Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven (Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven
(Fritagelse
fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra
afgasning
og separering af husdyrgødning)
§ 1
I lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og
råstofafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000, § 1 i lov nr.
487
af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 3 i lov
nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved lov nr. 1408 af. 21. december 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes som nr. 11:
»11)
Fiberfraktioner,
der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være
omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i
henhold
til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse
af
affald til jordbrugsformål«.
Læs alt
§ 2
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved
§ 5
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 6,
indsættes som 2.
pkt.:
»Derudover skal der betales afgift af varme produceret ved
forbrænding af varer omfattet af § 9, stk. 3, nr. 11 i lov om
afgift
af affald og råstoffer«.
§ 3
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra 1. april 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Regeringen ønsker med lovforslaget at fritage afbrænding af
fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af
husdyrgødning,
for affaldsafgift. Regeringen ønsker dermed at støtte en forbedret
teknologisk
proces, hvor husdyrgødning afgasses i et biogasanlæg og separeres i en våd og
en tør fraktion med henblik på mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2
-neutral
energifremstilling.
2. Lovforslagets indhold
Med dette lovforslag foreslås det at fritage afbrænding af
fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af
husdyrgødning,
for affaldsafgift.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i områder med stor
husdyrtæthed er både miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet
med
behandling af husdyrgødning efter en forbedret teknologisk proces. Processen
indebærer, at husdyrgødningen afgasses og separeres med henblik på at opnå en
mere optimal gødningsudnyttelse og CO2
-neutral energifremstilling.
Som et væsentligt led i den samlede proces indgår afbrænding
af den fiberfraktion, som fremkommer ved separering af afgasset
husdyrgødning.
Den eksisterende affaldsafgift for afbrænding af husdyrgødning gør
imidlertid,
at det ikke er driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af
fiberfraktionen. Affaldsafgiften fungerer altså som en økonomisk barriere for
realisering af de miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster, som er
forbundet med den samlede proces.
Regeringens affaldsstrategi 2005 – 2008 har som målsætning
at forebygge ressourcetab og miljøbelastning fra affald, afkobling af væksten
i
affald fra den økonomiske vækst og sikring af mere miljø for pengene gennem
øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor.
Ifølge affaldsstrategien skal affaldsbehandlingen endvidere
som hovedregel følge affaldshierarkiet, men kun når dette er både
miljømæssigt
velbegrundet og samfundsøkonomisk effektivt. En arbejdsgruppe under
Fødevareministeriet har påvist, at afbrænding af fiberfraktion efter
afgasning
og separering af husdyrgødning er samfundsøkonomisk lønsom.
Separering
Husdyrgødning genanvendes traditionelt ubehandlet gennem
direkte udbringning på markerne. Hensigten er at udnytte gødningens indhold
af
kvælstof og fosfor i planteproduktionen. Hvis jorden tilføres flere
næringsstoffer
end planterne har brug for, vil disse blive ophobet i jordlaget eller
udvasket
til det omkringliggende vandmiljø og dermed give anledning til
miljøproblemer.
Overskydende fosfor bindes hovedsagelig i jordlaget indtil et mætningspunkt
nås, mens overskydende kvælstof umiddelbart udgør et problem i relation til
udvaskning. I følsomme områder, og visse områder med en stor husdyrtæthed,
kan
der være et særligt behov for at reducere fosfortildelingen for at undgå, at
jordens mæthedspunkt for fosfor overskrides.
I de senere år har landbruget erfaret, at separering udgør
en lovende teknologi til forebyggelse af miljørisikoen forbundet med den
traditionelle genanvendelsesmetode. Dette gør sig især gældende, når den
kombineres
med afgasning af husdyrgødningen i et biogasanlæg. Separeringsteknikken går i
korte træk ud på at separere husdyrgødning i henholdsvis en våd fraktion og
en
tør fraktion (fiberfraktion). Den våde fraktion vil efter separeringen
indeholde 20 til 30 procent af den oprindelige husdyrgødnings fosforindhold
og
70 til 80 procent af dens kvælstofindhold i uorganisk form. Omvendt vil
fiberfraktionen indeholde 70 til 80 procent af det oprindelige fosforindhold
og
20 til 30 procent af det oprindelige kvælstofindhold i overvejende organisk
form.
