydelse af

forældelsesfristen er, at der løber en ny forældelsesfrist.

Justitsministeriet

har imidlertid antaget, at der ikke i relation til bøder ved indgivelse af

anmodning om udlæg løber en ny forældelsesfrist af samme længde som den

afbrudte, og at inddrivelsesskridt hovedsageligt skal ske inden for

5-årsfristen. Kun i tilfælde, hvor inddrivelsesskridt må antages at medføre

betaling, og er en fortsættelse af tidligere (inden fristen) begyndte

udlægsforretninger, vil det blive accepteret, at den 5-årige frist forlænges.

Den foreslåede fortrinsstilling for underholdsbidrag skal

ses i sammenhæng med, at der er tale om, at restanceinddrivelsesmyndigheden

inddriver privatretlige krav hos den bidragspligtige på vegne af den

bidragsberettigede.

Den foreslåede dækningsrækkefølge finder ikke anvendelse,

hvis der ifølge regler i anden lovgivning, herunder EU-retlige regler, er

foreskrevet en anden prioritering mellem krav under inddrivelse, jf.

§ 1,

stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Dækningsrækkefølgen vil eksempelvis skulle respektere særregler i

lovgivningen,

der angiver, hvilke krav inddrevne beløb dækker, eksempelvis reglerne om

subsidiær

hæftelse i kildeskattelovens § 72, stk. 2. Reglerne i

retsplejelovens

kapitel 45 - 47 vil ligeledes kunne betyde, at de foreslåede regler for

dækningsrækkefølgen ikke finder anvendelse.

Forslaget indebærer, at skyldners adgang til at anvise

beløb til betaling af en af flere fordringer

–

»øremærkningsprincippet«

–

afskæres, medmindre

restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra skyldner giver tilladelse

til, at dækningsrækkefølgen fraviges.

Baggrunden for den foreslåede begrænsning af skyldners

adgang til at anvise sin betaling til dækning af bestemte krav, der er en

videreførelse af den retstilstand, der i dag gælder i henhold til lov om Det

Fælles Lønindeholdelsesregister, er først og fremmest, at den foreslåede

dækningsrækkefølge netop tager højde for tilfælde, hvor enten skyldner eller

fordringshaver

har en særlig interesse i, at bestemte krav dækkes forud for andre krav.

Fortrinsstillingen for bøder er således, som beskrevet ovenfor, blandt andet

begrundet i, at bødekrav er særlig byrdefuld gæld for kreditor. Hensynet til

bidragsmodtager i tilfælde, hvor bidraget ikke er forskudsvis udlagt til den

pågældende, tilsiger på tilsvarende vis, at skyldner ikke kan vælge at

nedbringe andre krav forud for bidragsrestancerne.

Forslaget om en harmoniseret rente for alle krav under

inddrivelse betyder endvidere, at den interesse, skyldner i dag kan have i at

»øremærke« inddrevne beløb til

dækning af bestemte fordringer på grund af forskelle i forrentningen,

forsvinder.

I visse tilfælde er det endvidere ikke rimeligt at give

skyldner adgang til at vælge, hvilke krav der først skal dækkes. Eksempelvis

er

det antaget, jf. omtalen ovenfor, at der ikke ved indgivelse af anmodning om

udlæg i relation til bøder løber en ny forældelsesfrist af samme længde som

den

afbrudte. Gives skyldner adgang til selv at prioritere, hvilke krav der skal

dækkes, vil skyldner kunne opnå forældelse af bødekravet ved at anvise sin

betaling til andre krav under inddrivelse. En fravigelse fra

øremærkningsprincippet i sådanne tilfælde er endvidere i overensstemmelse

med,

at skyldners mulighed for at

»øremærke«

beløb, ifølge de gældende regler antages at være begrænset i tilfælde, hvor

andre fordringer herved forældes.

Hertil kommer,

at ø

remærkningsprincippet

ikke er foreneligt med en automatiseret/maskinel behandling af inddrevne

beløb.

En fravigelse heraf er således en betingelse for de effektiviseringer og

forenklinger, der er forudsat at kunne opnås med det foreslåede

inddrivelsessystem.

Endelig betyder de objektiverede regler for

dækningsrækkefølge gennemskuelighed for fordringshaverne i forhold til,

hvordan

deres krav dækkes i forhold til andre fordringshaveres krav.

Det kan dog ikke udelukkes, at en fuldstændig objektivering

af dækningsrækkefølgen i visse tilfælde vil kunne medføre en urimelig

retsstilling for skyldner. Det foreslås derfor, jf. forslagets § 1, nr.

1

(forslaget til § 3 a, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer), at restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra

skyldner kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. Bestemmelsen skal

sikre,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give tilladelse til, at skyldner

anviser

sin betaling til dækning af bestemte krav i tilfælde, hvor der til et krav er

knyttet særlige inddrivelsesmidler, eller hvor manglende betaling vil medføre

urimelige retsvirkninger for skyldner.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget

til § 3 a i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og

bemærkningerne hertil.

3.2.2 Harmonisering af rentereglerne

Differentierede renteregler for krav under inddrivelsen for

i øvrigt sammenlignelige krav harmonerer ikke med grundidéen om et

saldoprincip, hvorefter alle krav som udgangspunkt behandles samlet. De mange

forskellige rentesatser komplicerer endvidere renteberegningen, og gør det

vanskeligt for skyldner at overskue sine gældsforhold.

Med henblik på at opnå et enkelt regelsæt, der afspejler,

at inddrivelsen varetages af en myndighed, og af hensyn til udviklingen af

inddrivelsessystemet foreslås det, at renten for krav under inddrivelse og

fradragsretten herfor harmoniseres.

Forslaget indebærer, at alle krav, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bødekrav, forrentes med en

rente svarende til renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2, der

gælder ved for sen betaling af pengekrav på formuerettens område. Renten

fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fastsatte

referencesats med et tillæg på 7 pct. Den fastsatte referencesats er den

officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1.

januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen med et tillæg på 7

pct. udgør pt. 9,75 pct.

Samtidig foreslås det, at der generelt gives fradragsret

for renten for krav under inddrivelse.

En lang række offentlige krav forrentes allerede i dag med

en rente svarende til den, der er fastsat i renteloven. For andre typer krav

vil der være tale om, at renten nedsættes. I forhold til den nuværende rente

for eksempelvis visse kommunale krav og ejendomsskattekrav vil der således

være

tale om en lavere rente end i dag. Ligeledes gælder for virksomhedsrelaterede

krav på skatteområdet, der forrentes efter opkrævningsloven. Visse krav er i

dag ikke undergivet forrentning eller pålagt en lavere rente end den, der

gælder efter renteloven. Det gælder eksempelvis kontrolafgifter, studielån,

personlig skat og arbejdsmarkedsbidrag. For disse typer krav indebærer

forslaget en højere forrentning end tilfældet er i dag fra den 1. i måneden

efter modtagelsen af kravet hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bøder undergives ifølge forslaget ikke forrentning, da en

idømt eller vedtaget bøde er udmålt som den konkret forskyldte straf ved et

strafbart forhold. Størrelsen af en udmålt straf – hvad enten der er

tale om

frihedsstraf eller bødestraf – må principielt set ligge fast, uanset de

praktiske omstændigheder ved afviklingen af straffen.

