Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Ét Fælles Inddrivelsessystem mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og
forskellige andre love
(Ét Fælles Inddrivelsessystem mv.)
§ 1
I lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 3
og inden
afsnitsoverskriften
»Klage«
indsættes:
»Dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse
§ 3 a.
Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer under
inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende skyldneren, dækkes
fordringerne i denne rækkefølge:
1)
Bøder.
2)
Underholdsbidrag
omfattet af lov om inddrivelse af underholdsbidrag.
3)
Læs alt
Andre fordringer.
Stk. 2.
Dækker
beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme
kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de modtages
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der først
modtages, dækkes først. Krav på rente dækkes dog forud for hovedkravet.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan, uanset stk. 1 og 2, efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb,
der inddrives fra skyldner, går til dækning af bestemte fordringer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af reglerne i
stk. 1 og 2.
Rente og gebyr
§ 3 b.
Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig
rente, svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Renter
omfattet af stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i
løn
mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive renter omfattet af stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 3 c.
Der skal
for udsendelse af rykkerskrivelse vedrørende fordringer, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, betales et rykkergebyr på
140
kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden. Skatteministeren fastsætter gebyrer
til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af ny fordring,
iværksættelse af lønindeholdelse mv. og tilsigelse til udlægsforretning
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
§
1, stk. 1.
Stk. 2.
Gebyrer
omfattet af stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i
løn
mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gebyrer omfattet af stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 2
I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 4, stk. 1
og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 15, stk. 5,
ophæves.
§ 4
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende ydelser, der
opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, som
ændret senest ved lov nr. 537 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 3
og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
2.
I
§ 2, stk. 5,
der bliver stk. 3,
ændres
»1-4« til:
»1 og 2«.
§ 5
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.
september 2004, som blandt andet ændret ved § 53 i lov nr. 430 af 6.
juni
2005 og senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages
følgende
ændring:
1.
§ 63 d, stk. 5, 4. pkt.,
ophæves.
§ 6
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, som blandt andet ændret ved
§ 54 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 3 i lov nr. 1421
af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 22 a, stk. 6, 4. pkt.,
ophæves.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret ved § 7 i
lov
nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 70 A
ophæves.
§ 8
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 31, stk. 3,
udgår:
», herunder misligholdt gæld,«.
2.
§ 36, stk. 3,
ophæves.
§ 9
I lov om statsgaranterede studielån, jf.
lovbekendtgørelse nr. 951 af 16. december 1998, som ændret ved § 45 i
lov
nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 4, stk. 2,
ophæves.
§ 10
I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, som ændret ved § 57 i
lov
nr. 430 af 6. juni 2005 og § 63 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
§ 9, stk. 2,
4
. pkt.,
ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 P, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte
regler for indberetning af renter efter § 3 b i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer.«
§ 12
I lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 17
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2.
I det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
§ 478, kan kravet inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter mv. og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 13
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 12
træder i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 3.
Skatteministeren kan bestemme, at lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer § 3 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke skal
anvendes på nærmere angivne typer af fordringer, således at disse fordringer
skal forrentes som hidtil.
§ 14
§ 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål og baggrund
Med henblik på en mere effektiv offentlig
restanceinddrivelse blev al inddrivelse af gæld til det offentlige som en del
af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samlet under
Skatteministeriet pr. 1. november 2005. Effektivisering af
restanceinddrivelsen
forudsætter, at de organisatoriske ændringer følges op af yderligere
regelforenklinger
og etablering af ét fælles inddrivelsessystem for alle restancer til det
offentlige.
Med dette lovforslag foreslås en række harmoniseringer og
forenklinger af reglerne på inddrivelsesområdet, der er nødvendige for
etableringen af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI), og
for en
sammenhængende restanceinddrivelse, der afspejler samlingen af inddrivelsen
hos
en myndighed.
Lovforslaget består af følgende hovedelementer: Det
foreslås, at renter og gebyrer på inddrivelsesområdet harmoniseres
.
Det
foreslås endvidere, at der fastsættes objektiverede og harmoniserede
kriterier
for, i hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes
(dækningsrækkefølgen)
.
Endelig foreslås det, at statens regreskrav mod
skadevolderen efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
kan
inddrives ved lønindeholdelse eller ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden
foretager udlæg.
De foreslåede harmoniseringer og forenklinger er et led i
regeringens
målsætning om,
at der skal gælde ét fælles regelsæt for alle krav under inddrivelse.
Dette lovforslag vil blive fulgt
op af forslag om yderligere harmoniseringer/forenklinger af reglerne for
inddrivelse af gæld til det offentlige og samling af reglerne i en samlet lov
med henblik på at realisere denne målsætning.
2. Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
Etableringen af ét fælles inddrivelsessystem er et led i
SKATs systemmodernisering, og skal medvirke til at effektivisere og forenkle
administrationen af inddrivelse af gæld til det offentlige.
Inddrivelsesområdet
betjenes i dag af 5 forskellige IT-systemer, der ikke er indbyrdes forbundet.
Det betyder, at krav mod den samme skyldner i vidt omfang ikke systemmæssigt
kan behandles samlet. De nuværende 5 systemer kan ikke integreres til at
fungere som ét fælles system, og ingen af systemerne kan videreudbygges til
at
fungere som ét fælles system.
Målsætningen på inddrivelsesområdet om en mere enkel og
effektiv inddrivelse forudsætter derfor en systemomlægning fra de nuværende 5
systemer til et fælles inddrivelsessystem, der kan behandle samtlige
fordringer
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Grundpillerne
i det fælles inddrivelsessystem
er, at alle fordringer, der overdrages
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, samles på en konto for
den
enkelte skyldner, samt at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages
med
udgangspunkt i den samlede saldo på kontoen (saldoprincippet).
Samlingen af alle krav under inddrivelse på en konto og
skyldnernes mulighed for online-adgang til inddrivelseskontoen indebærer, at
skyldnere får et bedre overblik end i dag over deres gældsforhold, herunder
hvilke fordringer der er under inddrivelse. Dette i kombination med
saldoprincippet indebærer, at skyldnerne får bedre mulighed for at gennemskue
de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Saldoprincippet indebærer tillige i
mange tilfælde, at skyldnere, der har flere fordringer under inddrivelse,
antalsmæssigt vil blive pålagt færre gebyrer, end i dag, og antallet af
henvendelser til skyldnere fra restanceinddrivelsesmyndigheden vil blive
reduceret. Skyldnere må derfor forventes alt i alt at opleve en mere
sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu varetages af en
myndighed.
Samtidig vil inddrivelsessystemet betyde væsentlige
administrative lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen
af fordringer under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske
maskinelt,
og er således en forudsætning for at opnå de allerede planlagte
effektiviseringer.
Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den
samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet, f.eks. i relation til
udsendelse af rykkerskrivelser.
3. Harmonisering af gebyrer og renter samt
dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse
Inddrivelsessystemet
skal
håndtere
alle
offentlige
fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Inddrivelsesområdet er i dag karakteriseret ved, at inddrivelsesmidler,
herunder rente- og gebyrregler, er knyttet til det enkelte krav. Helt
identiske
skridt fra restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor i dag udløse gebyr af
forskellig størrelse afhængig af, hvilken type fordring der er tale om. Pålæg
af gebyr sker endvidere som hovedregel på baggrund af det enkelte krav,
uanset
at fordringerne inddrives samlet af den samme myndighed.
Etableringen af ét fælles inddrivelsessystem baseret på et
saldoprincip, hvor inddrivelsesskridt som hovedregel foretages med
udgangspunkt
i samtlige krav under inddrivelse vedrørende den enkelte skyldner,
forudsætter
en harmonisering af gebyrreglerne på inddrivelsesområdet. Af system- og
forenklingshensyn er der desuden behov for en harmonisering af rentereglerne
samt en samlet dækningsrækkefølge for samtlige krav under inddrivelse, der er
uafhængig af, hvordan beløb, der nedsætter gælden, er inddrevet.
3.1 G
ældende ret
3.1.1 Dækningsrækkefølgen for krav under
inddrivelse
Hvis en skyldner har flere krav under inddrivelse, og
beløb, der betales eller inddrives, ikke fuldt ud kan dække samtlige
fordringer
under inddrivelse, opstår spørgsmålet, hvilken af fordringerne en indbetaling
helt eller delvist skal dække. Dækningsrækkefølgen afhænger i dag af, hvilke
inddrivelsesskridt de inddrevne beløb er tilvejebragt ved.
Udgangspunktet efter gældende ret er, med undtagelse af
beløb inddrevet ved lønindeholdelse, at skyldner kan anvise, hvilken fordring
inddrevne beløb skal dække. Skyldners mulighed for således at
»øremærke« inddrevne beløb antages
dog at være underlagt den begrænsning, at kreditor ikke kan tvinges til at
acceptere forældelse af fordringer.
Har skyldner ikke
»øremærket«
sin betaling, skal inddrevne beløb i første række afskrives på den/de
fordringer,
der er mest byrdefuld(e) for skyldner. Ifølge SKATs inddrivelsesvejledning
2006-1, afsnit P, er dækningsrækkefølgen for virksomhedsrelaterede restancer
følgende:
1.