Effektiv gødningsanvendelse
Vådfraktionens lave indhold af fosfor og høje indhold af
uorganisk kvælstof betyder, at den kan udnyttes bedre som gødning på markerne
end rå ubehandlet husdyrgødning.
Gennem spredning af vådfraktionen på markerne har landmænd
for det første mulighed for at give afgrøderne en præcis mængde kvælstof,
uden
samtidig at tildele for store mængder fosfor. Det er især en fordel i
miljøfølsomme
områder, hvor jorden i forvejen er tæt på at være mættet med fosfor. Risikoen
for udledning af fosfor til vandmiljøet sænkes altså dermed betydeligt.
For det andet er det uorganiske kvælstof let tilgængeligt
for planterne. Det betyder at risikoen for udvaskning af kvælstof også
minimeres. Den forbedrede udnyttelse af husdyrgødningens kvælstofindhold
medfører samtidig, at forbruget af handelsgødning kan reduceres.
Af andre miljøfordele ved spredning af vådfraktionen, frem
for ubehandlet husdyrgødning, skal også nævnes reducerede emissioner (methan
og
lattergas) til luften, samt reduktion af de lugtgener, som spredning af
husdyrgødning på markerne medfører.
Biogasfremstilling
Ved en forudgående afgasning af husdyrgødningen i et
biogasanlæg optimeres gødningsanvendelsen yderligere. For det første
forbedrer
afgasningen separeringsmulighederne, således at en større del af
husdyrgødningens
værdifulde kvælstofindhold ender i den våde del. For det andet indgår der i
afgasningsprocessen typisk andre organiske materialer, såsom animalsk fedt og
slagteriaffald, der ligeledes indeholder kvælstof, som ender op i den våde
del
efter separeringen. Den øgede tilførsel af kvælstof gør det muligt yderligere
at reducere forbruget af handelsgødning. Endelig produceres der
CO2
-neutral
biogas, som bidrager til opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser.
Lovændringen har udelukkende til formål, at fremme en
forbedret behandling af husdyrgødning gennem afgasning og separering, for
dermed at opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og CO2
-neutral
energifremstilling. Afgiftsfritagelsen gælder derfor kun for fiberfraktioner,
der stammer fra affald, som har været afgasset i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg, som defineret i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 30.
juni
2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).
Slambekendtgørelsens
krav for at blive anset som et husdyrgødningsbaseret anlæg er, at det
afgassede
affald indeholder mere end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis
før
afgasning. Ved at anvende Slambekendtgørelsens afgrænsning gives der mulighed
for at tilsætte små mængder både afgiftsfrit og afgiftsbelagt affald af
organisk oprindelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig
afgasningsproces.
Afbrænding af fiberfraktionen
Den positive miljøudvikling hen mod en mere optimal
genanvendelse af husdyrgødningens næringsstoffer gennem afgasning og
separering,
bremses af manglende muligheder for at afsætte den tørre del af
husdyrgødningen
(fiberfraktionen) til gødningsformål.
Det skyldes, at fiberfraktionens høje indhold af fosfor og
af organisk bundet kvælstof, giver den en ringe effektivitet som gødning.
Omfanget af fosfor kan overstige planternes behov og organisk bundet kvælstof
optages
kun i ringe grad af planterne. Anvendelsen af fiberfraktionen som gødning
indebærer altså en forhøjet risiko for udvaskning af fosfor og kvælstof til
vandmiljøet.
De ringe afsætningsmuligheder for fiberfraktionen gælder
især i områder, hvor husdyrtætheden er stor, og hvor der er særlig risiko for
udvaskning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet. En måde at sænke de lokale
miljørisici på, ville være at transportere fiberfraktionen væk fra de
pågældende områder til udbringning i andre områder. Undersøgelser har
imidlertid påvist, at det frem for borttransport vil være både miljømæssigt
og
samfundsøkonomisk fordelagtigt at afbrænde fiberfraktionen. Dette med henblik
på generering af yderligere CO2
-neutral energiproduktion. Ved
afbrænding af den afgassede og separerede fiberfraktion, sker der en
forøgelse
af energiudnyttelsen i størrelsesordnen 50 procent i forhold til, hvis der
alene blev satset på biogas.