Hertil kommer, at politiet efter reglerne i henholdsvis

Skatteministeriets inddrivelsesbekendtgørelse og Justitsministeriets

bødebekendtgørelse kan træffe afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for

bøden, hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke betalingsvilje. Hvis en

bøde, der skal afsones ved forvandlingsstraf, forrentes under

inddrivelsesfasen, opstår spørgsmålet, hvordan de påløbne renter skal

behandles.

De harmoniserede renteregler finder først anvendelse, når

kravet er overgået til inddrivelse, mens de nuværende regler vedr. rente og

fradrag for krav under opkrævning fortsat vil gælde, indtil den 1. i måneden

efter, at kravet er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil i

en

række tilfælde betyde, at renten for krav under inddrivelse vil være

forskellig

fra renten for krav under opkrævning.

Rentens funktion under opkrævning og inddrivelse er

imidlertid forskellig, hvilket taler for, at renten ikke nødvendigvis skal

være

ens i de to situationer. Under opkrævningen skal renten sikre, at der er et

klart økonomisk incitament til at betale til tiden; overskrides

betalingsfristen,

har det karakter af en kassekredit, og det skal ikke være en økonomisk fordel

at benytte sig heraf. Betales kravet fortsat ikke, og overgår kravet derfor

til

inddrivelse, er der imidlertid tale om en anden situation, hvor renten ikke i

sig selv kan forventes at kunne tilskynde til betaling. Her skal betaling

derimod sikres ved anvendelse af de særlige inddrivelsesinstrumenter, der er

til rådighed. Formålet med renten er her primært at kompensere

fordringshaverne

for det tab, de lider som følge af den sene betaling. Samtidig skal renten

fastsættes på et niveau, så det fortsat ikke kan betale sig at skylde staten

penge. Fastsættelsen af renten på niveau med renteloven sikrer dette.

Forslaget om harmonisering af rentereglerne skal ses i

sammenhæng med forslaget om dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse,

jf.

forslagets § 1, nr. 1, (forslag til § 3 a i lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer). Med forskelligt renteniveau for forskellige

fordringstyper vil skyldner som udgangspunkt have interesse i først at betale

det/de krav, som rentemæssigt er mest bebyrdende. Den foreslåede

dækningsrækkefølge – hvor renten ikke er en parameter i forhold til de

opstillede kategorier af krav – forudsætter således, at de eksisterende

renteforskelle udlignes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget

til § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og

bemærkningerne hertil.

3.2.3 Harmonisering af gebyrreglerne

Det foreslåede saldoprincip indebærer, at iværksatte

inddrivelsesskridt, herunder fastsættelse af en afdragsordning,

lønindeholdelse

og udlæg, som udgangspunkt relaterer sig til samtlige krav under inddrivelse

vedrørende den pågældende skyldner. Opkrævning af gebyr for iværksatte

inddrivelsesskridt vil derfor også skulle ske med udgangspunkt i saldoen. Den

nuværende gebyrstruktur, hvor der

for det første

kan pålægges gebyr for inddrivelse af den enkelte fordring, og

hvor der

for det andet

er differentierede gebyrer afhængig af fordringstype,

kan herefter ikke opretholdes.

Det foreslås derfor, at

der

fastsættes gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende

alle

fordringer, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer.

De foreslåede gebyrer er vist i tabellen nedenfor sammen

med de laveste og højeste gebyrer efter gældende regler. Nullet i

parenteserne

angiver, at der i dag for visse krav ikke er pålagt gebyr på området.

Forslaget indebærer, at skatteministeren fastsætter gebyrer

til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse a ny fordring,

iværksættelse

af lønindeholdelse mv. og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende

fordringer,

der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1. Gebyrerne

kan maksimalt fastsættes til omkostningerne for de gebyrbelagte aktiviteter.

Der vil ved fastlæggelsen af niveauet for gebyrerne blive

taget udgangspunktet i niveauet for de statslige gebyrer, som i dag er

omkostningsbestemte.

Det forudsættes således, at gebyrerne fastsættes til 100 kr. for oprettelse

af

ny fordring, 200 kr. for iværksættelse af lønindeholdelse. I relation til

gebyret for tilsigelse til udlægsforretning, hvor gebyret ikke i dag er

omkostningsbestemt, forudsættes gebyret fastsat til det nuværende maksimale

niveau på 250 kr. Tidligere analyser viser dog, at omkostningerne ved

foretagelse af udlæg er betydeligt højere, men det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at udarbejde et omkostningsskøn.

Det foreslås endvidere, at der for udsendelse af rykkerskrivelser

vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.

§

1, stk. 1, skal betales et rykkergebyr på 140 kr. til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Herved fastholdes i relation til gebyr for rykkere et fiskalt element,

således

at der sikres provenuneutralitet for omlægningen af gebyrer samlet set.

Gebyr

Lovforslag

Laveste

i dag

Højeste

i dag

Oprettelsesgebyr

100

kr.

100

kr. (0 kr.)

100

kr.

Rykkergebyr

140

kr.

35

kr. (0 kr.)

250

kr.

Lønindeholdelsesgebyr

200

kr.

200

kr. (0 kr.)

250

kr.

Udlægsgebyr

250

kr.

250

kr. (0 kr.)

250

kr.

Med den foreslåede omlægning af gebyrerne skønnes det, at

der opnås et provenu svarende til de nuværende gebyrindtægter på

inddrivelsesområdet.

Der kan i overensstemmelse med princippet om, at inddrivelsesskridt

skal foretages med udgangspunkt i alle krav under inddrivelse vedrørende den

enkelte skyldner (saldoprincippet) alene opkræves ét gebyr for iværksættelse

af

det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at inddrivelsen vedrører flere krav

mod

den samme skyldner.

Opkrævning af gebyrer i overensstemmelse med ovenstående

vil betyde bortfald af gebyrer for visse inddrivelsesskridt, der i dag er

pålagt gebyr. Forslaget indebærer således, at det gebyr på 5 kr./10 kr., der

i

dag er pålagt opkrævning, administrationsgebyr på 100 kr. og moderationsgebyr

på 500 kr. i tilknytning til visse statslige fordringer, ikke videreføres.

Endvidere vil der i visse tilfælde være tale om lavere gebyrer end i dag. Det

gælder f.eks. gebyr for rykkere og lønindeholdelse i relation til

personskattekrav, arbejdsmarkedsbidrag og krav, der opkræves af kommunerne.

Omvendt vil der i visse tilfælde kunne blive tale om en

forhøjelse af de eksisterende gebyrer, samt at der indføres gebyrer for

forhold, der ikke i dag er gebyrpålagt. Det vil fx være tilfældet i forhold

til

udlæg i relation til visse statslige fordringer, samt gebyr for oprettelse af

ny fordring i relation til kommunale krav og personskatterestancer.

