Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven (Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning)

2005/1 LSF 204Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven

(Fritagelse

fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra

afgasning

og separering af husdyrgødning)

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og

råstofafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000, § 1 i lov nr.

487

af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 3 i lov

nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved lov nr. 1408 af. 21. december 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 9, stk. 3,

indsættes som nr. 11:

»11)

Fiberfraktioner,

der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være

omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i

henhold

til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse

af

affald til jordbrugsformål«.

Læs alt

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved

§ 5

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 6,

indsættes som 2.

pkt.:

»Derudover skal der betales afgift af varme produceret ved

forbrænding af varer omfattet af § 9, stk. 3, nr. 11 i lov om

afgift

af affald og råstoffer«.

§ 3

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra 1. april 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Regeringen ønsker med lovforslaget at fritage afbrænding af

fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af

husdyrgødning,

for affaldsafgift. Regeringen ønsker dermed at støtte en forbedret

teknologisk

proces, hvor husdyrgødning afgasses i et biogasanlæg og separeres i en våd og

en tør fraktion med henblik på mere optimal gødningsudnyttelse og

CO2

-neutral

energifremstilling.

2. Lovforslagets indhold

Med dette lovforslag foreslås det at fritage afbrænding af

fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af

husdyrgødning,

for affaldsafgift.

Baggrunden for lovforslaget er, at der i områder med stor

husdyrtæthed er både miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet

med

behandling af husdyrgødning efter en forbedret teknologisk proces. Processen

indebærer, at husdyrgødningen afgasses og separeres med henblik på at opnå en

mere optimal gødningsudnyttelse og CO2

-neutral energifremstilling.

Som et væsentligt led i den samlede proces indgår afbrænding

af den fiberfraktion, som fremkommer ved separering af afgasset

husdyrgødning.

Den eksisterende affaldsafgift for afbrænding af husdyrgødning gør

imidlertid,

at det ikke er driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af

fiberfraktionen. Affaldsafgiften fungerer altså som en økonomisk barriere for

realisering af de miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster, som er

forbundet med den samlede proces.

Regeringens affaldsstrategi 2005 – 2008 har som målsætning

at forebygge ressourcetab og miljøbelastning fra affald, afkobling af væksten

i

affald fra den økonomiske vækst og sikring af mere miljø for pengene gennem

øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor.

Ifølge affaldsstrategien skal affaldsbehandlingen endvidere

som hovedregel følge affaldshierarkiet, men kun når dette er både

miljømæssigt

velbegrundet og samfundsøkonomisk effektivt. En arbejdsgruppe under

Fødevareministeriet har påvist, at afbrænding af fiberfraktion efter

afgasning

og separering af husdyrgødning er samfundsøkonomisk lønsom.

Separering

Husdyrgødning genanvendes traditionelt ubehandlet gennem

direkte udbringning på markerne. Hensigten er at udnytte gødningens indhold

af

kvælstof og fosfor i planteproduktionen. Hvis jorden tilføres flere

næringsstoffer

end planterne har brug for, vil disse blive ophobet i jordlaget eller

udvasket

til det omkringliggende vandmiljø og dermed give anledning til

miljøproblemer.

Overskydende fosfor bindes hovedsagelig i jordlaget indtil et mætningspunkt

nås, mens overskydende kvælstof umiddelbart udgør et problem i relation til

udvaskning. I følsomme områder, og visse områder med en stor husdyrtæthed,

kan

der være et særligt behov for at reducere fosfortildelingen for at undgå, at

jordens mæthedspunkt for fosfor overskrides.

I de senere år har landbruget erfaret, at separering udgør

en lovende teknologi til forebyggelse af miljørisikoen forbundet med den

traditionelle genanvendelsesmetode. Dette gør sig især gældende, når den

kombineres

med afgasning af husdyrgødningen i et biogasanlæg. Separeringsteknikken går i

korte træk ud på at separere husdyrgødning i henholdsvis en våd fraktion og

en

tør fraktion (fiberfraktion). Den våde fraktion vil efter separeringen

indeholde 20 til 30 procent af den oprindelige husdyrgødnings fosforindhold

og

70 til 80 procent af dens kvælstofindhold i uorganisk form. Omvendt vil

fiberfraktionen indeholde 70 til 80 procent af det oprindelige fosforindhold

og

20 til 30 procent af det oprindelige kvælstofindhold i overvejende organisk

form.