En yderligere miljøfordel ved afbrænding er, at stort set
hele fiberfraktionens fosforindhold koncentreres i asken. I denne form vil
det
være lettere at transportere til et område med underskud af fosfor og dér
erstatte kunstgødning. Denne genanvendelse er dog forbundet med en vis
usikkerhed, da fosforen i asken er meget hårdt bundet og kun bliver
tilgængelig
for planterne, hvis asken forarbejdes. Den koncentrerede fosfor forventes at
kunne genanvendes i fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette gælder
ligeledes andre nyttige næringsstoffer (kalium, svovl og magnesium), som også
er indeholdt i asken.
Ved afbrænding forsvinder hovedparten af fiberfraktionens
kvælstofindhold med røggassen som frit kvælstof. Med hensyn til udledningen
af
NOx’er og andre klimagasser ligger denne inden for grænseværdierne i
EU’s
affaldsforbrændingsdirektiv.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Da der ikke hidtil er forekommet afbrænding af
fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af
husdyrgødning,
vil en lempelse af affaldsafgiften ikke umiddelbart føre til provenutab i
form
af færre indtægter fra affaldsafgiften.
I det omfang afbrændingen fortrænger fossile brændstoffer,
vil der imidlertid kunne opstå et provenutab i form af mindre energiafgifter.
Det forventes dog, at fiberfraktionen i første omgang hovedsageligt vil
fortrænge
vegetabilsk biomasse, som er fritaget for energiafgifter.
I det omfang den fortrængte biomasse herefter erstatter
fossilt brændstof, vil der opstå et provenutab fra mistet energiafgift.
Modsat
vil afbrændingen af fiberfraktioner af husdyrgødning dog medføre en
provenugevinst
på affaldsvarmeafgiften.
Netto vurderes det, at en fritagelse fra affaldsafgift for
afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og siden
separering
af husdyrgødning, kan ske uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser i
forhold til i dag.
4. Administrative omkostninger for det offentlige
En implementering af forslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative meromkostninger til øget kontrol og
sagsbehandling.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil gøre det
driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af
fiberfraktioner,
der fremkommer ved afgasning og separering af husdyrgødning. Dette vil give
økonomisk incitament til en bedre behandling af husdyrgødning, hvor man
gennem
afgasning og separering, opnår en mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2
-neutral
energifremstilling.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget
skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Styrelsen
vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Lovforslaget vil derfor ikke blive forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes at have positive konsekvenser for
miljøet. Dette ved at give økonomisk incitament til fordel for en bedre
behandling af husdyrgødning, gennem afgasning og separering. Behandlingen
giver
en mere optimal gødningsudnyttelse, mindre udvaskning af næringsstoffer til
vandmiljøet, færre emissioner til luften, samt en CO2
-neutral
energifremstilling.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have nogen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet. Herudover er forslaget notificeret for
Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges
til at
sætte ændringerne i kraft med virkning fra 1. april 2006, når Kommissionens
godkendelse foreligger.
10. Kommunikationsplan
Der påregnes udarbejdet et nyhedsbrev om lovændringen.
Merudgifterne hertil skønnes ikke at være nævneværdige.
11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser
Administrative konsekvenser for det offentlige
En implementering af forslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative meromkostninger til øget kontrol og
sagsbehandling.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil gøre det
driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til afbrænding af
fiberfraktioner,
der fremkommer efter afgasning og efterfølgende separering af husdyrgødning.
Dette vil give økonomisk incitament til fordel for en miljø- og energimæssigt
bedre behandling af husdyrgødning, hvor man gennem først afgasning og siden
separering, opnår en mere optimal gødningsudnyttelse og en CO2
-neutral
energifremstilling.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre positive miljømæssige
konsekvenser. Dette i form af reduceret risiko for fosfor og kvælstof
udvaskning til vandmiljøet, reduceret brug af kunstgødning og endelig
CO2
-neutral
energifremstilling.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet. Herudover skal forslaget notificeres for
Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler.