Den umiddelbare gebyrforhøjelse for visse

inddrivelsesskridt skal imidlertid ses i sammenhæng med, at saldoprincippet

vil

betyde, at der skal udsendes færre rykkere, varsling om lønindeholdelse mv.,

da

disse vil være knyttet til hele saldoen og ikke den enkelte fordring. For

skyldnere, der er i restance med flere krav, vil forhøjelsen af det enkelte

gebyr altså i mange tilfælde modsvares af, at skyldneren ikke antalsmæssigt

vil

blive opkrævet lige så mange gebyrer som efter de gældende regler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget

til § 3 c i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og

bemærkningerne hertil.

4. Inddrivelse af regreskrav mod skadevolder

Ifølge lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser (offererstatningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse

for

personskade og i begrænset omfang for tingsskade, der forvoldes ved en

straffelovsovertrædelse. Afgørelse om erstatning til skadelidte træffes af

Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser, der er et

selvstændigt

nævn under Justitsministeriet. I det omfang der ydes erstatning, indtræder

staten i skadelidtes krav mod skadevolderen, jf. offererstatningslovens

§ 17.

Når nævnet har truffet afgørelse om erstatning mv.,

udbetaler politiet efter bemyndigelse fra Justitsministeren beløbet. Politiet

træffer endvidere afgørelse om, hvorvidt der bør gøres regreskrav mod

skadevolderen, ligesom politiet står for opkrævningen.

Efter samlingen af restanceinddrivelsen under

Skatteministeriet ved lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og

inddrivelse

af visse fordringer forestår restanceinddrivelsesmyndigheden inddrivelsen af

regreskravet,

såfremt skadevolderen ikke betaler.

Skadevolders erstatningspligt over for skadelidte er

baseret på almindelige erstatningsretlige principper, og statens regreskrav

er

afledt heraf. Ofte er erstatningskravet fastslået ved dom i forbindelse med

straffesagen. Er dette ikke tilfældet, og bestrider skadevolderen kravet, må

der anlægges sag ved de almindelige domstole efter retsplejelovens regler,

før

kravet kan inddrives.

Når der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, f.eks.

en dom eller et frivilligt forlig, kan kravet tvangsfuldbyrdes efter

retsplejelovens almindelige regler ved udlæg i fogedretten. Der er derimod

ikke

hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg eller

lønindeholdelse hos skadevolderen.

Det vil være i overensstemmelse med de bestræbelser på at

skabe et samlet og ensartet restanceinddrivelsessystem, der ligger til grund

for lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer,

jf. ovenfor, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg frem for

at

oversende sagen til fogedretten. Det foreslås på den baggrund, at statens

regreskrav

efter offererstatningsloven kan inddrives efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Gøres der

indsigelse

mod restanceinddrivelsesmyndighedens foretagelse af udlæg, træffer

fogedretten

afgørelse herom.

Der er i dag på en lang række andre områder indført hjemmel

til, at det offentliges krav mod private kan inddrives ved lønindeholdelse

som

alternativ til udlæg i skyldnerens ejendele. Det kan som eksempel nævnes, at

den, som er berettiget til underholdsbidrag, i visse tilfælde kan kræve

bidraget udbetalt af det offentlige, som herefter har hjemmel til at inddrive

bidraget hos den underholdspligtige ved bl.a. lønindeholdelse og udpantning.

Der kan endvidere på strafferettens område henvises til, at pålagte

sagsomkostninger, konfiskationskrav og bøder i straffesager, der forfølges af

det offentlige, kan inddrives ved lønindeholdelse. Kildeskatteloven

indeholder

et sæt regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse, der også finder

anvendelse

på områder uden for skattelovgivningen.

Der er ikke i den gældende lovgivning adgang for private

til at foretage lønindeholdelse, men i forbindelse med Retsplejerådets

arbejde

med en generel reform af den civile retspleje vil rådet overveje spørgsmålet

om

indførelse af en generel hjemmel til lønindeholdelse for private krav.

Muligheden for lønindeholdelse øger effektiviteten af

inddrivelsen, idet der normalt ikke kan gøres udlæg i endnu ikke udbetalt

løn,

jf. retsplejelovens § 511. I 2004 udgjorde inddrivelsesprocenten af de

opkrævede beløb ca. 30. Med henblik på at sikre en mere effektiv inddrivelse,

foreslås det, at der indføres mulighed for at inddrive regreskrav mod

skadevolderen efter offererstatningsloven ved lønindeholdelse.

Statens regreskrav efter offererstatningsloven rejser

jævnligt bevismæssige og retlige spørgsmål, og i praksis bestrides kravet

ikke

sjældent af skadevolderen. Det foreslås på den baggrund, at der skal

foreligge

et sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (f.eks. en dom, et betalingspåkrav

med påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2, eller et

frivilligt forlig), for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive

regreskravet

ved udlæg eller lønindeholdelse.

Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner

og kommuner

Forslaget om harmonisering af renten, hvorefter alle krav

under inddrivelse forrentes med en rente svarende til renten ifølge

renteloven,

samt at renten tillægges fradragsret, vurderes at indebære et nettoprovenutab

på ca. 25 mio. kr. Der er tale om en lettelse for erhvervslivet på 80 mio.

kr.

årligt, mens der for borgerne er tale om en stramning på 55 mio. kr. årligt.

Tabet

dækker over øgede renteindtægter på ca. 295 mio. kr., mens ændret fradragsret

giver et tab på 320 mio. kr. Provenuvirkningen skønnes under stor usikkerhed

fordelt med et tab for kommunerne på ca. 170 mio. kr., mens staten skønnes at

vinde ca. 145 mio. kr.

Forslaget om fastsættelse af gebyrer på 100 kr. for

oprettelse af ny fordring, 140 kr. for rykkerskrivelser, 200 kr. for pålæg om

lønindeholdelse og 250 kr. for tilsigelser til udlægsforretning skønnes at

være

provenuneutral.

Forslaget om dækningsrækkefølge forventes ikke at medføre

provenumæssige konsekvenser. De foreslåede regler for dækningsrækkefølgen for

krav under inddrivelse vil dog betyde mindre forskydninger mellem

fordringshaverne i forhold til i dag.

6. Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Det Fælles Inddrivelsessystem vil betyde væsentlige

administrative lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen

af fordringer under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske

maskinelt.

Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den

samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet, f.eks. i relation til

udsendelse

af rykkerskrivelser. Inddrivelsessystemet er således en forudsætning for de

allerede

planlagte effektiviseringer.

Inddrivelsessystemet er et led i fase II af den

igangværende systemmodernisering af SKATs driftssystemer. Udgifterne til

etableringen af fase II er beskrevet i lovforslaget om Én Skattekonto, der

fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Lovforslaget skønnes herudover at medføre engangsudgifter

for SKAT på ca. 550.000 kr. til information – trykning af pjecer og

annoncering(se nærmere nedenfor om informationsplanen), samt 500.000 kr. til

edb-tilretning (RKO samt system 38, R 75 og Borger R 75).