Effektiv gødningsanvendelse

Vådfraktionens lave indhold af fosfor og høje indhold af

uorganisk kvælstof betyder, at den kan udnyttes bedre som gødning på markerne

end rå ubehandlet husdyrgødning.

Gennem spredning af vådfraktionen på markerne har landmænd

for det første mulighed for at give afgrøderne en præcis mængde kvælstof,

uden

samtidig at tildele for store mængder fosfor. Det er især en fordel i

miljøfølsomme

områder, hvor jorden i forvejen er tæt på at være mættet med fosfor. Risikoen

for udledning af fosfor til vandmiljøet sænkes altså dermed betydeligt.

For det andet er det uorganiske kvælstof let tilgængeligt

for planterne. Det betyder at risikoen for udvaskning af kvælstof også

minimeres. Den forbedrede udnyttelse af husdyrgødningens kvælstofindhold

medfører samtidig, at forbruget af handelsgødning kan reduceres.

Af andre miljøfordele ved spredning af vådfraktionen, frem

for ubehandlet husdyrgødning, skal også nævnes reducerede emissioner (methan

og

lattergas) til luften, samt reduktion af de lugtgener, som spredning af

husdyrgødning på markerne medfører.

Biogasfremstilling

Ved en forudgående afgasning af husdyrgødningen i et

biogasanlæg optimeres gødningsanvendelsen yderligere. For det første

forbedrer

afgasningen separeringsmulighederne, således at en større del af

husdyrgødningens

værdifulde kvælstofindhold ender i den våde del. For det andet indgår der i

afgasningsprocessen typisk andre organiske materialer, såsom animalsk fedt og

slagteriaffald, der ligeledes indeholder kvælstof, som ender op i den våde

del

efter separeringen. Den øgede tilførsel af kvælstof gør det muligt yderligere

at reducere forbruget af handelsgødning. Endelig produceres der

CO2

-neutral

biogas, som bidrager til opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser.

Lovændringen har udelukkende til formål, at fremme en

forbedret behandling af husdyrgødning gennem afgasning og separering, for

dermed at opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og CO2

-neutral

energifremstilling. Afgiftsfritagelsen gælder derfor kun for fiberfraktioner,

der stammer fra affald, som har været afgasset i et husdyrgødningsbaseret

biogasanlæg, som defineret i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 30.

juni

2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).

Slambekendtgørelsens

krav for at blive anset som et husdyrgødningsbaseret anlæg er, at det

afgassede

affald indeholder mere end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis

før

afgasning. Ved at anvende Slambekendtgørelsens afgrænsning gives der mulighed

for at tilsætte små mængder både afgiftsfrit og afgiftsbelagt affald af

organisk oprindelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig

afgasningsproces.

Afbrænding af fiberfraktionen

Den positive miljøudvikling hen mod en mere optimal

genanvendelse af husdyrgødningens næringsstoffer gennem afgasning og

separering,

bremses af manglende muligheder for at afsætte den tørre del af

husdyrgødningen

(fiberfraktionen) til gødningsformål.

Det skyldes, at fiberfraktionens høje indhold af fosfor og

af organisk bundet kvælstof, giver den en ringe effektivitet som gødning.

Omfanget af fosfor kan overstige planternes behov og organisk bundet kvælstof

optages

kun i ringe grad af planterne. Anvendelsen af fiberfraktionen som gødning

indebærer altså en forhøjet risiko for udvaskning af fosfor og kvælstof til

vandmiljøet.

De ringe afsætningsmuligheder for fiberfraktionen gælder

især i områder, hvor husdyrtætheden er stor, og hvor der er særlig risiko for

udvaskning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet. En måde at sænke de lokale

miljørisici på, ville være at transportere fiberfraktionen væk fra de

pågældende områder til udbringning i andre områder. Undersøgelser har

imidlertid påvist, at det frem for borttransport vil være både miljømæssigt

og

samfundsøkonomisk fordelagtigt at afbrænde fiberfraktionen. Dette med henblik

på generering af yderligere CO2

-neutral energiproduktion. Ved

afbrænding af den afgassede og separerede fiberfraktion, sker der en

forøgelse

af energiudnyttelsen i størrelsesordnen 50 procent i forhold til, hvis der

alene blev satset på biogas.