12. Organisationernes høringssvar og
skatteministeriets kommentarer hertil
Dansk Industri
Dansk Industri finder det positivt, at regeringen er
åben for en ændring af håndteringen af affaldsfraktioner ud fra miljø og
samfundsøkonomiske overvejelser. Dansk Industri mener hertil, at det faglige
princip skal skrives ind i loven og notificeres i EU. Det vil sige, at hvor
samfundsøkonomiske undersøgelser dokumenterer, at affaldsforbrænding er den
bedste håndtering, skal der ikke svares affaldsafgift.
Dansk Industri påpeger herudover at problemer omkring
medforbrænding af affald og problemerne omkring import/eksport af affald, der
er knyttet hertil bør løses i forbindelse med revisionen af loven.
Regeringen tager Dansk Industris høringssvar til
efterretning. Det bemærkes herudover at Skatteministeriet, sammen med
Miljøstyrelsen, har igangsat en undersøgelse af hvilke muligheder der er for
at løse problemer med import og eksport af affald til industriel
medforbrænding.
Landbrugsrådet
Landbrugsrådet hilser lovforslaget særdeles velkomment,
som et vigtigt skridt i retning af at skabe grundlag for en mere miljøvenlig
husdyrproduktion, samt udbygning med biogasanlæg.
Landbrugsrådet finder samtidig:
-
at der også bør
fritages for afbrænding af tørstofrige husdyrgødningstyper.
-
at det er
særdeles uheldigt og i strid med det generelle princip om afgiftsfritagelse
for varme fra biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter fritagelse for
affaldsvarmeafgiften.
-
at en foreslået
regel for opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer vil give
anledning til administrativt bøvl. Det foreslås i stedet, at afgiftsloven
følger slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan
udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for
afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen, hvis separationsprodukterne
skal behandles efter slambekendtgørelsens regler.
Generel afbrænding
af husdyrgødning
Regeringens faglige rapport fra februar konkluderer at
miljøeffekterne ved afbrænding af husdyrgødning generelt varierer alt efter
gødningstyper eller gødningsfraktioner der afbrændes. Rapporten konkluderer
endvidere, at der kun kan fremvises et positivt samfundsøkonomisk resultat,
hvis der er tale om meget store anlæg. Endelig konkluderes det, at den
samfundsøkonomiske lønsomhed forudsætter at varmeproduktionen afsættes til et
fjernvarmenet, hvor der er behov for ny produktionskapacitet og at sådanne
behov ikke forventes i Danmark indenfor de kommende 10 år.
På baggrund af de miljømæssige usikkerheder og den
begrænsede samfundsøkonomiske lønsomhed som er forbundet med afbrænding af
husdyrgødning generelt, har regeringen besluttet sig for at begrænse den
foreslåede afgiftsfritagelse til afbrænding af den fiberfraktion der stammer
fra afgasning og separering af husdyrgødning.
Affaldsvarmeafgiften
Afgiften af varme produceret ved affaldsforbrænding blev
indført 1. januar 1999. Dette i forbindelse med stigninger i de almindelige
afgifter på fossile brændsler og for at undgå at give et for stort incitament
til fordel for affaldsbaseret varmeproduktion. Regeringen finder ikke
grundlag for at øge incitamentet for affaldsbaseret varmeproduktion, gennem
en ændring af affaldsvarmebeskatningen.
Administration af
fritagelsen
Regeringen har valgt overordnet at følge Landbrugsrådets
forslag om at lade afgiftsloven følge slambekendtgørelsens regler.
Som følge heraf foreslås afgiftsfritagelsen gjort
afhængig af, at afgasningen sker i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som
defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om
anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Dansk Landbrug
Dansk landbrug mener:
-
at fjernelsen af
affaldsafgiften også skal omfatte fiberrig husdyrgødning, som ikke
nødvendigvis har været igennem et biogasanlæg, idet der også ved afbrænding
af fiberrig husdyrgødning er miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster.
-
at man i stedet
for en bureaukratisk beregning, bør indføres en grænse, såldes at hvis
indgangsbiomassen indeholder mindre end 25 procent tørstof fra afgiftsbelagt
affald, så vil fiberen altid være afgiftsfri ved afbrænding.
-
at afbrænding af
fiberfraktion som stammer fra afgasset og separeret husdyrgødning også bør
fritages for affaldsvarmeafgift.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet.
Brancheforeningen for Biogas
Brancheforeningen for Biogas hilser lovforslaget
særdeles velkomment, som et vigtigt skridt i retning af at fremme udbygningen
med biogas med separation.