Endvidere skønnes forslaget at medføre udgifter til

tilretning af opkrævningssystemet KOBRA.

Endelig vil kontrollen iht. ligningslovens § 5,

stk. 8, om begrænsning af fradragsret betyde, at ligningsmyndigheden vil

blive påført et løbende ikke opgjort merårsværksforbrug.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om harmonisering af renten indebærer for visse

typer af krav en videreførelse af de renteregler, der i dag gælder ved for

sen

betaling. Forslaget indebærer for andre krav, herunder en række

virksomhedsrelaterede

krav omfattet af opkrævningsloven, en rentenedsættelse, fra kravet er

overgivet

til inddrivelse. For endnu andre krav vil der være tale om en rentestigning.

Denne del af forslaget skønnes at medføre en samlet lettelse for

erhvervslivet

på ca. 80 mio. kr. årligt.

Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse

tilfælde bortfald eller nedsættelse af gebyrer, i andre tilfælde forhøjelse

af

eksisterende gebyrer eller indførelse af gebyr på nye områder.

Saldoprincippet

vil imidlertid betyde, at der vil blive opkrævet færre gebyrer, da disse vil

være knyttet til hele saldoen og ikke den enkelte fordring. For virksomheder

i

restance med flere krav vil forhøjelsen af det enkelte gebyr altså i mange

tilfælde modsvares af, at skyldner ikke antalsmæssigt vil blive opkrævet lige

så mange gebyrer som i dag. Gebyrerne vil endvidere blive fastlagt således,

at

der samlet set for omlægningen af gebyrer ikke opkræves mere i gebyr end i

dag.

Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer

medfører, at samtlige fordringer samles på en konto, hvortil skyldnerne gives

online-adgang. Dette i kombination med saldoprincippet vil betyde, at

virksomhederne

får et bedre overblik over deres gældsforhold, herunder hvilke fordringer der

er under inddrivelse, og bedre mulighed for at gennemskue de

inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil antallet af henvendelser

til

virksomhederne fra restanceinddrivelsesmyndigheden blive reduceret. Det vil

for

de berørte virksomheder betyde et fald i eventuelle irritationsbyrder i

forhold

til i dag, og at virksomhederne samlet set må forventes at opleve en mere

sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu varetages af én

myndighed.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-

og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer

medfører, at samtlige fordringer vedrørende den enkelte skyldner samles på en

konto, hvortil skyldner gives online-adgang. Dette i kombination med

saldoprincippet

vil betyde, at skyldnerne får et bedre overblik over deres gældsforhold,

herunder hvilke fordringer der er under inddrivelse, og bedre mulighed for at

gennemskue de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil antallet af

henvendelser til skyldner fra restanceinddrivelsesmyndigheden blive

reduceret.

Samlet set er det hensigten, at skyldnerne med det nye inddrivelsessystem

skal

opleve en mere sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu

varetages af en myndighed.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

11. Kommunikationsplan

Følgende kampagne er planlagt, i forbindelse med at de nye

regler træder i kraft og Ét Fælles Inddrivelsessystem sættes i drift:

–

Elektroniske

nyhedsbreve til borgere og virksomheder

–

Opdatering og

genoptryk af pjecerne:

–

Angivelse og

betaling

–

Det er dyrt at

skylde

–

Inddrivelse

–

Brev til

fordringshavere

–

Annoncer

–

Pressemeddelelser

12. Høring

Et udkast til lovforslag er den 27. marts 2006 med

høringsfrist den 18. april 2006 sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,

Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, HTS Handel,

Transport- og Serviceerhvervene, Investeringsforeningsrådet, Kommunernes

Landsforening, Landbrugsraadet, LO Landsorganisationen i Danmark,

Nationalbanken, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen.

Lovforslaget har desuden forud for fremsættelsen været

sendt på høring i Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og

Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration, Justitsministeriet, Kulturministeriet,

Miljøministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Transport- og

Energiministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet og SKAT.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Forslaget om harmonisering af gebyrer skønnes isoleret

set at være provenuneutral.

Forslaget om dækningsrækkefølge forventes ikke at

medføre provenumæssige konsekvenser, men vil dog betyde mindre forskydninger

mellem fordringshaverne i forhold til i dag.

Forslaget vedr. harmonisering af renter og fradragsret

vurderes samlet at indebære et nettoprovenutab på ca. 25 mio. kr. Der er tale

om en lettelse for erhvervslivet på 80 mio. kr. årligt, mens der for borgerne

er tale om en stramning på 55 mio. kr. årligt. Provenutabet dækker over øgede

renteindtægter på ca. 295 mio. kr., mens ændret fradragsret giver et tab på

320 mio. kr. Provenuvirkningen skønnes fordelt med et tab for kommunerne på

ca. 170 mio. kr., mens staten skønnes at vinde ca. 145 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, regioner og

kommuner

Inddrivelsessystemet vil betyde væsentlige administrative

lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen af fordringer

under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske maskinelt.

Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den

samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet.

Inddrivelsessystemet er et led i fase II af den

igangværende systemmodernisering af SKATs driftssystemer. Udgifterne til

etableringen af fase II er beskrevet i lovforslaget om Én Skattekonto, der

fremsættes samtidig med dette lovforslag. Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter for SKAT på ca. 550.000 kr. til information mv., samt 500.000

kr. til edb-tilretning. Endvidere medfører forslaget udgifter til tilretning

af opkrævningssystemet KOBRA, og kontrollen iht. ligningslovens § 5, stk. 8,

vil betyde et merårsværksforbrug for ligningsmyndigheden.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om harmonisering af renten og rentefradragsretten

for krav under inddrivelse skønnes at indebære en lettelse for erhvervslivet

på 80 mio. kr. årligt.

Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse

tilfælde bortfald eller nedsættelse af gebyrer. Samtidig vil saldoprincippet

betyde, at der vil blive opkrævet færre gebyrer end i dag.

Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse

tilfælde forhøjelse af eksisterende gebyrer eller indførelse af gebyr på nye

områder. Forhøjelsen af visse gebyrer vil i mange tilfælde modsvares af, at

der som følge af saldoprincippet vil blive opkrævet færre gebyrer end i dag.

Gebyrerne er endvidere fastlagt således, at der samlet set for omlægningen af

gebyrer ikke opkræves mere i gebyr end i dag.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer

medfører, at samtlige fordringer vedrørende den enkelte skyldner samles på en

konto, hvortil skyldner gives online-adgang. Det vil betyde, at borgere og

virksomheder får et bedre overblik over deres gældsforhold og bedre mulighed

for at gennemskue de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil

antallet af henvendelser til borgerne og virksomhederne fra

restanceinddrivelsesmyndigheden blive reduceret. Det vil for de berørte

skyldnere betyde et fald i eventuelle irritationsbyrder i forhold i dag.