Bøder, der kan
medføre forvandlingsstraf i form af fængsel.
2.
AM-bidrag, da
manglende betaling kan være strafbelagt.
3.
A-skat, da
manglende betaling kan være strafbelagt.
4.
Moms, told,
punktafgifter, selskabs- og acontoskat mv., da der af disse restancetyper
beregnes renter af hovedstolen, og renterne ikke er fradragsberettigede på
selvangivelsen, medens der ikke beregnes rentes rente.
5.
Renter, gebyrer mv.
Dækningsrækkefølgen for personrelaterede restancer er
følgende:
1.
Skattekontrollovsbøder
(skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16) og tillægsbøder
(skattekontrollovens
§ 5, stk. 2)
2.
Bøder
3.
Arbejdsmarkedsbidrag
4.
Personskat
5.
Underholdsbidrag
6.
Andre krav end
skattekrav
7.
Procenttillæg,
renter, gebyrer mv.
Den ovenfor angivne ulovbestemte dækningsrækkefølge for
henholdsvis virksomheds- og personrelaterede restancer er fastlagt med
udgangspunkt i de almindelige obligationsretlige principper og på baggrund af
praksis.
Er beløbet inddrevet ved lønindeholdelse, er
dækningsrækkefølgen fastlagt i § 4, stk. 1 og 2, i lov om Det
Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998,
som
ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005. Dækningsrækkefølgen er
følgende:
1.
Lønindeholdelse for
skattekrav efter kildeskatteloven (A-skat og personskatter)
2.
Lønindeholdelse for
bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag
3.
Andre krav i den
rækkefølge, Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om
afgørelserne om lønindeholdelse.
Det fremgår endvidere af Inddrivelsesvejledningen 2006-1,
afsnit P.4, at kreditormyndighederne herudover indbyrdes kan aftale at træde
tilbage for inddrivelse af administrativt vedtagne bøder med henblik på at
sikre inddrivelse af bøden, inden den forældes.
Endelig gælder det særligt for bødekrav, at indbetalte
afdrag først afskrives i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst
på
konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger, jf. § 30,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Det følger endvidere af § 30, stk. 2, i
bekendtgørelsen, at skyldner dog altid kan kræve, at indbetalte beløb
anvendes
til fuld indfrielse af en bestemt gældspost.
3.1.2 Renteregler på inddrivelsesområdet
I dag afhænger forrentningen af krav under inddrivelse af,
hvilken type krav der er tale om. Der er efter de gældende regler
fordringstyper, der ikke forrentes, mens andre krav forrentes med op til 12
procent p.a., jf. oversigt over restancemasse, renteniveau og fradragsret i
bilag 2 til lovforslaget. Renten tilskrives som hovedregel fra
forfaldstidspunktet,
dvs., inden fordringen under normale omstændigheder er overdraget til
inddrivelse.
Skyldnerens adgang til fradrag for rente af krav under
opkrævning eller inddrivelse afhænger ligeledes af fordringstypen. Udenfor
skatteområdet er der som hovedregel fradragsret for renter, mens der på
skatteområdet som udgangspunkt ikke er fradragsret.
Den forskellige forrentning af offentlige krav under
inddrivelse og de forskellige regler for adgangen til fradrag for renten kan
i
vidt omfang tilskrives,
dels
at
rentereglerne i dag er spredt i ressortministeriernes lovgivning,
dels
at inddrivelsen inden samlingen af restanceinddrivelsen i Skatteministeriet
fra
den 1. november 2005 har været varetaget af flere forskellige myndigheder.
3.1.3 Gebyrregler på inddrivelsesområdet
Gebyrerne på inddrivelsesområdet er forskellige afhængig af
fordringstype. Dette skal ses i sammenhæng med, at restanceinddrivelsen
indtil
den 1. november 2005 blev varetaget af flere forskellige
inddrivelsesmyndigheder.
En oversigt over de gældende gebyrer på
restanceinddrivelsesområdet fremgår af bilag 3 til lovforslaget.
Gebyrer for lønindeholdelse opkræves ved indberetning til
Det Fælles Lønindeholdelsesregister (DFLS). Gebyret opkræves som udgangspunkt
for hver fordring, der indberettes til DFLS. Flere fordringer af samme type
lægges dog normalt sammen, således at indberetning til DFLS sker samlet. Der
opkræves i så fald kun et gebyr. Herudover lægges licens- og DSB-fordringer
sammen ved indberetning til DFLS.
Er der allerede foretaget lønindeholdelse for et krav, og
skal der for en ny fordring af samme type foretages lønindeholdelse, opkræves
der som hovedregel ikke gebyr for det nye krav.
Der opkræves i dag alene gebyr for tilsigelse til
udlægsforretning i relation til personskattekrav og kommunale krav. Er der
flere krav under inddrivelse vedrørende den pågældende skyldner for hvilke,
der
kan pålægges gebyr, og omfatter udlægsforretningen flere krav, opkræves alene
ét gebyr.
3.2 Lovforslaget
3.2.1 Harmonisering og objektivering af
reglerne for dækningsrækkefølgen
Det foreslås, at rækkefølgen for dækning af krav under
inddrivelse for den enkelte skyldner fastlægges ved lov med henblik på at
harmonisere og objektivere dækningsrækkefølgen, samt at skabe gennemsigtighed
herom for skyldner såvel som for fordringshaverne.
Forslaget indebærer, at hovedprincipperne i den gældende
dækningsrækkefølge for krav, der inddrives ved lønindeholdelse, udbredes til
at
gælde generelt for fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
I forhold til de gældende regler for lønindeholdelse foreslås det dog, at
dækningsrækkefølgen justeres, således at bøder får fortrinsstilling i forhold
til øvrige krav, i overensstemmelse med den nuværende praksis uden for
lønindeholdelsesområdet. Det foreslås endvidere, at skattekrav efter
kildeskatteloven, der i dag efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
dækkes forud for andre krav, behandles efter det generelle FIFO-princip på
linie med øvrige krav. For så vidt angår underholdsbidrag videreføres den
nuværende fortrinsstilling for disse krav.
Den foreslåede dækningsrækkefølge kommer herefter til at se
således ud:
1.
Bøder
2.
Bidrag omfattet af
lov om inddrivelse af underholdsbidrag
3.
Andre fordringer
Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for samme
kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den fordring,
der
først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes først. Krav på
rente dækkes dog forud for hovedkravet og dermed forud for andre fordringer
inden for samme kategori.
Baggrunden for, at bøder gives fortrinsstilling for andre
krav, er
dels
, at bøder
–
pga. muligheden for forvandling af bødekravet til
fængselsstraf
–
må anses for særlig byrdefuld
gæld for skyldner,
dels
de særlige forældelsesregler, der gælder for bødekrav.
Ifølge retsplejelovens § 527 afbrydes forældelse ved
indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaver søger forretningen
fremmet uden ugrundet ophold. Retsvirkningen af afbrydelse af
forældelsesfristen er, at der løber en ny forældelsesfrist.
Justitsministeriet
har imidlertid antaget, at der ikke i relation til bøder ved indgivelse af
anmodning om udlæg løber en ny forældelsesfrist af samme længde som den
afbrudte, og at inddrivelsesskridt hovedsageligt skal ske inden for
5-årsfristen. Kun i tilfælde, hvor inddrivelsesskridt må antages at medføre
betaling, og er en fortsættelse af tidligere (inden fristen) begyndte
udlægsforretninger, vil det blive accepteret, at den 5-årige frist forlænges.
Den foreslåede fortrinsstilling for underholdsbidrag skal
ses i sammenhæng med, at der er tale om, at restanceinddrivelsesmyndigheden
inddriver privatretlige krav hos den bidragspligtige på vegne af den
bidragsberettigede.
Den foreslåede dækningsrækkefølge finder ikke anvendelse,
hvis der ifølge regler i anden lovgivning, herunder EU-retlige regler, er
foreskrevet en anden prioritering mellem krav under inddrivelse, jf.
§ 1,
stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Dækningsrækkefølgen vil eksempelvis skulle respektere særregler i
lovgivningen,
der angiver, hvilke krav inddrevne beløb dækker, eksempelvis reglerne om
subsidiær
hæftelse i kildeskattelovens § 72, stk. 2. Reglerne i
retsplejelovens
kapitel 45 - 47 vil ligeledes kunne betyde, at de foreslåede regler for
dækningsrækkefølgen ikke finder anvendelse.
Forslaget indebærer, at skyldners adgang til at anvise
beløb til betaling af en af flere fordringer
–
»øremærkningsprincippet«
–
afskæres, medmindre
restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra skyldner giver tilladelse
til, at dækningsrækkefølgen fraviges.
Baggrunden for den foreslåede begrænsning af skyldners
adgang til at anvise sin betaling til dækning af bestemte krav, der er en
videreførelse af den retstilstand, der i dag gælder i henhold til lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, er først og fremmest, at den foreslåede
dækningsrækkefølge netop tager højde for tilfælde, hvor enten skyldner eller
fordringshaver
har en særlig interesse i, at bestemte krav dækkes forud for andre krav.