Brancheforeningen for Biogas finder samtidig:
-
at der er
særdeles uheldigt og i modstrid med det generelle princip om
afgiftsfritagelse for varme fra biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter
fritagelse for affaldsvarmeafgiften.
-
at en foreslået
regel for opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer vil give
anledning til administrativt bøvl. Det foreslås i stedet, at afgiftsloven
følger slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan
udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for
afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen, hvis separationsprodukterne
skal behandles efter slambekendtgørelsens regler.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
affaldsvarmeafgiften og om administration af fritagelsen.
LandboSyd
LandboSyd mener at det er glædeligt at regeringen
fremsætter forslaget, men finder det skuffende og tilmed uforståeligt, at det
tørstofholdige produkt fra en separation kun kan fritages, hvis
husdyrgødningen forinden har været bioforgasset.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Foreningen Danske Kraftvarmeværker
Danske Kraftvarmeværker finder teksten uklar og der
savnes definitioner af biogasanlæg, beregningsgrundlag med videre. Danske
kraftvarmeværker foreslår en model til definition af husdyrgødningsbaseret
anlæg baseret på volumen af det input som indgår til et biogasanlæg.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om administration
af fritagelsen.
Regeringen bemærker hertil at en volumenbaseret model
som forslået af Danske Kraftvarmeværker dels skaber usikkerhed omkring
afgiftsfritagelsens grundlag og dels er i uoverensstemmelse med
miljømålsætninger bag lovforslaget.
Dansk Pelsdyravlerforening
Dansk pelsdyravlerforening finder kravet om forudgående
bioforgasning og separering i lovforslaget unødigt restriktivt. Man mener, at
det vil sætte udviklingen i de øvrige former for gødningshåndtering i stå, da
der ikke vil være tilstrækkeligt økonomisk incitament til at satse på
udviklingen af disse teknologier, hvis det ikke samtidigt er muligt at opnå
afgiftsfrihed ved afbrænding af slutproduktet.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Dansk Rideforbund
Dansk Rideforbund ser gerne at afgiftsfritagelsen kommer
til at gælde for afbrænding af husdyrgødning generelt.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Dansk Travsports Centralforbund
Dansk Travsports Centralforbund ser gerne at
afgiftsfritagelsen kommer til at omfatte general afbrænding af en langt
større del af den danske husdyrgødningsproduktion, herunder hestemøg.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Landsudvalget for Heste
Landsudvalget for Heste ser gerne at afgiftsfritagelsen
kommer til at gælde for afbrænding af husdyrgødning generelt.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
CemMiljø
A/S og Aalborg Portland A/S
CemMiljø A/S og Aalborg Portland A/S finder det højst
besynderligt, at en erhvervsgren kan blive fritaget for affaldsafgiften, dels
med en miljømæssig faglig begrundelse, dels med den begrundelse, at der ikke
vil være et provenutab. Herunder nævnes at tørret spildevandsslam kan
sidestilles med fiberfraktionen fra husdyrgødning. Det nævnes at denne
affaldsfraktion i dag eksporteres til Tyskland på grund af den høje
affaldsafgift.
Der henvises til svar afgivet til Dansk Industri.
Danmarks JordbrugsForskning
Danmarks Jordbrugsforskning gør opmærksom på at der i
Fødevareministeriets arbejdsgruppe om generel afbrænding af husdyrgødning
ikke var en markant opfattelse af, at der som en betingelse for afbrænding
skulle kræves både afgasning og separering.
Skatteministeriet bemærker, at lovforslaget ikke
omhandler spørgsmålet om hvilke krav som stilles til afbrænding af
husdyrgødning.
Herudover henvises til bemærkninger afgivet til
Landbrugsrådet.
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond ser gerne, at
afgiftsfritagelsen kommer til at gælde for afbrænding af hestegødning
generelt.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Københavns Kommune
Københavns Kommune bifalder, at regeringen tager
initiativ til at søge løsninger på de miljømæssige problemer der er i områder
med stor husdyrtæthed. Man finder dog en række af de forudsætninger som
lovforslaget bygger på problematiske i forhold til, at det ikke forekommer
realistisk, at fosfor-indholdet vil blive genanvendt, så der reelt opnås
optimal gødningsudnyttelse.