Samlet

set er det hensigten, at skyldnerne med det nye inddrivelsessystem skal

opleve en mere sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu

varetages af en myndighed.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§§ 3 a - 3 c)

Der foreslås objektiverede og harmoniserede regler for, i

hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes (dækningsrækkefølgen),

jf. forslaget til § 3 a, og at renter og gebyrer på inddrivelsesområdet

harmoniseres, jf. forslaget til §§ 3 b og 3 c.

Til § 3 a

Forslaget til § 3 a angiver dækningsrækkefølgen for

alle krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede dækningsrækkefølge,

jf. stk. 1

,

indebærer, at bødekrav og bidrag omfattet af lov om inddrivelse af

underholdsbidrag dækkes forud for andre fordringer i nævnte rækkefølge. Det

betyder, at nedbringelsen af andre krav udsættes helt eller delvist fra det

tidspunkt, hvor henholdsvis bødekravet eller kravet på underholdsbidrag

modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Udenlandske krav, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, indgår i dækningsrækkefølgen på linie med

danske

krav.

Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for

samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den

fordring, der først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes

først,

jf. stk. 2.

Krav på renter behandles i relation til dækningsrækkefølgen

på samme måde som hovedkravet, dvs., at renterne falder inden for den samme

kategori som hovedkravet. Dog dækkes renterne forud for hovedkravet af hensyn

til, at skyldners mulighed for at opnå fradrag for renter kan være betinget

af,

at renter for tidligere indkomstår er betalt, jf. ligningslovens § 5,

stk. 8.

Dækningsrækkefølgen gælder som udgangspunkt alle beløb, der

nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er tilvejebragt ved en indgået

afdragsordning med skyldner, lønindeholdelse, modregning eller udlæg.

Reglerne

i anden lovgivning finder dog anvendelse forud for de foreslåede regler om

dækningsrækkefølge, jf. § 1, stk. 2, i lov nr. 429 af 6. juni 2005

om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Dækningsrækkefølgen vil således fortsat skulle respektere

særregler i lovgivningen, der angiver, hvilke krav inddrevne beløb dækker,

eksempelvis reglerne om subsidiær hæftelse i kildeskattelovens § 72,

stk. 2, særregler der opstiller begrænsninger for, hvilke krav der kan

dækkes

ved modregning, jf. f.eks. § 21 i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om

erhvervsfremme, og særlige pante- og fortrinsrettigheder, der eksempelvis

gælder for ejendomsskatter og andre krav, der hæfter på ejendomme.

Endvidere vil reglerne i retsplejelovens kapitel 45 - 47

kunne betyde, at de foreslåede regler om dækningsrækkefølge ikke finder

konkret

anvendelse. Eksempelvis vil et provenu fremkommet ved tvangsrealisation af

det

aktiv, hvori der er foretaget udlæg, dække det krav, for hvilket der først er

indgivet anmodning om henholdsvis foretaget udlæg, jf. retsplejelovens

§ 526, stk. 1 og 2.

Ligeledes vil skyldners betaling med henblik på at afværge

en udlægsforretning, jf. retsplejelovens § 496, dække krav omfattet af

den

varslede udlægsforretning, uanset at der vedrørende skyldner er yderligere

krav

under inddrivelse, der ifølge den foreslåede dækningsrækkefølge ville have

fortrinsret.

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle

inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet

kreditorordning for skyldner i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod

ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ifølge

stk. 3

kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade, at dækningsrækkefølgen ifølge

stk. 1 og 2 fraviges. Forslaget sammenholdt med bestemmelsens

stk. 1

og 2 indebærer, at det almindelige obligationsretlige princip om, at skyldner

kan anvise beløb til betaling af en af flere fordringer hos den samme

kreditor,

fraviges, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra

skyldner giver tilladelse til, at et beløb medgår til dækning af bestemte

krav,

hvorved dækningsrækkefølgen fraviges.

Bestemmelsen skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden

efter anmodning fra skyldner kan give tilladelse til, at skyldner anviser sin

betaling til dækning af et bestemt krav i tilfælde, hvor der til et krav er

knyttet

særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil

medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved vurderingen af, om

en tilladelse skal gives, afveje hensynet til på den ene side skyldners

interesse i, at dækningsrækkefølgen fraviges, og på den anden side hensynet

til, at fordringshavernes mulighed for at få dækket udestående fordringer

ikke

tilsidesættes.

Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at

skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der

efter

omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift

afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af

bevilling til salg af spiritus.

Tilladelse bør derimod normalt ikke gives, hvis f.eks.

forældelsesfrister vil betyde, at andre krav, der efter dækningsrækkefølgen

ifølge stk. 1 ville have fortrinsret, fortabes. Dette er i

overensstemmelse med den nuværende retstilstand, hvorefter skyldners mulighed

for at

»øremærke« beløb antages

at være underlagt den begrænsning, at kreditor ikke kan tvinges til at

acceptere forældelse af fordringer.

I

stk. 4

foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler til

gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 2. Der kan ifølge bemyndigelsen

fastlægges regler for dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor de foreslåede

regler

fører til, at to eller flere krav sidestilles, herunder tidspunktet for

modtagelsen

af fordringer hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til § 3 b

Det forslås, at alle krav, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bødekrav, forrentes med en

rente svarende til renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2.

Renten

fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fastsatte

referencesats med et tillæg på 7 pct. Den fastsatte referencesats er den

officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1.

januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen med et tillæg på 7

pct. udgør pt. 9,75 pct.

Renten i henhold til stk. 1 beregnes fra den 1. i

måneden efter modtagelsen af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Renten beregnes som en simpel rente, dvs., at der ikke beregnes rentes rente.

Den foreslåede forrentning samt tidspunktet, hvorfra renten

beregnes, finder ikke anvendelse, såfremt andet er fastsat i EU-retsakter.

Harmoniseringen af renten fra det tidspunkt, hvor

fordringen modtages til inddrivelse, vil ikke gribe ind i forrentningen af

fordringer under opkrævning eller påvirke opkrævningsmyndighedernes

beføjelser.

Kravene vil således forrentes efter de respektive renteregler gældende under

opkrævningen indtil den 1. i måneden efter modtagelsen af fordringen hos

restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilsvarende vil de gældende fradragsregler i

lovgivningen fortsat finde anvendelse i relation til renter, der påløber

under

opkrævningen. Der vil eksempelvis i medfør af ligningslovens § 17 A,

stk. 1, ikke

–

med de i bestemmelsen afgivne

undtagelser

–

være fradragsret for renter af

skatter samt told- og forbrugsafgifter for perioden, indtil kravet modtages

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bliver fordringshaver bekendt med væsentlige ændringer i

skyldners forhold, kan fordringshaver anmode restanceinddrivelsesmyndigheden

om, at en fordring tilbagesendes til fordringshaver, jf. § 2,

stk. 5,

i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Renten vil i disse

tilfælde, efter at kravet er sendt tilbage, skulle beregnes efter de

renteregler,

der gælder for opkrævningen.