En yderligere miljøfordel ved afbrænding er, at stort set

hele fiberfraktionens fosforindhold koncentreres i asken. I denne form vil

det

være lettere at transportere til et område med underskud af fosfor og dér

erstatte kunstgødning. Denne genanvendelse er dog forbundet med en vis

usikkerhed, da fosforen i asken er meget hårdt bundet og kun bliver

tilgængelig

for planterne, hvis asken forarbejdes. Den koncentrerede fosfor forventes at

kunne genanvendes i fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette gælder

ligeledes andre nyttige næringsstoffer (kalium, svovl og magnesium), som også

er indeholdt i asken.

Ved afbrænding forsvinder hovedparten af fiberfraktionens

kvælstofindhold med røggassen som frit kvælstof. Med hensyn til udledningen

af

NOx’er og andre klimagasser ligger denne inden for grænseværdierne i

EU’s

affaldsforbrændingsdirektiv.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Da der ikke hidtil er forekommet afbrænding af

fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af

husdyrgødning,

vil en lempelse af affaldsafgiften ikke umiddelbart føre til provenutab i

form

af færre indtægter fra affaldsafgiften.

I det omfang afbrændingen fortrænger fossile brændstoffer,

vil der imidlertid kunne opstå et provenutab i form af mindre energiafgifter.

Det forventes dog, at fiberfraktionen i første omgang hovedsageligt vil

fortrænge

vegetabilsk biomasse, som er fritaget for energiafgifter.

I det omfang den fortrængte biomasse herefter erstatter

fossilt brændstof, vil der opstå et provenutab fra mistet energiafgift.

Modsat

vil afbrændingen af fiberfraktioner af husdyrgødning dog medføre en

provenugevinst

på affaldsvarmeafgiften.

Netto vurderes det, at en fritagelse fra affaldsafgift for

afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og siden

separering

af husdyrgødning, kan ske uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser i

forhold til i dag.

4. Administrative omkostninger for det offentlige

En implementering af forslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative meromkostninger til øget kontrol og

sagsbehandling.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil gøre det

driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af

fiberfraktioner,

der fremkommer ved afgasning og separering af husdyrgødning. Dette vil give

økonomisk incitament til en bedre behandling af husdyrgødning, hvor man

gennem

afgasning og separering, opnår en mere optimal gødningsudnyttelse og

CO2

-neutral

energifremstilling.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget

skal

forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen

vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Lovforslaget vil derfor ikke blive forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for

miljøet. Dette ved at give økonomisk incitament til fordel for en bedre

behandling af husdyrgødning, gennem afgasning og separering. Behandlingen

giver

en mere optimal gødningsudnyttelse, mindre udvaskning af næringsstoffer til

vandmiljøet, færre emissioner til luften, samt en CO2

-neutral

energifremstilling.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have nogen administrative

konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres ifølge

informationsproceduredirektivet. Herudover er forslaget notificeret for

Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges

til at

sætte ændringerne i kraft med virkning fra 1. april 2006, når Kommissionens

godkendelse foreligger.

10. Kommunikationsplan

Der påregnes udarbejdet et nyhedsbrev om lovændringen.

Merudgifterne hertil skønnes ikke at være nævneværdige.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen

Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige

konsekvenser

Administrative konsekvenser for det offentlige

En implementering af forslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative meromkostninger til øget kontrol og

sagsbehandling.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil gøre det

driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af

fiberfraktioner,

der fremkommer efter afgasning og efterfølgende separering af husdyrgødning.

Dette vil give økonomisk incitament til fordel for en miljø- og energimæssigt

bedre behandling af husdyrgødning, hvor man gennem først afgasning og siden

separering, opnår en mere optimal gødningsudnyttelse og en CO2

-neutral

energifremstilling.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre positive miljømæssige

konsekvenser. Dette i form af reduceret risiko for fosfor og kvælstof

udvaskning til vandmiljøet, reduceret brug af kunstgødning og endelig

CO2

-neutral

energifremstilling.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres ifølge

informationsproceduredirektivet. Herudover skal forslaget notificeres for

Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler.