Regeringen bemærker at man er enig i at genanvendelsen
af fosforen i asken efter afbrænding af fiberfraktionen er forbundet med en
vis usikkerhed, da fosforen i asken er meget hårdt bundet og kun bliver
tilgængelig for planterne, hvis asken forarbejdes. Men det skal dog hertil
bemærkes at den koncentrerede fosfor forventes at kunne genanvendes i
fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette gælder ligeledes andre nyttige
næringsstoffer (kalium, svovl og magnesium), som også er indeholdt i asken.
Dansk Energi
Dansk Energi er overordnet positive over for forslaget.
Man mener dog, at afgiftsfritagelsen bør omfatte afbrænding af alle former
for fiberfraktioner fra husdyrgødning.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
RenoSam
RenoSam mener, at fjernelse af afgiften for forbrænding
af fiberfraktionen kan have følgende utilsigtede konsekvenser:
-
affaldstyper som
ikke er egnet til bioforgasning afleveres til bioforgasning for at undgå
eller begrænse afgiften
-
andre brancher
vil søge om afgiftsfritagelse. Hermed vil hele satsafgiften for affald være
sat under pres.
-
hvis
affaldsafgiften ophæves generelt eller for et antal materialer vil
incitamentsstrukturen til at genanvende affald blive forværret generelt.
RenoSam mener dog at det er vigtigt at skabe rammer, der
støtter nye initiativer og udvikling af miljøteknologier for
affaldsbehandling.
Derfor anbefales det, at den foreslåede afgiftsfritagelse gives i en
tidsbegrænset forsøgsperiode.
Regeringen er enig med RenoSam i, at det er imod
afgiftsfritagelsens hensigt om den skulle medføre at affaldstyper, som ikke
er egnet til bioforgasning afleveres til bioforgasning for at undgå eller
begrænse afgiften. Netop denne effekt er derfor også søgt imødegået ved at
gøre afgiftsfritagelsen afhængig af, at bioforgasningen sker i et
husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som defineret i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål.
Regeringen tager i øvrigt RenoSams høringssvar til
efterretning.
Affald danmark
Affald danmark er positive overfor regeringens forslag.
Man finder dog
forslaget for snævert,
idet affaldsafgiften også fungerer som en hindring for andre projekter og
processer, hvori indgår afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.
Affald danmark opfordrer endvidere til at
Skatteministeriet overvejer en gennemgang af området med henblik på at få
indrettet afgiften således at denne reelt understøtter en hensigtsmæssig
miljø-, energi- og samfundsmæssig udvikling.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Herudover bemærker regeringen, at den ikke har planer om
at foretage en generel gennemgang af området.
Det Danske Fjerkræraad
Det Danske Fjerkræraad foreslår, at afgiftsfritagelsen
udvides til:
-
at omfatte en
generel afgiftsfritagelse for husdyrgødning, der afbrændes i
energiproducerende
anlæg.
-
at omfatte
afgiftsfritagelse for fjer og fjermel, der afbrændes i energiproducerende
anlæg.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
generel afbrænding af husdyrgødning.
Herudover bemærker regeringen, at man ikke finder
grundlag for at afgiftsfritage fjer og fjermel, der afbrændes i
energiproducerende anlæg.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen foreslår, at afgiftsloven følger
slambekendtgørelsens regler således, at hvis fraktionerne kan udbringes efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der fritagelse for afgift.
Der henvises til svar afgivet til Landbrugsrådet om
administration af fritagelsen.