De nye renteregler tillægges virkning for alle fordringer,

der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden fra tidspunktet

for lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 13, stk. 1.

Skatteministeren kan dog bestemme, at renten ikke gælder for nærmere angivne

typer af fordringer, jf. forslagets § 13, stk. 3, og bemærkningerne

hertil.

Ifølge

stk. 2

kan renter omfattet af stk. 1 inddrives ved udpantning og ved

indeholdelse

i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Renter kan endvidere eftergives af

restanceinddrivelsesmyndigheden

efter reglerne i opkrævningsloven, jf.

forslaget

til stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er en videreførelse af

den nuværende retstilstand, hvorefter renter i henhold til særlovgivningen

som

altovervejende hovedregel kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse,

samt

eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til § 3 c

Det foreslås, jf.

stk. 1, 1. pkt.

, at der fastsættes gebyr

til restanceinddrivelsesmyndigheden på 140 kr. for udsendelse af

rykkerskrivelser vedrørende

alle

fordringer,

der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Endvidere foreslås det, jf.

stk. 1, 2. pkt.

,

at

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte gebyr for oprettelse af ny

fordring, tilsigelser til udlægsforretninger og iværksættelse af

lønindeholdelse.

Skatteministeren fastsætter ifølge bemyndigelsen gebyrer

for de angivne inddrivelsesskridt, der omfatter

alle

fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret for oprettelse af ny fordring, tilsigelser til udlægsforretninger og

iværksættelse af lønindeholdelse kan maksimalt fastsættes til omkostningerne

forbundet ved de gebyrbelagte aktiviteter.

Det forudsættes, at gebyrerne vil blive fastlagt med

udgangspunkt i niveauet for de statslige gebyrer, som i dag er

omkostningsbestemt. Det forudsættes således, at gebyrerne fastsættes til 100

kr. for oprettelse af ny fordring, 200 kr. for iværksættelse af

lønindeholdelse. I relation til gebyret for tilsigelse til udlægsforretning,

hvor gebyret ikke i dag er omkostningsbestemt, fastsættes gebyret til det

nuværende maksimale niveau på 250 kr.

Der kan i overensstemmelse med princippet om, at

inddrivelsesskridt skal foretages med udgangspunkt i alle krav under

inddrivelse vedrørende den enkelte skyldner (saldoprincippet) alene opkræves

ét

gebyr for iværksættelse af det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at

inddrivelsen

vedrører flere krav mod den samme skyldner. Gebyr kan endvidere ikke pålægges

i

tilfælde, hvor der allerede er pålagt gebyr for iværksættelse af

lønindeholdelse i forhold til skyldner for andre krav. Skal der for en ny

fordring foretages lønindeholdelse, kan der således ikke opkræves gebyr for

det

nye krav, der inddrages under en verserende lønindeholdelse.

De nye gebyrer har virkning for gebyrkrav, der opstår efter

lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til forslagets § 13.

Ifølge

stk. 2

kan gebyrer omfattet af stk. 1 inddrives ved udpantning og ved

indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Gebyrerne kan endvidere eftergives af

restanceinddrivelsesmyndigheden

efter reglerne i opkrævningsloven, jf.

forslaget

til stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er en videreførelse af

den nuværende retstilstand, hvorefter gebyrer i henhold til særlovgivningen

som

altovervejende hovedregel kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse,

samt

eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til § 2

Det foreslås, at reglerne om dækningsrækkefølge i lov om

Det Fælles Lønindeholdelsesregister ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, der indebærer, at der som § 3 a i lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indsættes regler om

dækningsrækkefølge, der finder anvendelse på alle krav under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset hvordan beløb, der nedbringer gælden,

er inddrevet.

Til § 3

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at

fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for

erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om

indeholdelse i løn mv. i lov om en arbejdsmarkedsfond vedrørende ikke

rettidigt

betalte bidragsbeløb ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 4

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at

fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for

erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om

indeholdelse i løn mv. i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

ydelser,

der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 5

Ifølge § 63 d, stk. 5, 4. pkt., inddrives beløb

til forbedring, jf. § 63 a, stk. 1, i lov om leje, med tillæg af et

gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse

fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det foreslås,

at

bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 6

Inddrivelse af beløb som udlejer er pligtig til at

indbetale i henhold til § 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, sker

med

tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis

størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det

foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 7

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at

fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for

erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om

indeholdelse i løn mv. i kildeskatteloven vedrørende ikke rettidigt betalt

foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50 og restskatter efter

kildeskattelovens §§ 61 og 62 A ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 8

Til nr. 1

Ifølge § 31,

stk. 3,

forrentes

uddannelsesstøtte, der skal tilbagebetales, herunder misligholdt gæld, med en

årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket

betaling. Renten tilskrives månedligt.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at

misligholdt gæld ikke omfattes af bestemmelsen. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i

§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås

indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en rente svarende til renten i

henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Misligholdt gæld vil

herefter være omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets

§ 1, nr. 1.

Til nr. 2

Ifølge § 36, stk. 3,

fastsætter

skatteministeren renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i

§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås

indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens

§ 5,

stk. 1 og 2. Misligholdte studielån, slutlån og statslån vil herefter

være

omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets § 1, nr. 1.

Til § 9

Ifølge § 4, stk. 2, fastsætter skatteministeren

renten for indfriede statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et

halvt

år ad gangen som Økonomistyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a

anførte studielån i det forudgående halvår med et tillæg på 1 procentpoint.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i

§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås

indsat

bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens

§ 5,

stk. 1 og 2. Misligholdte statsgaranterede studielån vil herefter være

omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets § 1, nr. 1.

Til § 10

Ifølge § 9, stk. 2, 4. pkt., i lov om tvungen

administration af udlejningsejendomme kan beløb, der kan kræves betalt til

administrator, jf. lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., inddrives med

tillæg

af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden. Det foreslås, at

bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele

restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Til § 11

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om indberetning af renter, der pålægges krav under

inddrivelse

i henhold til den foreslåede § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer, jf. forslagets § 1, nr. 1. Forslaget skal ses i

sammenhæng med forslaget om, at renten for krav under inddrivelse tillægges

fradragsret.

Til § 12

Det følger af offererstatningslovens § 17, at staten

indtræder i det erstatningskrav, en skadelidt har mod skadevolderen som følge

af en straffelovsovertrædelse, når staten har udbetalt erstatning til

skadelidte efter reglerne i offererstatningsloven.

Det foreslås, at statens regreskrav mod skadevolderen kan

inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter

og

afgifter mv. Det foreslås endvidere, at der kan foretages lønindeholdelse for

kravet. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der står for inddrivelsen.

Det er fortsat en forudsætning for tvangsinddrivelsen, at

der skal foreligge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens

§ 478. Erstatningskravet skal således f.eks. være fastslået ved dom

eller

betalingspåkrav med påtegning efter retsplejelovens § 477 e,

stk. 2,

eller der skal foreligge et frivilligt forlig.