12. Organisationernes høringssvar og

skatteministeriets kommentarer hertil

Dansk Industri

Dansk Industri finder det positivt, at regeringen er

åben for en ændring af håndteringen af affaldsfraktioner ud fra miljø og

samfundsøkonomiske overvejelser. Dansk Industri mener hertil, at det faglige

princip skal skrives ind i loven og notificeres i EU. Det vil sige, at hvor

samfundsøkonomiske undersøgelser dokumenterer, at affaldsforbrænding er den

bedste håndtering, skal der ikke svares affaldsafgift.

Dansk Industri påpeger herudover at problemer omkring

medforbrænding af affald og problemerne omkring import/eksport af affald, der

er knyttet hertil bør løses i forbindelse med revisionen af loven.

Regeringen tager Dansk Industris høringssvar til

efterretning. Det bemærkes herudover at Skatteministeriet, sammen med

Miljøstyrelsen, har igangsat en undersøgelse af hvilke muligheder der er for

at løse problemer med import og eksport af affald til industriel

medforbrænding.

Landbrugsrådet

Landbrugsrådet hilser lovforslaget særdeles velkomment,

som et vigtigt skridt i retning af at skabe grundlag for en mere miljøvenlig

husdyrproduktion, samt udbygning med biogasanlæg.

Landbrugsrådet finder samtidig:

-

at der også bør

fritages for afbrænding af tørstofrige husdyrgødningstyper.

-

at det er

særdeles uheldigt og i strid med det generelle princip om afgiftsfritagelse

for varme fra biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter fritagelse for

affaldsvarmeafgiften.

-

at en foreslået

regel for opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer vil give

anledning til administrativt bøvl. Det foreslås i stedet, at afgiftsloven

følger slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan

udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for

afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen, hvis separationsprodukterne

skal behandles efter slambekendtgørelsens regler.

Generel afbrænding

af husdyrgødning

Regeringens faglige rapport fra februar konkluderer at

miljøeffekterne ved afbrænding af husdyrgødning generelt varierer alt efter

gødningstyper eller gødningsfraktioner der afbrændes. Rapporten konkluderer

endvidere, at der kun kan fremvises et positivt samfundsøkonomisk resultat,

hvis der er tale om meget store anlæg. Endelig konkluderes det, at den

samfundsøkonomiske lønsomhed forudsætter at varmeproduktionen afsættes til et

fjernvarmenet, hvor der er behov for ny produktionskapacitet og at sådanne

behov ikke forventes i Danmark indenfor de kommende 10 år.

På baggrund af de miljømæssige usikkerheder og den

begrænsede samfundsøkonomiske lønsomhed som er forbundet med afbrænding af

husdyrgødning generelt, har regeringen besluttet sig for at begrænse den

foreslåede afgiftsfritagelse til afbrænding af den fiberfraktion der stammer

fra afgasning og separering af husdyrgødning.

Affaldsvarmeafgiften

Afgiften af varme produceret ved affaldsforbrænding blev

indført 1. januar 1999. Dette i forbindelse med stigninger i de almindelige

afgifter på fossile brændsler og for at undgå at give et for stort incitament

til fordel for affaldsbaseret varmeproduktion. Regeringen finder ikke

grundlag for at øge incitamentet for affaldsbaseret varmeproduktion, gennem

en ændring af affaldsvarmebeskatningen.

Administration af

fritagelsen

Regeringen har valgt overordnet at følge Landbrugsrådets

forslag om at lade afgiftsloven følge slambekendtgørelsens regler.

Som følge heraf foreslås afgiftsfritagelsen gjort

afhængig af, at afgasningen sker i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som

defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om

anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Dansk Landbrug

Dansk landbrug mener:

-

at fjernelsen af

affaldsafgiften også skal omfatte fiberrig husdyrgødning, som ikke

nødvendigvis har været igennem et biogasanlæg, idet der også ved afbrænding

af fiberrig husdyrgødning er miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster.