Fortrinsstillingen for bøder er således, som beskrevet ovenfor, blandt andet
begrundet i, at bødekrav er særlig byrdefuld gæld for kreditor. Hensynet til
bidragsmodtager i tilfælde, hvor bidraget ikke er forskudsvis udlagt til den
pågældende, tilsiger på tilsvarende vis, at skyldner ikke kan vælge at
nedbringe andre krav forud for bidragsrestancerne.
Forslaget om en harmoniseret rente for alle krav under
inddrivelse betyder endvidere, at den interesse, skyldner i dag kan have i at
»øremærke« inddrevne beløb til
dækning af bestemte fordringer på grund af forskelle i forrentningen,
forsvinder.
I visse tilfælde er det endvidere ikke rimeligt at give
skyldner adgang til at vælge, hvilke krav der først skal dækkes. Eksempelvis
er
det antaget, jf. omtalen ovenfor, at der ikke ved indgivelse af anmodning om
udlæg i relation til bøder løber en ny forældelsesfrist af samme længde som
den
afbrudte. Gives skyldner adgang til selv at prioritere, hvilke krav der skal
dækkes, vil skyldner kunne opnå forældelse af bødekravet ved at anvise sin
betaling til andre krav under inddrivelse. En fravigelse fra
øremærkningsprincippet i sådanne tilfælde er endvidere i overensstemmelse
med,
at skyldners mulighed for at
»øremærke«
beløb, ifølge de gældende regler antages at være begrænset i tilfælde, hvor
andre fordringer herved forældes.
Hertil kommer,
at ø
remærkningsprincippet
ikke er foreneligt med en automatiseret/maskinel behandling af inddrevne
beløb.
En fravigelse heraf er således en betingelse for de effektiviseringer og
forenklinger, der er forudsat at kunne opnås med det foreslåede
inddrivelsessystem.
Endelig betyder de objektiverede regler for
dækningsrækkefølge gennemskuelighed for fordringshaverne i forhold til,
hvordan
deres krav dækkes i forhold til andre fordringshaveres krav.
Det kan dog ikke udelukkes, at en fuldstændig objektivering
af dækningsrækkefølgen i visse tilfælde vil kunne medføre en urimelig
retsstilling for skyldner. Det foreslås derfor, jf. forslagets § 1, nr.
1
(forslaget til § 3 a, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer), at restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra
skyldner kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. Bestemmelsen skal
sikre,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give tilladelse til, at skyldner
anviser
sin betaling til dækning af bestemte krav i tilfælde, hvor der til et krav er
knyttet særlige inddrivelsesmidler, eller hvor manglende betaling vil medføre
urimelige retsvirkninger for skyldner.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget
til § 3 a i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og
bemærkningerne hertil.
3.2.2 Harmonisering af rentereglerne
Differentierede renteregler for krav under inddrivelsen for
i øvrigt sammenlignelige krav harmonerer ikke med grundidéen om et
saldoprincip, hvorefter alle krav som udgangspunkt behandles samlet. De mange
forskellige rentesatser komplicerer endvidere renteberegningen, og gør det
vanskeligt for skyldner at overskue sine gældsforhold.
Med henblik på at opnå et enkelt regelsæt, der afspejler,
at inddrivelsen varetages af en myndighed, og af hensyn til udviklingen af
inddrivelsessystemet foreslås det, at renten for krav under inddrivelse og
fradragsretten herfor harmoniseres.
Forslaget indebærer, at alle krav, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bødekrav, forrentes med en
rente svarende til renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2, der
gælder ved for sen betaling af pengekrav på formuerettens område. Renten
fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats med et tillæg på 7 pct. Den fastsatte referencesats er den
officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1.
januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen med et tillæg på 7
pct. udgør pt. 9,75 pct.
Samtidig foreslås det, at der generelt gives fradragsret
for renten for krav under inddrivelse.
En lang række offentlige krav forrentes allerede i dag med
en rente svarende til den, der er fastsat i renteloven. For andre typer krav
vil der være tale om, at renten nedsættes. I forhold til den nuværende rente
for eksempelvis visse kommunale krav og ejendomsskattekrav vil der således
være
tale om en lavere rente end i dag. Ligeledes gælder for virksomhedsrelaterede
krav på skatteområdet, der forrentes efter opkrævningsloven. Visse krav er i
dag ikke undergivet forrentning eller pålagt en lavere rente end den, der
gælder efter renteloven. Det gælder eksempelvis kontrolafgifter, studielån,
personlig skat og arbejdsmarkedsbidrag. For disse typer krav indebærer
forslaget en højere forrentning end tilfældet er i dag fra den 1. i måneden
efter modtagelsen af kravet hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Bøder undergives ifølge forslaget ikke forrentning, da en
idømt eller vedtaget bøde er udmålt som den konkret forskyldte straf ved et
strafbart forhold. Størrelsen af en udmålt straf – hvad enten der er
tale om
frihedsstraf eller bødestraf – må principielt set ligge fast, uanset de
praktiske omstændigheder ved afviklingen af straffen.
Hertil kommer, at politiet efter reglerne i henholdsvis
Skatteministeriets inddrivelsesbekendtgørelse og Justitsministeriets
bødebekendtgørelse kan træffe afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for
bøden, hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke betalingsvilje. Hvis en
bøde, der skal afsones ved forvandlingsstraf, forrentes under
inddrivelsesfasen, opstår spørgsmålet, hvordan de påløbne renter skal
behandles.
De harmoniserede renteregler finder først anvendelse, når
kravet er overgået til inddrivelse, mens de nuværende regler vedr. rente og
fradrag for krav under opkrævning fortsat vil gælde, indtil den 1. i måneden
efter, at kravet er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil i
en
række tilfælde betyde, at renten for krav under inddrivelse vil være
forskellig
fra renten for krav under opkrævning.
Rentens funktion under opkrævning og inddrivelse er
imidlertid forskellig, hvilket taler for, at renten ikke nødvendigvis skal
være
ens i de to situationer. Under opkrævningen skal renten sikre, at der er et
klart økonomisk incitament til at betale til tiden; overskrides
betalingsfristen,
har det karakter af en kassekredit, og det skal ikke være en økonomisk fordel
at benytte sig heraf. Betales kravet fortsat ikke, og overgår kravet derfor
til
inddrivelse, er der imidlertid tale om en anden situation, hvor renten ikke i
sig selv kan forventes at kunne tilskynde til betaling. Her skal betaling
derimod sikres ved anvendelse af de særlige inddrivelsesinstrumenter, der er
til rådighed. Formålet med renten er her primært at kompensere
fordringshaverne
for det tab, de lider som følge af den sene betaling. Samtidig skal renten
fastsættes på et niveau, så det fortsat ikke kan betale sig at skylde staten
penge. Fastsættelsen af renten på niveau med renteloven sikrer dette.
Forslaget om harmonisering af rentereglerne skal ses i
sammenhæng med forslaget om dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse,
jf.
forslagets § 1, nr. 1, (forslag til § 3 a i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer). Med forskelligt renteniveau for forskellige
fordringstyper vil skyldner som udgangspunkt have interesse i først at betale
det/de krav, som rentemæssigt er mest bebyrdende. Den foreslåede
dækningsrækkefølge – hvor renten ikke er en parameter i forhold til de
opstillede kategorier af krav – forudsætter således, at de eksisterende
renteforskelle udlignes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget
til § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og
bemærkningerne hertil.
3.2.3 Harmonisering af gebyrreglerne
Det foreslåede saldoprincip indebærer, at iværksatte
inddrivelsesskridt, herunder fastsættelse af en afdragsordning,
lønindeholdelse
og udlæg, som udgangspunkt relaterer sig til samtlige krav under inddrivelse
vedrørende den pågældende skyldner. Opkrævning af gebyr for iværksatte
inddrivelsesskridt vil derfor også skulle ske med udgangspunkt i saldoen. Den
nuværende gebyrstruktur, hvor der
for det første
kan pålægges gebyr for inddrivelse af den enkelte fordring, og
hvor der
for det andet
er differentierede gebyrer afhængig af fordringstype,
kan herefter ikke opretholdes.
Det foreslås derfor, at
der
fastsættes gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende
alle
fordringer, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer.
De foreslåede gebyrer er vist i tabellen nedenfor sammen
med de laveste og højeste gebyrer efter gældende regler. Nullet i
parenteserne
angiver, at der i dag for visse krav ikke er pålagt gebyr på området.
Forslaget indebærer, at skatteministeren fastsætter gebyrer
til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse a ny fordring,
iværksættelse
af lønindeholdelse mv. og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende
fordringer,
der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1. Gebyrerne
kan maksimalt fastsættes til omkostningerne for de gebyrbelagte aktiviteter.
Der vil ved fastlæggelsen af niveauet for gebyrerne blive
taget udgangspunktet i niveauet for de statslige gebyrer, som i dag er
omkostningsbestemte.