Advokatrådet
Amtsrådsforeningen i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Blik- og Rørarbejderforbundet
Brancheforeningen for Decentral kraftvarme
Byggeriets Arbejdsgivere
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Naturfredningsforening
Danisco
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk byggeri
Dansk Erhvervsgartnerforening
Dansk Fjernvarme
Dansk Funktionærforbund
Dansk Handel og Service
Dansk JordbrugsForskning
Dansk Metal
Dansk tekstil og beklædning
Dansk Transport og Logistik
Danske Speditører
Danske Sælgere
De Danske Landboforeninger
Den danske Landinspektørforening
Den Danske Skatteborgerforening
Det Økologiske Råd
DK-Teknik og Miljø
EC-Power
Elsam
Energi Danmark
Energinet.dk
Energistyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Finansministeriet
Firma-Funktionærerne
Forbundet Træ-Industri-Byg i
Danmark
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for danske biogasanlæg
Foreningen for Slutbrugere af
Energi
Foreningen af Registrerede
Revisorer
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
Foreningen for Energi- og Miljø
Forsikring & Pension
Forskningscenter Risø
Frederiksberg Kommune
Færdselsstyrelsen
Fødevareministeriet
Greenpeace Danmark
Handel, Transport og Serviceerhvervene
Håndværksrådet
International Transport Danmark
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Revision
Konkurrencestyrelsen
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation
Miljøministeriet
Noah
Nordvestjysk Folkecenter for
Vedvarende Energi
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Plantedirektoratet
Sammenslutningen af Danske
elforbrugere, SDE
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforening
Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer
SID
Skattechefforeningen
Skatterevisorforeningen
Skov- og naturstyrelsen
SKAT
Transport- og Energiministeriet
Udenrigsministeriet
WWF
Økologisk Landsforening
Økonomi- og erhvervsministeriet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der gives afgiftsfritagelse for afbrænding af
fiberfraktioner, der er fremkommet efter afgasning og separering af
husdyrgødning. Afgiftsfritagelsen gælder kun for fiberfraktioner, der stammer
fra affald, som har været afgasset i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg,
som
defineret i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af affald til
jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Slambekendtgørelsens krav for at blive
anset
som et husdyrgødningsbaseret anlæg er, at det afgassede affald indeholder
mere
end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning.
Ved at basere afgiftsfritagelsen på Slambekendtgørelsens
definition af husdyrgødningsbaserede anlæg sikres det, at fritagelsen lever
op
til sin hensigt om at tilgodese en forbedret behandling af husdyrgødning med
henblik på at opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og CO2
-neutral
energifremstilling. Rent administrativt er det tillige en stor fordel at
afgiftsfritagelsen baseres på en eksisterende regel for afgrænsning af
husdyrgødningsbaserede biogasanlæg.
Til § 2
Til nr. 1
Der gives ikke afgiftsfritagelse for varme produceret ved
afbrænding af fiberfraktioner, der er fremkommet efter afgasning og
efterfølgende separering af husdyrgødning.
Til § 3
Til stk. 1.
Bestemmelsen i lovens § 1 skal statsstøttenotificeres
til EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har
godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På grund af denne
notifikation,
bemyndiges skatteministeren til at sætte loven i kraft, når
statsstøttegodkendelsen foreligger.
Til stk. 2.
Virkningstidspunktet for afgiftsfritagelsen fastsættes til
den 1. april 2006. Lovændringen skal statsstøttenotificeres til
EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har
godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På grund af denne
notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til skatteministeren til
at
sætte loven i kraft med virkning fra 1. april 2006, når
statsstøttegodkendelsen
er modtaget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og
råstofafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som
ændret ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000, § 1 i lov nr. 487 af 7. juni
2001, § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 127 af 27.
februar 2004 og lov nr. 1408 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Fritaget for
afgift er:
1)-10) - - -
1.
I
§ 9, stk. 3
, indsættes som
nr. 11
:
»11)
Fiberfraktioner,
der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være
omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i
henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om
anvendelse af affald til jordbrugsformålFiberfraktioner, der stammer fra
afgasning og separering af husdyrgødning«
§ 2
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i
lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 foretages
følgende ændringer:
§ 1. - - -
1)-5) - - -
6)
Varme produceret
ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligen i lov om afgift
af affald og råstoffer.
Stk. 2-6. - - -
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 6
, indsættes som 2.
pkt.:
»Derudover skal der betales afgift af varme produceret ved
forbrænding af varer omfattet af § 9, stk. 3, nr. 11 i lov om afgift af
affald og råstoffer«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning) Retsinformation · 26. maj 2006
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (Fritagelse for affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning) Retsinformation · 19. januar 2007
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 204 Retsinformation · 29. marts 2006
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven (Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning) Retsinformation · 22. maj 2006
- Affaldsvarme- tillægs- og kuldioxidafgift - brændværdi af fiberfraktioner fra afgasset og separeret husdyrgødning Retsinformation · 31. januar 2019
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008