Til § 13

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden med

undtagelse af reglerne fastsat i lovens § 12, fastsættes af

skatteministeren. Herved sikres, at reglerne kan sættes i kraft samtidig med,

at det nye inddrivelsessystem sættes i drift, hvilket pt. forventes at kunne

ske senest i 2009.

Ifølge

stk. 1

har reglerne om

dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. forslaget til § 3 a

i

lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, virkning fra

tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

De nye regler om rente for krav under inddrivelse, jf.

forslaget til § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer, har virkning for fordringer under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden

fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.

Gebyrer for tilsigelse til udlægsforretning og

lønindeholdelse, jf. forslaget til § 3 c i lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer, kan opkræves for inddrivelsesskridt, der

iværksættes efter lovens ikrafttræden. Gebyr for oprettelse af ny fordring og

rykkerskrivelse kan opkræves for henholdsvis fordringer, der modtages hos

restanceinddrivelsesmyndigheden og rykkerskrivelser, der sendes efter lovens

ikrafttræden.

Ifølge

stk. 2

træder reglerne i lovens

§ 12, hvorefter statens regreskrav mod skadevolderen efter lov om

erstatning

fra staten til ofre for forbrydelser kan inddrives ved lønindeholdelse eller

ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager udlæg, i kraft den 1. juli

2006.

Det foreslås i

stk. 3

, at skatteministeren kan

bestemme, at den nye bestemmelse i § 3 b ikke skal anvendes på nærmere

angivne typer af fordringer, således at disse fordringer skal forrentes som

hidtil. Bemyndigelsen vil skulle anvendes i tilfælde, hvor særlige hensyn

indebærer, at der ikke bør fastsættes en højere morarente end den, der gælder

på baggrund af aftaleforholdet mellem parterne mv. (pantebrev eller

lignende).

Til § 14

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 3

og inden afsnitsoverskriften

»

Klage

«

indsættes:

»Dækningsrækkefølge

for krav under inddrivelse

§ 3 a.

Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende skyldneren, dækkes

fordringerne i denne rækkefølge:

1)

Bøder.

2)

Underholdsbidrag

omfattet af lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

3)

Andre fordringer.

Stk. 2.

Dækker beløb, der inddrives fra skyldner,

kun delvist fordringer inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes

fordringerne i den rækkefølge, de modtages hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

således at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente

dækkes dog forud for hovedkravet.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, uanset

stk. 1 og 2, efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb, der

inddrives fra skyldner, går til dækning af bestemte fordringer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om

gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 2.

Rente og gebyr

§ 3 b.

Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig

rente, svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og

2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2.

Renter omfattet af stk. 1 kan inddrives

ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive renter omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 3 c.

Der skal for udsendelse af rykkerskrivelse

vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.

§ 1, stk. 1, betales et rykkergebyr på 140 kr. til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Skatteministeren fastsætter gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden for

oprettelse af ny fordring, iværksættelse af lønindeholdelse mv. og tilsigelse

til udlægsforretning vedrørende fordringer, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Gebyrer omfattet af stk. 1 kan

inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive gebyrer omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 4.

Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven

sker forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig

indeholdelse ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag

efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for

skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er

mulig.

1.

§ 4,

stk. 1

og

2

, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

Stk. 2.

I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse

for andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den

rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget

indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:

§ 15. ---

Stk. 5.

Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser

til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte

bidragsbeløb efter stk. 1 skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.

1.

§ 15,

stk. 5

, ophæves.

§ 4

I lov om gebyrer og morarenter vedrørende ydelser,

der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden,

jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, som ændret senest ved lov nr. 537 af

24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 3.

Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden

for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet

af § 2, stk. 1 eller 2, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

1.

§ 2,

stk. 3 og 4

, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

2.

I

§ 2, stk. 5

, der bliver

stk. 3, ændres

»1-4«

til:

»1 og 2«.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden

for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller

tilbageholdelse i løn m.v. vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet

af § 2, stk. 1 eller 2.

Stk. 5.

De i

stk. 1-4 nævnte gebyrer kan højst udgøre 250 kr.

§ 5

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.

september 2004, som blandt andet ændret ved § 53 i lov nr. 430 af 6.

juni 2005 og senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 63 d. ---

Stk. 5.

Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted

rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den

pågældende

ejendom efter ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne

for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et

gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse

fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren.

1.

§ 63

d, stk. 5, 4. pkt.

, ophæves.

§ 6

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, som blandt andet ændret

ved § 54 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 3 i lov nr.

1421 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

§ 22 a. ---

Stk. 6.

Grundejernes Investeringsfond påser, at

pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fonden

pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb,

der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden

ved udpantning efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf.

lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse

sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden,

og hvis størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med

skatteministeren.

1.

§ 22

a, stk. 6, 4. pkt.

, ophæves.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af 21.

december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 70 A.

Skatteministeren kan bestemme, at der for

erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om

indeholdelse i løn m.v. udstedt af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende

ikke rettidigt betalt foreløbig skat efter § 50 og restskatter efter

§§ 61 og 62 A skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret kan højst udgøre 250 kr.

1.

§ 70 A

ophæves.

§ 8

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 31. ---

Stk. 3.

De til enhver tid skyldige beløb, herunder

misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der

følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

1.

I

§ 31, stk. 3,

udgår:

», herunder misligholdt

gæld,«.

2.

§ 36,

stk. 3

, ophæves.

§ 36. ---

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter renten for

misligholdte studielån, slutlån og statslån.

§ 9

I lov om statsgaranterede studielån, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 16. december 1998, som ændret ved § 45 i

lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 4. ---

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter renten for indfriede

statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen som

Økonomistyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a anførte studielån

i det forudgående halvår med et tillæg på 1 procentpoint.

1.

§ 4,

stk. 2

, ophæves.

§ 10

I lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, som

ændret ved § 57 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 63 i lov nr. 431

af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 9. ---

Stk. 2.

Har ejendommen en positiv almindelig vedligeholdelseskonto,

jf. § 18 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan

administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til

administrator

inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren.

Administrator

skal sørge for, at beløb, der ikke betales rettidigt, snarest overdrages til

inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelse kan ske ved

udpantning

efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf. lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse sker

med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og

hvis størrelse fastsættes af by- og boligministeren i samråd med

skatteministeren.

Ved udpantningen skal det af udlejeren til lejerne senest udsendte

vedligeholdelsesregnskab, jf. § 20 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, lægges til grund. Såfremt der senere er aflagt regnskab over

for Grundejernes Investeringsfond, jf. § 22 a i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, lægges dette regnskab til grund.

1.

§ 9,

stk. 2, 4. pkt.

, ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, foretages følgende ændring:

§ 8 P. ---

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte særlige regler

for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er

påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.

1.