Det forudsættes således, at gebyrerne fastsættes til 100 kr. for oprettelse
af
ny fordring, 200 kr. for iværksættelse af lønindeholdelse. I relation til
gebyret for tilsigelse til udlægsforretning, hvor gebyret ikke i dag er
omkostningsbestemt, forudsættes gebyret fastsat til det nuværende maksimale
niveau på 250 kr. Tidligere analyser viser dog, at omkostningerne ved
foretagelse af udlæg er betydeligt højere, men det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at udarbejde et omkostningsskøn.
Det foreslås endvidere, at der for udsendelse af rykkerskrivelser
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
§
1, stk. 1, skal betales et rykkergebyr på 140 kr. til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Herved fastholdes i relation til gebyr for rykkere et fiskalt element,
således
at der sikres provenuneutralitet for omlægningen af gebyrer samlet set.
Gebyr
Lovforslag
Laveste
i dag
Højeste
i dag
Oprettelsesgebyr
100
kr.
100
kr. (0 kr.)
100
kr.
Rykkergebyr
140
kr.
35
kr. (0 kr.)
250
kr.
Lønindeholdelsesgebyr
200
kr.
200
kr. (0 kr.)
250
kr.
Udlægsgebyr
250
kr.
250
kr. (0 kr.)
250
kr.
Med den foreslåede omlægning af gebyrerne skønnes det, at
der opnås et provenu svarende til de nuværende gebyrindtægter på
inddrivelsesområdet.
Der kan i overensstemmelse med princippet om, at inddrivelsesskridt
skal foretages med udgangspunkt i alle krav under inddrivelse vedrørende den
enkelte skyldner (saldoprincippet) alene opkræves ét gebyr for iværksættelse
af
det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at inddrivelsen vedrører flere krav
mod
den samme skyldner.
Opkrævning af gebyrer i overensstemmelse med ovenstående
vil betyde bortfald af gebyrer for visse inddrivelsesskridt, der i dag er
pålagt gebyr. Forslaget indebærer således, at det gebyr på 5 kr./10 kr., der
i
dag er pålagt opkrævning, administrationsgebyr på 100 kr. og moderationsgebyr
på 500 kr. i tilknytning til visse statslige fordringer, ikke videreføres.
Endvidere vil der i visse tilfælde være tale om lavere gebyrer end i dag. Det
gælder f.eks. gebyr for rykkere og lønindeholdelse i relation til
personskattekrav, arbejdsmarkedsbidrag og krav, der opkræves af kommunerne.
Omvendt vil der i visse tilfælde kunne blive tale om en
forhøjelse af de eksisterende gebyrer, samt at der indføres gebyrer for
forhold, der ikke i dag er gebyrpålagt. Det vil fx være tilfældet i forhold
til
udlæg i relation til visse statslige fordringer, samt gebyr for oprettelse af
ny fordring i relation til kommunale krav og personskatterestancer.
Den umiddelbare gebyrforhøjelse for visse
inddrivelsesskridt skal imidlertid ses i sammenhæng med, at saldoprincippet
vil
betyde, at der skal udsendes færre rykkere, varsling om lønindeholdelse mv.,
da
disse vil være knyttet til hele saldoen og ikke den enkelte fordring. For
skyldnere, der er i restance med flere krav, vil forhøjelsen af det enkelte
gebyr altså i mange tilfælde modsvares af, at skyldneren ikke antalsmæssigt
vil
blive opkrævet lige så mange gebyrer som efter de gældende regler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget
til § 3 c i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) og
bemærkningerne hertil.
4. Inddrivelse af regreskrav mod skadevolder
Ifølge lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser (offererstatningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse
for
personskade og i begrænset omfang for tingsskade, der forvoldes ved en
straffelovsovertrædelse. Afgørelse om erstatning til skadelidte træffes af
Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser, der er et
selvstændigt
nævn under Justitsministeriet. I det omfang der ydes erstatning, indtræder
staten i skadelidtes krav mod skadevolderen, jf. offererstatningslovens
§ 17.
Når nævnet har truffet afgørelse om erstatning mv.,
udbetaler politiet efter bemyndigelse fra Justitsministeren beløbet. Politiet
træffer endvidere afgørelse om, hvorvidt der bør gøres regreskrav mod
skadevolderen, ligesom politiet står for opkrævningen.
Efter samlingen af restanceinddrivelsen under
Skatteministeriet ved lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og
inddrivelse
af visse fordringer forestår restanceinddrivelsesmyndigheden inddrivelsen af
regreskravet,
såfremt skadevolderen ikke betaler.
Skadevolders erstatningspligt over for skadelidte er
baseret på almindelige erstatningsretlige principper, og statens regreskrav
er
afledt heraf. Ofte er erstatningskravet fastslået ved dom i forbindelse med
straffesagen. Er dette ikke tilfældet, og bestrider skadevolderen kravet, må
der anlægges sag ved de almindelige domstole efter retsplejelovens regler,
før
kravet kan inddrives.
Når der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, f.eks.
en dom eller et frivilligt forlig, kan kravet tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens almindelige regler ved udlæg i fogedretten. Der er derimod
ikke
hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg eller
lønindeholdelse hos skadevolderen.
Det vil være i overensstemmelse med de bestræbelser på at
skabe et samlet og ensartet restanceinddrivelsessystem, der ligger til grund
for lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer,
jf. ovenfor, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg frem for
at
oversende sagen til fogedretten. Det foreslås på den baggrund, at statens
regreskrav
efter offererstatningsloven kan inddrives efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Gøres der
indsigelse
mod restanceinddrivelsesmyndighedens foretagelse af udlæg, træffer
fogedretten
afgørelse herom.
Der er i dag på en lang række andre områder indført hjemmel
til, at det offentliges krav mod private kan inddrives ved lønindeholdelse
som
alternativ til udlæg i skyldnerens ejendele. Det kan som eksempel nævnes, at
den, som er berettiget til underholdsbidrag, i visse tilfælde kan kræve
bidraget udbetalt af det offentlige, som herefter har hjemmel til at inddrive
bidraget hos den underholdspligtige ved bl.a. lønindeholdelse og udpantning.
Der kan endvidere på strafferettens område henvises til, at pålagte
sagsomkostninger, konfiskationskrav og bøder i straffesager, der forfølges af
det offentlige, kan inddrives ved lønindeholdelse. Kildeskatteloven
indeholder
et sæt regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse, der også finder
anvendelse
på områder uden for skattelovgivningen.
Der er ikke i den gældende lovgivning adgang for private
til at foretage lønindeholdelse, men i forbindelse med Retsplejerådets
arbejde
med en generel reform af den civile retspleje vil rådet overveje spørgsmålet
om
indførelse af en generel hjemmel til lønindeholdelse for private krav.
Muligheden for lønindeholdelse øger effektiviteten af
inddrivelsen, idet der normalt ikke kan gøres udlæg i endnu ikke udbetalt
løn,
jf. retsplejelovens § 511. I 2004 udgjorde inddrivelsesprocenten af de
opkrævede beløb ca. 30. Med henblik på at sikre en mere effektiv inddrivelse,
foreslås det, at der indføres mulighed for at inddrive regreskrav mod
skadevolderen efter offererstatningsloven ved lønindeholdelse.
Statens regreskrav efter offererstatningsloven rejser
jævnligt bevismæssige og retlige spørgsmål, og i praksis bestrides kravet
ikke
sjældent af skadevolderen. Det foreslås på den baggrund, at der skal
foreligge
et sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (f.eks. en dom, et betalingspåkrav
med påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2, eller et
frivilligt forlig), for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive
regreskravet
ved udlæg eller lønindeholdelse.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
5. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner
og kommuner
Forslaget om harmonisering af renten, hvorefter alle krav
under inddrivelse forrentes med en rente svarende til renten ifølge
renteloven,
samt at renten tillægges fradragsret, vurderes at indebære et nettoprovenutab
på ca. 25 mio. kr. Der er tale om en lettelse for erhvervslivet på 80 mio.
kr.
årligt, mens der for borgerne er tale om en stramning på 55 mio. kr. årligt.
Tabet
dækker over øgede renteindtægter på ca. 295 mio. kr., mens ændret fradragsret
giver et tab på 320 mio. kr. Provenuvirkningen skønnes under stor usikkerhed
fordelt med et tab for kommunerne på ca. 170 mio. kr., mens staten skønnes at
vinde ca. 145 mio. kr.
Forslaget om fastsættelse af gebyrer på 100 kr. for
oprettelse af ny fordring, 140 kr. for rykkerskrivelser, 200 kr. for pålæg om
lønindeholdelse og 250 kr. for tilsigelser til udlægsforretning skønnes at
være
provenuneutral.
Forslaget om dækningsrækkefølge forventes ikke at medføre
provenumæssige konsekvenser. De foreslåede regler for dækningsrækkefølgen for
krav under inddrivelse vil dog betyde mindre forskydninger mellem
fordringshaverne i forhold til i dag.
6. Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Det Fælles Inddrivelsessystem vil betyde væsentlige
administrative lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen
af fordringer under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske
maskinelt.
Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den
samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet, f.eks. i relation til
udsendelse
af rykkerskrivelser. Inddrivelsessystemet er således en forudsætning for de
allerede
planlagte effektiviseringer.
Inddrivelsessystemet er et led i fase II af den
igangværende systemmodernisering af SKATs driftssystemer. Udgifterne til
etableringen af fase II er beskrevet i lovforslaget om Én Skattekonto, der
fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Lovforslaget skønnes herudover at medføre engangsudgifter
for SKAT på ca. 550.000 kr. til information – trykning af pjecer og
annoncering(se nærmere nedenfor om informationsplanen), samt 500.000 kr. til
edb-tilretning (RKO samt system 38, R 75 og Borger R 75).
Endvidere skønnes forslaget at medføre udgifter til
tilretning af opkrævningssystemet KOBRA.
Endelig vil kontrollen iht. ligningslovens § 5,
stk. 8, om begrænsning af fradragsret betyde, at ligningsmyndigheden vil
blive påført et løbende ikke opgjort merårsværksforbrug.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om harmonisering af renten indebærer for visse
typer af krav en videreførelse af de renteregler, der i dag gælder ved for
sen
betaling. Forslaget indebærer for andre krav, herunder en række
virksomhedsrelaterede
krav omfattet af opkrævningsloven, en rentenedsættelse, fra kravet er
overgivet
til inddrivelse. For endnu andre krav vil der være tale om en rentestigning.
Denne del af forslaget skønnes at medføre en samlet lettelse for
erhvervslivet
på ca. 80 mio. kr. årligt.
Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse
tilfælde bortfald eller nedsættelse af gebyrer, i andre tilfælde forhøjelse
af
eksisterende gebyrer eller indførelse af gebyr på nye områder.
Saldoprincippet
vil imidlertid betyde, at der vil blive opkrævet færre gebyrer, da disse vil
være knyttet til hele saldoen og ikke den enkelte fordring. For virksomheder
i
restance med flere krav vil forhøjelsen af det enkelte gebyr altså i mange
tilfælde modsvares af, at skyldner ikke antalsmæssigt vil blive opkrævet lige
så mange gebyrer som i dag. Gebyrerne vil endvidere blive fastlagt således,
at
der samlet set for omlægningen af gebyrer ikke opkræves mere i gebyr end i
dag.
Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer
medfører, at samtlige fordringer samles på en konto, hvortil skyldnerne gives
online-adgang. Dette i kombination med saldoprincippet vil betyde, at
virksomhederne
får et bedre overblik over deres gældsforhold, herunder hvilke fordringer der
er under inddrivelse, og bedre mulighed for at gennemskue de
inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil antallet af henvendelser
til
virksomhederne fra restanceinddrivelsesmyndigheden blive reduceret. Det vil
for
de berørte virksomheder betyde et fald i eventuelle irritationsbyrder i
forhold
til i dag, og at virksomhederne samlet set må forventes at opleve en mere
sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu varetages af én
myndighed.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-
og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer
medfører, at samtlige fordringer vedrørende den enkelte skyldner samles på en
konto, hvortil skyldner gives online-adgang. Dette i kombination med
saldoprincippet
vil betyde, at skyldnerne får et bedre overblik over deres gældsforhold,
herunder hvilke fordringer der er under inddrivelse, og bedre mulighed for at
gennemskue de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil antallet af
henvendelser til skyldner fra restanceinddrivelsesmyndigheden blive
reduceret.
Samlet set er det hensigten, at skyldnerne med det nye inddrivelsessystem
skal
opleve en mere sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu
varetages af en myndighed.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
11. Kommunikationsplan
Følgende kampagne er planlagt, i forbindelse med at de nye
regler træder i kraft og Ét Fælles Inddrivelsessystem sættes i drift:
–
Elektroniske
nyhedsbreve til borgere og virksomheder
–
Opdatering og
genoptryk af pjecerne:
–
Angivelse og
betaling
–
Det er dyrt at
skylde
–
Inddrivelse
–
Brev til
fordringshavere
–
Annoncer
–
Pressemeddelelser
12. Høring
Et udkast til lovforslag er den 27. marts 2006 med
høringsfrist den 18. april 2006 sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,
Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, HTS Handel,
Transport- og Serviceerhvervene, Investeringsforeningsrådet, Kommunernes
Landsforening, Landbrugsraadet, LO Landsorganisationen i Danmark,
Nationalbanken, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen.
Lovforslaget har desuden forud for fremsættelsen været
sendt på høring i Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og
Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Justitsministeriet, Kulturministeriet,
Miljøministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Transport- og
Energiministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet og SKAT.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget om harmonisering af gebyrer skønnes isoleret
set at være provenuneutral.
Forslaget om dækningsrækkefølge forventes ikke at
medføre provenumæssige konsekvenser, men vil dog betyde mindre forskydninger
mellem fordringshaverne i forhold til i dag.
Forslaget vedr. harmonisering af renter og fradragsret
vurderes samlet at indebære et nettoprovenutab på ca. 25 mio. kr. Der er tale
om en lettelse for erhvervslivet på 80 mio. kr. årligt, mens der for borgerne
er tale om en stramning på 55 mio. kr. årligt. Provenutabet dækker over øgede
renteindtægter på ca. 295 mio. kr., mens ændret fradragsret giver et tab på
320 mio. kr. Provenuvirkningen skønnes fordelt med et tab for kommunerne på
ca. 170 mio. kr., mens staten skønnes at vinde ca. 145 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Inddrivelsessystemet vil betyde væsentlige administrative
lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen af fordringer
under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske maskinelt.
Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den
samme skyldner systemmæssigt kan behandles samlet.
Inddrivelsessystemet er et led i fase II af den
igangværende systemmodernisering af SKATs driftssystemer. Udgifterne til
etableringen af fase II er beskrevet i lovforslaget om Én Skattekonto, der
fremsættes samtidig med dette lovforslag. Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter for SKAT på ca. 550.000 kr. til information mv., samt 500.000
kr. til edb-tilretning. Endvidere medfører forslaget udgifter til tilretning
af opkrævningssystemet KOBRA, og kontrollen iht. ligningslovens § 5, stk. 8,
vil betyde et merårsværksforbrug for ligningsmyndigheden.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om harmonisering af renten og rentefradragsretten
for krav under inddrivelse skønnes at indebære en lettelse for erhvervslivet
på 80 mio. kr. årligt.
Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse
tilfælde bortfald eller nedsættelse af gebyrer. Samtidig vil saldoprincippet
betyde, at der vil blive opkrævet færre gebyrer end i dag.
Forslaget om harmonisering af gebyrerne betyder i visse
tilfælde forhøjelse af eksisterende gebyrer eller indførelse af gebyr på nye
områder. Forhøjelsen af visse gebyrer vil i mange tilfælde modsvares af, at
der som følge af saldoprincippet vil blive opkrævet færre gebyrer end i dag.
Gebyrerne er endvidere fastlagt således, at der samlet set for omlægningen af
gebyrer ikke opkræves mere i gebyr end i dag.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Det fælles inddrivelsessystem for offentlige restancer
medfører, at samtlige fordringer vedrørende den enkelte skyldner samles på en
konto, hvortil skyldner gives online-adgang. Det vil betyde, at borgere og
virksomheder får et bedre overblik over deres gældsforhold og bedre mulighed
for at gennemskue de inddrivelsesskridt, der iværksættes. Samtidig vil
antallet af henvendelser til borgerne og virksomhederne fra
restanceinddrivelsesmyndigheden blive reduceret. Det vil for de berørte
skyldnere betyde et fald i eventuelle irritationsbyrder i forhold i dag.
Samlet
set er det hensigten, at skyldnerne med det nye inddrivelsessystem skal
opleve en mere sammenhængende inddrivelse, der afspejler, at inddrivelsen nu
varetages af en myndighed.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§§ 3 a - 3 c)
Der foreslås objektiverede og harmoniserede regler for, i
hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes (dækningsrækkefølgen),
jf. forslaget til § 3 a, og at renter og gebyrer på inddrivelsesområdet
harmoniseres, jf. forslaget til §§ 3 b og 3 c.
Til § 3 a
Forslaget til § 3 a angiver dækningsrækkefølgen for
alle krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den foreslåede dækningsrækkefølge,
jf. stk. 1
,
indebærer, at bødekrav og bidrag omfattet af lov om inddrivelse af
underholdsbidrag dækkes forud for andre fordringer i nævnte rækkefølge. Det
betyder, at nedbringelsen af andre krav udsættes helt eller delvist fra det
tidspunkt, hvor henholdsvis bødekravet eller kravet på underholdsbidrag
modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Udenlandske krav, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, indgår i dækningsrækkefølgen på linie med
danske
krav.
Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for
samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den
fordring, der først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes
først,
jf. stk. 2.