-

at man i stedet

for en bureaukratisk beregning, bør indføres en grænse, såldes at hvis

indgangsbiomassen indeholder mindre end 25 procent tørstof fra afgiftsbelagt

affald, så vil fiberen altid være afgiftsfri ved afbrænding.

-

at afbrænding af

fiberfraktion som stammer fra afgasset og separeret husdyrgødning også bør

fritages for affaldsvarmeafgift.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet.

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas hilser lovforslaget

særdeles velkomment, som et vigtigt skridt i retning af at fremme udbygningen

med biogas med separation.

Brancheforeningen for Biogas finder samtidig:

-

at der er

særdeles uheldigt og i modstrid med det generelle princip om

afgiftsfritagelse for varme fra biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter

fritagelse for affaldsvarmeafgiften.

-

at en foreslået

regel for opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer vil give

anledning til administrativt bøvl. Det foreslås i stedet, at afgiftsloven

følger slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan

udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for

afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen, hvis separationsprodukterne

skal behandles efter slambekendtgørelsens regler.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

affaldsvarmeafgiften og om administration af fritagelsen.

LandboSyd

LandboSyd mener at det er glædeligt at regeringen

fremsætter forslaget, men finder det skuffende og tilmed uforståeligt, at det

tørstofholdige produkt fra en separation kun kan fritages, hvis

husdyrgødningen forinden har været bioforgasset.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Danske Kraftvarmeværker finder teksten uklar og der

savnes definitioner af biogasanlæg, beregningsgrundlag med videre. Danske

kraftvarmeværker foreslår en model til definition af husdyrgødningsbaseret

anlæg baseret på volumen af det input som indgår til et biogasanlæg.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om administration

af fritagelsen.

Regeringen bemærker hertil at en volumenbaseret model

som forslået af Danske Kraftvarmeværker dels skaber usikkerhed omkring

afgiftsfritagelsens grundlag og dels er i uoverensstemmelse med

miljømålsætninger bag lovforslaget.

Dansk Pelsdyravlerforening

Dansk pelsdyravlerforening finder kravet om forudgående

bioforgasning og separering i lovforslaget unødigt restriktivt. Man mener, at

det vil sætte udviklingen i de øvrige former for gødningshåndtering i stå, da

der ikke vil være tilstrækkeligt økonomisk incitament til at satse på

udviklingen af disse teknologier, hvis det ikke samtidigt er muligt at opnå

afgiftsfrihed ved afbrænding af slutproduktet.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Dansk Rideforbund

Dansk Rideforbund ser gerne at afgiftsfritagelsen kommer

til at gælde for afbrænding af husdyrgødning generelt.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Dansk Travsports Centralforbund

Dansk Travsports Centralforbund ser gerne at

afgiftsfritagelsen kommer til at omfatte general afbrænding af en langt

større del af den danske husdyrgødningsproduktion, herunder hestemøg.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Landsudvalget for Heste

Landsudvalget for Heste ser gerne at afgiftsfritagelsen

kommer til at gælde for afbrænding af husdyrgødning generelt.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

CemMiljø

A/S og Aalborg Portland A/S

CemMiljø A/S og Aalborg Portland A/S finder det højst

besynderligt, at en erhvervsgren kan blive fritaget for affaldsafgiften, dels

med en miljømæssig faglig begrundelse, dels med den begrundelse, at der ikke

vil være et provenutab. Herunder nævnes at tørret spildevandsslam kan

sidestilles med fiberfraktionen fra husdyrgødning. Det nævnes at denne

affaldsfraktion i dag eksporteres til Tyskland på grund af den høje

affaldsafgift.

Der henvises til svar afgivet til Dansk Industri.

Danmarks JordbrugsForskning

Danmarks Jordbrugsforskning gør opmærksom på at der i

Fødevareministeriets arbejdsgruppe om generel afbrænding af husdyrgødning

ikke var en markant opfattelse af, at der som en betingelse for afbrænding

skulle kræves både afgasning og separering.

Skatteministeriet bemærker, at lovforslaget ikke

omhandler spørgsmålet om hvilke krav som stilles til afbrænding af

husdyrgødning.