I

§ 8 P, stk. 3,

indsættes

som 2. pkt.:

»Skatteministeren

kan fastsætte regler for indberetning af renter efter § 3 b i lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.«

§ 12

I lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, foretages

følgende

ændring:

1.

I

§ 17

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

I det omfang statens

regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens

§ 478, kan kravet inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter mv. og ved indeholdelse i den pågældendes

indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.«

§ 13

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 12 træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 3.

Skatteministeren kan bestemme, at lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer § 3 b, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, ikke skal anvendes på nærmere angivne typer af

fordringer, således at disse fordringer skal forrentes som hidtil.

§ 14

§ 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 2

Offentlige krav ultimo 2002 og 2003 –

forrentning og fradragsret

2002

2003

Væsentligste regler vedr. forrentning og fradragsret for

evt. renter

1)

---- mio. kr. ----

Inddrivelsesenheden:

Biblioteksrestancer

2

1

Forrentes ikke

Diverse fordringer

15

13

Forrentes ikke

Dir. for Arbejdsløshedsforsikring

219

227

Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%

p.a. – fradragsret

DR-licens

632

618

Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%

p.a. – fradragsret

DSB S-tog A/S

157

155

Forrentes ikke

Fakturafordringer (fx indtægtsdækket virksomhed)

133

147

Forskellig rente efter særlov eller renteloven –

fradragsret

Fiskeribanken

259

250

Fastsat i gældsbrev afhængig af udbetalingstidspunkt –

fradragsret

Fællesopkrævninger

1

1

Forrentes ikke

Personlige fordringer

827

769

Forskellige satser afhængig af udbetalingstidspunkt –

fradragsret

Inddrivelsesenheden i alt

2.245

2.181

Økonomistyrelsen:

SU-stipendier

318

349

Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%

p.a. – fradragsret

Studiegæld

2.972

2.950

Pt. En årlig rente på 4,25 pct. og for statsgaranterede

studielån 3,5 pct. - fradragsret

Økonomistyrelsen i alt

3.290

3.299

Kommunerne:

Personlig skat

4.799

4.796

0,5 pct. pr påbegyndt måned = 6 pct. p.a. – ikke

fradragsret

Arbejdsmarkedsbidrag

1.029

983

0,5 pct. pr påbegyndt måned = 6 pct. p.a. – ikke

fradragsret

Retskraftige udgiftsførte restancer

5.713

5.628

Forrentes som udgangspunkt ikke

Skat og arbejdsmarkedsbidrag i alt

11.541

11.407

Ejendomsskat

64

49

1 pct. per påbegyndt måned = 12 pct. pr. år – ikke

fradragsret

Forbrugsafgift

458

432

Forrentes ikke

Husleje

41

30

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pct. pr. år -fradragsret

Underholdsbidrag

3..356

3.464

Enten 7,25 pct./9,15 pct. p.a. eller 1 pct. pr påbegyndt

måned = 12 pct. pr. år - fradragsret

Daginstitution

138

137

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pct. p.a. fradragsret

Bøder i henhold til skattekontrolloven

31

31

Forrentes som hovedregel ikke - ikke fradragsret

Boligindskudslån

173

178

Forskellig rente – ikke fradragsret, jf. LL § 17 A,

stk. 3.

Boligydelse

66

64

Årlig rente svarende til Nationalbankens diskonto den 1.

okt. i det foregående år. Ikke fradragsret, jf. LL § 17 A, stk. 3.

Tilbagebetalingskrav/boligsikring og -ydelse

289

291

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.

Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

1.549

1.499

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.

(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)

Uddannelseslån § 42

19

17

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.

(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)

Motorkøretøjer BL § 58

101

76

1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.

(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)

Parkeringsafgift

26

33

Forrentes ikke.

Retsafgift/-gebyr

107

128

Forrentes ikke.

Udenlandske skattekrav

197

137

Følger reglerne i de pågældende lande.

Andre kommunale krav

980

1.015

Forskellig rente efter særlov eller renteloven –

fradragsret

Øvrige kommunale krav i alt

7.595

7.581

Kommunerne i alt

19.136

18.988

SKAT:

A-skat/AM-bidrag

1.386

1.323

Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –

ikke fradragsret

Moms, told, punktafgifter og lønsum

5.670

5.985

Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –

ikke fradragsret

Renter/gebyrer

2.782

2.374

Forrentes ikke

Selskabs- og fondsskat

3.109

2.790

Månedlig rente pt. 0,5 pct. = årlig rente på 6 pct. –

ikke fradragsret

Dødsboskat

31

4

Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –

ikke fradragsret

Rente, udbytteskat mv.

36

88

Forrentes ikke/ Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente

på 10,8 pct. – ikke fradragsret

Retskraftige udgiftsførte restancer

9.835

9.829

Hvis der sker forrentning er renten pt. 0,9 pct. = årlig

rente på 10,8 pct. – ikke fradragsret

SKAT

i

alt

22.849

22.393

Politiet:

Bøder

674

715

Forrentes ikke

Konfiskationer

163

155

Forrentes ikke

Erstatninger

74

88

Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%

p.a. – fradragsret

Strafferetsplejen

475

537

Forrentes ikke

Sagsomkostninger

Forrentes ikke

Parkeringsafgifter

Forrentes ikke

Politiet i alt *

1.386

1.495

Samlede restancer i alt

48.906

48.356

*

I opgørelsen af

politiets tilgodehavende sondres ikke mellem almindelige debitorer og

restanter, hvorfor restancemassen er mindre end anført i tabellen.

1)

Gældende rentesatser pr. 1. juli 2005.

Bilag 3

Oversigt over nuværende gebyrer

Gebyrtyper

Hjemmel og

kravstyper som pålægges gebyret

Kr. pr. stk.

Oprettelsesgebyr

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,

kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.

100

Opkrævningsgebyr giro

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,

kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.

10

Opkrævningsgebyr BS

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,

kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.

5

Rykkergebyr

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, TV-licens,

kontrolafgifter

vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.

50

Rykkergebyr

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte nr.

628 af 23/06/05 § 38, Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte 469 af

03/06 2003§ 69. Gebyret pålægges FM-krav.

35

Rykkergebyr

Bekendtgørelse af lov om vægtafgift nr. 978 af 04/12/03 -

Lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Gebyret pålægges afgifter efter

loven.

65

Lønindeholdelsesgebyr

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,

kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.

200

Administrationsgebyr

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges studielån og FM-krav.

100

Moderationsgebyr

Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse

1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges studielån

500

Rykkergebyr

Lov om opkrævning af skatter og afgifter. Gebyret

pålægges skatte- og afgiftskrav vedr. virksomheder som opkræves i medfør af

loven.

65

Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse

Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,

der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden,

jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Gebyret pålægges bl.a. daginstitutionsbetaling,

ejendomsskatter, boligydelse, kontanthjælp m.v.

250

Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. Bekendtgørelse om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Gebyrerne pålægges skyldige

bidragsbeløb.

250

Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse

Kildeskatteloven, jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Pålægges bl.a. restskatter og B-skatter.

250

Lignende dokumenter