Krav på renter behandles i relation til dækningsrækkefølgen
på samme måde som hovedkravet, dvs., at renterne falder inden for den samme
kategori som hovedkravet. Dog dækkes renterne forud for hovedkravet af hensyn
til, at skyldners mulighed for at opnå fradrag for renter kan være betinget
af,
at renter for tidligere indkomstår er betalt, jf. ligningslovens § 5,
stk. 8.
Dækningsrækkefølgen gælder som udgangspunkt alle beløb, der
nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er tilvejebragt ved en indgået
afdragsordning med skyldner, lønindeholdelse, modregning eller udlæg.
Reglerne
i anden lovgivning finder dog anvendelse forud for de foreslåede regler om
dækningsrækkefølge, jf. § 1, stk. 2, i lov nr. 429 af 6. juni 2005
om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Dækningsrækkefølgen vil således fortsat skulle respektere
særregler i lovgivningen, der angiver, hvilke krav inddrevne beløb dækker,
eksempelvis reglerne om subsidiær hæftelse i kildeskattelovens § 72,
stk. 2, særregler der opstiller begrænsninger for, hvilke krav der kan
dækkes
ved modregning, jf. f.eks. § 21 i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om
erhvervsfremme, og særlige pante- og fortrinsrettigheder, der eksempelvis
gælder for ejendomsskatter og andre krav, der hæfter på ejendomme.
Endvidere vil reglerne i retsplejelovens kapitel 45 - 47
kunne betyde, at de foreslåede regler om dækningsrækkefølge ikke finder
konkret
anvendelse. Eksempelvis vil et provenu fremkommet ved tvangsrealisation af
det
aktiv, hvori der er foretaget udlæg, dække det krav, for hvilket der først er
indgivet anmodning om henholdsvis foretaget udlæg, jf. retsplejelovens
§ 526, stk. 1 og 2.
Ligeledes vil skyldners betaling med henblik på at afværge
en udlægsforretning, jf. retsplejelovens § 496, dække krav omfattet af
den
varslede udlægsforretning, uanset at der vedrørende skyldner er yderligere
krav
under inddrivelse, der ifølge den foreslåede dækningsrækkefølge ville have
fortrinsret.
Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle
inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet
kreditorordning for skyldner i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod
ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.
Ifølge
stk. 3
kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade, at dækningsrækkefølgen ifølge
stk. 1 og 2 fraviges. Forslaget sammenholdt med bestemmelsens
stk. 1
og 2 indebærer, at det almindelige obligationsretlige princip om, at skyldner
kan anvise beløb til betaling af en af flere fordringer hos den samme
kreditor,
fraviges, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra
skyldner giver tilladelse til, at et beløb medgår til dækning af bestemte
krav,
hvorved dækningsrækkefølgen fraviges.
Bestemmelsen skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden
efter anmodning fra skyldner kan give tilladelse til, at skyldner anviser sin
betaling til dækning af et bestemt krav i tilfælde, hvor der til et krav er
knyttet
særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil
medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved vurderingen af, om
en tilladelse skal gives, afveje hensynet til på den ene side skyldners
interesse i, at dækningsrækkefølgen fraviges, og på den anden side hensynet
til, at fordringshavernes mulighed for at få dækket udestående fordringer
ikke
tilsidesættes.
Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at
skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der
efter
omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift
afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af
bevilling til salg af spiritus.
Tilladelse bør derimod normalt ikke gives, hvis f.eks.
forældelsesfrister vil betyde, at andre krav, der efter dækningsrækkefølgen
ifølge stk. 1 ville have fortrinsret, fortabes. Dette er i
overensstemmelse med den nuværende retstilstand, hvorefter skyldners mulighed
for at
»øremærke« beløb antages
at være underlagt den begrænsning, at kreditor ikke kan tvinges til at
acceptere forældelse af fordringer.
I
stk. 4
foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler til
gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 2. Der kan ifølge bemyndigelsen
fastlægges regler for dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor de foreslåede
regler
fører til, at to eller flere krav sidestilles, herunder tidspunktet for
modtagelsen
af fordringer hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til § 3 b
Det forslås, at alle krav, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bødekrav, forrentes med en
rente svarende til renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Renten
fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats med et tillæg på 7 pct. Den fastsatte referencesats er den
officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1.
januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen med et tillæg på 7
pct. udgør pt. 9,75 pct.
Renten i henhold til stk. 1 beregnes fra den 1. i
måneden efter modtagelsen af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Renten beregnes som en simpel rente, dvs., at der ikke beregnes rentes rente.
Den foreslåede forrentning samt tidspunktet, hvorfra renten
beregnes, finder ikke anvendelse, såfremt andet er fastsat i EU-retsakter.
Harmoniseringen af renten fra det tidspunkt, hvor
fordringen modtages til inddrivelse, vil ikke gribe ind i forrentningen af
fordringer under opkrævning eller påvirke opkrævningsmyndighedernes
beføjelser.
Kravene vil således forrentes efter de respektive renteregler gældende under
opkrævningen indtil den 1. i måneden efter modtagelsen af fordringen hos
restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilsvarende vil de gældende fradragsregler i
lovgivningen fortsat finde anvendelse i relation til renter, der påløber
under
opkrævningen. Der vil eksempelvis i medfør af ligningslovens § 17 A,
stk. 1, ikke
–
med de i bestemmelsen afgivne
undtagelser
–
være fradragsret for renter af
skatter samt told- og forbrugsafgifter for perioden, indtil kravet modtages
hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Bliver fordringshaver bekendt med væsentlige ændringer i
skyldners forhold, kan fordringshaver anmode restanceinddrivelsesmyndigheden
om, at en fordring tilbagesendes til fordringshaver, jf. § 2,
stk. 5,
i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Renten vil i disse
tilfælde, efter at kravet er sendt tilbage, skulle beregnes efter de
renteregler,
der gælder for opkrævningen.
De nye renteregler tillægges virkning for alle fordringer,
der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden fra tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 13, stk. 1.
Skatteministeren kan dog bestemme, at renten ikke gælder for nærmere angivne
typer af fordringer, jf. forslagets § 13, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Ifølge
stk. 2
kan renter omfattet af stk. 1 inddrives ved udpantning og ved
indeholdelse
i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Renter kan endvidere eftergives af
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter reglerne i opkrævningsloven, jf.
forslaget
til stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er en videreførelse af
den nuværende retstilstand, hvorefter renter i henhold til særlovgivningen
som
altovervejende hovedregel kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse,
samt
eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til § 3 c
Det foreslås, jf.
stk. 1, 1. pkt.
, at der fastsættes gebyr
til restanceinddrivelsesmyndigheden på 140 kr. for udsendelse af
rykkerskrivelser vedrørende
alle
fordringer,
der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Endvidere foreslås det, jf.
stk. 1, 2. pkt.
,
at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte gebyr for oprettelse af ny
fordring, tilsigelser til udlægsforretninger og iværksættelse af
lønindeholdelse.
Skatteministeren fastsætter ifølge bemyndigelsen gebyrer
for de angivne inddrivelsesskridt, der omfatter
alle
fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret for oprettelse af ny fordring, tilsigelser til udlægsforretninger og
iværksættelse af lønindeholdelse kan maksimalt fastsættes til omkostningerne
forbundet ved de gebyrbelagte aktiviteter.
Det forudsættes, at gebyrerne vil blive fastlagt med
udgangspunkt i niveauet for de statslige gebyrer, som i dag er
omkostningsbestemt. Det forudsættes således, at gebyrerne fastsættes til 100
kr. for oprettelse af ny fordring, 200 kr. for iværksættelse af
lønindeholdelse. I relation til gebyret for tilsigelse til udlægsforretning,
hvor gebyret ikke i dag er omkostningsbestemt, fastsættes gebyret til det
nuværende maksimale niveau på 250 kr.
Der kan i overensstemmelse med princippet om, at
inddrivelsesskridt skal foretages med udgangspunkt i alle krav under
inddrivelse vedrørende den enkelte skyldner (saldoprincippet) alene opkræves
ét
gebyr for iværksættelse af det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at
inddrivelsen
vedrører flere krav mod den samme skyldner. Gebyr kan endvidere ikke pålægges
i
tilfælde, hvor der allerede er pålagt gebyr for iværksættelse af
lønindeholdelse i forhold til skyldner for andre krav. Skal der for en ny
fordring foretages lønindeholdelse, kan der således ikke opkræves gebyr for
det
nye krav, der inddrages under en verserende lønindeholdelse.
De nye gebyrer har virkning for gebyrkrav, der opstår efter
lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til forslagets § 13.
Ifølge
stk. 2
kan gebyrer omfattet af stk. 1 inddrives ved udpantning og ved
indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Gebyrerne kan endvidere eftergives af
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter reglerne i opkrævningsloven, jf.
forslaget
til stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er en videreførelse af
den nuværende retstilstand, hvorefter gebyrer i henhold til særlovgivningen
som
altovervejende hovedregel kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse,
samt
eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til § 2
Det foreslås, at reglerne om dækningsrækkefølge i lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, der indebærer, at der som § 3 a i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indsættes regler om
dækningsrækkefølge, der finder anvendelse på alle krav under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset hvordan beløb, der nedbringer gælden,
er inddrevet.