Herudover henvises til bemærkninger afgivet til

Landbrugsrådet.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond

Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond ser gerne, at

afgiftsfritagelsen kommer til at gælde for afbrænding af hestegødning

generelt.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Københavns Kommune

Københavns Kommune bifalder, at regeringen tager

initiativ til at søge løsninger på de miljømæssige problemer der er i områder

med stor husdyrtæthed. Man finder dog en række af de forudsætninger som

lovforslaget bygger på problematiske i forhold til, at det ikke forekommer

realistisk, at fosfor-indholdet vil blive genanvendt, så der reelt opnås

optimal gødningsudnyttelse.

Regeringen bemærker at man er enig i at genanvendelsen

af fosforen i asken efter afbrænding af fiberfraktionen er forbundet med en

vis usikkerhed, da fosforen i asken er meget hårdt bundet og kun bliver

tilgængelig for planterne, hvis asken forarbejdes. Men det skal dog hertil

bemærkes at den koncentrerede fosfor forventes at kunne genanvendes i

fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette gælder ligeledes andre nyttige

næringsstoffer (kalium, svovl og magnesium), som også er indeholdt i asken.

Dansk Energi

Dansk Energi er overordnet positive over for forslaget.

Man mener dog, at afgiftsfritagelsen bør omfatte afbrænding af alle former

for fiberfraktioner fra husdyrgødning.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

RenoSam

RenoSam mener, at fjernelse af afgiften for forbrænding

af fiberfraktionen kan have følgende utilsigtede konsekvenser:

-

affaldstyper som

ikke er egnet til bioforgasning afleveres til bioforgasning for at undgå

eller begrænse afgiften

-

andre brancher

vil søge om afgiftsfritagelse. Hermed vil hele satsafgiften for affald være

sat under pres.

-

hvis

affaldsafgiften ophæves generelt eller for et antal materialer vil

incitamentsstrukturen til at genanvende affald blive forværret generelt.

RenoSam mener dog at det er vigtigt at skabe rammer, der

støtter nye initiativer og udvikling af miljøteknologier for

affaldsbehandling.

Derfor anbefales det, at den foreslåede afgiftsfritagelse gives i en

tidsbegrænset forsøgsperiode.

Regeringen er enig med RenoSam i, at det er imod

afgiftsfritagelsens hensigt om den skulle medføre at affaldstyper, som ikke

er egnet til bioforgasning afleveres til bioforgasning for at undgå eller

begrænse afgiften. Netop denne effekt er derfor også søgt imødegået ved at

gøre afgiftsfritagelsen afhængig af, at bioforgasningen sker i et

husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som defineret i Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til

jordbrugsformål.

Regeringen tager i øvrigt RenoSams høringssvar til

efterretning.

Affald danmark

Affald danmark er positive overfor regeringens forslag.

Man finder dog

forslaget for snævert,

idet affaldsafgiften også fungerer som en hindring for andre projekter og

processer, hvori indgår afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.

Affald danmark opfordrer endvidere til at

Skatteministeriet overvejer en gennemgang af området med henblik på at få

indrettet afgiften således at denne reelt understøtter en hensigtsmæssig

miljø-, energi- og samfundsmæssig udvikling.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Herudover bemærker regeringen, at den ikke har planer om

at foretage en generel gennemgang af området.

Det Danske Fjerkræraad

Det Danske Fjerkræraad foreslår, at afgiftsfritagelsen

udvides til:

-

at omfatte en

generel afgiftsfritagelse for husdyrgødning, der afbrændes i

energiproducerende

anlæg.

-

at omfatte

afgiftsfritagelse for fjer og fjermel, der afbrændes i energiproducerende

anlæg.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

generel afbrænding af husdyrgødning.

Herudover bemærker regeringen, at man ikke finder

grundlag for at afgiftsfritage fjer og fjermel, der afbrændes i

energiproducerende anlæg.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen foreslår, at afgiftsloven følger

slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan udbringes efter

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for afgift.

Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om

administration af fritagelsen.