Til § 3
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at
fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for
erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om
indeholdelse i løn mv. i lov om en arbejdsmarkedsfond vedrørende ikke
rettidigt
betalte bidragsbeløb ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 4
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at
fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for
erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om
indeholdelse i løn mv. i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser,
der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden
ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 5
Ifølge § 63 d, stk. 5, 4. pkt., inddrives beløb
til forbedring, jf. § 63 a, stk. 1, i lov om leje, med tillæg af et
gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse
fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det foreslås,
at
bestemmelsen ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 6
Inddrivelse af beløb som udlejer er pligtig til at
indbetale i henhold til § 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, sker
med
tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis
størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det
foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 7
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at
fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for
erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om
indeholdelse i løn mv. i kildeskatteloven vedrørende ikke rettidigt betalt
foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50 og restskatter efter
kildeskattelovens §§ 61 og 62 A ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 8
Til nr. 1
Ifølge § 31,
stk. 3,
forrentes
uddannelsesstøtte, der skal tilbagebetales, herunder misligholdt gæld, med en
årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket
betaling. Renten tilskrives månedligt.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at
misligholdt gæld ikke omfattes af bestemmelsen. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i
§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås
indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en rente svarende til renten i
henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Misligholdt gæld vil
herefter være omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets
§ 1, nr. 1.
Til nr. 2
Ifølge § 36, stk. 3,
fastsætter
skatteministeren renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i
§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås
indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens
§ 5,
stk. 1 og 2. Misligholdte studielån, slutlån og statslån vil herefter
være
omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets § 1, nr. 1.
Til § 9
Ifølge § 4, stk. 2, fastsætter skatteministeren
renten for indfriede statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et
halvt
år ad gangen som Økonomistyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a
anførte studielån i det forudgående halvår med et tillæg på 1 procentpoint.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter der i
§ 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer foreslås
indsat
bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens
§ 5,
stk. 1 og 2. Misligholdte statsgaranterede studielån vil herefter være
omfattet af den foreslåede rentebestemmelse i forslagets § 1, nr. 1.
Til § 10
Ifølge § 9, stk. 2, 4. pkt., i lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme kan beløb, der kan kræves betalt til
administrator, jf. lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., inddrives med
tillæg
af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden. Det foreslås, at
bestemmelsen ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringerne i § 1, nr. 1, hvorefter der jf. § 3 c i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer, foreslås tilsvarende gebyrer for hele
restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.
Til § 11
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om indberetning af renter, der pålægges krav under
inddrivelse
i henhold til den foreslåede § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer, jf. forslagets § 1, nr. 1. Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslaget om, at renten for krav under inddrivelse tillægges
fradragsret.
Til § 12
Det følger af offererstatningslovens § 17, at staten
indtræder i det erstatningskrav, en skadelidt har mod skadevolderen som følge
af en straffelovsovertrædelse, når staten har udbetalt erstatning til
skadelidte efter reglerne i offererstatningsloven.
Det foreslås, at statens regreskrav mod skadevolderen kan
inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og
afgifter mv. Det foreslås endvidere, at der kan foretages lønindeholdelse for
kravet. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der står for inddrivelsen.
Det er fortsat en forudsætning for tvangsinddrivelsen, at
der skal foreligge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens
§ 478. Erstatningskravet skal således f.eks. være fastslået ved dom
eller
betalingspåkrav med påtegning efter retsplejelovens § 477 e,
stk. 2,
eller der skal foreligge et frivilligt forlig.
Til § 13
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden med
undtagelse af reglerne fastsat i lovens § 12, fastsættes af
skatteministeren. Herved sikres, at reglerne kan sættes i kraft samtidig med,
at det nye inddrivelsessystem sættes i drift, hvilket pt. forventes at kunne
ske senest i 2009.
Ifølge
stk. 1
har reglerne om
dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. forslaget til § 3 a
i
lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, virkning fra
tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
De nye regler om rente for krav under inddrivelse, jf.
forslaget til § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer, har virkning for fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.
Gebyrer for tilsigelse til udlægsforretning og
lønindeholdelse, jf. forslaget til § 3 c i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer, kan opkræves for inddrivelsesskridt, der
iværksættes efter lovens ikrafttræden. Gebyr for oprettelse af ny fordring og
rykkerskrivelse kan opkræves for henholdsvis fordringer, der modtages hos
restanceinddrivelsesmyndigheden og rykkerskrivelser, der sendes efter lovens
ikrafttræden.
Ifølge
stk. 2
træder reglerne i lovens
§ 12, hvorefter statens regreskrav mod skadevolderen efter lov om
erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser kan inddrives ved lønindeholdelse eller
ved, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager udlæg, i kraft den 1. juli
2006.
Det foreslås i
stk. 3
, at skatteministeren kan
bestemme, at den nye bestemmelse i § 3 b ikke skal anvendes på nærmere
angivne typer af fordringer, således at disse fordringer skal forrentes som
hidtil. Bemyndigelsen vil skulle anvendes i tilfælde, hvor særlige hensyn
indebærer, at der ikke bør fastsættes en højere morarente end den, der gælder
på baggrund af aftaleforholdet mellem parterne mv. (pantebrev eller
lignende).
Til § 14
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 3
og inden afsnitsoverskriften
»
Klage
«
indsættes:
»Dækningsrækkefølge
for krav under inddrivelse
§ 3 a.
Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende skyldneren, dækkes
fordringerne i denne rækkefølge:
1)
Bøder.
2)
Underholdsbidrag
omfattet af lov om inddrivelse af underholdsbidrag.
3)
Andre fordringer.
Stk. 2.
Dækker beløb, der inddrives fra skyldner,
kun delvist fordringer inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes
fordringerne i den rækkefølge, de modtages hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
således at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente
dækkes dog forud for hovedkravet.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, uanset
stk. 1 og 2, efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb, der
inddrives fra skyldner, går til dækning af bestemte fordringer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 2.
Rente og gebyr
§ 3 b.
Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig
rente, svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og
2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Renter omfattet af stk. 1 kan inddrives
ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive renter omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 3 c.
Der skal for udsendelse af rykkerskrivelse
vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
§ 1, stk. 1, betales et rykkergebyr på 140 kr. til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Skatteministeren fastsætter gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden for
oprettelse af ny fordring, iværksættelse af lønindeholdelse mv. og tilsigelse
til udlægsforretning vedrørende fordringer, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Gebyrer omfattet af stk. 1 kan
inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive gebyrer omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 2
I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 4.
Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven
sker forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig
indeholdelse ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag
efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for
skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er
mulig.
1.
§ 4,
stk. 1
og
2
, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2.
I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse
for andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den
rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget
indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 5.
Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser
til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte
bidragsbeløb efter stk. 1 skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.
1.
§ 15,
stk. 5
, ophæves.
§ 4
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende ydelser,
der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, som ændret senest ved lov nr. 537 af
24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 3.
Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden
for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet
af § 2, stk. 1 eller 2, som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
1.
§ 2,
stk. 3 og 4
, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
2.
I
§ 2, stk. 5
, der bliver
stk. 3, ændres
»1-4«
til:
»1 og 2«.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden
for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller
tilbageholdelse i løn m.v. vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet
af § 2, stk. 1 eller 2.
Stk. 5.
De i
stk. 1-4 nævnte gebyrer kan højst udgøre 250 kr.
§ 5
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.
september 2004, som blandt andet ændret ved § 53 i lov nr. 430 af 6.
juni 2005 og senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 63 d. ---
Stk. 5.
Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted
rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den
pågældende
ejendom efter ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne
for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et
gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse
fastsættes af socialministeren i samråd med skatteministeren.
1.
§ 63
d, stk. 5, 4. pkt.
, ophæves.
§ 6
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, som blandt andet ændret
ved § 54 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 3 i lov nr.
1421 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
§ 22 a. ---
Stk. 6.
Grundejernes Investeringsfond påser, at
pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fonden
pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb,
der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden
ved udpantning efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf.
lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse
sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden,
og hvis størrelse fastsættes af socialministeren i samråd med
skatteministeren.
1.
§ 22
a, stk. 6, 4. pkt.
, ophæves.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 70 A.
Skatteministeren kan bestemme, at der for
erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om
indeholdelse i løn m.v. udstedt af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende
ikke rettidigt betalt foreløbig skat efter § 50 og restskatter efter
§§ 61 og 62 A skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret kan højst udgøre 250 kr.
1.
§ 70 A
ophæves.
§ 8
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 31. ---
Stk. 3.
De til enhver tid skyldige beløb, herunder
misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der
følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.
1.
I
§ 31, stk. 3,
udgår:
», herunder misligholdt
gæld,«.
2.
§ 36,
stk. 3
, ophæves.
§ 36. ---
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter renten for
misligholdte studielån, slutlån og statslån.
§ 9
I lov om statsgaranterede studielån, jf.
lovbekendtgørelse nr. 951 af 16. december 1998, som ændret ved § 45 i
lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 4. ---
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter renten for indfriede
statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen som
Økonomistyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a anførte studielån
i det forudgående halvår med et tillæg på 1 procentpoint.
1.
§ 4,
stk. 2
, ophæves.
§ 10
I lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, som
ændret ved § 57 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 63 i lov nr. 431
af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2.
Har ejendommen en positiv almindelig vedligeholdelseskonto,
jf. § 18 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan
administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til
administrator
inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren.
Administrator
skal sørge for, at beløb, der ikke betales rettidigt, snarest overdrages til
inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelse kan ske ved
udpantning
efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter m.v., jf. lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelse sker
med tillæg af et gebyr, der tilfalder restanceinddrivelsesmyndigheden, og
hvis størrelse fastsættes af by- og boligministeren i samråd med
skatteministeren.
Ved udpantningen skal det af udlejeren til lejerne senest udsendte
vedligeholdelsesregnskab, jf. § 20 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, lægges til grund. Såfremt der senere er aflagt regnskab over
for Grundejernes Investeringsfond, jf. § 22 a i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lægges dette regnskab til grund.
1.
§ 9,
stk. 2, 4. pkt.
, ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, foretages følgende ændring:
§ 8 P. ---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte særlige regler
for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er
påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.
1.
I
§ 8 P, stk. 3,
indsættes
som 2. pkt.:
»Skatteministeren
kan fastsætte regler for indberetning af renter efter § 3 b i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.«
§ 12
I lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, foretages
følgende
ændring:
1.
I
§ 17
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
I det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
§ 478, kan kravet inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter mv. og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 13
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 12 træder i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 3.
Skatteministeren kan bestemme, at lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer § 3 b, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, ikke skal anvendes på nærmere angivne typer af
fordringer, således at disse fordringer skal forrentes som hidtil.
§ 14
§ 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2
Offentlige krav ultimo 2002 og 2003 –
forrentning og fradragsret
2002
2003
Væsentligste regler vedr. forrentning og fradragsret for
evt. renter
1)
---- mio. kr. ----
Inddrivelsesenheden:
Biblioteksrestancer
2
1
Forrentes ikke
Diverse fordringer
15
13
Forrentes ikke
Dir. for Arbejdsløshedsforsikring
219
227
Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%
p.a. – fradragsret
DR-licens
632
618
Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%
p.a. – fradragsret
DSB S-tog A/S
157
155
Forrentes ikke
Fakturafordringer (fx indtægtsdækket virksomhed)
133
147
Forskellig rente efter særlov eller renteloven –
fradragsret
Fiskeribanken
259
250
Fastsat i gældsbrev afhængig af udbetalingstidspunkt –
fradragsret
Fællesopkrævninger
1
1
Forrentes ikke
Personlige fordringer
827
769
Forskellige satser afhængig af udbetalingstidspunkt –
fradragsret
Inddrivelsesenheden i alt
2.245
2.181
Økonomistyrelsen:
SU-stipendier
318
349
Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%
p.a. – fradragsret
Studiegæld
2.972
2.950
Pt. En årlig rente på 4,25 pct. og for statsgaranterede
studielån 3,5 pct. - fradragsret
Økonomistyrelsen i alt
3.290
3.299
Kommunerne:
Personlig skat
4.799
4.796
0,5 pct. pr påbegyndt måned = 6 pct. p.a. – ikke
fradragsret
Arbejdsmarkedsbidrag
1.029
983
0,5 pct. pr påbegyndt måned = 6 pct. p.a. – ikke
fradragsret
Retskraftige udgiftsførte restancer
5.713
5.628
Forrentes som udgangspunkt ikke
Skat og arbejdsmarkedsbidrag i alt
11.541
11.407
Ejendomsskat
64
49
1 pct. per påbegyndt måned = 12 pct. pr. år – ikke
fradragsret
Forbrugsafgift
458
432
Forrentes ikke
Husleje
41
30
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pct. pr. år -fradragsret
Underholdsbidrag
3..356
3.464
Enten 7,25 pct./9,15 pct. p.a. eller 1 pct. pr påbegyndt
måned = 12 pct. pr. år - fradragsret
Daginstitution
138
137
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pct. p.a. fradragsret
Bøder i henhold til skattekontrolloven
31
31
Forrentes som hovedregel ikke - ikke fradragsret
Boligindskudslån
173
178
Forskellig rente – ikke fradragsret, jf. LL § 17 A,
stk. 3.
Boligydelse
66
64
Årlig rente svarende til Nationalbankens diskonto den 1.
okt. i det foregående år. Ikke fradragsret, jf. LL § 17 A, stk. 3.
Tilbagebetalingskrav/boligsikring og -ydelse
289
291
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
1.549
1.499
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.
(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)
Uddannelseslån § 42
19
17
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.
(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)
Motorkøretøjer BL § 58
101
76
1 pct. pr. påbegyndt måned = 12 pt. per år – fradragsret.
(NB: Alene forfaldne misligholdte afdrag forrentes)
Parkeringsafgift
26
33
Forrentes ikke.
Retsafgift/-gebyr
107
128
Forrentes ikke.
Udenlandske skattekrav
197
137
Følger reglerne i de pågældende lande.
Andre kommunale krav
980
1.015
Forskellig rente efter særlov eller renteloven –
fradragsret
Øvrige kommunale krav i alt
7.595
7.581
Kommunerne i alt
19.136
18.988
SKAT:
A-skat/AM-bidrag
1.386
1.323
Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –
ikke fradragsret
Moms, told, punktafgifter og lønsum
5.670
5.985
Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –
ikke fradragsret
Renter/gebyrer
2.782
2.374
Forrentes ikke
Selskabs- og fondsskat
3.109
2.790
Månedlig rente pt. 0,5 pct. = årlig rente på 6 pct. –
ikke fradragsret
Dødsboskat
31
4
Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente på 10,8 pct. –
ikke fradragsret
Rente, udbytteskat mv.
36
88
Forrentes ikke/ Månedlig rente pt. 0,9 pct. = årlig rente
på 10,8 pct. – ikke fradragsret
Retskraftige udgiftsførte restancer
9.835
9.829
Hvis der sker forrentning er renten pt. 0,9 pct. = årlig
rente på 10,8 pct. – ikke fradragsret
SKAT
i
alt
22.849
22.393
Politiet:
Bøder
674
715
Forrentes ikke
Konfiskationer
163
155
Forrentes ikke
Erstatninger
74
88
Kravet opstået før 1/8/02 = 7,25% p.a. og efter 9,15%
p.a. – fradragsret
Strafferetsplejen
475
537
Forrentes ikke
Sagsomkostninger
Forrentes ikke
Parkeringsafgifter
Forrentes ikke
Politiet i alt *
1.386
1.495
Samlede restancer i alt
48.906
48.356
*
I opgørelsen af
politiets tilgodehavende sondres ikke mellem almindelige debitorer og
restanter, hvorfor restancemassen er mindre end anført i tabellen.
1)
Gældende rentesatser pr. 1. juli 2005.
Bilag 3
Oversigt over nuværende gebyrer
Gebyrtyper
Hjemmel og
kravstyper som pålægges gebyret
Kr. pr. stk.
Oprettelsesgebyr
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,
kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.
100
Opkrævningsgebyr giro
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,
kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.
10
Opkrævningsgebyr BS
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,
kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.
5
Rykkergebyr
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, TV-licens,
kontrolafgifter
vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.
50
Rykkergebyr
Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte nr.
628 af 23/06/05 § 38, Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte 469 af
03/06 2003§ 69. Gebyret pålægges FM-krav.
35
Rykkergebyr
Bekendtgørelse af lov om vægtafgift nr. 978 af 04/12/03 -
Lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Gebyret pålægges afgifter efter
loven.
65
Lønindeholdelsesgebyr
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges bl.a. studielån, FM-krav, TV-licens,
kontrolafgifter vedr. DSB, Fiskeribankfordringer m.v.
200
Administrationsgebyr
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges studielån og FM-krav.
100
Moderationsgebyr
Tekstanmærkning nr. 105 til FL § 9, Gebyrbekendtgørelse
1410 af 15/12/2004. Gebyret pålægges studielån
500
Rykkergebyr
Lov om opkrævning af skatter og afgifter. Gebyret
pålægges skatte- og afgiftskrav vedr. virksomheder som opkræves i medfør af
loven.
65
Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse
Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,
der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Gebyret pålægges bl.a. daginstitutionsbetaling,
ejendomsskatter, boligydelse, kontanthjælp m.v.
250
Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. Bekendtgørelse om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Gebyrerne pålægges skyldige
bidragsbeløb.
250
Rykkergebyr, lønindeholdelse, tilsigelse
Kildeskatteloven, jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Pålægges bl.a. restskatter og B-skatter.
250
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Automatisk modregning mv.) Retsinformation · 31. januar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Ét fælles inddrivelsessystem m.v.) Retsinformation · 31. maj 2006
- Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Retsinformation · 9. oktober 2008
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 209 Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.) Retsinformation · 6. maj 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) Retsinformation · 23. februar 2017