Advokatrådet

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Blik- og Rørarbejderforbundet

Brancheforeningen for Decentral kraftvarme

Byggeriets Arbejdsgivere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Naturfredningsforening

Danisco

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk byggeri

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Fjernvarme

Dansk Funktionærforbund

Dansk Handel og Service

Dansk JordbrugsForskning

Dansk Metal

Dansk tekstil og beklædning

Dansk Transport og Logistik

Danske Speditører

Danske Sælgere

De Danske Landboforeninger

Den danske Landinspektørforening

Den Danske Skatteborgerforening

Det Økologiske Råd

DK-Teknik og Miljø

EC-Power

Elsam

Energi Danmark

Energinet.dk

Energistyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finansministeriet

Firma-Funktionærerne

Forbundet Træ-Industri-Byg i

Danmark

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for danske biogasanlæg

Foreningen for Slutbrugere af

Energi

Foreningen af Registrerede

Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer

Foreningen for Energi- og Miljø

Forsikring & Pension

Forskningscenter Risø

Frederiksberg Kommune

Færdselsstyrelsen

Fødevareministeriet

Greenpeace Danmark

Handel, Transport og Serviceerhvervene

Håndværksrådet

International Transport Danmark

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Revision

Konkurrencestyrelsen

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation

Miljøministeriet

Noah

Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Plantedirektoratet

Sammenslutningen af Danske

elforbrugere, SDE

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforening

Samvirkende Energi- og

Miljøkontorer

SID

Skattechefforeningen

Skatterevisorforeningen

Skov- og naturstyrelsen

SKAT

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

WWF

Økologisk Landsforening

Økonomi- og erhvervsministeriet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der gives afgiftsfritagelse for afbrænding af

fiberfraktioner, der er fremkommet efter afgasning og separering af

husdyrgødning. Afgiftsfritagelsen gælder kun for fiberfraktioner, der stammer

fra affald, som har været afgasset i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg,

som

defineret i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af affald til

jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Slambekendtgørelsens krav for at blive

anset

som et husdyrgødningsbaseret anlæg er, at det afgassede affald indeholder

mere

end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning.

Ved at basere afgiftsfritagelsen på Slambekendtgørelsens

definition af husdyrgødningsbaserede anlæg sikres det, at fritagelsen lever

op

til sin hensigt om at tilgodese en forbedret behandling af husdyrgødning med

henblik på at opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og CO2

-neutral

energifremstilling. Rent administrativt er det tillige en stor fordel at

afgiftsfritagelsen baseres på en eksisterende regel for afgrænsning af

husdyrgødningsbaserede biogasanlæg.

Til § 2

Til nr. 1

Der gives ikke afgiftsfritagelse for varme produceret ved

afbrænding af fiberfraktioner, der er fremkommet efter afgasning og

efterfølgende separering af husdyrgødning.

Til § 3

Til stk. 1.

Bestemmelsen i lovens § 1 skal statsstøttenotificeres

til EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har

godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På grund af denne

notifikation,

bemyndiges skatteministeren til at sætte loven i kraft, når

statsstøttegodkendelsen foreligger.

Til stk. 2.

Virkningstidspunktet for afgiftsfritagelsen fastsættes til

den 1. april 2006. Lovændringen skal statsstøttenotificeres til

EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har

godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På grund af denne

notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til skatteministeren til

at

sætte loven i kraft med virkning fra 1. april 2006, når

statsstøttegodkendelsen

er modtaget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og

råstofafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som

ændret ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000, § 1 i lov nr. 487 af 7. juni

2001, § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 127 af 27.

februar 2004 og lov nr. 1408 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 9. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Fritaget for

afgift er:

1)-10) - - -

1.

I

§ 9, stk. 3

, indsættes som

nr. 11

:

»11)

Fiberfraktioner,

der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være

omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i

henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om

anvendelse af affald til jordbrugsformålFiberfraktioner, der stammer fra

afgasning og separering af husdyrgødning«

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i

lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 foretages

følgende ændringer:

§ 1. - - -

1)-5) - - -

6)

Varme produceret

ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligen i lov om afgift

af affald og råstoffer.

Stk. 2-6. - - -

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 6

, indsættes som 2.

pkt.:

»Derudover skal der betales afgift af varme produceret ved

forbrænding af varer omfattet af § 9, stk. 3, nr. 11 i lov om afgift af

affald og råstoffer«.

Lignende dokumenter